Optakten til lørdagens ProSeries-løb GP du Morbihan<\/a> er også klar.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 19:57","date_unformatted":"2022-05-11 19:57:55","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321953","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Arnaud Demare<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Giacomo Nizzolo, Biniam Girmay, Fernando Gaviria, Mathieu van der Poel, Phil Bauhaus<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Cees Bol, Stefano Oldani, Simone Consonni, Edward Theuns, Vincenzo Albanese, Jose Joaquin Rojas<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 19:33","date_unformatted":"2022-05-11 19:33:09","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321952","title":"Favoritterne","text":"
Dagens etape blev en frustrerende oplevelse for løbets to på papiret hurtigste, men de kan heldigvis glæde sig over, at der venter endnu en mulighed. Det holdt lidt hårdt med at komme i gang, men med tre sprinteretaper på seks dage er den første uge lige så sprintervenlig, som man normalt ser det. Til gengæld er det også en god ide at slå til nu, for kan man ikke klatre, skal vi helt frem til onsdagens helt flade 11. etape på Po-sletten, inden der igen venter en mulighed for at spurte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen er egentlig designet på samme måde som den foregående, men denne gang burde der slet ikke være samme dramatik. To forhold adskiller sig nemlig markant. For det første er der tale om en meget lettere stigning, og for det andet kommer den så langt fra mål, at det ikke rigtigt giver mening at forsøge en massakre, der heller ikke rigtigt kan lade sig gøre på denne bakke. Denne gang er der trods alt ca. 160 km fra toppen, og de færreste har formentlig lyst til at engagere sig i så langt et forfølgelsesløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er derfor næppe stigningen, der denne gang skal skabe dramatik. Skal vi have noget sådant, skal det være via vinden. Det sydligste Italien er et af de få steder i landet, hvor det kan blæse, men det gør det slet ikke i morgen. Tværtimod bliver det meget stille, og derfor bliver der heller intet drama på den front. Det ligner altså en langgaber og en klassisk sprinteretape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi vil formentlig se, at udbruddet igen kører fra km 0, og det vil igen være de tre wildcard-hold samt nu måske også igen Ag2r, der er kandidater til at blande sig. Spørgsmålet er vel primært, om Filippo Tagliani og Mattia Bais virkelig er friske igen. Derefter vil Trek tage kontrol, og som i dag vil vi formentlig hurtigt se Lotto, Quick-Step og FDJ samt måske Israel-PT tage over. Stigningen ser værre ud på profilen, end den er, og jeg regner med, at feltet bare ruller op, mens udbruddet kan slås lidt om bjergpoint, hvis de gider, når trøjen ikke er inden for rækkevidde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herefter venter en stille dag op langs kysten i godt vejr. Vinden er så svag, at det næppe bliver nervøst, og de eneste højdepunkter er de to spurter. Den første kommer lige efter stigningen og meget tidligt, og her vil sprinterne godt kunne bruge lidt kræfter, selvom udbruddet sikkert som i dag er så stort, at gevinsten er så lille, at det måske ikke er besværet værd. Den sidste spurt kommer også så langt fra mål, at der næppe som i dag bliver bonussekunder til feltet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg regner derfor med en massespurt, og den minder meget om den, vi havde i Ungarn. Det er en næsten urimeligt lige vej, der kun afbrydes af en rundkørsel med 3,5 km igen. Det gør det til en spurt, hvor man ikke nødvendigvis er afhængig af et godt tog, men denne slags spurter er også de mest hektiske, fordi der hurtigt kan komme folk bagfra, og det kan ende i kaos. Der er plads til at vinde på farten, men som vi så i Ungarn er betydningen af et godt lead-out også i denne slags finaler stor. Det kan Caleb Ewan i hvert fald skrive under på.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at pege på Mark Cavendish<\/b>. Vi har stadig til gode at se, hvem der faktisk er hurtigst af ham og Caleb Ewan, men vi så i Ungarn, at han har en stor fordel. Allerede inden løbet var det klart, at Quick-Step havde det bedste tog, men de var endnu mere dominerende, end jeg havde forventet. Davide Ballerini, Bert van Lerberghe og Michael Mørkøv tilhører alle den absolutte verdenselite på deres respektive positioner, og hvis de igen skyder frem med samme eminente timing som i søndags, vil Cavendish igen blive sat helt perfekt op. Sker det vil det formentlig kun være Ewan, der kan have farten til at gå forbi. Det bliver dog heller ikke let for australieren, for Cavendish lignede en af de bedste versioner af sig selv i søndags, hvor hans 300 m lange spurt i direkte modvind var skræmmende overbevisende, når hverken Arnaud Demare eller Fernando Gaviria var bare tæt på at går