Discovery+<\/a><\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:36","date_unformatted":"2023-02-25 14:36:26","km_driven":"143,3","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346977","title":"65 km til m\u00e5l - 142,3 km k\u00f8rt","text":"Van Tricht i front af feltet for Soudal, der fører an frem mod stigningen. Bag ham sidder Casper P., der desværre også er blevet brugt til arbejdet.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:35","date_unformatted":"2023-02-25 14:35:45","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346976","title":"Opdatering fra Belgien","text":"
I Frankrig fører Gallopin og Bernard an for Skjelmose frem mod muren. Bare 1.35 med 47 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:35","date_unformatted":"2023-02-25 14:35:05","km_driven":"142,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346975","title":"65 km til m\u00e5l - 142,3 km k\u00f8rt","text":"
Forfølgerne er hentet af Soudal-maskinen. Norsgaards udbrud har 1.20 i bunden af Valkenberg.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:34","date_unformatted":"2023-02-25 14:34:26","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346974","title":"66 km til m\u00e5l - 141,3 km k\u00f8rt","text":"
Den stærke forføgergruppe bliver hentet nu. Var det dumme kræfter at bruge for Wright? Men nu kan Jumbo og Ineos da i hvert fald båne, hvis de vil. Problemet er, at der er lidt langt mellem Valkenberg og Wolvenberg.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Soudal kører stærkt i feltet.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:33","date_unformatted":"2023-02-25 14:33:09","km_driven":"142,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346973","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
I Frankrig er Skjelmoses tropper i kontrol på nedkørslen ned mod målbyen. Afstanden er 1.55 med 50 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:32","date_unformatted":"2023-02-25 14:32:06","km_driven":"141,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346972","title":"67 km til m\u00e5l - 140,3 km k\u00f8rt","text":"
Soudal holder presset i feltet, mens afstandene falder til hhv. 1.30 og 1.45.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:31","date_unformatted":"2023-02-25 14:31:18","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346971","title":"70 km til m\u00e5l - 137,3 km k\u00f8rt","text":"
Feltet hænger stadig sammen, men Soudal holder presset. De har ellers været lidt usynlige indtil nu.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:28","date_unformatted":"2023-02-25 14:28:01","km_driven":"140,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346970","title":"71 km til m\u00e5l - 136,3 km k\u00f8rt","text":"
Vi får desværre ingen billeder af feltet, men det går stærkt. De er bare 15 sekunder bag forfølgerne og 2.00 bag udbruddet.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:27","date_unformatted":"2023-02-25 14:27:24","km_driven":"137,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346969","title":"71 km til m\u00e5l - 136,3 km k\u00f8rt","text":"
De skred ud i et sving allerforrest i feltet. Men Declercq er på cyklen igen, heldigvis.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:26","date_unformatted":"2023-02-25 14:26:12","km_driven":"136,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346968","title":"72 km til m\u00e5l - 135,3 km k\u00f8rt","text":"
Mens Declercq har ondt forcerer hans hold på Hostellerie. Van Tricht trykker til og splitter feltet.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:25","date_unformatted":"2023-02-25 14:25:47","km_driven":"136,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346967","title":"72 km til m\u00e5l - 135,3 km k\u00f8rt","text":"
STYRT! Declercq er nede - og Eekhoff. Declercq har slået sig, Eeekhoff er på cyklen igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:24","date_unformatted":"2023-02-25 14:24:49","km_driven":"135,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346966","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
I Frankrig kører Trek og EF afstanden ned til 2.50. Nu kører de ned til finalemuren, som skal passeres for anden gang, og så begynder vi at være et sted, hvor løbet kan åbnes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
58 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:22","date_unformatted":"2023-02-25 14:22:55","km_driven":"135,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346965","title":"75 km til m\u00e5l - 132,3 km k\u00f8rt","text":"
Det har de vel ikke rigtigt råd til. Med den givne vindretning kan de ikke vente for længe, hvis vi skal undgå en spurt som i 2021. Det er jo kun en fordel at have forposter ude foran, og det er vel snarere sådan, at vi skal se det. Men de mangler hjælp i positionskampen, der nu er meget hektisk frem mod stigningerne.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:21","date_unformatted":"2023-02-25 14:21:36","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346964","title":"75 km til m\u00e5l - 132,3 km k\u00f8rt","text":"
Om lidt rammer vi serien med Hostellerie-Valkenberg-Wolvenberg. Hvis løbet skal åbnes inden Molenberg, skal det være her, men nu har Jumbo og Ineos, der skulle skabe det hårde løb, jo løjtnanter ude foran. Betyder det, at de griber det mere passivt an?<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:20","date_unformatted":"2023-02-25 14:20:31","km_driven":"132,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346963","title":"76 km til m\u00e5l - 131,3 km k\u00f8rt","text":"
Lottos forcering har kostet for en ret stor gruppe, der er sat af.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:18","date_unformatted":"2023-02-25 14:18:33","km_driven":"132,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346962","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
Nej, Kudus fører fortsat også for EF. Honoré tror også på det. Det er altså to danskerhold, der har taget ansvaret med 61 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:18","date_unformatted":"2023-02-25 14:18:01","km_driven":"131,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346961","title":"78 km til m\u00e5l - 129,3 km k\u00f8rt","text":"
Det er Van Moer, der trykker ganske meget til for Lotto. Det er dem, der har taget ansvaret for De Lie og Campenaerts.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:16","date_unformatted":"2023-02-25 14:16:06","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346960","title":"Hans J\u00f8rgensen skriver: Nyt om Ben Turner?","text":"
Hej Hans<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, Ineos har intet meldt ud.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:15","date_unformatted":"2023-02-25 14:15:29","km_driven":"129,3","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346959","title":"79 km til m\u00e5l - 128,3 km k\u00f8rt","text":"
I Belgien har de ramt Paddestraat, hvor Lotto trækker den ud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstandene er hhv. 2.15 og 3.30.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:15","date_unformatted":"2023-02-25 14:15:11","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346958","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
I Frankrig har Trek taget fuld kontrol for Skjelmose. Afstanden er 3.05 med 63 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:14","date_unformatted":"2023-02-25 14:14:16","km_driven":"128,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346957","title":"Franz skriver: Kan man virkelig ikke se Omloop f\u00f8r kl 16:30?","text":"
Hej Franz<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det kan ses nu - men du kan se kvindeløbet fra kl. 16.30!<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:13","date_unformatted":"2023-02-25 14:13:33","km_driven":"207,3","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346956","title":"80 km til m\u00e5l - 127,3 km k\u00f8rt","text":"
Så er der billeder fra Belgien! Afstandene er hhv. 2.30 og 4.05.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:11","date_unformatted":"2023-02-25 14:11:41","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346955","title":"Opdatering fra Spanien","text":"
Som frygtet er kongeetapen i Spanien ændret grundet vejret. Jeg har skrevet en opdatering om det i optakten.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:11","date_unformatted":"2023-02-25 14:11:04","km_driven":"127,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346954","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
Det har vi til gengæld fra Frnakrig, hvor Skjelmose virkelig tror på sig selv. Trek er klart mest aktive i føringsarbejdet, og det går stærkt nu. Udbruddet har bare 3.25 med 66 km igen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-25 14:07:51","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346953","title":"82 km til m\u00e5l - 125,3 km k\u00f8rt","text":"
Vi har desværre fortsat ingen billeder fra Belgien.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-25 14:07:01","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346949","title":"85 km til m\u00e5l - 122,3 km k\u00f8rt","text":"
Haller, O'Brien, Van Hooydonck, Wright, Tratnik og Swift er kørt fra resten af Jumbo-gruppen, der er hentet. De er bare 2.50 bag udbruddet, mens feltet er på 4.10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der har været styrt i feltet for Ivan Romeo og ryttere fra Flanders og Human Powered Health.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 14:03","date_unformatted":"2023-02-25 14:03:21","km_driven":"125,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346948","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
I Frankrig har EF, Cofidis, FDJ og Trek i fællesskab kørt afstanden ned til 4.20. Lidt overraskende bruger Trek allerede Tesfatsion til at føre tidligt. Han burde ellers have været en af de vigtige for Skjelmose i finalen.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:57","date_unformatted":"2023-02-25 13:57:53","km_driven":"122,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346947","title":"91 km til m\u00e5l - 116,3 km k\u00f8rt","text":"
Jumbo-gruppen skulle allerede have 45 sekunder til resten af feltet. Nu vil vi gerne have de billeder!<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:55","date_unformatted":"2023-02-25 13:55:40","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346946","title":"93 km til m\u00e5l - 114,3 km k\u00f8rt","text":"
