Læs mere og se resultater<\/a><\/p>","date":"1\/3-2022 kl. 14:55","date_unformatted":"2022-03-01 14:55:11","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"6299266499001","video_caption":"Emma Norsgaard vinder Le Samyn"},{"id":"313073","title":"Danskerne","text":"Casper Pedersen<\/b> burde have en beskyttet rolle på DSM og er omtalt ovenfor. Hos Uno-X skal Lasse Norman Hansen<\/b> og William Blume Levy<\/b> i første række støtte Rasmus Tiller og måske også Tobias Johannessen.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:26","date_unformatted":"2022-02-28 20:26:33","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313072","title":"Vinderbud","text":"
***** Matteo Trentin<\/p>\r\n\r\n
**** Victor Campenaerts, Andrea Pasqualon<\/p>\r\n\r\n
*** Rasmus Tiller, Florian Vermeersch, Fabio Jakobsen, Tim Merlier, Alex Kirsch<\/p>\r\n\r\n
** Amaury Capiot, Hugo Hofstetter, Stan Dewulf, Oliver Naesen, Jannik Steimle, Taco van der Hoorn, Pascal Eenkhoorn, Arnaud de Lie, David Dekker, Edward Theuns, Damien Touzé, Loic Vliegen, Kevin Vauquelin, Rui Oliveira, Stan van Tricht, Timothy Dupont, Antonio Puppio, Tom van Asbroeck<\/p>\r\n\r\n
* Ide Schelling, Jonas Koch, Milan Menten, Lorrenzo Manzin, Arne Marit, Aime de Gendt, Casper Pedersen, Paul Penhoet, Luca Mozzato, Martin Laas, Marco Haller, Dries de Bondt, Edward Planckaert, Tobias Johannessen, Dries van Gestel, Brent van Moer, Philippe Gilbert, Daan Hoole, Ryan Gibbons, Max Walscheid, Marc Sarreau, Stanislaw Aniolkowski, Laurenz Rex, Kenneth van Rooy, Benjamin Declercq, Rune Herregodts, Matteo Moschetti, Itamar Einhorn<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:26","date_unformatted":"2022-02-28 20:26:22","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313071","title":"Favoritterne","text":"
Le Samyn var i mange år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at den traditionelle massespurt har været fortid. Det startede allerede i 2015, hvor det lykkedes Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og derefter fulgte fem år, hvor vanskelige vejrforhold betød, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb. Først sidste år oplevede vi igen noget andet, da rytterne nød godt af en forrygende forårsdag, og det betød, at vi for første gang siden 2014 fik en spurtafgørelse i en større gruppe, dog stadig kun i et felt på 38 mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De syv seneste udgaver af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. De fem meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning. Det mønster var meget tæt på at gentage sig sidste år, selvom vejret ikke kunne være smukkere. Et stærkt angreb fra Florian Senechal på sidste pavé kunne kun besvares af Mathieu van der Poel, men da denne havde en defekt cykel og derfor nægtede at gøre, kom først Sep Vanmarcke og siden Lukasz Wisniowski og Danny van Poppel op. Da de ikke kunne samarbejde, samledes det alligevel til den 38 mand store spurt, men med godt samarbejde havde vi altså heller ikke fået en spurt i 2021, selvom vejrforholdene ikke kunne have passet sprinterne bedre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Siden den første udgave med den sene finalepavé i 2015 er rundstrækningen bare blevet gjort hårdere gang på gang, senest med inklusionen af Nonettes-stigningen i 2019, og i 2020 gjorde man det lange, lige indløb til mål, langt mere teknisk, hvormed en enlig rytter skulle have en større chance for at holde hjem efter et angreb på de sidste brosten. Sådan er det dog ikke længere, nu hvor målstregen i 2021 blev flyttet længere væk fra stregen, og med årets beslutning om at droppe de sene sving vil man i år have lidt vanskeligere ved at holde hjem fra pavéen, end man har haft tidligere. Dertil kommer, at det sidste brostensstykke forud for sidste års ydgave blev renoveret og er i bedre stand end tidligere, men det forhindrede altså ikke Senechals angreb sidste år. Spurtstyrke er stadig en vigtig egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb – det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejre, også i de hårde udgaver i 2019 og 2020 – men en ren sprinter, der skal fragtes let til mål, har ikke længere nogen synderlig chance i Le Samyn.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det store spørgsmål er naturligvis, om 2021-udgaven kommer til at minde mest om de mindre selektive 2015- og 2021-udgaver, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så i de mellemliggende fem år. Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, og i år er betingelserne for bare anden gang siden formatændringen ganske hæderlige. Det bliver ikke helt så forårsagtigt som sidste år, men den smule regn, der kan falde i den første times tid, vil næppe være væsentlig, og med ganske svage vindforhold er det i hvert fald ikke den ellers ganske megen sidevind, vi vil opleve, der vil splitte feltet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det bliver ikke vejret, der skaber dramaet. Det skal ske via brosten, bakker og ikke mindst den taktik, der forskellige hold møder op med. Meget bestemmes af, hvem der vil spurte, og hvem der for alt i verden vil undgå en spurt. Her vil løbets omdrejningspunkt være tilstedeværelsen af Fabio Jakobsen og sidste års vinder, Tim Merlier. Sidstnævnte har allerede vist, at han sagtens kan være med i dette løb, og med den form og holdbarhed, Jakobsen har vist, sidder også han med hjem til en spurt på denne rute. Både Alpecin og Quick-Step må på den baggrund formodes at satse hele butikken på en spurt, men deres deltagelse betyder også, at næsten alle andre hold for alt i verden vil undgå en spurt, som der vel reelt kun er to mulige vindere af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det spil er der særligt ét hold, der skiller sig ud. Det i år så spændende brostenshold fra Lotto kommer med det meste af deres A-kæde til klassikerne, og de vil bruge løbet til at praktisere den taktik, de vil bruge i de fleste af årets klassikere, senest i Omloop. Det handler om at angribe i højre og venstre samt midt på vejen, og vi kan på den baggrund forvente, at belgierne tager initiativ langt udefra og forsøge at gøre løbet så hårdt som muligt. De kan meget vel få hjælp af det ligeledes meget stærke mandskab fra Intermarché, men også spændende trupper fra UAE, Ag2r, Arkea og Uno-X.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Om det kan lykkes at splitte løbet fra distancen, kan jeg godt være lidt i tvivl om. Sidste år blev det forsøgt, men i godt vejr viste det sig svært. Alligevel kunne Senechal splitte feltet på den sidste pavé, og vi var meget tæt på alligevel ikke at få vores spurt. Sidste år var der alligevel så stor udskilning undervejs, at vi havde færre end 40 mand tilbage til sidst, og med lidt bedre samarbejde efter pavéen havde Merlier ikke vundet i en spurt. Med andre ord: selv hvis det ikke lykkes at føre forskelle, men kun skabe udskilning på den første del, giver den sidste pavé en stor chance for alligevel at undgå en spurt – også i det gode vejr, vi får i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her er det værd at bemærke, at hverken Quick-Step eller Alpecin kommer i særligt gode formationer. De er bestemt ikke dårlige, men de har ikke samme kvalitet som særligt Lotto. Selvom de to hold vil slå pjalterne sammen, kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt de to tilsammen er stærke nok til at holde det sammen undervejs, særligt hvis de slet ikke får hjælp af andre, hvilket er ganske sandsynligt. Ender vi med et felt på 40 mand igen, er der trods alt ikke mange hjælpere tilbage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor tror jeg på, at vi kan undgå en spurt, og jeg vælger at pege på Matteo Trentin<\/b>. Italieneren er en sen tilføjelse til startliste, og noget kunne tyde på, at han vil forsøge at kapitalisere på den superform, han viste i weekenden. Her var han nemlig ubetinget en af de ryttere, der efterlod det allerbedste indtryk med meget overbevisende kørsel både lørdag og søndag, og alt taler for, at han vil være en af de stærkeste igen i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ender det i et hårdt løb, er det svært at tro, at han ikke vil være med i finalen, og blandt de hårdføre folk bør han også være blandt de hurtigste i et let stigende opløb, der vil passe ham. Ganske vist ar han lidt nogle forsmædelige spurtnederlag de seneste år, men han skulle have arbejdet meget på at genfinde sin spurt i løbet af vinteren. Ser man på de hårdføre folk i dette løb, vil han kunne slå de fleste, og med den forrygende styrke, han viste i weekenden, vil han formentlig også være en af de friskeste. Jeg kan frygte, at hans hold er lidt for svagt, og at han vil kunne isoleres mod eksempelvis flere folk fra Lotto, men undgår han at blive fanget på taktik, ligner han en mand, der på fysik kan gøre det færdigt. Derfor tror jeg, at han tager endnu en sejr til det i år sår succesrige UAE-mandskab.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt kan holdet blive en svaghed, men jeg tror faktisk, at UAE har et andet kort at spille. Rui Oliveira<\/b> har forbedret sig de seneste sæsoner, og selvom han skuffede lidt i går, har han set velkørende ud i år. Han burde have alle karakteristika til at begå, ligesom han er hurtig på stregen. Han ligner en god plan B, der måske kan give UAE to kort i et hårdt løb. I virkeligheden burde løbet også være muligt for formstærke Ryan Gibbons<\/b>, der ligeledes er hurtig, men han har aldrig for alvor haft succes i brostensløbene. Endelig har holdet den unge sprinter Felix Gross<\/b>, men selv hvis det bliver samlet, vil de efter alt at dømme køre spurten for Trentin – særligt fordi den unge tysker formentlig falder fra undervejs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som det fremgår, har jeg store forventninger til, at Lotto vil vise sig som et af de stærkeste hold, og de har et fremragende kort at spille i Victor Campenaerts<\/b>. Belgieren er blevet omskolet til klassikerrytter, og det er gået langt over al