forbi. En spurt på 300 m burde ellers være alt for lang, særligt da i de ugunstige vindbetingelser, men alligevel var han uden rivaler. Hans træner har da også afsløret, at hans data er akkurat lige så gode, som de var, da han vandt fire Tour-etaper i sommer, og han ser meget overbevisende ud lige nu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er dog også udfordringer. Som jeg har nævnt flere gange, har han i år ofte tabt hjulet på sit tog, og det har kostet ham flere spurter i år. Det gjorde han ikke i søndags, og risikoen er heldigvis også ret lille i en finale som denne. Mere risikabel er nok den sidste udfordring, nemlig at Quick-Step har haft en lidt dum tendens til at tøve for længe og ende med at blive lukket inde. Det gjorde de ikke i søndags, men den risiko eksisterer altid. På baggrund af deres overlegenhed og timing i søndags vil jeg dog tro, at de igen sætter sig igennem, og at Cavendish kan tage endnu en sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Manden, der kan slå ham på fart, er Caleb Ewan<\/b>. Vi ved som sagt stadig ikke, hvem af de ham og Cavendish, der er hurtigst, og hvor det inden løbet var Ewan, der i år havde virket mest overbevisende, var Cavendishs 300 m lange modvindsspurt så overbevisende, at det slet ikke er så sikkert, at australieren har overhånden. Selv hvis han er hurtigst, lider han under, at hans tog gjorde det betydeligt ringere end ventet. Tabet af Jasper de Buyst gør ondt, når Rudiger Selig er en skygge af sit engang så suveræne selv, og de synes ikke at have Quick-Steps klasse. Omvendt er et tog med Roger Kluge, Michael Schwarzmann og Selig på papiret altså ikke ringe, og de har også kørt gode lead-outs tidligere i år, hvor de har fået bragt De Buyst og Ewan godt frem, senest i Tyrkiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror dog ikke, at de kan tage den hjem fra spids. Det handler om at få afleveret Ewan tæt på det dominerende tog, som formentlig er Quick-Step. Normalt er Ewan god i positionskampen, selvom han langt fra er stabil, og vi så eksempelvis, at han sad perfekt, da han vandt 3. etape i Tirreno. Det er gået galt så mange gange på det seneste, at han er et relativt usikkert kort, men lad os håbe, at han igen tager revanche og får sig anbragt ordentligt i den anden massespurt, han kører – en spurt, han har for vane at vinde. Jeg er bare ikke helt sikker på, at han har farten, for han synes ikke på toppen. I dag betød hjulskiftet i bunden af stigningen, at han aldrig kom op til feltet igen, men heller ikke i går virkede han stærk på stigningerne. Ewan har et meget højt topniveau, men når han er dårlig, er han som regel meget dårlig. Om han er inde i en af sine kriser, finder vi ud af i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Arnaud Demare<\/b> fik endelig brudt sin WorldTour-tørke, og med en ganske overbevisende spurt fik han bevist, at det ikke er uden grund, at han har virket betydeligt stærkere, end han var i katastrofeåret 2021. Til gengæld så vi også i Ungarn, at han ikke var tæt på at gå forbi Cavendish, og derfor er han formentlig afhængig af kiks fra begge de to supersprintere. Vigtigst af alt klarede han også positionskampen godt, selvom hans manøvre, da han sprang fra Jacopo Guarnieris til Cavendishs hjul var til den aggressive side. I dag blev han sat perfekt i scene af Ramon Sinkeldam, men selvom Guarnieri i morgen vil være i sin faste position bag Miles Scotson og Sinkeldam, har de i år ikke haft styrken til at matche de Quick-Step. Hvis til gengæld belgierne mistimer det, ligner FDJ et af de tog, der måske kan tage over, og de bør være så stærke, at Demare vil være i god position, også selvom han lidt for ofte taber Guarnieris hjul. Som løbets tredjehurtigste og som ”indehaver” af et af de stærkeste tog må han være manden med størst chance for at lukrere på fejl fra de to favoritter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var opløftende at se Giacomo Nizzolo<\/b> i dag. Som skrevet i analysen så han ud til at have en fart, der kunne have truet Demare, hvis bare han havde holdt Rick Zabels hjul. Vi fik til gengæld set, at Zabel stadig er ganske kapabel som sidstemand, og han var også aldeles fremragende i Tyrkiet. Grundet den taktiske gigantbrøler på 3. etape kom Nizzolo til kort i positionskampen i Ungarn, fordi tyskeren var fraværende, men i morgen vil vi for første gang se, hvad toget med Matthias Brändle, Jenthe Biermans, Alex Dowsett og Zabel kan. De er ikke stabile, men når de ramte rigtigt i Tirreno, var de stærke, og i dette felt bør de også komme langt. Får de sat Nizzolo godt op, så han i dag ud til at være en af de hurtigste i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen udstillede dagens etape problemet for Biniam Girmay<\/b>. Eritreeren er god i positionskampen og har nu to ud af to gange siddet ganske tæt på den sprinter, der er blevet sat bedst i scene, men hans tog er svagt, og han klarer det meste af finalen på egen