Tamper Jeg vil se frem til med stor interesse, hvad Zabriskie kan yde i bjergene. Gårsdagens præstation af Zabriskie var naturligvis en skuffelse, men ellers har jeg den holdning, at man skal være varsom med at vurdere rytternes præstation på basis af første uge. En undtagelse er naturligvis Leipheimer, der faldt fuldstændig igennem i går. Men ellers ser man ofte, at ryttere, der kører lidt under forventningerne i den første uge, kan ende med at have præsteret et godt etapeløb. Omvendt kan nogle af de ryttere, der overrasker positivt i den første uge, ikke holde standarden i den anden og tredje uge.
Zabriskie var selv overrasket over sig gode enkeltstart i Dauphine Libre, da han havde trænet i bjerge og ikke forberedt sig til enkeltstarten. Han har formodentligt fortsat disse forberedelser og således lært, at det går godt en gang at forsømme træningen til enkeltstart, men det går ikke godt 2 gange.
Jeg forventer mig ikke nogen placering af Zabriskie i klassementet. Dels skal han være hjælperytter for Sastre. Dels er det mit indtryk, at Zabriskie behøver 48 timer for at restituere sig efter en hård etape, og han vil derfor næppe være i stand til at køre 2 gode bjergetaper i rap.
Men jeg vil da følge Zabriskie med interesse for at se, om vi får nogen indikationer på hans potentiale som bjergrytter.