Danskebjerge
Hvis jeg skal komme med et bud på en årsag til svingende danske præstationer, kunne det være noget i retning af, at danskere generelt er et blødt folkefærd. Vi har ikke den hårdhed og kynisme som de har i andre nationer som f.eks. Sverige, Tyskland, Belgien, Holland. Måske fordi vi er sådan et hygge-nygge-pusse-nusse-folkefærd.
Jovist har vi da benhårde elitesportsatleter, men vi har også nogle, som er rigtigt dygtige, men som måske mangler den allersidste kynisme og hårdhed for at få medalje eller gå hele vejen. Jeg synes f.eks,, at det var ret tankevækkende, da Rebecca Koerner nærmest var helt overstadig efter en tredjesidsteplads. Så tænkte jeg, at den var ikke gået i Tyskland. Der var hun blevet sablet ned i pressen for at stå og nærmest juble efter et objektivt set meget tamt løb.
Danske atleter er generelt mere smilende, mere bløde, mere følelsesladede end atleter fra vore nabolande. Men måske gør det også, at de er mere psykisk sårbare og mangler den sidste hårdhed. Okay, jeg ved godt at Axelsen og Vingegaard ikke kan kritiseres for deres sportslige præstationer, men begge tuder jo som små piger den ene gang efter den anden. Kunne man forestille sig en sportsmand fra Tyskland, Kina, USA eller lignende stå og flæbe som småpiger efter en kamp eller et løb? Og er det ikke et eller andet et svaghedstegn, at danske mænd er så ekstremt bløde? Kunne det ikke tænkes, at det på NOGLE danske sportsfolk (m/k) kan indvirke på deres evne til at præstere til et OL, at de er så følelsesladede og let påvirkelige?
Jeg kan også huske, at da håndboldkvinderne havde Klaus Bruun Jørgensen som landstræner, kunne de slet ikke præstere, fordi han var en benhård militaristisk type. De begyndte bogstaveligt talt nærmest at tude, hver gang han var lidt hård ved dem eller skældte dem ud. Det endte med, at de rottede sig sammen imod ham og nær havde frosset ham ud - men krisen blev dog afværget, så han kunne fortsætte som landstræner yderligere et par år. Nu har de så fået en typisk meget blød dansk mand som Jesper Jensen som træner og ham elsker de, fordi han er mega følelsesladet, til tider tuder og hele tiden pusse-nusser om pigerne. Men hvordan kan det være, at tyskere, polakker, rumænere, russere o.s.v. godt kan præstere under en benhård militaristisk træner, men at danske kvinder typisk skal have en blød træner og nærmest tudbrøler, hvis de får en hård krævende type, der stiller lidt krav til dem?
I skrivende stund har vi lige set et par danske kajak-kvinder floppe fælt, sandsynligvis fordi de var tynget af nervepresset. Havde de været tyskere, havde de bare givet den hele armen og havde været totalt cool. Men fordi de er danskere, kunne de ikke stå for presset. Det er min påstand. 
Det er et ofte, at vi har set danske atleter blive slået ud af nerver i afgørende øjeblikke. Er danske atleter generelt mere nervøse og følelsesmæssigt påvirkelige end f.eks. svenske, norske, tyske, belgiske eller hollandske atleter? Jeg tror det faktisk....og det kan godt være dét, der gør forskellen på medalje og ikke-medalje, når det hele spidser til...
Bevares, der er også positive ting ved den bløde danske mentalitet. Men lige netop ved et OL eller i topsport eller i det hele taget i et meget konkurrencepræget miljø, tror jeg at vor bløde mentalitet kan give bagslag....