forventning. Sidste efterår var han pludselig uhyggeligt stærk ved EM og VM samt i Benelux Tour, og i lørdags kørte han trods sin urimeligt lange stime af uheld et fabelagtigt løb, som helt utroligt endte med en 5. plads. Sammen med Trentin vil han formentlig vise sig som løbets stærkeste rytter, men han har den udfordring, at han skal alene hjem for at vinde. Det kan godt være, at han spurtede sig til en overraskende 5. plads forleden, men som han selv sagde efterfølgende, handler den specielle spurt i Omloop næsten alene om positionering. Han har arbejdet på sin eksplosivitet og er helt sikkert blevet hurtigere, men de fleste favoritter slår ham på stregen. Til gengæld virker han også så uhyggeligt stærk, at han – særligt som del af et Lotto-overtal – sagtens kan køre alene hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det overtal tæller også Florian Vermeersch<\/b>. Med sin offensive kørsel i Omloop bekræftede han sit store potentiale, selvom hans gruppe i sidste ende blev hentet, og dette løb med færre bakker og flere flade pavéer passer ham vel endnu bedre. Modsat Campenaerts har han tillige den fordel, at han faktisk er så hurtig, at han deltager i massespurter, men til gengæld har han nok ikke helt samme fysiske styrke lige nu som sin holdkammerat. Samles det til en større spurt, vil han også kunne begå sig, selvom han ikke slår Jakobsen eller Merlier.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Holdets tredje gode bud er unge Arnaud de Lie<\/b>, der med sejren på Mallorca viste, at han allerede er skræmmende hurtig. Han er også en holdbar sprinter, men vi har i de første løb, senest i Kuurne, set, at han på dette niveau mangler lidt robusthed. Jeg vil tro, at han kan få svært ved at komme med hjem, men skulle det lykkes, ligner han manden, der måske kan true Jakobsen og Merlier. Endelig har holdet brølstærke, men spurtsvage Brent van Moer<\/b> samt Philippe Gilbert<\/b>, men jeg tvivler på, at de vinder. Van Moer er ikke skabt til dette løb og virker ikke i topform endnu, og Gilbert har igen i år bekræftet, at han er temmelig langt fra fordums styrke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har også meget fidus til Andrea Pasqualon<\/b>. Allerede sidste år blev han nr. 3, og derfor har han store ambitioner i dette løb. Faktisk skippede han søndagens løb for at satse på dette, og det kan næsten kun gå godt. I lørdags så han nemlig bedre end ud end nogensinde, da han var blandt de allerførste på toppen af Muren, og det tyder på, at han er i en fremragende form. Han er ikke alt for hurtig på flad vej, men stigende spurter er hans speciale. Det er klart, at han ikke vinder en stor spurt, men i et hårdt løb er der ikke mange, der slår ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Intermarché har også Taco van der Hoorn<\/b>. Hollænderen bekræftede i går sin status som udbryderkonge, da han trods deltagelse i morgenudbruddet var få hundrede meter fra at blive nr. 2, og det er denne slags mellemhårde belgiske endagsløb, der er hans speciale. Formen synes fremragende, og han har før vist, at han også kan køre finale. Problemet er, at de fleste favoritter slår ham på stregen – selvom han har en hæderlig spurt – og derfor skal han være taktisk snu for faktisk at vinde. En anden meget formstærk rytter er Loic Vliegen<\/b>, der gik på podiet i Murcia og var med i Vermeersch-angrebet i lørdags. Også han er halvhurtig og har gode forudsætninger for at være med helt fremme i et Intermarché-overtal. Holdet har også Aime de Gendt<\/b>, der med sine 2. pladser i 2019 og 2020 har en forrygende historik i dette løb. Selvom det så bedre ud i lørdags, har han dog virket temmelig formsvag hidtil, og han lider under en knap så god spurt. Normalt burde det også være noget for Baptiste Planckaert<\/b> og faktisk også Boy van Poppel<\/b>, men førstnævnte er formsvag, og sidstnævnte kommer nok en anelse til kort i dette selskab.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et andet uhyre godt bud er Rasmus Tiller<\/b>. Nordmanden virkede relativt formsvag fra start, men i weekenden var han flyvende. Han var i hvert fald en af de stærkeste på Muren-Bosberg, og det vidner om, at han har taget endnu et skridt i forhold til sit fantastiske 2021, hvor han i Hageland netop tog en sejr i et løb som dette, dog i knap så skrapt selskab. Sidste år var han med sin overraskende lange spurt i netop dette løb faktisk ved at snyde Merlier, og den 2. plads her var faktisk hans første store resultat, der varslede hans gode år. Som vi senest så i lørdag, er han også hurtig, og det gør ham til en uhyre stærk kandidat til et hårdt løb. Det er klart, at han også kan begå sig i en spurt, men her slår han ikke Merlier eller Jakobsen, selvom hans ”overraskelsesangreb” sidste år gav en 2. plads. Man skal bestemt heller ikke udelukke, at Tobias Johannessen<\/b> kan køre et flot løb, selvom han udgik i lørdags. Han er ikke skabt til denne form for løb, men fra supertalenter skal man vente det bedste. Det vil dog være en overraskelse, hvis