Jumbo har splittet feltet! Kun 14 mand forrest:<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ackermann, Benoot, De Lie, Haller, Hoole, Laporte, O'Brien, Sheffield, Swift,. Tratnik, Van Hooydonck, Wright, Van Baarle og Van Dijke<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:52","date_unformatted":"2023-02-25 13:52:44","km_driven":"116,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346945","title":"96 km til m\u00e5l - 111,3 km k\u00f8rt","text":"
I Belgien har Jumbo med deres forcering kørt afstanden ned til 6.00. De er netop kørt op ad Kattenberg, der indleder serien af stigninger, der kommer hurtigt efter hinanden.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:47","date_unformatted":"2023-02-25 13:47:30","km_driven":"114,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346944","title":"Opdatering fra Frankrig","text":"
Vi har heldigvis billeder fra Frankrig, og der er ganske lovende danske signaler. Trek fører nemlig i feltet, og det er naturligvis for Skjelmose. EF har også sat sig frem, og det må primært være for Honoré. FDJ fører også for deres kaptajner anført af Gaudu, og så er Cofidis kommet frem for at arbejde for Martin og Perez.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden er 4.45.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:46","date_unformatted":"2023-02-25 13:46:39","km_driven":"111,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346943","title":"Resume fra Frankrig","text":"
Det var overskyet og blæsende, da rytterne tog starten i Frankrig, og det gik rasende stærkt fra begyndelsen Flere ryttere blev sat, mens det regnede med angreb, herunder Felix Gross og Alexis Guerin, der begge udgik næsten med det samme. Kort efter kom Remi Cavagna og Valentin Ferron væk, og bag dem samledes en gruppe med Nicolas Debeaumarche, Natnael Tesfatsion, Lorenzo Milesi, Anton Palzer, Adne Holter og Roland Thalmann. De blev dog hurtig hentet, mens Cavagna og Ferron måtte kæmpe for at holde et forspring på et minut.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu tog feltet den imidlertid endelig med ro, og mens de to forreste trak fra, angreb Florian Rapiteau, Noa Isidore og Nils Brun. De skulle dog lukke hele 1.50, og efter 35 km var de stadig 1.15 efter, mens feltet nu var på 3.15. Brun blev kortvarigt sat, men kort hurtigt tilbage, mens de forreste øgede, så de efter 56 km var hele 5.10 foran feltet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jagten blev nu sat ind af FDJ og Trek, der sendte Lorenzo Germani, Tony Gallopin og Dario Cataldo til fronten, og afstanden blev herefter stabiliseret, mens de tre forfølgere tabte tid og var 3.55 bag de forreste. De gav op, og med 100 km igen blev de hentet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Siden er der ikke sket det store, og med 83 km igen har Cavagna og Ferron fortsat 4.55.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:44","date_unformatted":"2023-02-25 13:44:40","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346942","title":"99 km til m\u00e5l - 108,3 km k\u00f8rt","text":"
Jumbo skulle netop have forceret hårdt og sat ca. 25 mand af. Vi begynder at nærme os fasen med stigninger.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:40","date_unformatted":"2023-02-25 13:40:41","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346941","title":"Resume","text":"
Årets klassikersæson blev indledt med solrigt og blæsende vejr, desværre uden både Luke Durbridge og Tom Scully, der er lagt ned af sygdom. De øvrige skød det hele i gang usædvanligt roligt, for udbruddet var etableret allerede efter 4 km, hvor Louis Blouwe, Alex Colman, Adam De Vos, Gilles De Wilde, Mathis Le Berre, Mathias Norsgaard og Jelle Wallays var kommet væk. Efter 12 km havde da allerede et minut, og efter 26 km var det vokset til 4 minutter. Efter 35 km havde de endda hele 6.20, men trods roen i feltet var der et større styrt, der desværre sendte en af favoritterne, Ben Turner, ud af løbet sammen med Michael Schär. Samtidig havde Patrick Bevin det allerede svært i feltet, der efter en time, hvor 45,1 km\/t var tilbagelagt, var 6.40 bag udbruddet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden nåede efter 74 km helt op på otte minutter, hvorefter Christopher Juul gik på en vild mission i et forsøg på at køre alene op til fronten. Samtidig begyndte feltet endelig jagten, og mens Juul var på mellemhånd, faldt afstanden hurtigt. Derfor blev danskeren da også hurtigt hentet, og efter to timer med en gennemsnitsfart på 42,4 km\/t havde udbruddet kun 5.30.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Feltet gik imidlertid i stå igen, og afstanden voksede derfor igen til 8 minutter. Jumbo har taget kontrol, og med 101 km igen har de kørt afstanden ned til 7.40. Der skulle netop have været et styrt med en Bora-rytter, men vi afventer billeder.<\/p>","date":"25\/2-2023 kl. 13:40","date_unformatted":"2023-02-25 13:40:10","km_driven":"108,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346819","title":"Holdoversigt","text":"
Nedenfor giver jeg en oversigt over ryttere, der udover de allerede nævnte, måske kan tænkes at levere et resultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Team Jumbo-Visma:<\/span> Laporte, Benoot og Van Baarle er de tre kaptajner, men får han plads, kan Jan Tratnik<\/b> være et fjerde kort, når man ser på hans fornemme kørsel i klassikerne sidste år. Også Nathan Van Hooydonck<\/b> har vist stig meget stærk i disse løb, men han må være hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Soudal-Quick Step:<\/span> Lampaert, Senechal, Pedersen og Ballerini ligner de bedste kort. Stan Van Tricht<\/b> og Jannik Steimle<\/b> må være hjælpere.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Intermarché-Circus-Wanty:<\/span> Holdet er her uden Girmay. Holdets kaptajn er i stedet Mike Teunissen<\/b>, men han har ikke indtil nu bevist, at han kan være med helt i front i disse løb. I en spurt kan han dog lave et topresultat. Holdet har også en formstærk Sven Erik Bystrøm<\/b>, der kan overraske, hvis han kan komme favoritterne i forkøbet. Det samme gælder for Rune Herregodts<\/b>, der mangler erfaring, men har vist storform. Til en spurt kan de også satse på Hugo Page<\/b>, der indikerede stor fremgang i Australien, mens jeg forventer, at løbet er for hårdt for Arne Marit<\/b>. Laurenz Rex<\/b> er lovende, men må være hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Alpecin-Deceuninck:<\/span> Philipsen og Kragh ligner de bedste bud. De har også Gianni Vermeersch<\/b>, der har mange top 10-placeringer i de største flamske løb, men han fandt aldrig formen i 2022 og plejer at mangle lidt i åbningsweekenden. Michael Gogl<\/b> plejer at være flyvende her og er en outsider, hvis han kan komme folk i forkøbet. Robert Stannard<\/b> er mere ardennerrytter, og løbet er for hårdt for Dries De Bondt<\/b>, mens Oscar Riesebeek<\/b>, der var så stærk i juni, i januar manglede meget efter sin lange skadespause.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Ag2r Citroën Team:<\/span> Størst forventning har jeg til Cosnefroy, men i Oman imponerede Stan Dewulf<\/b> så meget, at han er en god joker. Greg Van Avermaet<\/b> viste lidt livstegn i Oman, men næppe nok til at være med helt i front i et hårdt løb, og ligesom sidste år er hans bedste chance nok en spurt i en større gruppe. Det er det også for Oliver Naesen<\/b>, der ikke viste megen form i Oman, og Damien Touzé<\/b> er aldrig slået til i disse løb.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Astana Qazaqstan Team:<\/span> Holdets eneste kort er Luis Leon Sanchez<\/b>, der dog har været formsvag i optakten og aldrig lavet resultater i disse løb, som han sjældent har kørt. De har også U23-verdensmesteren Yevgeniy Fedorov<\/b>, men han har haft det svært på dette niveau, selvom det er løb, der passer ham.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Bahrain-Victorious:<\/span> Mohoric, Wright og Milan ligner de gode bud. Andrea Pasqualon<\/b> imponerede mig dog også meget med sin spurt i den hårde finale i Andalusien i søndags, og han er god i disse løb. Han bør dog være hjælper og lead-out man.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
BORA-hansgrohe:<\/span> Meeus ligner bedste bud. Nils Politt<\/b> viste form på sidste etape i Algarve, men han har altid været for tung til disse løb, hvis ikke han angriber tidligt. Mere tror jeg faktisk på Marco Haller<\/b>, der var chokerende god i disse løb i 2021, og som var næsten uhyggelig i sit arbejde på Malhao-etapen, men som i 2021 skal han i forkøbet. Ide Schelling<\/b> viste i Oman, at han er tilbage på sporet, men han er nok ikke helt skabt til disse løb.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Cofidis:<\/span> Axel Zingle<\/b> har et enormt potentiale i disse løb, men han har ingen erfaring, og hans form i Oman var også lidt svær at blive klog på. Han vil mangle et hold til positionskampen, men han kan som minimum lave en top 10 i en større spurt. Her har holdet også den hurtigere Piet Allegaert¸<\/b> der også er top 10-kandidat, mens Alexis Renard<\/b> synes at mangle en del efter sin hjerteoperation.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
EF Education-EasyPost:<\/span> Det ser svært ud, men Owain Doull<\/b> kan lave en top 10 i en spurt i en større gruppe og er formstærk, hvorfor han måske kan komme i forkøbet, hvad Jonas Rutsch<\/b> også kan, hvis han er i form. James Shaw <\/b>har aldrig vist noget i disse løb, og Jens Keukeleire<\/b> synes at have haft sin bedste tid. Stefan Bissegger<\/b> har ikke vist den store form og har endnu ikke vist meget i disse løb.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Groupama-FDJ:<\/span> Küng er den klare kaptajn, men holdet har en meget spændende joker i Kevin Geniets,<\/b> der tog et enormt skridt sidste efterår og startede meget stærkt i Var. Til en spurt har de Jake Stewart<\/b>, der blev en overraskende nr. 2 i 2021, men som i en mindre teknisk finale mangler farten mod de holdbare sprintere i dette felt. Hans form er tvivlsom efter sygdom, og som alternativ har de den uhyre lovende og formstærke Sam Watson<\/b>, der dog mangler rutine. Lewis Askey<\/b> må være hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
