Jeg har i flere år haft tilbagevendende problemer med stikkende smerter i mine håndled. Særligt slemt var det for 4 uger siden, hvor jeg end ikke kunne sove ret meget som følge af smerter, når jeg bevægede hånden det mindste (cykling naturligvis helt umuligt i den situation). Det har været svært at finde årsagen; men jeg mener nu at have fundet frem til, at det har at gøre med mine bremsegreb, efter at have overvejet golf, museskader, mobiltelefonanvendelse og giftsygdom (er undersøgt - og der var intet). Er der andre som kender til dette, og er der nogen som kender løsningen?
Jeg tænker både at det kan være indstillingen på mine cykler, og at det kan være at jeg holder forkert på grebene eller simpelthen sidder forkert på cyklen. Eller måske noget tredje, som er uovervejet? Skal jeg simpelthen bare træne styrke i håndled?