Hvad pokker gør du nu, Jonas Vingegaard?
FRA Pol 29.12
nær Plateau de Beilles top kunne selv det utrænede cykeløje fange forskellen. Alene i front og iklædt den gule førertrøje trådte Tadej Pogačar hårdt i pedalerne hele vejen frem mod den hvide målstreg. Den nu 26-årige slovener lignede en mand, der kunne fortsætte, hvis han da ikke allerede havde nået toppen på et af Tour de Frances mest ubarmhjertige bjerge.
Der var brug for mærkbart flere sekunders råb og klappen i de gule bander for at få Jonas Vingegaard helt op til Plateau de Beilles tinde. Han kørte også hurtigt, men slap trådet på de sidste meter og kastede hovedet ned mellem skuldrene.
Det var dagen, hvor Tour de France 2024 reelt blev afgjort. Det var dagen, hvor Pogačar hævede barren for, hvad der kan lade sig gøre på en moderne cykel i konkurrence med verdenseliten. Jonas Vingegaard løftede efterfølgende sløret for noget, som øjnene i første omgang ikke opfangede.
»Jeg leverede den bedste præstation og de bedste tal nogensinde. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det var med længder. Tadej må have forbedret sig på alle parametre, siden han kunne køre så stærkt. For jeg har forbedret mig, kan jeg se. Søndag var jeg bedre, end jeg nogensinde har været før. Det må han jo så også være«, sagde den dobbelte Tour de France-vinder.
På det sociale medie X estimerede cykelfanatikere med øje for sportens historik og fysiologiske aspekt, at der var tale om de to bedste klatrepræstationer nogensinde. Det skete ud fra en beregning på rytternes kropsvægt og tiderne op ad Plateau de Beilles. Pogačar trådte 6,98 watt pr. kilo. Hans danske rival præsterede 6,85 watt pr. kilo. Det er ikke præcis videnskab, men det var ifølge Jonas Vingegaard et mere end kvalificeret estimat. Rytternes data er forretningshemmeligheder i samme stil som opskriften på Coca-Cola.
Jonas Vingegaard afsluttede efter Touren sin sæson ved at vinde Polen Rundt. Han havde et opgør med det mindre løb, han tidligere i karrieren var så nervøs for at føre, at han ikke kunne sove om natten og tabte det hele på gulvet. Men Tour-comebacket medførte en pris.
»Jeg fik lidt en downperiode efter Touren, fordi jeg var så træt og smadret. Jeg brugte så meget energi på at blive klar til Touren. I første omgang tillod jeg ikke mig selv at tage en pause bagefter, og jeg vandt også i Polen, men jeg var vist langt fra mit normale niveau der«, siger Jonas Vingegaard.
Ligesom på Plateau de Beille kørte Tadej Pogačar i sensommeren og efteråret på et uhørt højt niveau. Han vandt Grand Prix Montreal ved at køre solo i 23 kilometer, VM i landevejsløb ved at angribe første gang med 100 kilometer til mål, Giro dell’Emilia ved at køre solo i 37 kilometer og Lombardiet Rundt efter 48 kilometers solokørsel. I foråret 2024 havde han allerede vundet Strade Bianche, Liege-Bastogne-Liege og Giro d’Italia.
Jeg tror på, at jeg uden uheld kan matche ham og udfordre ham
Jonas Vingegaard om Tadej Pogacar
I øjeblikket befinder Jonas Vingegaard sig nogenlunde så langt fra Tour de France, som man kan komme i løbet af en sæson. Han brugte en tilfældig torsdag i november på sponsorarrangementer hos Visma i København og Bygma i Vejle. Både december og januar bliver brugt på træningslejre med holdkammeraterne.
Men Tour de France rumsterer altid et eller andet sted i hovedet på Jonas Vingegaard. Det er det løb, der får ham ud på træningsturene. Han vil generobre Tour-tronen fra Tadej Pogačar. Så hvad pokker gør du nu, Jonas Vingegaard?
»Jeg ved ikke, om jeg skal køre så meget anderledes. Jeg skal prøve på ikke at styrte. Jeg mistede utroligt meget af min Tour-forberedelse på grund af styrtet i Baskerlandet Rundt. Derfor blev optakten langtfra perfekt«.
Sidder du med en mavefornemmelse af, at du kunne matche Tadej Pogačars niveau fra den dag på Plateau de Beille, hvis du havde haft en optimal forberedelse?
»Jeg tror på, at jeg uden uheld kan matche ham og udfordre ham. Det giver mig motivation. Jeg ved, hvilken forberedelse jeg havde. Jeg ved, hvilken betydning det fik for min krop både muskulært og rent mentalt«.
»Jeg blev lidt slået i det øjeblik, hvor han kontraangreb mig, imens jeg kørte mine bedste watttal nogensinde. Men jeg var stadigvæk glad for at kunne køre de tal, og det var måske kun de sidste fem minutter på den stigning, hvor jeg gik en lille smule ned, hvor jeg ikke plejer at gå ned. Men det er ikke noget, som har sat sig i mig. Jeg lader mig ikke slå ud af, at han var bedre. Jeg tror på, at hvis jeg har en bedre forberedelse, så kan tingene være anderledes«.