INEOS Grenadiers:<\/span> Pidcock, Turner og Sheffield ligner kaptajnerne. Connor Swift <\/b>kan komme langt, men en vinder er han ikke. Trods fremgang mangler Michal Kwiatkowski <\/b>for meget til at være andet end hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Movistar Team:<\/span> Ivan Garcia Cortina<\/b> har ikke i optakten vist tegn på en genrejsning og skal angribe tidligt, men kan lave en top 10 i en spurt. Her er holdets bedste kandidat dog Max Kanter<\/b>, der har en god chance for at overleve, men ikke slår de hurtigste. Matteo Jorgenson<\/b> er i sit livs form, men er uden erfaring og ikke skabt til disse løb, hvor han skal angribe tidligt. Det skal også brøl- og formstærke Mathias Norsgaard<\/b>, der er lidt for tung til bakkerne.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Team Arkea Samsic:<\/span> Louvel er det bedste bud, men holdet har også den meget formstærke Jenthe Biermans<\/b>¸ der formentlig vil skulle spurte sig til en top 10 eller måske endda top 5 i en større spurt, selvom Louvel også kan deltage i det scenarium. Clement Russo<\/b> har ikke bygget videre på sit potentiale i disse løb, der er for hårde for Dan McLay<\/b>.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Team DSM:<\/span> John Degenkolb <\/b>og Nils Eekhoff<\/b> er begge faldet af på den, og intet tyder på en genrejsning, men de kan måske spurte sig til en top 10 i en større gruppe. Patrick Bevin<\/b> er en spændende joker, der også er hurtig og burde have evner, men efter det australske styrt er hans form ukendt, og han er uden erfaring. Holdets foretrukne sprinter er den holdbare Pavel Bittner<\/b>, der har potentiale i disse løb, men han har slet ingen erfaring og vinder trods alt ikke. Kevin Vermaerke<\/b> er meget formstærk, men nok ikke perfekt skabt til disse løb. De har nu også udtaget Australien-overraskelsen Marius Mayrhofer<\/b> som et alternativ i en spurt, men han mangler noget erfaring i disse løb.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Team Jayco AlUla:<\/span> Holdet håber på en genrejsning af Zdenek Stybar<\/b>, men efter det meget skuffende efterår, hvor han var en skygge af sig selv, så jeg ikke i Saudi Tour noget tegn på genrejsning. Lukas Pöstlberger<\/b> har aldrig indfriet forventningerne i disse løb. I gamle dage var Luke Durbridge<\/b> meget stærk i disse løb, men det er længe siden.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Trek-Segafredo:<\/span> Stuyven må være den klare kaptajn, men til en spurt i en større gruppe har holdet Edward Theuns<\/b> som podiekandidat, hvis han får et godt lead-out af det suveræne tog. En joker er Alex Kirsch<\/b>, der så meget stærk ud i disse løb sidste år, men primært er hjælper. Toms Skujins<\/b> kan komme langt med et tidligt angreb, men han har virket formsvag i optakten. Mathias Vacek<\/b> har til gengæld været flyvende og kan på sigt være spændende i disse løb, hvo han dog er helt uden erfaring. Endelig er det meget spændende at se Bauke Mollema<\/b> i en sen alder i disse løb, men de passer ham ikke alt for godt.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
UAE Team Emirates:<\/span> Trentin og Wellens ligner de gode bud. Til en spurt i en stor gruppe har de Pascal Ackermann<\/b>, men selvom hans holdbarhed var helt ny i Vueltaen, tror jeg, at overlevelse bliver svær - og han har heller ikke længere farten til at slå de største sprinterfavoritter. Sjoerd Bax <\/b>kunne have potentiale, men ligesom den stadig mere lovende og stærkere Rui Oliveira<\/b> må han være hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Lotto Dstny:<\/span> De Lie og Campenaerts ligner de gode bud. Florian Vermeersch<\/b> er for tung til bakkerne, men kan komme måske langt ved at angribe tidligt, selvom han har en del at bevise efter 2022. Det samme kan Brent Van Moer<\/b>, der startede sæsonen som genfødt, men har været mindre synlig de eneste uger. Cedric Beullens<\/b> har et vist potentiale, men ligner en hjælper, og Jasper De Buyst<\/b>, der tidligere havde potentiale i disse løb, skal formentlig alene sørge for at overleve, så han kan køre lead-out for De Lie.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Israel-Premier Tech:<\/span> Ingen har så flot en resultatliste i Omloop som Sep Vanmarcke<\/b>, der plejer at være flyvende i denne weekend, men efter et skidt 2022 synes der ingen tegn på en genrejsning - og nu udgik han endda af Andalusien med mere af den sygdom, der altid rammer ham, og som kostede ham nogle dages træning. Han kan sagtens lave en top 10 i en større spurt efter 3. pladsen i spurten i 2021, selvom den mindre tekniske finale gør et podium svært. Guillaume Boivin<\/b> er lidt for tung til disse løb, og Tom Van Asbroeck<\/b> er faldet helt af på den, mens en ellers velkørende Krists Neilands<\/b> ikke er skabt til disse løb, hvor den ellers stærke Jens Reynders<\/b> må være hjælper.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
TotalEnergies:<\/span> Turgis ligner bedste bud. Peter Sagan<\/b> viste fremgang i Argentina, men han kan næppe i dag gøre andet end at deltage i en større spurt, hvor han med den fart, han viste i Argentina, næppe vinder. Et alternativ er Edvald Boasson Hagen<\/b>, der er kommet fint i gang og kan spurte sig til en top 10, hvis Sagan falder fra. Dries Van Gestel<\/b> har potentiale i et hårdt løb, men han har ikke virket helt på toppen og skal nok foregribe favoritterne. Sidste mand til en spurt er Sandy Dujardin<\/b>, men han er nok kun nr. 3 i hierarkiet.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Bingoal WB:<\/span> Det ligner en svær opgave, hvor de skal prøve at ramme udbruddet. Julian Mertens<\/b> er den mest holdbare, men han synes ikke at have formen fra Belgium Tour, og Remy Mertz<\/b> sidder næppe med hjem til en spurt.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Human Powered Health:<\/span> Barnabas Peak<\/b> har potentiale i disse løb, men har virket meget formsvag fra start. Det har Pier-André Coté<\/b> slet ikke, men jeg tvivler på, at han sidder med hjem til en spurt.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Team Flanders-Baloise:<\/span> Alex Colman<\/b> og de halvhurtige Vito Braet<\/b> kan komme længst. Særligt Braet synes godt kørende.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Uno-X Pro Cycling Team:<\/span> Det må handle om Kristoff i en spurt og Rasmus Tiller<\/b> i et hårdt løb. Sidstnævnte har potentiale i disse løb, men havde et svært forår sidste år. Han rejste sig lidt i efteråret, men har ikke virket formstærk i optakten. Anders Skaarseth, Erik Resell<\/b> og Martin Urianstad<\/b> kan komme et stykke med et tidligt angreb.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:08","date_unformatted":"2023-02-24 14:08:28","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346817","title":"Danskerne","text":"Søren Kragh<\/b> er blandt kaptajnerne på Alpecin og er omtalt ovenfor. På Soudal er Casper Pedersen<\/b> en joker, der også er omtalt ovenfor. Hos Movistar skal formstærke Mathias Norsgaard<\/b> støtte Ivan Garcia Cortina, Matteo Jorgenson og Max Kanter, men måske han kan komme favoritterne i forkøbet og udnytte sin gode form. Hos Jayco skal Christopher Juul<\/b> støtte Zdenek Stybar, Luke Durbridge og Lukas Pöstlberger, og endelig skal William Blume<\/b> på Uno-X støtte Alexander Kristoff og Rasmus Tiller.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:08","date_unformatted":"2023-02-24 14:08:18","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346816","title":"Vinderbud","text":"
***** Christophe Laporte<\/p>\r\n\r\n
**** Tom Pidcock, Ben Turner<\/p>\r\n\r\n
*** Dylan van Baarle, Tiesj Benoot, Magnus Sheffield, Matej Mohoric, Fred Wright<\/p>\r\n\r\n
** Arnaud De Lie, Jasper Philipsen, Stefan Küng, Søren Kragh, Yves Lampaert, Florian Senechal, Benoit Cosnefroy, Matteo Trentin, Jordi Meeus, Tim Wellens, Victor Campenaerts, Jasper Stuyven, Jonathan Milan, Casper Pedersen, Anthony Turgis, Alexander Kristoff, Davide Ballerini, Matis Louvel<\/p>\r\n\r\n
* Jan Tratnik, Kevin Geniets, Gianni Vermeersch, Mike Teunissen, Axel Zingle, Sven Erik Bystrøm, Marco Haller, Michael Gogl, Rune Herregodts, Sep Vanmarcke, Nils Politt, Greg Van Avermaet, Rasmus Tiller, Zdenek Stybar, Edward Theuns, Pascal Ackermann, Peter Sagan, Max Kanter, Edvald Boasson Hagen, Connor Swift, Dries Van Gestel, Ivan Garcia Cortina, Jenthe Biermans, Andrea Pasqualon, Marius Mayrhofer, Alex Kirsch, Florian Vermeersch, Mathias Vacek, Oliver Naesen, Jake Stewart, Hugo Page, Piet Allegaert, Samuel Watson, Pavel Bittner, Nils Eekhoff, John Degenkolb, Ide Schelling, Bauke Mollema, Matteo Jorgenson<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:08","date_unformatted":"2023-02-24 14:08:11","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346815","title":"Favoritterne","text":"
Omloop Het Nieuwsblad er på mange måder en sjov størrelse. Selvom dets format giver mindelser om hårde, selektive løb som E3 Harelbeke og Flandern Rundt, og det grundlæggende er et løb af samme type, bliver man altid overrasket over, hvor selektivt det er. I åbningsklassikeren er der således færre stigninger end i de store løb senere på sæsonen, og de sidste udfordringer er traditionelt kommet længere fra mål. Almindelig logik tilsiger derfor, at der burde være en relativt stor sandsynlighed for en afsluttende regruppering, og at stærke sprintere vil have en rimelig chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Trods rutens på papiret begrænsede hårdhed har løbet altid udviklet sig meget selektivt, og som sagt skulle vi indtil 2021-udgaven helt tilbage til 2009 for at finde en situation, hvor en større gruppe spurtede om sejren. I den mellemliggende periode har der aldrig været mere end en håndfuld ryttere tilbage, når løbet har skullet afgøres, og det siger en del om betydningen af dets kalenderplacering. På denne tid af året skal der ganske enkelt færre stigninger og brosten til for at skabe den nødvendige udskilning, men endnu vigtigere er det, at vejret i februar spiller en afgørende rolle. Det er således ikke tilfældigt, at det er det eneste større brostensløb, Tom Boonen aldrig har vundet, idet det er en slet skjult hemmelighed, at den ellers så stærke belgier har haft det vanskeligt med kulde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2016 og i 2018 var vi ganske tæt på at få en spurt i en større gruppe, men de forreste holdt akkurat feltet bag sig. At vi var tæt på en mindre selektiv udgave, skyldtes flere forhold. I 2016 var ruten uden Molenberg, ligesom det stærke Quick-Step-hold endte i defensiven, og i 2018 var det den voldsomme modvind i finalen, der betød, at det hele var meget tæt på atter at blive samlet. I 2021 fik vi så endelig igen en spurt, da vi oplevede samme kraftige modvind, og det betød, at hverken Muren eller Bosberg gjorde den forskel, man normalt ville forvente.