Er der en korrekt fremgangsmåde at justere forskifteren på. I politikens bog "cykelreparation" skriver de at man først skal skifte kæden til mindste klinge foran og største geartandhjul på cassetten og justere inderstopskruen. Herefter skal man skifte til kæden til største klinge foran og mindste geartandhjul på cassetten og justere yderstopskruen.
Et andet sted har jeg læst at man skal skifte kæden til største klinge foran og mindste geartandhjul på cassetten og foretage justering.
Hvordan plejer I at justere forskifteren? Hvis man nu har indexgear eller hvad man nu kalder det, når man kan foretage to click på hver klinge med bremsegrebene som ved campagnolo gear, skal man så følge en bestemt fremgangsmåde eller følger man blot ovenstående.
Stalle