hånd. Det koster både en masses kræfter, men det har også betydet, at han to gange i træk er blevet lukket inde. Til gengæld har hans spurter været ganske overbevisende, og hans comeback efter sit ”næsten-styrt” i dag var faktisk imponerende. Formentlig vil han i morgen igen sidde så godt, at han ender langt fremme, men risikoen for, at han igen lukkes inde, er også stor. Hvis til gengæld han kommer fri, får vi endelig chancen for at se, hvad farten rækker til i dette felt, og min fornemmelse er, at den rækker ganske langt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag fik vi at se, at Fernando Gaviria<\/b> mangler den fart, han skal bruge for at vinde, og han er derfor stadig en usandsynlig vinder. I dag sad positioneringen heller ikke i skabet, og han var ikke uheldig med at få et lift af Zabel. I morgen vil han imidlertid igen have både Rui Oliveira og ikke mindst Maximiliano Richeze ved sin side, og det gør en stor forskel. Den delvist genfødte argentiner har bidraget til at sikre, at Gaviria ikke har misset top 6 en eneste gang i år, og det vil han næppe heller gøre i morgen. For at vinde er der dog relativt mange, der skal kikse, da han på farthierarkiet står relativt langt nede. Til gengæld kan vi vide os næsten sikre på, at han vil være i position til at udnytte det, hvis alle andre fejler.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen var det synd, at Mathieu van der Poel <\/b>ikke fik udbytte af Alpecins arbejde, der blev ødelagt, da han i spurten blev sat ud af spillet. Nu er spørgsmålet, om han vil tage revanche i morgen, eller om de giver chancen til Stefano Oldani<\/b>. Jeg er ikke stensikker, men mit gæt er, at de kører for Van der Poel. Med Jakub Mareczko ude åbnede han i går døren for at gå efter pointtrøjen, og så er han nødt til at blande sig. Toget med Dries de Bondt, Tobias Bayer, Alexander Krieger og Oldani så også meget stærkt ud på 3. etape, indtil Mareczko tabte Oldanis hjul, og de har på papiret et af de stærkeste mandskaber. Van der Poel burde derfor sidde godt, men det er nok tvivlsomt, om han har farten i en klassisk massespurt. Det havde han ikke, da han senest deltog i den slags i Arctic Race i 2018 og i Tour of Britain i 2019, men med ham ved man aldrig. Han slog trods alt Viviani og Gaviria i sidevindsræset i UAE Tour i 2021. Kører de for Oldani, bør han ende godt i kraft af det gode tog, men farten rækker formentlig kortere, end den gør for Van der Poel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af dagens skuffelser var Phil Bauhaus<\/b>. Der var godt nok ikke meget fart i den normalt så hurtige tysker, og vi har da også relativt ofte set, at han har spurtet under niveau. Det kan måske hænge sammen med den hårde etape, for den tunge tysker har gravet dybere end mange andre for at klare stigningen. Man kan derfor håbe, at han i morgen vil vise lidt af den fart, han havde i Tirreno. Problemet er, at han kun har Jasha Sütterlin ved sin side, og det gjorde det svært i Ungarn. I dag sad han dog godt, og han plejer også at være god i positionskampen. Nu skal han bare vise, at han også har den fart, han burde have.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
DSMs rotationsprincip betyder, at de denne gang kører for Cees Bol<\/b> og ikke Alberto Dainese<\/b>, men spørgsmålet er, om det hjælper. Hollænderen er også dårlig i positionskampen, og han taber ofte hjulet på sit hold. Dertil kommer, at han viste skuffende fart i 2021, men der var én glædelig undtagelse, da han choksejrede i Paris-Nice. Der kan også være lidt håb at finde i den gode spurt, han kørte i Tyrkiet, hvor han også positionerede sig bedre end Dainese. Det giver håb for et bedre resultat, end vi har set med italieneren, men farten bør ikke række til at vinde, og med et stadig meget svagt tog går det formentlig igen galt i positionskampen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var en blandet landhandel for Simone Consonni<\/b> i dag. Davide Cimolai satte ham smukt op, men da Miles Scotson var nødt til at sænke farten, tabte han sit momentum. Det kan dog ikke forklare alt i den skuffende spurt, han kørte, men det beviste blot igen, at han mangler farten til at vinde. Til gengæld viste Cimolai klassen, og han vil formentlig som altid sidde godt. Desværre får han i denne enkle finale ikke det udbytte af sin gode positionering, som der skal til, hvis han vitterligt skal vinde, som han gjorde, da han i sin tid tog sin eneste sejr i et totalt slovensk kaos.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har været opløftende at se Edward Theuns<\/b> i dette løb. I søndags sad han perfekt på Cavendishs hjul, indtil en lidt for aggressiv Demare skubbede ham væk, og i dag sad han også ganske godt. Desværre så vi også tydeligt, at farten ikke er der til at blande sig med de bedste, og i spurten gled han kun den forkerte vej. Med sin begrænsede støtte er han stadig et lidt usikkert kort, men hidtil har han positioneret sig som en drøm. Det taler for endnu et godt resultat, men han vinder ikke i dette selskab.