Det kunne måske være blevet postet under "Løb og ryttere", men erfaringen siger mig at der er flere herinde der selv kører licensløb....
Når nu sæsonstarten står og banker på døren, så er jeg som debutant mht. licensløb i foråret (ihvertfald som senior), noget nysgerrig efter at høre hvordan konkurrenterne timer deres sæson.
Bliver der kørt samme tempo over hele sæsonen, hvor det blot er forskellige ryttere der dominerer. Eller er der nogle få der står for de fleste point, for derefter at rykke hurtigt op i klasserne i starten af sæsonen?
Hvordan vurderer i selv jeres form på dette tidspunkt? Eller er det "on a need to know basis"?
Jeg kan jo passende lægge ud selv med at sige, at jeg nok hænger lidt i bremsen på nuværende tidspunkt. Det mildest talt elendige "forårsvejr", samt en del arbejde har forhindret mig i at få trænet som jeg nok burde. Jeg satser dog selv på at vente med at toppe til august/september, hvorfor jeg er fortrøstningsfuld. Det ville dog være rart at vide lidt om hvordan der bliver kørt nu, til sammenligning med den sidste halvdel af sæsonen. Det er trods alt noget sjovere at være med i kampen om pointene, end at blive sat på første omgang!
Afslutningsvis så hører det nok med, at jeg starter i begynderklassen i det jyske.
Mvh.