Rocco_Siffredi Rocco_Siffredi Skrev:
-------------------------------------------------------
Begge hjelme ser ganske tilfredsstillende ud mht. til sikkerhed, pris, vægt og ventilering, men, men, men; både hoveder og hjelme er forskellige, og hvis en hjelm føles irriterende at have på, så er den for dyr, uanset prisen.
Men prøv selv at mærke hvor stor forskel der er på forskellige hjelme, ved at tage ind i en biks med et rimeligt udvalg, og prøv en 6-8 hjelme.
De dyre hjelme ser som regel godt ud, men er i princippet ikke mere sikre eller komfortable end billigere hjelme
Da jeg skulle købe min hjelm, prøvede jeg først de dyre hjelme (Sweep, Pneumo, Atmos), men ingen af dem sad så godt på netop mit hoved som en Giro Havoc til under det halve.
Hvis dit hoved tenderer mod det store >58cm, så undgå one-size hjelme som den angivne Bell, og køb en hjelm der kan fås i flere størrelser, som den angivne Met.
Hvis du pendler på en cykel med en lidt oprejst position (citybike osv), så overvej seriøst en MTB hjelm, dvs, med aftageligt visir, det gør det rigtigt meget sjovere at cykle i regn og snevejr med visir. Normalt ligger mit visir i tasken sammen med regntøjet.
> Jeg er nemlig ikke så meget for at skulle smide
> 800-1200 kr for en hjelm når jeg ikke kører licens
> løb.
Du behøver heller ikke at give så meget for en god hjelm der passer dig, men når du har prøvet en masse hjelme, og stadig synes den til 900kr er meget bedre til dig end den til 400, så tænk på at det kun gør ondt mens du hiver muldvarpen frem af baglommen, bagefter vil du blive glad for at du købte den rigtige hjelm.
Men som sagt, køb din hjelm i en butik, og prøv en masse forskellige først.
Roadbikeshop i Vanløse har fx nogle billige Specialized (mener jeg) hjelme på tilbud.
--
peter_s