Jakob Nu har meget af debatten jo handlet om, hvorvidt det er fedt eller ej, at det er så ensformigt. Desuden er der faktisk flere, som mener, at hans konkurrenter skal sidde i hjulet på ham og aldrig lade ham køre væk, ligesom de mener, at han sagtens kunne være kørt ind igen ved fx VM, hvis bare konkurrenterne havde samarbejdet.
Så der er hvad jeg vil kalde en masse vrøvl, der bliver sagt om cykling her i Pogacar-æraen, og det er dette, der er mest behov for at gå i rette med på den korte bane. Det må slås fast, at Pogacar er urørlig, med mindre han er skadet eller på vej tilbage fra en skade.
Det næste er så, om man sportsligt kan gøre noget ved dominansen, sådan som du også siger. Teoretisk set kunne man nok godt, for hvis alle blev enige om at lægge sig bag sloveneren og hans hold, så ville disse vel blive slidt op nogle gange. Men der har vi så problemet med, at der er mange dagsordener i spil i cykelløb, og at kæmpefavoritten derfor altid vil finde nogen, der vil tage deres del af slæbet.
På det mere overordnede plan bør Pogacars dominans være til stor inspiration for cykelsportens kontrolinstanser, for det har alle dage været sådan, at de stærkt dominerende ryttere - dem, der vandt talrige sejre og havde succes med uimodståelige soloangreb - overvejende gjorde det i kraft af snyd eller ikke-forbudt medicinering. Ergo hvis Pogacar benytter sig af et vidundermiddel (uagtet om det er lovligt eller ej), så er det noget, der bør kigges grundigt på. Her kan det indirekte spille en rolle, hvad opfattelsen er af den store dominans. Hvis der kommer en stemning for, at dominans er dårligt for cykelsporten, så vil der måske også være et stærkere incitament til at forhindre brug af vidundermidler.