han vinder. Anders Skaarseth<\/b> er også halvhurtig og kan køre et hårdt løb, men han kommer nok lidt til kort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til en spurt er det klart, at Fabio Jakobsen<\/b> vil være favoritten. Det let stigende opløb bør ikke være en forhindring, når man så hans overlegne sejre i stigende finaler i Vueltaen, Algarve og Valencia, og han synes at køre med en forrygende holdbarhed lige nu. I hvert fald meldte han i Kuurne, at han aldrig var presset, og jeg anser det for ret sikkert, at han sidder med hjem. Til gengæld kan han trods alt næppe være med, hvis de bedste køre væk, og han skal derfor satse på samling. Som vi så sidste år, er en spurt også ganske sandsynlig i en godtvejrsudgave som denne, og uden tekniske komplikationer i finalen og med et godt tog, der også efter et hårdt løb formentlig vil tælle Jannik Steimle<\/b> og Stan van Tricht <\/b>samt måske Ethan Vernon<\/b> bliver han svær at slå. Holdet vil dog formentlig forsøge at undgå at komme på bagkant, og det kan bringe Steimle og Van Tricht i spil. Steimle har skuffet lidt i disse løb, men han burde være skabt til dem og har spurten til at gøre det færdigt. Det samme har Van Tricht, der er en kommende klassikerstjerne og i Oman viste, at formen er god nok til at begå sig. Vernon er mere en sprintertype, og selvom han er ubeskrevet, ser jeg ham ikke være med i et hårdt løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Manden, der skal slå Jakobsen på stregen, er naturligvis Tim Merlier<\/b>. Et stigende opløb er ikke ideelt, men sidste år vandt han alligevel suverænt, og han har den fordel, at han må regnes som mere holdbar end Jakobsen. Hans form kan være lidt svær at vurdere, men han har trænet i højderne og havde ingen problemer i går. Til gengæld har vi igen i år set, at hans positionering halter gevaldigt, og da hans tog er svagt, kan det igen gøre det svært at slå Jakobsen. Heldigvis er det denne gang bare én lang powerspurt, og det er netop Merliers speciale. Sidste år var han i den absolutte sprinterelite, og sidder han ordentligt, har han efter et hårdt løb en fin chance for at true Jakobsen. Jeg vil tro, at holdet vil fokusere ret entydigt Merlier, men til et hårdt løb har de semihurtige Edward Planckaert<\/b> og Dries de Bondt<\/b>. Jeg vil dog tro, at de vil få svært ved at gøre det færdigt i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Alex Kirsch<\/b>. Luxembourgeren er i dag mest hjælper, men han får ofte sin chance i dette løb. Det er der en grund til. Han har kørt løbet tre gange, og han er blevet nr. 2 i 2018, nr. 6 i 2018 og nr. 7 i 2020. Jeg har aldrig set ham så god i en stor klassiker som i Omloop, hvor han sad med helt fremme på Muren-Bosberg, og jeg regner derfor med at se ham helt i front i et hårdt løb her. Problemet er, at han måske nok er hurtig, men der er hurtigere folk end ham. Jeg tror på et topresultat igen, men ikke en første sejr. Trek har også Edward Theuns<\/b>, men hans holdbarhed er ikke som i gamle dage. Han sidder med hjem til en spurt, hvor han vil kunne lide det stigende opløb, men selvom han er en af feltets hurtigste, slår han ikke de to topsprintere. Endnu hurtigere er Matteo Moschetti<\/b>, men med den holdbarhed, han har haft i år, bør han ikke komme med hjem. Jeg glæder mig også til at se den meget talentfulde Daan Hoole<\/b>, der passer til denne form for løb, men han synes ikke flyvende i hverken Algarve eller Omloop.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af løbets fem tidligere er Hugo Hofstetter<\/b>, der i den episke 2020-udgave tog sin bare anden professionelle sejr. Det er da også et løb, der passer ham godt, og det stigende opløb passer ham. Selvom hans positionering er eminent – det så vi senest med 3. pladsen i Kuurne – vinder han ikke i en spurt i dette selskab. Som i 2020 skal han satse på et hårdt løb, og i dette terræn kan han være med. Flade pavéer er dog ikke hans spidskompetence, og jeg tror, at han kan få svært ved at matche de allerbedste. Ender han i en spurt mod de hårdføre favoritter som i 2020, vil jeg til gengæld mene, at han kan slå de fleste i en spurt. Arkea har dog også et andet måske endnu bedre alternativ i Amaury Capiot<\/b>. Han har vist større robusthed end Hofstetter, blandt andet på Muren i Benelux Tour, men heller ikke han er specialist på flade pavéer. Det stigende opløb passer ham, og han og Hofstetter er vel nogenlunde lige hurtige og begge eminente i positionskampen. Begge kan i hvert fald vinde, hvis de sidder med blandt hårdføre folk til sidst. Problemet er, at han trods sejren i Marseille viste en lidt skuffende form i Oman, og siden er vi ikke blevet alt for meget klogere. Det bliver også en fornøjelse at opleve kometen Kevin Vauquelin<\/b>, der efter sin vilde klatring i Oman minsandten også var med fremme i Kuurne, da den splittede. Han kan sagtens være med igen i et hårdt løb, og men selvom han i Oman viste, at han også er hurtig, er der hurtigere folk end ham. Også Benjamin Declercq<\/b> er efter sine skader endelig tilbage igen, men spørgsmålet er, om han er kommet helt langt nok til at lave et resultat i et løb, hvor han formentlig bare er hjælper.