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt mere overraskende var det, at vi sidste år også var tæt på at få en spurt blandt 20 mand. Her var der ganske vist modvind på Muren og Bosberg, men derfra var vinden generelt gunstig, og der var bare tale om en svag vind. Alligevel var det kun Wout van Aerts soloridt, der forhindrede en spurt i en ganske vist noget mindre gruppe end i modvindsudgaven i 2021. Løbet var ellers eksploderet tidligt, da Van Aert og Tiesj Benoot sammen med Ineos åbnede løbet, men da Jumbo sendte Benoot på solomission, og Quick-Step var i defensiven, blev det hele samlet i den lette modvind frem til Muren. En væsentlig faktor var dog også fraværet af Molenberg, der inden den nye finale blev introduceret altid var nøglepunktet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er klart, at den nye rute, der indførtes i 2018, har ændret løbets karakter ganske meget, og man skal måske ikke lade sig snyde af forløbene i 2018 og 2021. Her var det den kraftige modvind, der reelt kvalte løbet, for der er burde ikke være tvivl om, at den nye rute er betydeligt hårdere end den gamle. Finalen med Muren og Bosberg er ganske enkelt meget selektiv, som vi ved det fra de gamle udgaver af Flandern Rundt, og selv i modvinden lykkedes det i hvert fald i 2018 trods alt de stærkeste at skabe en ganske vist relativt stor gruppe på Muren, som vi også så det i 2022. Det endelige bevis fik vi i 2019, hvor de fem stærkeste kørte væk her og herefter afgjorde løbet i en taktisk finale, hvor Zdenek Stybar sneg sig væk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet i 2020 er lidt sværere at bruge som målestok, fordi en relativt tidlig angrebsfest førte til dannelsen af en stærk gruppe, som langt de fleste hold var tilfredse med, og derfor kom de fleste favoritter aldrig til at køre om sejren. I stedet blev det et udskilningsløb i front, indtil kun Jasper Stuyven, Yves Lampaert og Søren Kragh havde overlevet Muren og Bosberg og kunne spurte om sejren. Dengang var vejret dog også temmelig dårligt med kraftig vind og medvind i finalen, og det er derfor ikke mærkeligt, at der var betingelser for at åbne løbet tidligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er overraskende, at vi faktisk har set mindre selektive løb end på den gamle rute, hvor de sidste stigninger kom meget langt fra mål. Det har naturligvis en del at gøre med, at vi har haft nogle modvindsudgaver, men sidste års løb viste os, at det selv på en dag med svag vind, godt kan ende i en spurt i en ganske vist begrænset gruppe, men dog trods alt på cirka 20 mand. Det viser, at man ikke kan afskrive hårdføre sprintere på denne rute heller, og at vi måske endda skal tilskrive dem en ret god chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvilket løb får vi så i år? Det er jeg meget i tvivl om. Vejrudsigten er nemlig ikke helt entydig. Det bliver igen ret blæsende, men særligt hvis vinden går lidt mere i nordøst end den nordnordøstlige retning, vi lige nu har udsigt til - og det kan ske, da vinden drejer fra nord til nordøst i løbet af lørdag eftermiddag – får vi præcis samme retning som i 2021, hvor vi altså fik en spurtafgørelse. Også med nordnordøstenvind er der altovervejende sidemodvind på alle stigninger fra Molenberg og frem, men her taler vi flere steder om noget, der næsten er sidevind, herunder på Muren og Bosberg. Til gengæld er det ret sikkert, at vi får en ret kraftig modvind i den flade finale efter stigningerne, og det taler altid for en regruppering. Heldigvis hjælper det, at stigningerne denne gang kommer en kilometer tættere på mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Noget andet, der adskiller sig fra 2021-udgaven, er til gengæld styrken. Det giver naturligvis mere modvind, men det betyder også, at der kan komme sidevindskørsel undervejs. Styrken er lige på grænsen, men det kan lade sig gøre, hvis det flasker sig, for vinden kommer fra alle retninger, når de kringler sig rundt i den kuperede zone. Faktisk kan der måske endda komme splittelse allerede på det tidlige sidemedvindsstykke. Det er ikke mange år siden, vi fik en tidlig sidevindssplittelse, som ganske vist gik i sig selv igen, men sidevind er en faktor – om end sjælden – i de flamske klassikere. Det kan bidrage til at gøre løbet hårdt og åbne for splittelse, måske også på stykket frem til Muren, hvis det er samlet i et større felt til den tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er andre forhold, der sammen med den lille chance for sidevind taler for et hårdt løb. Det gælder særligt feltet. Vi så sidste år, at Jumbo og Ineos åbnede løbet tidligt, og jeg forvente mig præcist det samme af netop de to hold i årets løb. Begge hold er skræmmende stærke, og de har en klar interesse i at undgå en spurt. Arnaud De Lies sene tilmelding gør ikke lysten til en tidlig åbning mindre, og de vil helt sikkert finde allierede i hold som Bahrain og FDJ. Til gengæld er det mere uklart, hvad Soudal vil. Formen hos deres stjerner er for de flestes vedkommende ret ukendt, og jeg tror, at de måske i første omgang vil se, om ikke de kan gentage Davide Ballerinis spurtsejr i 2021-udgaven, hvis også de er usikre på formen. Jeg regner ikke med, at det i første omgang er dem, der åbner løbet, men det skal særligt Jumbo og Ineos nok gøre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden vigtig faktor er, at Molenberg er tilbage. Den var også på ruten i spurtudgaven i 2021, så den er ikke en garanti for, at man undgår en spurt, men den øger trods alt chancen for at gøre forskelle ganske betydeligt. I den forstand har vi en lidt hårdere rute, muligheden for sidevind samt to meget stærke hold med en interesse i at sprænge løbet til atomer. Til gengæld taler vejret med solskin og modvindsfinale for et lettere løb som i 2021, hvis altså ikke vinden er kraftig nok til at pege i den anden retning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mit gæt vil være, at vi ikke får en spurt. De to stærkeste hold vil undgå det, og de vil formentlig åbne løbet lige så tidligt som sidste år. Det betyder ikke, at det ikke kan blive samlet igen, hvad det jo gjorde sidste år, men det øger chancen for et hårdt løb ganske betydeligt. Meget vil også afhænge af, om Soudal i år er stærke nok til at få en mand med. Det var de ikke sidste år, men ender de ikke i defensiven denne gang, vil alle de tre stærkeste hold være foran, og det betyder trods alt ganske meget for viljen til at jagte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis vi får det hårde løb, bliver det, som det plejer. Sidst vi fik en tidlig åbning af løbet, hvor det holdt hele vejen, var i 2020, hvor det skete meget tidligt, og hvor det i vidt omfang blev løjtnanter, der kørte om sejren, fordi alle vigtige hold havde folk med i en gruppe, der kørte væk. I 2019 havde vi som sagt også et hårdt løb, hvor der var cirka 15 mand efter Molenberg, og det er vel noget lignende, vi kan vente os igen denne gang. Et klassisk Omloop er et gradvist udskilningsløb, som vi kender det fra Flandern Rundt, og hvor Molenberg, Muren og Bosberg gradvist vil barbere gruppen ned. Jeg hælder til, at vi får et sådant løb, men vinden gør, at en spurt i en større gruppe er en option, for modvinden er endda noget kraftigere end i 2021. Jeg tror dog, at vi skal have en lille gruppe inden Muren. Er det samlet i bunden, som det blev det i 2022, tror jeg, at det med så kraftig en modvind bliver svært at undgå en spurt i en gruppe af en vis størrelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et hårdt løb kan afgøres på flere måder. Det kan ende i en spurt blandt et par mand, som vi har set det i langt de fleste udgaver, senest i 2020, hvor Jasper Stuyven vandt en tremandsspurt, og i 2019, hvor Zdenek Stybar gjorde det samme. Det kan dog også blive taktisk, som det blandt andet gjorde i den legendariske udgave, hvor Ian Stannard snød ikke færre end tre Quick-Step-ryttere i en gruppe på fire mand!!! Det var også dette taktiske scenarium, der gav Michael Valgren sejren i 2018, for selvom den hårde modvind gjorde løbet meget lidt selektivt, sneg han sig netop væk fra en halvstor gruppe, der var kommet væk på Muren-Bosberg. En god spurt er altså ikke altid afgørende i et hårdt udskilningsløb. Taktik, hvor overtal altid er en fordel, kan sagtens komme i spil også, men det er klart, at det med hård modvind i det meste af finalen bliver sværere at komme alene hjem og undgå at skulle spurte med i hvert fald et par rivaler.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er altid en delikat affære at skulle udpege de mest formstærke ryttere til Omloop Het Nieuwsblad. Ganske vist har de fleste af favoritterne alle kørt løb for nylig, men Omloop er noget helt andet end det, vi har set hidtil. Det siger således ikke meget om formen, at en klassikerrytter sidder i gruppettoen på en bjergetape i Oman eller Andalusien, for han kan sagtens have glimrende ben alligevel. Heldigvis kan løbene bruges til at forudsige, hvem der med sikkerhed er i form, hvis de leverer i for dem uvant terræn, men de siger meget lidt om, hvem der vil skuffe, når man rammer brostenene. Valgren havde eksempelvis ikke vist meget, inden han vandt i 2018, og Ian Stannards sejre kom også ud af det blå, hvis man alene hæfter sig ved forudgående resultater. Nu har vi dog heldigvis igen en normal kalender, og det betyder, at de ryttere, der har brug for det, har haft mulighed for faktisk at få nogle løb til at forberede sig i, selvom der er stadig flere topnavne, der gør deres sæsondebut lige på og hårdt i åbningsweekenden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som det fremgår, har jeg store forventninger til Jumbo og Ineos, som har en god chance for at sidde i overtal i finalen, hvis vi får det rå udskilningsløb. Derfor vil de fleste af mine topfavoritter også komme fra disse hold. Dels har mange af rytterne bekræftet deres gode form, dels har de kort at spille i det taktiske spil, og dels vil et overtal betyde, at de som regel kan rette op på ugunstige situationer og dermed sikre sig, at de altid havner i en situation, hvor de kører om sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at pege på Christophe Laporte<\/b>. Franskmanden er ganske vist en af de ryttere, der ikke har kørt løb endnu, men det skal vi næppe bekymre os om. Sidste år brugte han samme model, og selvom han skippede dette løb, viste han med sit store ridt i Kuurne, at han var flyvende. Tiesj Benoot og Wout van Aert var akkurat det samme i dette løb, og det var blot endnu et bevis på, at Jumbos