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vincenzo Albanese<\/b> er ikke en mand til disse boulevardspurter, og han skal derfor være glad, hvis han endelig kommer i top 10. Der var dog opløftende tendenser. Fra en håbløs position kørte han en meget lang spurt i modvinden, og i det lys var hans præstation faktisk slet ikke så ringe. Det siger imidlertid meget, at han netop skulle starte så langt tilbage, for med et svagt hold kommer han til kort i positionskampen. Har han det rette held i denne enkle finale, synes farten dog at række lidt længere, end vi har set det indtil nu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man følte sig helt sat tilbage til tidligere tider, da Jose Joaquin Rojas<\/b> i dag næsten gik i top 10 i en massespurt. Han forsøgte også at blande sig i søndags, dog uden det store held i positionskampen, men endda så han faktisk slet ikke så langsom ud. Det er imidlertid meget sigende, at han begge gange er startet langt tilbage, for han tager helt sikkert ikke risici i positionskampen. Det kunne dog være interessant at se ham sidde bedre for at forstå, hvor langt hans fart vitterligt rækker.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos de øvrige hold regner jeg ikke med, at Magnus Cort<\/b> deltager i denne fulde massespurt, slet ikke når resultat i dag var knap så godt. Hos Bardiani vil de satse på Sacha Modolo<\/b>, men når han ikke kunne komme frem med hjælp fra Filippo Fiorelli i søndags, ser jeg det ikke ske i morgen, når det er mislykkedes gennem hele sæsonen. Hos Ag2r vil de formentlig igen spurte med Lawrence Naesen<\/b>, men han har ikke haft fart eller positionering. I dag blandede Drone Hopper sig med Natnael Tesfatsion<\/b>, men han plejer at skippe de store spurter, hvor han som regel mangler noget fart. Det er i stedet domænet for Filippo Tagliani<\/b>, men det kræver, at han for en gangs skyld ikke har været i udbrud. Endelig så vi i dag, at Jumbo nu kan give plads til at spurte med Pascal Eenkhoorn<\/b>, men farten rækker ikke til boulevardspurter. Jeg venter ikke, at Ineos, Astana eller BikeExchange deltager.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 19:32","date_unformatted":"2022-05-11 19:32:55","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321932","title":"Analyse af 5. etape","text":"
Frankrig og Belgien er som bekendt nabolande, og da de for en del af den belgiske befolknings vedkommende endda også har et sprogfællesskab, er det ikke mærkeligt, at der er nære forbindelser mellem de to nationer. Sådan er det da også i cykelsporten, hvor mange belgiere har trivedes på franske hold og omvendt. Således har Julian Alaphilippe jo tilbragt hele sin karriere på den anden side af grænsen, mens Philippe Gilbert fik sin cykelopvækst og tog sine første flotte sejre for FDJ, inden han vendte hjem til hjemlandet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Noget kærlighedsforhold synes der ikke at være, men alligevel har det alligevel været et gennemgående tema i denne cykelsæson, at de har givet hinanden gaver. Sådan har det i hvert fald været på Jumbo, hvor Christophe Laporte og Wout van Aert har gjort en dyd ud af at give foræringen til hinanden. Som bekendt afstod Van Aert helt frivilligt fra at vinde 1. etape af Paris-Nice, så Laporte kunne få sin store succes på hjemmebanen, og da de tog senere på året sammen nåede målet i E3, var det naturligvis belgieren, som skulle have sejren på sin hjemmebane.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag fortsatte den interne gaveudveksling så, da Giroen på femtedagen endelig nåede frem til den første sprinteretape på italiensk grund, og denne gang var det naturligvis belgiernes tur til at være i gavehumør. Modsat tidligere var der bare ikke tale om nogen intern udveksling på Jumbo, der tværtimod i deres klassementssatsning, spillede en ganske marginal rolle. I stedet skylder det franske FDJ-mandskab en stor tak til belgierne hos Alpecin, for det var i høj grad Roodhoft-brødrenes hold, der sørgede for Demare endelig overvandt en sejrskrise på WorldTouren, som strækker sig helt tilbage til hans dominerende Giro i 2020, og for, at franskmanden den 11. maj endelig fik årets første sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis ikke Mathieu van der Poel havde været i løbet, eller hvis ikke Jakub Mareczkos uundgåelige exit var kommet endnu tidligere, end man kunne have troet, havde dagens vinder nemlig formentlig været Mark Cavendish eller Caleb Ewan. Briten viste forleden, at han helt som sidste år er langt hurtigere end alle sine rivaler i dette felt, hvis man ser bort fra den lille australier, der aldrig nåede frem til fronten. De to skiller sig da også ud som de på papiret i særklasse hurtigste, og der synes at herske en generel konsensus, at de begge skal fejle i en spurt, hvis en af rivalerne skal til tops.