WeNeedDope2 Jeg er helt enig i denne metode. Inden jeg kastede mig over cykling, var jeg løber af udpræget sprintertype. Lang og tung lemmedasker, kunne løbe hurtigt - også på de længere afstande - når der vel at mærke var fladt. Men gik totalt i stå på selv den mindste bakke. Da jeg grundet min davæende sportsgren også havde behov for at kunne løbe opad, begyndte jeg at træne dette målrettet.
Opsøgte regelmæssigt de værste bakker i nabolaget og spurtede - med tryk under spurtede - opad igen og igen, indtil jeg ikke kunne mere. Derefter luntede jeg hjem. Og det var en metode, der gav pote. Gav både muskler, forbedret iltoptagelse og forbedret evne til restitution i en fart. For nogle løbere er tommelfingerreglen, at man skal træne på en bakke, hvor der kan løbes opad i to minutter, hvis det virkelig skal give pote rent træningsmæssigt. Så får man virkelig trænet udholdenheden og flyttet syregrænsen.
Jeg er sikker på, at samme metode vil gøre sig på cykel, hvis der altså er nogle onde bakker i dit nabolag. Du skal blot passe på, ikke at benytte denne træningsmetode for hyppigt. Dels vil du ikke kunne restituere og dels risikerer du at køre sur i monotonien.
God fornøjelse med træningen.