forberedelser på Teide altid tilfører deres ryttere en uhyggelig form. Jeg ser ingen grund til at tro, at det vil være anderledes denne gang, særligt fordi Laporte her får en chance for at køre uden Van Aert og dermed må betragte løbet som et ret stort personligt mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år var Laporte ganske uhyggelig. Allerede i 2021 gjorde han enorme fremskridt, og han var i Flandern Rundt for første gang en af de bedste på stigningerne, men hos Jumbo tog han et kolossalt skridt. I E3 var det som bekendt ham og Van Aert, der kørte fra alt og alle, og det vidner om hans evner i denne slags løb. Hvis han har den form, jeg forventer, står han derfor uhyre stærkt i det rå udskilningsløb, hvor Jumbo formentlig vil sidde med mindst tre mand. Af dem er Laporte den hurtigste, og han vil kunne slå langt de fleste favoritter i en spurt. Det er klart, at han ikke skal ende i en større gruppe med folk som De Lie og Jasper Philipsen, men sidder Jumbo i overtal til sidst, kan der være god ræson i at holde det lidt samlet for Laporte, hvad modvinden også gør sandsynligt. På den baggrund tror jeg, at Laporte som hurtigste mand på et af de to stærke hold forsvarer Jumbos titel fra sidste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En farlig rival bliver dog Tom Pidcock<\/b>. I de to seneste år har han været en af de stærkeste i dette løb, og i år er det jo ret åbenlyst, at beslutningen om at droppe VM i cross har givet ham en langt, langt bedre form. Sejren i Algarve var svært imponerende, og han har trods sin klejne statur vist sig overraskende god i denne slags løb. Han er også del af det uhyggeligt stærke Ineos-hold, der må forventes i et udskilningsløb at sidde i overtal, og her kan han deltage i det taktiske spil. Som den hurtigste af dem vil han have den største chance for at gøre det færdigt, og når han har slået Wout van Aert i en spurt i Brabantse Pijl, kan han efter et hårdt løb også slå en mand som Laporte eller andre hurtige favoritter. Også i en spurt i en større gruppe har han en chance, men også han skal af med De Lie og Philipsen, og i den nye, mindre tekniske finale tvivler jeg på, at han vinder en spurt blandt mange mand. Heldigvis for ham har han og Jumbo den samme interesse i at skabe det hårde løb, og lykkes det vil den Pidcock, der var blandt de klart stærkeste i dette løb i 2021 og 2022, have en meget god chance for med sin superform at vinde – ikke mindst fordi holdet er skræmmende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det tæller nemlig også Ben Turner<\/b>. Briten fik vel det allerstørste gennembrud på brostenene sidste år, for han kunne allerede med det samme køre de store finaler, når ikke han blev ofret. Hans kørsel i Murcia og ikke mindst i Jaen, hvor stigningerne ellers nok var lidt for svære for så stor en rytter, vidner om, at han har taget et nyt skridt i år, og han kommer i hvert fald til løbet i meget overbevisende form. Selvom det vari en bakkespurt, der ikke kan sammenlignes med denne flade spurt, viser sejren i Murcia også lidt om den hurtighed, han har – en hurtighed, han også brugte til at overspurte den slet ikke langsomme Tim Wellens i Jaen, hvor han ellers havde siddet på hjul hele dagen. Laporte slår han dog nok ikke, og holdet vil foetrække at spurte med Pidcock, men i det taktiske spil står han og Ineos meget stærkt, og med sin fart og form ligner Turner en mand, der kan udnytte det overtal til at tage sin blot anden sejr og allerede nu sin første triumf i en stor klassiker.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden topkandidat hos Ineos er Jhonatan Narvaez<\/b>. Det kom bag på mig, at den spinkle ecuadorianer viste sig bedre i disse løb end i Ardennerne, men sådan har det vist sig at være. I 2021 fik han ødelagt det meste af klassikerne af et styrt, og sidste år løb han tør for kræfter til de største løb, men i begge år har han været en af de allerbedste i åbningsweekenden. Alt taler for, at det vil gælde igen i år, for vi har aldrig set Narvaez klatre så forrygende, som han netop har gjort i Andalusien. Vi ved også, at han er en ganske hurtig herre, der har taget den samlede sejr i Coppi e Bartali via bonussekunder i reducerede massespurter, og selvom også han nok må leve med, at det er Pidcock, der er den foretrukne afslutter hos Ineos, har han farten til at slå de fleste rivaler, hvis det er ham, der spilles ud af det britiske storhold i det taktiske spil. Alt tyder i hvert fald på, at han vil være et af de kort, de vil have i finalen, for nu har han to gange været meget stærk i denne weekend, og Andalusien indikerer klart, at han vil være endnu bedre denne gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jumbos næste kort er Dylan van Baarle<\/b>. Hollænderen har udviklet sig til en klassikergigant efter sidste års overlegne sejr i Roubaix og 2. pladsen i Flandern. Det skaber imidlertid lidt usikkerhed, at han har for vane at skippe denne weekend, men heldigvis ved vi, at han alligevel plejer at starte stærkt. Selvom han ikke er klatrer, er han således gået i top 5 i Down Under, og han har endda vundet Herald Sun Tour. Der er derfor ingen grund til at antage, at han ikke er stærk. Det er dog klart, at han ikke er specielt hurtig og formentlig skal alene hjem for at vinde – selvom der bestemt er favoritter, han kan overspurte – men det er jo netop hans speciale at angribe tidligt og køre alene. Jumbos oplagte taktik er at skabe den tidlige udskilning og herefter spille Van Baarle-kortet fra distancen. Vi ved fra hans solosejre i Dwars door Vlaanderen og Roubaix, at en formstærk Van Baarle er meget svær at hente, men det er også klart, at modvinden gør solosejre lidt mindre sandsynlige denne gang, og at han er bedre over 260 km end over 210 km. Til gengæld vil jeg næsten forvente, at også han kommer blæsende ned fra Teide i superform, som Jumbo-rytterne har for vane at gøre det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Deres tredje kort er Tiesj Benoot<\/b>, der akkurat som Laporte brugte skiftet fra Jumbo til at blive forvandlet. Da han kom ned fra Teide for at deltage i dette løb for et år siden, var han uhyggeligt stærk, og det var ham og Van Aert, der rev løbet i stykker, inden de måske lidt dumt sendte Benoot ud på et soloridt, der i hvert fald ødelagde sidstnævntes chancer. Man kan forvente, at vi vil se samme Benoot denne gang, men det skaber lidt ekstra usikkerhed, at dette er hans første løb siden det voldsomme styrt, han havde i august, og som kostede ham hele efteråret. Han har dog trænet på fuldt blus længe, og det burde ikke være et styrt, der skaber varige problemer. Ligesom Van Baarle lider han desværre under, at han ikke er voldsomt hurtig, men han har fordel af at kunne deltage i det taktiske spil på et af de stærkeste hold. Vi skal heller ikke glemme, at han som ung faktisk af og til deltog i massespurter, så er modstanden den rette, kan han afslutte, selvom det for en rytter som ham er en klar ulempe, at vi får et modvindsløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ineos har et fjerde kort at spille i form af Magnus Sheffield<\/b>, men han har mere at bevise. Modsat Narvaez, Pidcock og Turner, der alle har imponeret i brostensklassikere før, gælder det ikke for amerikaneren. Sidste år vandt han ganske vist Brabantse Pijl, men i alle brostensløbene var han faktisk helt anonym og langt tilbage. Til gengæld viste Brabantse Pijl, der også byder på enkelte korte brostensstigninger, hans potentiale, og i efteråret lignede han mand, der havde udviklet sig enormt siden foråret. Hans start Down Under, hvor stigningerne var lidt for svære, var også lovende, og logikken tilsiger, at han er endnu stærkere nu. Han kan sagtens køre en spurt, men mange favoritter vil slå han. Han er i hvert fald den langsomste af de fire Ineos-kort, og meget taler for, at han skal alene hjem for at vinde. Det kan han imidlertid også sagtens komme, for det var præcis den opskrift, der gav ham Brabantse-sejren, nemlig at udnytte et ineos-overtal til at køre væk i finalen. Modvinden gør det sværere, men muligheden eksisterer, hvis han altså har den form, der er lidt mere usikker, end den er det for Pidcock, Turner og Narvaez, der alle har kørt stærkt i de sidste 14 dage inden løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ved at rangere syv ryttere fra Ineos og Jumbo øverst har jeg klart vist, hvilke hold der kan ventes at dominere, men de skal tage sig i agt for Bahrain, der stiller med en meget stærk duo. Af dem er det Matej Mohoric<\/b>, der har vist den bedste form. Sloveneren var i hvert fald uhyggelig i Andalusien, hvor han klatrede på et for ham uhørt niveau. Til gengæld har han aldrig haft den helt store succes i de flamske klassikere. Tidligere troede jeg, at det handlede om brostenene, men hans kørsel i Roubaix sidste år var jo strålende, og dette løb burde passe ham langt bedre end den flade franske klassiker. Meget handler imidlertid også om, at han formmæssigt er lidt svingende, og sidste år var han – trods sejren i Sanremo – også sat tilbage af sit styrt i Strade Bianche. Han har med sin kørsel i Andalusien aldrig virket stærkere forud for en flamsk klassiker, så mon ikke gennembruddet kan komme nu? Sammen med Fred Wright og måske endda Jonathan Milan kan de sidde med flere kort at spille til sidst, og det er vigtigt i det taktiske spil mod Jumbo og Ineos. Med sin gode spurt kan Mohoric også gøre det færdigt, men jeg kan have en lille frygt for positionskampen, hvor han og Bahrain plejer at komme lidt til kort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det andet stærke Bahrain-kort er Fred Wright. <\/b>Briten var allerede god i disse løb sidste år, hvor han med et tidligt angreb sikrede sig en top 10 i Flandern, men i Touren og Vueltaen lignede han en mand, der havde nået helt nye højder. Derfor bliver han særligt spændende at følge i år, men han imponerede i Valencia ikke på samme måde, som Mohoric gjorde i Andalusien. I mellemtiden har han kørt på banen, og hans form er en anelse mere usikker, men kørslen på sidste etape i Valencia giver mig tro på, at han er stærk. Han burde også være hurtigere end Mohoric, da de jo altid spurter med ham, men han har altså skuffet i de spurter, han har kørt, både da Jesus Herrada slog ham i Vueltaen og senest i Valencia, hvor det så skidt ud. Ham burde dog kunne slå mange af favoritterne på stregen, og han har i hvert fald muligheder i det taktiske spil, hvis de sidder to fra Bahrain.