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor undrede det også stort, da Arnaud Demare, Fernando Gaviria, Giacomo Nizzolo og Biniam Girmay alle så ud til at lade sig føre frivilligt frem til skafottet. Dagens etape var ellers designet på den facon, som Peter Sagan elsker, og som han ofte har benyttet til at iværksætte nogle af sine flotte kup. Med en hård stigning relativt tidligt på etapen var det muligt at komme af med de hurtigste og tungeste, og med et holdløb over den sidste flade del kunne forfølgelsesløbet munde ud i den reducerede massespurt, der ville åbne døren for nogle af de langsommere, men mere holdbare sprintere. Det var præcis den opskrift, Sagan blandt andet brugte til at vinde 7. etape af Touren i 2013, og som han senest brugte, da han for et år siden vandt 10. etape i Giroen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bedre blev det endda af, at Cavendish og Ewan begge så særligt sårbare ud denne gang. Den lille brite var knap kommet ud af starthullerne på gårsdagens Etna-etape, inden han var sat for første gang, og han nåede målet på vulkanen længe efter gruppettoen. Meget bedre var det ikke for australieren, der kun sad umiddelbart foran sin værste sprinterrival, og som nok engang beviste, at man meget let kan misforstå hans klatreevner. Hvor han er uhyre holdbar og har forbedret sig enormt på korte stigninger, som vi senest så det på 1. etape, klatrer han på lange stigninger ikke meget bedre, end han gjorde engang, og her har han faktisk altid været blandt de tungeste sprintere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var det også de to supersprintere, der lignede de mest sårbare, da Giro-arrangørerne bød på en næsten tro kopi af 4. etape fra 2020-udgaven. Faktisk var de første ca. 140 km de samme, men denne gang havde man forlænget med godt 30 ekstra flade kilometer til sidst. Det var naturligvis en gave for Cavendish og Ewan, der nu fik lidt ekstra snor til at komme tilbage, hvis uheldet skulle være ude på stigningen, og den ekstra distance kunne måske endda være nok til at helt at afholde nogen fra at gøre forsøget – også selvom stigningen for to år siden havde været hård nok til at sætte Alvaro Hodeg og Fernando Gaviria af og næsten gøre Arnaud Demares efterfølgende sejr til et uundgåeligt udfald.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lektien fra 2020 var der bare tilsyneladende ingen, der havde lært. Hverken Demares, Gavirias, Girmays eller Nizzolos tropper dukkede nogensinde op på vej op ad stigningen, der længe blev kørt så langsomt, at Cavendish og Ewan formentlig havde travlt med at knibe sig selv i armen. Det kan man måske godt forstå, når det handler om Demare, for ligesom Ewan er han bestemt heller ingen ørn på længere stigninger. Også han er typen, der er endog meget robust i eksplosivt terræn, men bliver der tale om lange opkørsler, bliver han pludselig tung. Senere på etapen var han endda også sat af, og derfor var det helt naturligt, at det ikke var FDJ, der skulle lægge presset.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gav også sig selv, at UAE ville være passive. Nok beviste Gaviria igen, at han siden begyndelsen af 2021 igen er blevet den klatrer, han slet ikke var, da han i 2020 blev sat på samme stigning, mens Demare hang på, men for UAE handler løbet om Joao Almeida. Kan colombianeren vinde en spurt, er det fint, men det er ikke noget, man vil bruge mange kræfter på før finalerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld var passiviteten fra Girmay og Nizzolo overraskende. Nizzolo viste senest ved VM, hvor forrygende stærk han kan være, og han havde derfor al mulig interesse i et hårdt løb. På den anden side ville en massakre formentlig ødelægge hele hans meget tunge tog, og efter at manglende støtte kostede så dyrt i søndags, var det måske frygten for massakren på egne hjælpere, der fik ham til ikke at sende Alessandro de Marchi til fronten. Derudover klatrede han jo faktisk sjældent ringe i dette løb for et år siden, og måske skræmte sporene fra Sagan-kuppet, hvor han modsat Gaviria kom til kort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mange undskyldninger er der imidlertid ikke for Girmay. Nok er eritreeren en fantastisk rytter, men det virker svært usandsynligt, at han skal slå Cavendish eller Ewan i et direkte opgør. I dag havde han endda mulighed for at vinde 50-0 i pointkonkurrencen, da dagens etape bød på det maksimale antal point, og da det i den indlagte spurt var helt tydeligt, at den cyclamenfarvede trøje er et stort mål, var denne etape så oplagt en chance, at den ikke burde misses – slet ikke når holdet endda er så klatrestærkt, at de kunne skabe et reelt blodbad.