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ag2r stiller med Oliver Naesen<\/b>, der i gamle dage ville have været en af storfavoritterne i dette løb, men sådan er det ikke længere. Selvom han med sit lead-out for Van Avermaet endte som nr. 4 i Omloop, var det tydeligt, at han heller ikke i år er som i gamle dage. Det ændrer dog ikke på, at han i dette felt har en chance for at spille en rolle, og som vi har set med 2. pladsen i Sanremo, skal man ikke undervurdere hans spurt efter et hårdt løb. Holdet har dog også andre optioner. Det gælder Stan Dewulf<\/b> og Damien Touzé<\/b>, og her er det særligt værd at holde øje med Dewulf. Sidste efterår var han slet og ret flyvende, blandt andet da han vandt Boucles de l’Aulne og næsten vandt Paris-Tours, og han er skabt til disse løb, ligesom han er halvhurtig. Han virkede flyvende i Andalusien, men jeg er lidt bekymret for et Omloop, hvor han ikke var på Naesens niveau. Touzé bekræftede i Kuurne den superform, han har vist hele året, og det stigende opløb er perfekt til hans gode spurt. Til gengæld er han ikke typen, der excellerer på flade pavéer, og dette løb er måse ikke helt ideelt for ham. Til en spurt har holdet Marc Sarreau<\/b>, men med det, han har vist siden styrtet i Polen, er det svært at tro, at han har mange chancer mod Jakobsen og Merlier, og jeg tvivler meget stærkt på, at han vil sidde med hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jumbo har David Dekker<\/b>, der fik sit gennembrud med sin 3. plads i dette løb i 2020, hvor han var med i en hård version. Desværre viste han i går, at han ikke synes i form efter det voldsomme styrt i Valencia, og hans chance vil være i en stor spurt. Her er han på papiret måske løbets tredjehurtigste efter de to oplagte topsprintere, og det stigende opløb passer ham, men jeg har desværre en frygt for, at formen lige nu ikke rækker til dette hårde løb. Nej, jeg tror i stedet, at de måske kan vinde med Pascal Eenkhoorn. <\/b>Hollænderen viste sidste år i Heist, at han kan vinde denne slags løb, og han så godt ud som hjælper for Van Aert i lørdags. Han er lynhurtig, som vi så med sejren i Heist, og det stigende opløb passer ham. Hans form er lidt svær at vurdere, men er han så god, som han kan være, vil han kunne komme langt. Unge Loe van Belle<\/b> og Lars Boven<\/b> burde også passe til denne form for løb, men de må være overmatchet her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bingoal stiller med Timothy Dupont<\/b>. Han er bestemt ikke verdens mest holdbare, men han sad med hjem til spurten sidste år. Det har han en fair chance for at gøre igen, og han kom spurtmæssigt meget lovende fra start i Valencia. Han slår dog hverken Jakobsen eller Merlier. Holdets anden sprinter, Stanislaw Aniolkowski<\/b>, viste også stigende fart i Valencia, men dette stigende opløb er ikke hans speciale, og jeg vil tro, at han får svært ved at komme med hjem. Holdets mest sandsynlige bud på et topresultat er Milan Menten<\/b>, der er den klart mest holdbare, som han viste i Kuurne. Det stigende opløb passer ham, men han har hele året bekræftet, at han mangler fart til at vinde. Laurenz Rex<\/b> synes lige nu at være den mest formstærke, og også han kan spurte, men det bliver højst til en yderlig top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Antonio Puppio<\/b>. Det italienske talent kørte sidste år med Remco Evenepoel på bakkerne i Bernocchi, og han viste i Kuurne, at han har visse evner i denne slags løb. Han mangler en masse rutine, men jeg tror, at han kan overraske, også fordi han er hurtig. Israel-PTs mest oplagte bud er dog Tom van Asbroeck<\/b>, der netop excellerer i denne form for løb, og som kan afslutte på en bakke i et hårdt løb. Desværre har han dog ikke virket flyvende i år, og jeg tror, at han mangler den sidste form, som det også gælder for Jenthe Biermans<\/b>. Holdets foretrukne mand til en spurt er Itamar Einhorn<\/b>, der har vist, at han kan komme langt i dette selskab, men det vil undere mig, hvis han kommer med hjem i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, jeg glæder mig lidt til at se, er Lorrenzo Manzin<\/b>. I lange perioder er han helt væk, men lige nu synes han faktisk i form. Jeg var temmelig chokeret over den spurt, han kørte i den hårde finale på 2. etape i Provence, og med den form kan han måske lave et resultat i denne stigende finale også. Hans nedtur i går var dog ikke opløftende, når man kender hans meget lave bundniveau. Da Niki Terpstra<\/b>, som ellers har vundet to gange, er en skygge af sig selv, og Chris Lawless<\/b> tilsyneladende igen er røget ned i sit hul, er Totals bedste mand måske i stedet Dries van Gestel<\/b>, men han synes ikke at have formen til et topresultat i et hårdt løb, og trods gårsdagens sensationelle 6. plads er han ikke hurtig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bora