Lige en hilsen fra en ikke helt frafalden.
Det er svært ikke at cykle, selvom hjertelægen siger at man ikke må. Inde i stuen får turboen lidt tæsk (i det omfang ICD´en ikke blander sig i pulsen og holder den nede), mens jeg tager det roligt udenfor - jeg skal helst ikke besvime, falde hårdt og gå endnu mere i stykker, end jeg allerede er. Skulle jeg skvatte om i stuen, så slår jeg mig nok ikke helt så meget (og hvis jeg ikke vågner, så døde jeg mens jeg havde det sjovt - det må sgu da være den fedeste vej ud).
Arbejdsmæssigt har jeg ikke rørt en negl siden sidst, men jeg skal snart til jobsamtale som rengøringskone (eller hvad det korrekt hedder i dag). Om de så gider ansætte et gammelt fjols, kan man jo tvivle på, men det skal jo prøves.
Under alle omstændigheder skal jeg også køre forsigtigt udenfor, for der er ikke længere penge til noget nyt eller dyre reservestumper. Men jeg har altså ikke opgivet det alligevel - det kan man vist ikke, når man først har været der.