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skete bare aldrig. Det så ellers så lovende ud, da de tog kontrol ved den indlagte spurt lige inden stigningen, men herefter stod de bare i kø ved Cavendishs og Ewans skafot, mens feltet sneglede sig op ad bjerget. Der var næppe tale om nogen belgisk søstersolidaritet med Quick-Step eller Lotto – tværtimod har Intermarché al mulig interesse i, at Lotto i årets intense kamp om de kommende års WorldTour-licenser ikke får for mange point – men måske lider de fortsat af så meget et lillebrorkompleks, at de ikke anså det for deres opgave at diktere slagets gang på den største scene af dem alle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men så er det jo altså godt, at vi har Van der Poel. Hollænderen er kendt for at kede sig bravt, hvis han har kørt 5 km uden nogen form for action, og derfor må den første halvanden time af dagens dødssejler af en sprinteretape have føltes som den rene tortur. Det kunne han naturligvis ikke holde ud, og derfor måtte Ewan og Cavendish akut ophøre med at knibe sig selv i armen, som ellers sikkert var ved at være temmelig af øm efter den lange dødsmarch på den nedre del af stigningen. Det skete, da Dries de Bondt kom med en første lidt blød forcering, men da Oscar Riesebeek først tog over, blev stigningen alligevel rammen om det sprinterblodbad, som Alpecin i fraværet af Mareczko jo pludselig havde en stor interesse i. Resultatet udeblev da heller ikke, og knap var forceringen starten, inden først Ewan og siden Cavendish røg af, og minsandten om ikke også Demare måtte give fortabt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis er franskmanden på lange stigninger i dag bedre end både Ewan og Cavendish, og det, der kortvarigt kunne ligne en misset gylden mulighed blev reddet af en af de gode nedkørsler, som sprinterne mestrer som få. Det gjorde Cavendish således også, men selvom Quick-Step-gruppen nærmede sig, var det for sent. Så snart feltet nåede dalen med et relativt stort forspring, og Alpecin, FDJ, Israel-PT og kortvarigt også UAE, som tillod sig at afvige lidt fra det ensidige Almeida-fokus, indgik fælles overenskomst om, at de gerne ville spurte uden deres to største rivaler, stod det klart, at det, der kunne være endt som et 50-50-opgør mellem Ewan og Cavendish nu blev et pivåbent slag mellem en hel serie af sprintere, der alle havde en reel chance for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det havde naturligvis været fortjent, hvis Van der Poel havde vundet etapen. Med Mareczko ude har han nu luftet muligheden for at gøre pointtrøjen til et mål ved sin af de etapesejre, der fortsat er hovedfokus, men med 0 point og en 78. plads endte han som en af dagens største tabere i det spil. I cykelsporten får man nemlig ikke løn som fortjent, og Sagan kan mere end nogen anden skrive under på, at disse Sagan-kup sjældent giver den fortjente vinder. Mange vil således huske, hvordan lignende offensiver mislykkedes for slovakken i Lyon i Touren i 2021, hvor han manglede folk til at forhindre Søren Kragh i at stikke af, eller den højdramatiske 7. etape i samme løb, hvor Boras vilde offensiv gik i vasken i sidste øjeblik, da Sagan tabte sin kæde i spurten. Akkurat på samme triste facon gik det i dag, for da Van der Poel skulle færdiggøre Alpecin-massakren, fik han ødelagt sin spurt af andre, og så hjalp hans gestikuleren med hånden ikke meget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet blev det for anden gang i år en belgisk gave til Frankrig, da Demare lukrerede på Alpecins forarbejde og endelig tog den WorldTour-sejr, han sådan har jagtet siden den vilde Giro i 2020, hvor han netop indledte sin sejrsstime på den delvise kopi af denne etape. Nøglen var imidlertid kun delvist Demares egen spurtstyrke, for det var i lige så høj grad Ramon Sinkeldams skyld, at den franske sprinter ikke længere er sejrsløs i 2022.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sinkeldam er nemlig ikke nogen stor klatrer, og akkurat som sidstemanden, Jacopo Guarnieri, der helt forventeligt faldt fra, var hollænderen et oplagt offer på stigningen. Denne gang bed han imidlertid tænderne sammen, og da det stod klart, at han pludselig havde både Miles Scotson og Sinkeldam ved sin side, pegede pilene på Demare som manden, der skulle slås. Udrensningen af alle de tunge lead-out-folk betød nemlig, at det lignede en kamp mellem en række ensomme sprintere, men Demare kunne som den eneste mønstre et tog med mere end én lead-out man.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed kom supertoget endelig til sin ret. Det var ellers dem, der var hovedårsagen til Demares mange sejre i 2020, men på det seneste har det været sløjt. De er ganske enkelt blevet overhalet af bedre tog, nu hvor hverken Sinkeldam eller Guarnieri er ved fordums styrke, men i dag var udrensningen blandt togene så voldsomt, at Scotson og Sinkeldam kunne vise klassen. Ganske vist tabte Sinkeldam hjulet på sin australske holdkammerat, da denne ramte fronten, men heldigvis gjorde det intet, at han herefter måtte sagtne farten. Der var nemlig ikke andre tog til at tage over i dette mylder af isolerede sprintere, og derfor kunne Sinkeldam komme bragende bagfra og sætte Demare så smukt op, at sejren lignede en formalitet i et tæt sprinterfelt, hvor han på papiret vel også var den hurtigste baseret på de gode spurter, han har kørt i 2022 efter et skuffende 2021.