Tror du, at det kommer til at kræve, at du opnår et nyt niveau, hvis du skal vinde Touren i 2025?
»Ja, det synes jeg helt klart. 2024 var det bedste niveau nogensinde for mig. Det må det også have været for Pogačar, siden han kørte fra mig. Som jeg sagde efter Plateau de Beille-etapen kunne jeg se, at min præstation var langt bedre end andre præstationer tidligere. Mine præstationer de første år, hvor jeg vandt Touren, er næsten ikke sammenlignelige med de watttal, som vi nu kører«.
Heller ikke på Col du Granon-etapen i 2022, hvor du erobrede den gule trøje?
»Nej, slet ikke. Det er selvfølgelig ikke 100 procent sammenligneligt, fordi man skal også tage højde for, hvilke bjerge der er kørt tidligere på etapen, og hvor hård dagen har været og så videre. Jeg tror bestemt ikke, det er løgn, når det bliver estimeret, at vores præstationer på Plateau de Beille er de to bedste klatrepræstationer nogensinde. For det kunne jeg både mærke og kunne jo åbenlyst set ud fra mine tal. Det var også derfor, at jeg sagde det i medierne efterfølgende. For at kunne slå ham, skal jeg rykke mig et niveau op Men det tror jeg også på, at jeg kan. Hvis jeg ikke havde haft det uheld, ved man jo ikke, hvor god jeg kunne have været. Derfor synes jeg, at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om, hvad jeg kunne have præsteret, hvis styrtet i Baskerlandet ikke var sket«.
Han har fortsat ’minder’ om uheldet fra april 2024 siddende i kroppen.
»Jeg kan mærke, at jeg har en plade indopereret fra den ene ende af kravebenet til den anden. Der er også en bule, hvor ribben og brystbenet har været brækket«, siger Jonas Vingegaard.
Tadej Pogačar var ikke kun den stærkeste rytter i 2024. Han er også den mest populære på grund af sine evner som showman, og fordi han har skruet tiden tilbage ved at køre både brostensløb og etapeløb. Efter Jonas Vingegaards tidlige sæsonafslutning rettede den femdobbelte Tour de France-vinder, Bernard Hinault, en kritik mod Jonas Vingegaard, som, ‘grævlingen’ ikke mener, er lige så vild med at køre cykelløb som Tadej Pogačar.
»Når man siger sådan noget, har man ikke for øje, hvad der er sket for mig. Havde jeg ikke haft de her uheld, havde jeg også kørt flere cykelløb. Jeg tror ikke, han tænker over, hvilke konsekvenser det havde for mig at styrte og derefter skulle blive klar til Touren. Med det styrt synes jeg heller ikke, man kan forvente, at jeg bare er tiptop i resten af sæsonen. Jeg tror heller ikke, han ved, hvor slemt det har været. Jeg tror, at mange undervurderer, hvad det kræver at blive klar til Touren«, siger Jonas Vingegaard.
Jeg fik lidt en downperiode efter Touren, fordi jeg var så træt og smadret
»Jeg ser, at han vinder de løb, og jeg er fascineret af den cykelrytter, han er. I hverdagen fokuserer jeg på at gøre mig så god som muligt i de løb, jeg skal gøre og så håbe på, at det er godt nok til at slå ham«.
Tadej Pogačar brød i 2024 med normen for en vinderkandidats normale Tour de France-forberedelse, da sloveneren også kørte og vandt Giro d’Italia. Siden efteråret 2024 har der hersket rygter i feltet om, at Jonas Vingegaard i 2025 debuterer i verdens næststørste etapeløb.
»Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er ikke noget, vi har besluttet på holdet. Man kunne se, at det var muligt at vinde både Giro og Touren. Men der er også rigtig mange ting, der skal spille for, at det kan lykkes. Hvis man kører Giroen tre uger i regnvejr, er det nok ikke den bedste forberedelse til Touren. Der er mange ting, man ikke kan styre ved at køre Giroen. Hvis jeg nu tog på højdetræningslejr, kan jeg selv styre hver eneste dag«.
Kunne det være noget for dig at køre Giroen i 2025?
»Jo, jeg har tidligere udtalt, at jeg godt kunne tænke mig at køre alle tre Grand Tours i en sæson. Det er ikke noget, jeg vil udelukke«.
Hvad tænker du om Tour-ruten i 2025?
»Jeg synes, det virker til at være en god rute. Førhen ville jeg nok have sagt, at den ligger bedre til mig end til Pogačar. Man kan ikke længere sige, at der er noget, som passer dårligt til Pogačar. Han har også udviklet sig. Der er flere hårde og lange bjergetaper i den tredje uge. Det er det, som før har været rigtig godt for mig. Jeg tror, at det i højere grad kommer til at handle om, hvem der er i bedst form kontra ruten«.
Og så resterer der et oplagt spørgsmål for 2025-sæsonen. Har Jonas Vingegaard lyst til at vende tilbage til Baskerlandet Rundt?
»Jeg har kørt det nærmest hvert år. Derfor kunne jeg godt have lyst til at prøve noget nyt. Men det skyldes ikke et traume, hvis jeg vælger det fra«.
Søren Lissner