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der den store joker. Arnaud De Lie<\/b> skulle have satset hele butikken på Kuurne, der er hans første store mål, men hans gode sæsonstart har fået ham til at kaste sig ud i dette løb, først og fremmest for at få erfaring, men naturligvis også fordi han tror på et resultat. Han er så imponerende, at man ikke kan udelukke, at han kan være med i et hårdt løb, men det tvivler jeg på. Dels har han lidt problemer i positionskampen, og dels så vi senest på 3. etape i Besseges, at han kun akkurat kom med over sidste stigning, endda i en ret stor gruppe. Også 2022 viste lidt problemer med holdbarheden, og selvom han åbenlyst har udviklet sig, vil jeg tro, at Ineos og Jumbo gør det for hårdt til ham. Hvis han er med i en lille gruppe, skal han i hvert fald også have Victor Campenaerts ved sin side, for sidder han alene mod en hær fra Jumbo og Ineos, bliver han angrebet i stumper og stykker. Nej, den store chance kommer, hvis vi får den lidt større spurt, vi fik i 2021 og næsten fik i 2022, og med modvinden er chancen herfor som sagt ganske god. Sker det, er det vel kun Jasper Philipsen samt til dels Jordi Meeus, Jonathan Milan og Alexander Kristoff, han for alvor skal frygte. Et problem er hans positionering, der kan halte, men den nye og enkle finale burde i et mindre felt formindske det problem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den anden meget sandsynlige vinder af den store spurt, som modvinden kunne tale for, er Jasper Philipsen<\/b> Han har ikke haft den store succes i de flamske klassikere og har tænkt sig at droppe dem, hvis ikke gennembruddet kommer i år, men med den stærkt forbedrede holdbarhed, han viste i Touren, er der al mulig grund til at forvente en stærk Philipsen i dette løb. Som for De Lie gælder, at jeg ikke regner med at se ham fremme i et hårdt løb, selvom jeg ikke tør udelukke det, men i en spurt er han uhyggeligt stærk, som han beviste i Touren sidste år og vel nok også stadig den hurtigste i dette felt. Når jeg alligevel rangerer ham lidt under De Lie, skyldes det, at dette er hans sæsondebut, og sidste år skulle han bruge lidt tid på at finde formen. Til gengæld er han uhyre sikker i positionskampen, og han vil formentlig have mere sikker støtte af et lead-out end De Lie, der risikerer at miste sine potentielle lead-out men undervejs, hvad Philipsen med Søren Kragh og Gianni Vermeersch ikke bør gøre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi kan være ret sikre på, at Stefan Küng<\/b> vil være en af de stærkeste. Det var han nemlig i alle brostensklassikerne sidste år – og vi behøver ikke at gøre én eneste undtagelse – og han har nu fået sit endelige gennembrud som klassikerrytter. Til gengæld tæller resultatlisten også kun en serie enormt flotte placeringer og ingen sejre, og det er netop Küngs problem. Manden ejer ikke mange spurter, og han skal næsten med statsgaranti alene hjem for at vinde. Det er pokkers svært, når han uden Valentin Madouas formentlig sidder alene mod 117 mand fra Ineos og Jumbo til sidst, hvis ikke den stadig mere spændende Kevin Geniets kan gøre ham selskab. Modvinden gør det også svært at køre alene, men måske kan netop magtkampen mellem Jumbo og Ineos være hans chance. Sejren i Algarve vidner igen om storform fra start, og vi ved også, at han vel nok er feltets sværeste at hente, hvis først han har slået hullet. I positionskampen misser han aldrig, og han rammer næsten altid stigningerne helt fremme, hvorfor han altid kører finale, hvis ikke det ender i en spurt i en stor gruppe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skal vi have dansk succes, ligner Søren Kragh<\/b> det bedste bud, og det er bestemt heller ikke et dårligt et af slagsen. Danskeren har nemlig for vane at starte som lyn og torden. Det kommer man ikke udenom, når manden har vundet i Oman, næsten taget en samlet sejr (foran Tadej Pogacar!!!) i Algarve og været på podiet i dette løb. Som altid med Kragh ved man aldrig helt, hvilken udgave man får, når han kommer efter en pause, men fra sæsonstart misser han sjældent. Holdskiftet har helt sikkert også givet ny motivation, og den er næppe mindre af, at dette er en stor chance for at køre som kaptajn i et løb uden Mathieu van der Poel. Et skifte til Alpecin, der plejer at få folk til at blomstre, kan også meget vel have forbedret ham, og sidste år var han bedre end nogensinde i klassikerne. Holdet har Jasper Philipsen til en spurt, men hvis ikke Gianni Vermeersch genfinder sig selv, eller Philipsen er mere holdbar end ventet, vil han nok sidde alene. Modsat Küng kan han til gengæld slå mange i en spurt, og også han kan udnytte favoritternes magtstil – og så har to Tour-etapesejre jo vist, at han mestrer kunsten at spille sine kort rigtigt i de taktiske finaler.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, jeg tror ikke så meget på Soudal i år. Først her bringer jeg den første rytter fra det belgiske storhold, der har meget at revanchere efter det katastrofale 2022. Jeg tilskriver nok Yves Lampaert<\/b> de bedste chancer. Han er i hvert fald tidligere blevet både nr. 2 og 7 i dette løb og er ofte startet med fin form. Han fik ødelagt 2022 af sygdom, og desværre har han aldrig helt kunnet matche de bedste på stigningerne i de flamske løb, hvor han er lidt for tung. Til gengæld er det netop i dette løb, hvor bakkerne er lidt færre end i E3 og Flandern, at han har kunnet være med, hvis han rammer stigningerne i god position, hvad det stærke hold hjælper med. Jeg tror på god form, for hans klatring i Argentina var chokerende god, og han er meget opsat på revanche efter 2022-fadæsen for hans hold. Han har også en god spurt, hvis han i det taktiske spil kommer afsted med rette mand, men der er stor usikkerhed om, hvorvidt Soudal vil sidde med mange mand i finalen denne gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Soudals andet kort er Florian Senechal<\/b> den største chance, men det er med usikkerhed. I 2020 og 2021 var han for første gang i stand til at blande sig helt fremme på de sværeste hellingen, men blandt de allerbedste har han aldrig været. Sidste års forår blev ødelagt af sygdom, og han har derfor stadig til gode endegyldigt at vise sig som topkandidat på disse stigninger. Heldigvis er dette et af de lidt lettere løb, og hans spurt gør, at han kan slå næsten alle på stregen, selvom han mod De Lie og Philipsen ikke vinder en større spurt, hvor han også vil skulle køre for Davide Ballerini. Et endnu mere usikkert kort bliver han, fordi jeg er usikker på, om Soudal vil sidde i overtal, og vi aner ikke, hvor han står, da han bare har kørt to sprinterløb på Mallorca. Det er dog ret sikkert, at Patrick Lefevere forventer, at han er klar, men det har han til gode at bevise.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Matteo Trentin<\/b> bliver ikke yngre, og han mangler stadig for alvor at vise sig fremme i en stor flamsk klassiker, hvor det ikke bare handler om at spurte. Han har dog været ramt af en endeløs serie af uheld de seneste år, blandt andet i dette løb sidste år, hvor han ellers så stærk ud. Han har ikke virket helt på toppen i sine første løb, slet ikke i finalen i Murcia, men hans vanvidsarbejde for Joao Almeida i lørdags indikerer, at formen er der nu. Han og UAE har for vane at tabe lidt i positionskampen, men de er stærkere denne gang, og Trentin plejer selv at mestre den kunst i massespurter. Han er ikke skræmmende hurtig længere, men mange favoritter kan han slå på stregen, og får han formstærke Tim Wellens ved sin side i en finale, vil de også have kort at spille i den taktiske leg.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ville gerne rangere Benoit Cosnefroy<\/b> højere, for jeg havde glædet mig til at se ham i sin første brostenssatsning. Selvom han ikke var helt på toppen, så vi også i Marseille, hvor han blev ledt forkert, og på 1. etape i Besseges, at han var på rette vej, og han plejer endda også altid at være flyvende fra sæsonstart. Desværre ødelagde styrtet på 2. etape i Besseges det hele, og selvom han har trænet igen frem mod denne weekend, aner vi ikke, hvor han står. Han mangler også en del erfaring, men heldigvis er han i positionskampen på hold med både Greg Van Avermaet og Oliver Naesen. Al logik siger, at han sagtens kan køre disse løb, og i 2022, hvor han var bedste mand i Amstel og vandt foran alle stjernerne i Quebec, var han bedre end nogensinde. Han er også hurtig på stregen, men hans dårlige optakt skaber desværre lidt for megen usikkerhed, ligesom han nok vil være alene i en eventuelt taktisk finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den tredje rytter, jeg kan se som vinder af en spurt, er Jordi Meeus<\/b>. Det havde jeg ikke gjort for et år siden, men han har gjort helt uhyggelige fremskridt i år. Hans 3. plads i den benhårde finale i Murcia, hvor Trentin havde det svært til sidst, var mildest talt chokerende, og det får mig til at tro på, at han vil være med, hvis vi får en spurt i en større gruppe. Sidste sommer og efterår genfandt han endelig sin meget høje fart, og både i Dauphiné og ved mesterskaberne viste han, at han på den rette dag kan køre op med de bedste. Han kørte også pæne spurter i Almeria og Algarve, men han er på fart stadig nok et niveau under Philipsen og De Lie. Efter et hårdt løb kan meget dog ske, og han er bestemt et reelt vinderbud, hvis vi får en spurt i en større gruppe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAEs andet kort er Tim Wellens<\/b>. Det så eller sikke sådan ud sidste år, hvor han skuffede ganske fælt og lignede en mand, der havde toppet, men efter sin sjældent sløve start på Mallorca har han rejst sig. Den Wellens, vi så i Andalusien, er den bedste Wellens, vi har set i meget, meget lang tid. Han er ikke skabt til de flamske klassikere, som han oftest har skippet, men lige netop i dette løb har han kørt med om sejren, fordi han altid er flyvende på denne tid af året. Det synes han at være igen nu, og klarer han positionskampen frem mod stigningerne, bør han have benene til at køre finale. Spurte kan han sagtens, men som vi senest så mod Turner i Jaen, er mange af favoritterne hurtigere end ham. Til gengæld er han snu i taktiske finaler, hvor UAE kan ende med at sidde med både ham og Trentin.