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld kan Nizzolo i den grad ærgre sig. Italieneren missede nemlig en gylden chance for at tage sin blot anden etapesejr blandt de uendeligt mange 2. pladser, han har opnået i løbet. Med Rick Zabel, der overraskende havde overlevet stigningen, var han sammen med Demare nemlig den eneste, der havde en rigtig lead-out man – i hvert fald da Van der Poel var elimineret – og tyskeren gjorde da også sit arbejde til UG med kryds og slange, da han skød frem og faktisk gik forbi Sinkeldam. Desværre så vi igen, at Nizzolo har tabt den positioneringsevne, der ellers var hovedårsagen til hans to pointtrøjer i løbet, for da Zabel så sig bagud var det Gaviria og ikke Nizzolo, han havde på slæb. Dermed endte han med at forære 2. pladsen på et sølvfad til colombianeren, mens den hurtigere italiener, der kørte en lovende spurt, blot blev nr. 3. Havde han fulgt Zabel, havde det været et opgør mellem Demare og Nizzolo, og det så ud til, at den havde været meget jævnbyrdig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu blev det i stedet et opgør mellem Demare og Gaviria, og den var aldrig tæt. Som vi har set et hav af gange de seneste år, har colombianeren i dag ikke farten, og akkurat som på 3. etape var han overmatchet af Demare. Denne gang sad positioneringen heller ikke i skabet nu, hvor Maximiliano Richeze var sat af, men han var ganske heldig med Zabels manøvre, der reddede ham ud af en lidt for ringe position og derved sikrede ham en fin 2. plads. Måske var der gaver fra Belgien til Frankrig, men der var også gaveudveksling mellem Israel og Emiraterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
God position havde til gengæld Davide Ballerini, der i Cavendishs fravær skulle klare sig på egen hånd. Det gik bedre end ventet, da han sad det helt rigtige sted bag Demare, men desværre for ham fik vi set det, vi har set gennem hele året, nemlig at han slet ikke har den fart, han havde i 2020 og begyndelsen af 2021. Derfor blev det bare til en sekundær 4. plads, men han sørgede i det mindste for, at dagen ikke blev en total katastrofe for Quick-Step.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu endte han i stedet med at lukke Phil Bauhaus og Biniam Girmay inde, men det gjorde ikke så meget, som man kunne have frygtet. De to kolliderede nemlig, og det ødelagde desværre den store chance for at se, hvor hurtig Girmay vitterligt er i dette felt. Selvom eritreeren var ganske tæt på at vælte, så hans fart imidlertid lovende ud, når nu han skulle træde cyklen i gang igen, men desværre understregede spurten også, at han savner et stærkere hold. Nok er han god i positionskampen, men det er ikke tilfældigt, at hans gode position nu to gange har været så langt tilbage, at han er blevet lukket inde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere bekymrende er det for Bauhaus. Tyskeren fik ellers igen bevist, at han har forbedret sin holdbarhed enormt, for tidligere var han et sikkert offer på en stigning som denne. Nu sad han imidlertid med i front, og i et felt uden mange tog var han pludselig på samme spillebane som de fleste af de andre sprintere. Desværre tabte også han lidt momentum i kollisionen, men det gjorde ikke så meget. Tyskeren, der ellers spurtede så fint i Tirreno, havde nemlig ikke meget fart og blev endda overspurtet af Girmay, som ellers blev forstyrret betydeligt mere af uheldet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bedre var det ikke for Alberto Dainese. Italieneren fik ellers her en gylden mulighed for endelig at overvinde sine positioneringsproblemer, for i Cees Bol havde han modsat de fleste andre en reel lead-out man. Han fik endda helt uventet hjælp af Romain Bardet, men lige lidt hjalp det. Igen sad Dainese for langt tilbage, og denne gang viste han endda også en bekymrende fart, der igennem hele 2022 heller ikke har virket overbevisende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var den heller ikke for Edward Theuns, der trods en god position måtte sande, at han er en smule overmatchet i dette selskab. Den normalt positioneringsstærke Simone Consonni betalte til gengæld en pris for at blive sat lidt for tidligt op af Davide Cimolai, for nu endte han på hjulet af Scotson, og da australieren sagtnede farten for at give plads til Sinkeldam og Demare, tabte han det momentum, der skulle have gjort det muligt at udnytte det flotte forarbejde af Cimolai – og så har farten bare aldrig rakt hele vejen i et selskab som dette. Og Magnus Cort? Ja, selvom han var frisk på at blande sig i en spurt i et mindre felt, måtte han nok engang sande, at positionering i tekniske finaler ikke er ham. Heldigvis kommer der senere noget, han er meget bedre til end at deltage i de massespurter, der ikke længere er hans kop te.