kommer med Ide Schelling<\/b>, der har store ambitioner i dette løb. Han har dog været ramt af covid og missede meget træning, og selvom han havde meldt om fornuftig form, var det bekymrende, at han udgik i lørdags. Brosten er heller ikke hans spidskompetence og slet ikke de flade af slagsen. Han er et stort talent, men jeg tror, at form og rute gør ham knap så oplagt til dette løb. Normalt ville jeg have store forventninger til Marco Haller<\/b> efter sidste sæsons vilde klassikere, men efter to DNFs i weekenden synes han ikke at være i form, og det samme synes at gælde for Lukas Pöstlberger<\/b>. Holdets mest formstærke mand ligner Jonas Koch<\/b>, der bør sidde med hjem til en spurt, men han opnår næppe mere end en lidt yderlig top 10. Skal de for alvor blande sig i en spurt, er det med Martin Laas<\/b>, men jeg tror, at han vil finde løbet for hårdt, ligesom en stigende spurt ikke er hans spidskompetence.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sport Vlaanderen stiller med Arne Marit<\/b>, der jo med sejren i Plumelec viste, at han kan slå også meget stærke sprintere. Han har til gengæld også til gode at bevise, at han kan være med i et løb, der er så hårdt som dette, og med den holdbarhed, han har vist i år, er jeg ikke specielt optimistisk. Det bliver måske mere interessant at se, hvor god den stadig mere spændende Rune Herregodts<\/b> kan komme, men han har aldrig lavet resultater i denne form for løb, hvis ikke det er sket fra det tidlige udbrud. Mest sandsynligt er det, at halvhurtige Kenneth van Rooy<\/b> bliver bedste mand, men det bliver næppe i top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tvivler på de øvrige hold. Cofidis’ kort er Max Walscheid<\/b>, der sidste år i Roubaix viste flair for flade pavéer, men dette løb har også bakker, og med den form, han viste i weekenden, ser jeg ham ikke komme med hjem, ligesom han ikke vinder denne let stigende spurt. Heller ikke holdets anden sprinter, Szymon Sajnok<\/b>, kan ventes at komme med hjem. Hos DSM burde dette være en stor chance for Casper Pedersen<\/b>, der i Paris-Tours har vist, at han kan vinde denne slags løb, men hans kørsel i Valencia og Kuurne tyder desværre på, at han er formsvag. I en større spurt bør han dog kunne lave et resultat, men her er det også muligt, at der satses på de unge sprintere Casper van Uden, Pavel Bittner<\/b> og Sam Welsford<\/b>. Her er særligt sidstnævnte hurtig, men ligesom Bittner vil han nok finde løbet for hårdt. Det er mere sandsynligt, at Van Uden og Mayrhofer sidder med hjem, men i dette selskab kan de ikke stræbe efter mere end top 10. B&B stiller med sprinteren Luca Mozzato<\/b>, der normalt burde passe godt til dette løb, men efter hans kørsel i Kuurne synes han at mangle noget form, ligesom der er hurtigere folk end ham. Holdets hurtigste, Pierre Barbier<\/b>, kommer til kort på denne rute, og det gør også den Jens Debusschere<\/b>¸ vi kender i dag. Hos Human Powered Health kommer de tilsyneladende formsvage sprintere Arvid de Kleijn<\/b> og Wessel Krul<\/b> til kort på denne rute, og de mere holdbare Colin Joyce, August Jensen<\/b> og Pier-André Coté<\/b>, der alle kan spurte, mangler fart og synes heller ikke i storform. Hos kontinentalholdene bliver det vel mest spændende at se, om Paul Penhoet<\/b>, der imponerede med sin holdbarhed i Oman, kan komme med hjem til en spurt, for jeg tvivler på, at det vil lykkes for FDJs øvrige hurtige folk, Rait Ärm, Laurence Pithie, Jensen Plowright, Joseph Pidcock<\/b> og Samuel Watson<\/b>. Derudover kan man måske håbe på et spurtresultat fra Thomas Boudat<\/b>, men det synes hans form slet ikke at være til, samt Gil d’Heygere<\/b>, mens den sidste år ellers ret lovende Samuel Leroux<\/b> ikke har vist megen form i år.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:26","date_unformatted":"2022-02-28 20:26:08","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313070","title":"Vejret","text":"
Alle, der oplevede de fem episke udgaver af løbet, vi har haft inden for de sidste seks år, vil skæve nervøst til vejrudsigten, men dem, der frygter tilsvarende drama, kan glæde sig over, at betingelserne denne gang bliver anderledes. Nok bliver det ikke så smukt som sidste år, da det vil være overskyet med en temperatur på 9 grader, og i løbet af de første par timer vil der også være 35% risiko for lidt let regn, hvorefter det ventes at holde tørt. Samtidig vil det være meget stille med bare en svag til let vind (7-10 km\/t) fra sydsydøst. Det giver hovedsageligt med- og sidemedvind på første og mod- og sidemodvind på sidste del af stykket ned til rundstrækningen. Her vil der først være modvind, siden sidevind, når de rammer første pavé, inden man kortvarigt får medvind frem til starten på Chemin de Wiheries. Herfra vil der hovedsageligt være sidevind, indtil man efter afslutningen på sidste pavé får sidemodvind over de sidste godt 2 km.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:25","date_unformatted":"2022-02-28 20:25:53","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313069","title":"Ruten","text":"
Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. Det har vanligvis været et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der har afgjort løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Derfor var løbet i mange år kendt som lidt af et sprinterløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare 2 km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2016 gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner – den højest opnåelige – og føjede den til rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr. I 2017 brugte man præcis samme rute, og i 2018 var der kun tale om mindre modifikationer. I 2019 gjorde man så igen løbet vanskeligere ved på rundstrækningen af erstatte den første, meget lette 1 km lange pavé af den langt sværere 300 m lange brostensbakke, Cote des Nonettes, der endda nu kom tættere på mål end den gamle pavé. Den rute genbrugtes i alt væsentligt i 2020, men denne gang droppede man den gamle lange og let stigende opløbsstrækning til fordel for en teknisk rundtur inde i byen. I 2021 var grundstrukturen atter den samme, men denne gang justerede man igen i finalen ved at droppe den tekniske tur undt i byen for i stedet at rykke målstregen længere ned ad hovedvejen, så de sidste brosten nu kom 1400 m længere fra mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med sidste års udgave som en undtagelse har alle nylige udgaver af løbet været ganske selektivt, og derfor ville det være næsten kriminelt at ændre ved løbets nye, underholdende karakter. Det er heller ikke sket, og denne gang er ændringerne ganske små. Den indledende strækning er som altid justeret ganske lidt – dog helt uden betydning – og rundstrækningen har man kun justeret ganske, ganske marginalt. Man fastholder den nye placering af målet et stykke nede ad hovedvejen, men hvor man sidste år tog nogle hurtige sving inde i byen, der gjorde det en anelse teknisk, kører man i år direkte fra den sidste pavé ad hovedvejen frem til mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 209,0 km, hvilket gør det til den længste udgave i mange år. Begivenhederne starter i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 99,0 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning, hvor man fra Quaregnon kører mod nordvest og nord, når man op til en lille rundstrækning, hvor rytterne tidligere har ramt mere kuperet terræn. Det har man imidlertid ikke gjort i de seneste to udgaver, hvor rundstrækningen er blevet forkortet, og man har skippet de fire småstigninger, der plejede at være. Det gør man også i år. I stedet er det derfor stort set fladt, inden man følger samme vej tilbage til Quaregnon, som blev benyttet tidligere i løbet. Herfra fortsætter man videre mod syd, inden man kører mod vest frem til rundstrækningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den rammer man efter 99,0 km, netop som man tager hul på pavéen Rue de Vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne. Som noget nyt forlader man kort tid herefter kortvarigt rundstrækningen for at køre en lille runde i det flade terræn vest for omgangen. Allerede efter 115,8 km er man imidlertid tilbage på rundstrækningen, hvilket betyder, at man for første gang skal forcere dennes hovedudfordringer, nemlig brostensbakken Cote de la Roquette, hvis top passeres efter 115,9 km, den trestjernede pavé Chemin de Wiheries (500 m), der passeres efter 117,0 km, brostensbakken Cote des Nonettes, hvis top nås efter 122,0 km, den lille bakke Cote du Calvaire, hvis top rundes efter 123,0 og slutteligt den svære trestjernede pavé Rue de Belle Vue (500 m), der passeres efter 127,3 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Målstregen passeres for første gang efter 130,3 km, og derefter afsluttes løbet med tre fulde omgange på den i alt 26,3 km lange rundstrækning, der grundet den omtalte marginale modificering af finalen er 300 m kortere end sidste år, hvilket betyder, at alle rundstrækningens udfordringer alle passeres i alt fire gange.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Rundstrækningen inkluderer de ovenfor omtalte tre flade brostensstykker og to hellingen, hvoraf Cote des Nonettes blev føjet til i 2019. Da det indledende brostensstykke fra tidligere år skippes, er den første udfordring det 1600 m lange brostensstykke Rue du vert Pignon (1600 m), der kun har én stjerne, og som afsluttes med 19,4 km igen. Derefter følger brostensbelagte Cote de la Roquette (400 m, 2,7%), i forbindelse med hvilken der er i alt 600 m brosten med en sværhedsgrad på to ud af tre stjerner, og som er jævn og aldrig stejl. Den rammes med 14,4 km til mål og leder frem til den 500 m lange trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut i 2016 og indledes med 13,3 km til stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derefter afviger man fra den oprindelige rundstrækning, når man for fjerde år i træk skipper den gamle bakke Cote d’Audregnies og i stedet kaster sig ud i den brostensbelagte Cote des Nonettes (300 m, 2,9%), der har fået tre stjerner og rammes med 8,3 km igen. Bare 1100 m senere rammer man den ligeledes nye asfaltbakke Cote du Calvaire (600 m, 3,6%), hvis top passeres med 7,3 km igen, inden man igen rammer den velkendte rute fra tiden før 2019.