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år fik Victor Campenaerts<\/b> sit store klassikergennembrud, og det skete blandt andet i dette løb, hvor han var en af de stærkeste. Faktisk mente han, at han kunne være gået med Van Aert til sidst, og vi kan forvente, at han igen kommer med samme ben til sin sæsondebut, da forberedelsen er den samme. Han er et usikkert kort i positionskampen, men vi ved nu, at en formstærk Campenaerts kan være med de bedste på stigningerne. Vi så også sidste år, at han har forbedret sin spurt markant, men de fleste slår ham på stregen. Derfor skal han vinde via taktik, og det kan være svært, når han forventeligt vil være alene – medmindre De Lie imponerer, hvorefter Campenaerts nok må blive slagtet for at holde det samlet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvor står Jasper Stuyven<\/b>? Det er et åbent spørgsmål. Han havde nemlig et skidt 2022, hvor han aldrig fik vist noget, og man kan derfor frygte, at vi har set den bedste Stuyven. Omvendt har han altid været svingende, og det er trods alt kun halvandet år siden, vi så ham i en VM-finale efter et hårdt løb. Han plejer altid at køre Algarve som optakt – desværre ofte med et styrt som følge – men denne gang gør han sæsondebut her. Det skaber usikkerhed, for da han prøvede modellen sidste år, faldt han helt igennem. Mit gæt vil være, at han skal bruge mere tid på at finde formen, men han har trods alt – dog med opvarmningsløb i benene – vundet begge løb i åbningsweekenden før. Han kan<\/i> altså godt køre stærkt i denne uge, men gælder det også uden løb i benene og efter et svagt 2022? Derudover vil han forventeligt være alene i finalen, og hans spurt er ikke, hvad den var engang, hvad hans spurt ved VM i 2021 og i Wevelgem i 2022 bevidner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En joker er Jonathan Milan<\/b>. Han har aldrig tidligere vist noget som helst i disse løb, men det er også helt klart, at han siden Polen Rundt har været en helt anden rytter. Hans kørsel i særligt Kroatien sidste efterår, men også i Saudi Tour vidner om en ganske pæn holdbarhed. Det rækker næppe til at køre med de bedste i et hårdt løb – i hvert fald ikke endnu – men til gengæld skal han tages seriøst i en spurt efter et hårdt løb. Det er altså ingen lille skalp at slå Dylan Groenewegen på stregen, som han gjorde i sidste måned, hvor det netop skete efter et sidevindsræs. De Lie og Philipsen har overhånden, men man kan aldrig helt udelukke en sejr til en mand, der er i rivende udvikling på alle fronter – ikke mindst efter et lead-out fra Mohoric og Wright.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden joker er Casper Pedersen<\/b>. Danskeren har jo aldrig lavet resultater i disse løb, men skiftet til Soudal har også for ham gjort underværker. Danskeren ligner nu igen den rytter, der slog en formstærke Benoit Cosnefroy i Paris-Tours, og netop den sejr vidner om hans potentiale. Som udgangspunkt er han et stykke nede i Soudal-hierarkiet, men hans form og usikkerhed om formen hos de større navne bør betyde, at han beskyttes. Det stærke hold vil give ham en god chance i positionskampen frem mod stigningerne, og så vil tiden vise, om han nu er stærk nok til at køre finale. Med sin nylige spurtsejr i Portugal har han vist, at han kan gøre det færdigt mod langt de fleste rivaler, hvis han nu har nået den styrke, der skal til for at bringe sig i rette position.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For to år siden fik Anthony Turgis<\/b> sit store gennembrud i disse løb, men efter en tidlig 2. plads i Sanremo løb hans klassikersæson i 2022 ud i sandet. Det skaber en del usikkerhed forud for denne sæson, men vi ved, at han har potentialet. Hans kørsel i Var i weekenden efterlader mig med fornemmelsen af god form, for han sad helt fremme i finalen på 2. etape, der viste sig så hård, at Mattias Skjelmose sejrede foran blandt andre Turgis og andre på papiret hurtigere folk. Sidste sæson skaber en del usikkerhed, men genfinder han 2021-formen, kan han køre finale. Han vil forventeligt være alene, men til gengæld er han hurtig nok til at slå de fleste på stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den sidste, jeg kan se som vinder af en stor spurt, er Alexander Kristoff<\/b>. Nordmanden er normalt ikke hurtig nok til at slå De Lie, Philipsen og Meeus, men sidstnævnte slog han i Algarve for nylig. Det vidner om, at man aldrig kan udelukke nordmanden og da slet ikke efter et hårdt løb. Han har aldrig haft den store smag for dette løb, da hans motor først plejer at blive varm nok i marts, men i 2021 sad han i den gruppe, der skulle spurte om sejren, indtil han punkterede i finalen. Får vi samme scenarium denne gang, bør han være der, og så må man efter Algarve tro på, at han også har en chance for at gøre det færdigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidst vi fik en spurt, vandt Davide Ballerini<\/b>, men det gør han næppe denne gang. Det er svært nu at forestille sig et felt, hvor der ikke er mindst én hurtig mand, og i den nye, mindre tekniske finale får han ikke samme glæde af sit supertog, som han gjorde ved sin sejr. Skal han vinde, skal han altså være med i det hårde løb, og det har han endnu aldrig været. I 2021 var han dog uhyggeligt stærk i dette løb, inden han løb tør for kræfter senere på året, og sidste år fandt han aldrig formen. Han har altså vist, at han starter meget stærkt, men da også han kun har kørt sprinterløb på Mallorca, ved vi ikke, hvor han står denne gang. Sidste år forsøgte han ikke igen at toppe for tidligt, men efter det svage 2022 kan det sagtens være, at han denne gang bare vil godt i gang, som han kom det i 2021. Kan han være med i det hårde løb, hvad jeg tvivler på, men ikke udelukker, kan han slå alle de mest hårdføre drenge i en spurt, hvis Soudal i modvinden kan holde det samlet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En sidste joker er Matis Louvel<\/b>. Sidste år kørte han i top 20 i begge brostensmonumenter, og det vidner om potentialet. Hans kørsel i efteråret, hvor han kørte fra alt og alle i et stærkt besat Druivenkoers, indikerer, at han efter sin første grand tour, nemlig Touren, har taget det skridt, man ofte ser. Vi ved ikke helt, hvor han står efter en lidt blandt start, men hans kørsel på Malhao-etapen i lørdags giver mig tro på, at han er klar. Han kan slå mange på stregen, men det er klart, at han vil være alene i det taktiske spil, og han kan grundet sit svage hold meget vel tabe positionskampen frem mod stigningerne. Hvis til gengæld han klarer den, kan han blive en stor overraskelse. Andre formstærke bud på en overraskelse i et hårdt løb kunne være Kevin Geniets, Stan Dewulf, Michael Gogl, Marco Haller, Sven Erik Bystrøm<\/b> og måske Axel Zingle<\/b>¸ hvis form dog er mindre sikker, samt Jan Tratnik<\/b>, hvis han kan få plads på Jumbo.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Vigtigst er det, at Ineos er uden Narvaez, der erstattes af Connor Swift, som kan komme relativt langt, men ikke vinde. Det svækker deres overtal i kampen mod Jumbo. I forhold til øvrige ændringer har jeg opdateret holdoversigten nedenfor.<\/b><\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
OPDATERING 2: Vejrudsigten taler nu mere om nordenvind, stadig af samme styrke. Det giver stadig modvind hjem fra stigningerne, men der vil nu være sidevind på finalestigningerne og stadig med flere sidevindsstykker undervejs. Det øger chancen en anelse for et hårdt løb og reducerer chancen for en spurt.<\/b><\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:08","date_unformatted":"2023-02-24 14:08:04","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346814","title":"Vejret","text":"
Enhver forårsklassiker kan ændre karakter på grund af vejret, og specielt Omloop Het Nieuwsblad er grundet kalenderplaceringen meget bestemt af de klimatiske forhold. Blæst, kulde og regn giver et hårdt selektivt løb, mens forårsagtige forhold giver mindre udskilning. Samtidig vil vindretningen på det sidste flade stykke mod Ninove være af afgørende betydning, som vi så det i 2019 og 2021, hvor stærk modvind ødelagde en del af løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det lys er vejrudsigten lidt blandet. Der venter en relativt skyet lørdag med kun lidt sol, og en temperatur, der vil toppe på 8 grader. Det vil derudover være ganske blæsende med en jævn til frisk vind (18-21 km\/t) fra nordnordøst. Det giver sidemedvind fra start, hvorefter vinden naturligvis vil komme fra alle retninger, når man snor sig rundt i De Flamske Ardenner. Man får mod slutningen sidemodvind på Molenberg og derefter sidemedvind, indtil man atter får sidemodvind fra bunden af Leberg og frem til toppen af Vossenhol, Nu får man sidemedvind frem til bunden af Muren, hvorefter der vil være sidemodvind næsten hele vejen, mod slutningen endda næsten ren modvind frem til svinget med 1100 m igen. Nu vil der være sidemedvind, hvorefter vejen bugter sig så meget, at man får sidemodvind til allersidst.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-24 14:07:51","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346813","title":"Ruten","text":"
Omloop Het Nieuwsblad er en sand flask klassiker, da den er designet på samme måde som de fleste af de belgiske endagsløb. Rutekortet er en yderst kompliceret affære, hvor rytterne snor sig frem og tilbage i et lille område i De Flamske Ardenner, kører på kryds og tværs og bruger de samme veje igen og igen. Alle de berømte hellingen fra Flandern Rundt findes på dette lille areal, og det er let for arrangørerne at ændre ruten fra år til år ved at variere, hvilke stigninger der besøges.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dette er mønstret for de ruter, der anvendes i E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Flandern Rundt, og derfor er det ikke overraskende, at disse tre løb deler mange af de samme karakteristika med Omloop Het Nieuwsblad. Løbene starter alle med en lang, flad del, inden man rammer rækken af hellingen og brostensstykker i løbets anden halvdel. Det er her, udskilningen foregår, inden løbene slutter med endnu en flad strækning. Hvad der adskiller løbene, er distancen og start- og målbyerne, og det er disse forhold, der i sidste ende afgør de enkelte løbs sværhedsgrad.