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er de heller ikke for Joao Almeida, men portugiseren er stadig en hurtig herre. Derfor valgte han også at udnytte en relativt stille dag til at sikre sig 2 bonussekunder. Desværre var det ikke alle, der var i gavehumør, for Ineos var som altid vågne, og Ben Swift sørgede hurtigt for, at der ikke blev fuldt udbytte til portugiseren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I kampen om den samlede sejr er der nemlig ikke plads til gaver, men det er der åbenbart i kampen om etapesejre. I hvert fald skylder Demare og Frankrig en stor tak til Alpecin og Belgien, når han til vinter skal se tilbage på sæsonen og minde sig selv om, hvordan det var hans WorldTour-tørke blev brudt. Uden Roodhoft-brødrenes hold var han nemlig blevet ført til skafottet af Ewan eller Cavendish, men en belgisk gave kom som sendt fra himlen. Nu står den så 2-1 i den fransk-belgiske gaveudveksling i år. Spørgsmålet er så, hvornår der skal betales tilbage. Måske venter der en belgisk etapesejr senere i løbet.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 17:41","date_unformatted":"2022-05-11 17:41:06","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321797","title":"Vejret","text":"
Det italienske fastland møder Giroen med det smukkest tænkelige vejr. Torsdagen byder kun på få skyer og i målbyen en temperatur på 20 gader. Bygerisikoen er på under 10%, og der vil fra start være en let vind (12 km\/t) fra nordvest, som vil aftage til en styrke på 7-8 km\/t og dreje til en vestlig retning. Det giver sidevind fra start, og derefter sidemod- og sidevind hele vejen op langs kysten. Til sidst er der næsten ren sidevind på den alenlange opløbsstrækning.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 13:31","date_unformatted":"2022-05-11 13:31:36","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321796","title":"Ruten","text":"
Den første del af løbet var ikke rar ved sprinterne, men i den sidste del af første uge ligner løbet igen mere en normal åbning på en grand tour. Bare 24 timer efter afslutningen på den anden sprinteretape venter nemlig nr. 3 i rækken, når feltet rammer den italienske støvleland. Her indledes rejsen mod bjergene i nord nemlig med en rute, der er næsten identisk med den foregående, idet man kun tidligt på etapen forlader vandet for at køre op ad en lille stigning, og derudover er der bare tale om en flad tur mod nord op langs kysten – alt sammen guf for sprinterne, hvis ikke vinden mod forventning skaber drama.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 192,0 km, der fører feltet fra Palmi til Scalea. Startbyen ligger næsten helt nede i spidsen af den italienske støvle umiddelbart nord for Messina-strædet, og herfra kører man kortvarigt mod nordøst igennem fladt terræn væk fra vandet og frem til byen Rosarno, der nås efter 10,6 km. Her begynder det at stige let, mens man fortsætter mod nordøst fem til byen Mileto, der passeres efter 28,9 km. Her flader det kortvarigt ud, mens mans kører mod nord, inden man kører mod nordvest op ad kategori 4-stigningen Aeroporto L. Razza (3,8 km, 4,2%, max. 9%), der siger med 5-6% over de første to kilometer, men derefter er ganske let frem til toppen, som rundes efter 34,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Stigningen leder op til et fladt plateau, som kortvarigt følges mod nordøst frem til den første spurt, der er placeret efter 40,5 km, inden en let nedkørsel leder videre mod nordøst tilbage til kysten, der nås efter 57,1 km. Herfra bliver det meget let, når man følger den helt flade kystvej mod nordøst, nord, nordvest og igen nord over ca. 70 km, inden man rammer en lille bakke, der leder op til byen Paolo, som passeres efter 133,4 km. Efter nedkørslen går det videre ad den flade kystvej mod nordvest frem til den anden spurt, som kommer efter 147,9 km, inden kystvejen herefter bliver en smule mere kuperet med to ganske små bakker, den sidste med top efter 168,6 km. Herfra bliver kystvejen igen helt flad og endda stort set helt lige, og den leder direkte ind til målet i Scalea, hvor den sidste udfordring er en rundkørsel med 4600 m igen. Også de sidste 5 km er helt, helt flade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 1458 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Scalea har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Giroen i 2000, hvor Jan Svorada spurtsejrede foran Guido Trenti og Miguel Angel Martin Perdiguero.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 13:31","date_unformatted":"2022-05-11 13:31:28","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"321794","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Giro d'Italia (6. etape). Dagens løb køres fra Palmi til Scalea over 192 kilometer. Vi starter kl. 12.50.<\/p>","date":"11\/5-2022 kl. 13:31","date_unformatted":"2022-05-11 13:31:15","km_driven":"192","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}