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med 3,0 km igen tager man hul på den sidste 700 m lange trestjernede brostensstrækning Rue de Belle Bue, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015, og altid er helt afgørende. Herfra følger så den nye finale, idet man umiddelbart efter pavéens afslutning tager et det sædvanlige skarpe højresving og umiddelbart inden den røde flade igen i år et blødt venstresving. Som noget nyt kører man herfra direkte frem til mål, idet man dog skal lige igennem en rundkørsel med ca. 500 m igen. De sidste 1500 m stiger alle let, den sidste kilometer med 2,2% i snit.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet byder på i alt 1512 højdemeter, hvilket er knap 100 flere end i 2021, knap 150 flere end i 2020 og knap 50 flere end i 2019.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:25","date_unformatted":"2022-02-28 20:25:34","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313068","title":"L\u00f8bets rolle og historie","text":"
Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De vallonske højdepunkter i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den er traditionelt startet onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn, der dog nu for femte år i træk afvikles allerede tirsdag,<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet afholdes i Vallonien, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det mindre langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerner som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare og Niki Terpstra været først over stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og sammen med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men nu desværre er helt forsvundet, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTouren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op. Det var i særlig grad tilfældet i 2018, hvor Quick-Step mødte op med alle deres tre brostenskaptajner, Terpstra, Gilbert og Zdenek Stybar, og sidste år lavede løbet et mindre kup ved at sikre sig deltagelse af en løbshungrende Mathieu van der Poel, der ikke fik lov at køre meget i Mellemøsten, hvor en positiv coronatest sendte holdet hjem. I år mangler løbet de største klassikerprofiler, men til gengæld bydes på to af de allerstørste sprintere i form af Fabio Jakobsen og Tim Merlier.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2016 blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning, og som nu kendes under navnet Exterioo Cycling Cup. I 2020 var løbet kortvarigt ude af serien, men i år skyder det igen festlighederne i gang. Samtidig har løbet været i overlevelseskamp, da det i 2017 viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt. De problemer skulle nu høre fortiden til, og arrangørerne befinder sig atter i smult vande<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt, og en kombination af dårligt vejr og ikke mindst en betydeligt vanskeligere rute har gjort fem af de seneste seks udgaver til brutale udskilningsløb. Det var særlig tilfældet i 2018, men også i 2020 blev der kørt episk cykelløb, og 2021-udgaven var den eneste af de seneste seks, hvor vi fik en større spurt. Sådan var det bestemt ikke før ruteomlægningen, der førte til indførelsen af flere brosten, for tidligere endte løbet altid i en massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter fem år i træk med stor dramatik blev trenden brudt i 2021. Her blev der nemlig budt på herligt forårsvejr, og selvom Mathieu van der Poel var til start, holdet den hollandske stjerne sig i skindet. Ganske vist var han med i et fremstød på de sidste brosten, men en defekt cykel tvang ham til at spille et andet kort, nemlig sprinterkortet. Da han ikke bidrog til føringsarbejdet til sidst, blev der skabt samling, og her takkede Tim Merlier for Van der Poels tillid ved at spurte sig til den første af sine mange sejre i belgiske 1.1-løb i 2021, selvom han skulle grave dybt for at indhente Rasmus Tiller, der med en lang spurt var ved at snyde alt og alle. Nordmanden endte imidlertid nu som nr. 2 foran Andrea Pasqualon, der tog den sidste plads på podiet. Merlier vender tilbage for at forsvare titlen, og da Tiller og Pasqualon også er med igen, er hele podiet fra sidste år atter at finde i feltet.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:25","date_unformatted":"2022-02-28 20:25:24","km_driven":"209","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313066","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Le Samyn. Dagens løb køres fra Quaregnon til Dour over 209 kilometer. Vi starter kl. 15.00.<\/p>","date":"28\/2-2022 kl. 20:25","date_unformatted":"2022-02-28 20:25:05","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}