Jakob
Nu er der jo også bare tale om min helt personlige intuitive fornemmelse. Og en sådan er jo ikke noget, jeg hverken skal eller kan dokumentere, da der netop bare er tale om en fornemmelse. Jeg er jo heller ikke stensikker i min sag, men FORNEMMER bare, at Pogacar nogle gange overspiller sin charme lidt...
Du er da velkommen til at mene, at Mads P. hverken er værre eller bedre. Min fornemmelse af Mads P. er at han er en spradebasse eller en bulderbasse, som bare har utroligt svært ved at lægge lå på sig selv og sine egne følelser og instinkter og det er også derfor - tror jeg - at han er så urolig på cyklen og har svært ved at holde sig i ro. Pogacar angriber ligesom Mads P. også tidligt, men jeg i og med han - modsat Mads P. - som regel vinder, når han gør det, vil jeg sige, at det derfor virker mere kalkuleret og velovervejet. Men selvfølgelig er det også muligt, at Pogacar bare er så suveræn, at han formår at vinde selv, når han angriber "hovedløst" langt udefra....
Jeg har i øvrigt før skrevet, at jeg synes Pogacar egentlig virker sympatisk og charmerende. Blot tænker jeg samtidig også, at han nogle gange overdriver lidt med charmen. Som når han fjoller og pjatter efter at have vundet et løb suverænt og slet ikke ser træt ud, mens hans konkurrenter er ved at besvime af udmattelse.
Så er der også det generelle med, at drenget charme har det med at blive mindre charmerende, jo ældre man bliver. Jeg kan godt synes, det kan være charmerende, når en ung fyr på 22-23 år har en drenget charme. Men nærmer han sig de 30-35, så tænker jeg nogle gange, at han skulle se at blive voksen. Men det er en svær balance. Det er også fint nok, at voksne mænd er i kontakt med deres indre lille dreng. Men det kan også blive for meget nogle gange 