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Omloop Het Nieuwsblad har som regel haft Gent som sit centrum, og løbet både startede og sluttede der fra 1945 til 1995. Fra 1996 til 2007 flyttede man målet til den nærliggende by Lokeren, men fra 2008 var løbet tilbage, hvor det rettelig hører til: i Gent, hvor man er sluttet på den stigende opløbsstrækning på Charles de Kerchovelaan foran Citadelparken. Da Gent ligger lidt længere fra stigningerne end Oudenaarde, der er målby for Flandern Rundt, er åbningsløbet ofte endt med en længere flad strækning end det største flamske løb, og i dette løb har det derfor været rækken af flade pavéer i finalen, der typisk har skabt den afgørende udskilning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I mange år har Taaienberg og Molenberg været kendt som løbets to nøglestigninger inden den flade finale med tre pavéer som afslutning på et hårdt udskilningsløb. Som nævnt ovenfor fik løbet i 2018 en overhaling i et forsøg på at give det en mere klar og entydig identitet. Man droppede Gent som målby og flyttede i stedet til Meerbeke, hvor Flandern Rundt sluttede i mange år. Her gjorde man brug af finalen fra det flamske monument, og dermed skulle feltet over Muur van Geraardsbergen og Bosberg i den absolutte finale. Muren er en af Flanderns vanskeligste stigninger, og da de sidste bakker samtidig nu kommer langt tættere på mål end tidligere, er der almindelig enighed om, at det vil gøre et allerede selektivt løb endnu hårdere end tidligere – også selvom Taaienberg, der lå tidligt i løbet, blev taget af programmet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det hårdere scenarium så vi dog ikke i 2018, 2021 og 2022 grundet den kraftige modvind, men det har ikke ændret på arrangørernes motivation for at genbruge formatet. Således var der i 2019 kun foretaget mindre ændringer, der især indebar, at målet flyttedes til nabobyen Ninove, hvilket øgede afstanden fra Bosberg til mål med 900 m, ligesom den svære Molenberg med en ny placering ventedes igen at få en mere prominent rolle. Antallet af hellingen var imidlertid det samme, og grundlæggende var der tale om samme løb, selvom der var foretaget flere modifikationer tidligt i løbet og efter Molenberg for at sikre, at den legendariske stigning nu kom 10 km tættere på mål, end det var tilfældet i 2018.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2020 var ruten helt uforandret, og det var stort set også tilfældet 2021, hvor kun Hostellerie erstattede Rekelberg tidligt i løbet, og hvor de tre pavéer efter ca. 150 km var nogle andre end tidligere. Sidste år gjorde vejarbejde desværre Molenberg uanvendelig, og den erstattedes af de to lettere asfaltstigninger Marlboroughstraat og Biesestraat, der imidlertid kom lige i rap, men da den tidlige passage af Den Ast udgik, var antallet af hellingen fortsat 13, og det gjaldt også antallet af pavéer, da man udskiftede Karel Marrtelstraat med Kerkgate – en ændring, der dog var af mindre betydning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år er Molenberg heldigvis tilbage, og det betyder, at man benytter en rute, der er meget tæt på at være identisk med det, vi så i 2020 og 2021. Den Ast kommer ikke tilbage, så antallet af hellingen falder til 12, men man fastholder brugen af Kerkgate-pavéen, som blev genindført sidste år. Man har ændret ganske meget på den indledende del, men det er ganske marginal betydning. Langt vigtigere er det, at man har fjernet den sidste meget tekniske kilometer, så der nu er en kilometer mindre mellem Bosberg og målet, og så afslutningen bliver langt mere enkel end den tidligere og meget kringlede afslutning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 207,3 km er ruten stort set lige så lang som de tidligere og fører feltet fra det klassiske centrum i Gent til den nye afslutning i Ninove. Som sagt indledes de fleste flamske klassikere med et længere fladt stykke, og da Gent som nævnt ligger ganske langt nord for De Flamske Ardenner, er det også tilfældet med den nye rute. Fra starten i centrum af storbyen bevæger man sig ud til forstanden Merelbeke i den sydlige udkant, hvor starten gives. Herfra går det gennem stort set helt fladt terræn mod sydøst ned til Sint-Lievens-Houtem. Her drejer man mod sydvest for at køre ned til til De Flamske Ardenner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her melder de første udfordringer sig, når feltet for første gang skal over den berømte Haaghoek-pavé (1900 m) efter 36,2 km, inden man 3,0 km senere når toppen af den første stigning, Leberg (950 m, 4,2%, max. 13,8%). De tjener imidlertid kun som opvarmning, idet man herfra begiver sig ud på en 79,1 km lang rundstrækning i den vestlige del af De Flamske Ardenner. Den indledes med en længere flad strækning, der fører mod vest gennem Oudenaarde, målbyen for Flandern Rundt, inden man i Wortegem drejer mod nord og senere nordøst og sydøst. Næste udfordring melder sig, når man drejer mod sydvest for at passere pavéen Lange Munte (2500 m) efter 93,2 km, hvorefter det går videre mod sydvest tilbage til De Flamske Ardenner, hvor man skal over den brostensbelagte Kattenberg (900 m, 5,6%, max. 10,3%) efter 108,7 km, hvorefter det gælder pavéerne Holleweg (1500 m) og igen Haaghoek (2000 m) efter hhv. 109,5 km og 115,2 km, hvorefter man atter når toppen af Leberg (950 m, 4,2%, max. 13,8%) efter 118,3 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Næste udfordring er en ny rundstrækning på 55,3 km, der er betydeligt sværere end den foregående og vil markere starten på finalen. Den fører atter mod vest mod Ourdenaarde, men inden man når til Flandern Rundt-målbyen kører man mod nord for at ramme et par stigninger. Første udfordring er pavéen Paddestraat (2300 m) efter 124,4 km, hvorefter Hostellerie (1275 m, 5,1%, max. 9%) venter efter 135,3 km. Valkenberg (540 m, 8,1%, max. 12,8%) er efter 143,2 km næste udfordring, efterfulgt af pavéen Holleweg (650 m) efter 151,1k, og af Wolvenberg (645 m, 7,9%, max. 17,3%) efter 153,7 km. Derefter følger de to pavéer Kerkgate (1400 m) og Jagerij (800 m) efter hhv. 157,3 km og 159,9 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imidlertid, når der resterer 41,2 km, at løbet for alvor ventes at gå ind i den afgørende fase. Det sker, når feltet rammer den korte, stejle Molenberg-stigning (463 m, 7,0%, max. 14,2%, 300 m med brosten), der er en af de sværeste i Flandern og tidligere var den afgørende sidste klatreudfordring i løbet, og som i år kommer hele 10 km tættere på mål end i 2018. Den vil formentlig skabe den første alvorlige udskilning, inden man afslutter rundstrækningen med en tredje og sidste passage af Haaghoek (2000 m) og Leberg (950 m, 4,2%, max. 13,8%) med hhv. 35,5 og 33,7 km til mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Finalen er nu for alvor i gang, og herfra er der ikke mange muligheder for at kommer sig på den afsluttende strækning, der hovedsageligt fører mod øst og sydøst mod målet i Ninove. Først slår man en lille krølle i De Flamske Ardenner for at køre op over Berendries (940 m, 7,0%, max. 12,3%) og Elverenberg (1268 m, 3,6%, max. 9%) med hhv. 29,6 og 27,2 km igen. Ingen af dem hører til blandt områdets sværeste stigninger, men alle vil de kunne skabe udskilning og bruges som afsæt for angreb efter et langt, hårdt løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra går det mod sydøst og øst frem til dagens to sidste og vigtigste udfordringer. Allersværest er den berømte Muur van Geraardsbergen (475 m, 9,3%, max 19,8%, brostensbelagt), der altid var nøglepunktet i den gamle udgave af Flandern Rundt, hører til blandt de allersværeste stigninger i Flandern og skal passeres med bare 15,7 km igen. Derefter venter som på klassisk Flandern Rundt-maner Bosberg (980 m, 5,8%, max. 11%, 400 m med brosten), der ligeledes er en meget svær stigning og kommer med bare 11,8 km igen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til slut venter der ikke flere udfordringer, når man kører gennem ganske let faldende terræn først mod nordøst og til slut mod nord frem mod Ninove, hvor man som sagt har fjernet den sidste meget tekniske kilometer. Efter et sving med 4,7 km igen går det mod nord ad en helt lige vej frem til et sidste sving med 1100 m igen, hvorefter vejen bugter sig ganske kraftigt og næsten 90 grader mod højre lige inden stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet byder på i alt 1604 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019, 2020, 2021 og 2022.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-24 14:07:41","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346812","title":"L\u00f8bets rolle og historie","text":"
De fleste professionelle cykelryttere har allerede løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser længere mod syd, selvom året har været ramt af mange aflysninger. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtilliden, er det imidlertid alt sammen blot opvarmning og forberedelse til de store begivenheder senere på året.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det hele ændrer sig med et slag denne weekend, når den professionelle cykelkalender træder ind i sin næste fase med den belgiske åbningsweekend. Selvom cykelfans over hele verden har nydt en mere globaliseret sport og de mange flotte løb først på sæsonen, har mange stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været hen over de belgiske brosten for første gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det sker på lørdag, når Omloop Het Nieuwsblad indleder kalenderen af historiske løb i Europa. Fra nu af er løbene ikke længere blot træning i en afslappet atmosfære – nu er det tid til at score resultater. For etapeløbsrytterne bliver det alvor under Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, der for de fleste er de første vigtige mål på sæsonen, mens klassikerrytterne har sat kryds ved lørdag som den første afgørende dato i 2021. Selvom Paris-Nice ikke er Tour de France, og Omloop Het Nieuwsblad ikke er Flandern Rundt, bliver det nu rigtigt alvor.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Omloop Het Nieuwsblad er ikke bare starten på den seriøse del af den europæiske sæson, det er også indledningen på en helt unik del af den internationale kalender: den belgiske klassikersæson. I løbet af den næste halvanden måned vil rytterne køre adskillige meget prestigiøse løb i et ganske lille hjørne af Europa, hvor de samme veje og de samme stigninger bliver benyttet igen og igen. Af en eller anden grund bliver disse veje sjældent benyttet resten af året, men i de næste 40 dage vil de være rammen om gentagne slag i en af de mest spændingsmættede dele af sæsonen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De mange løb har alle en helt unik natur. I Flandern er der ingen store bjerge eller enkeltstarter. I stedet er løbene kendetegnet af de legendariske hellingen – korte, stejle stigninger, der ofte er belagt med brosten – paveer, vind, regn og en brutal positionskamp. I disse løb er der ikke plads til små klatrere. Dette er legepladsen for de stærke drenge som Wout van Aert, Mathieu van der Poel, Kasper Asgreen, Mads Pedersen, Jasper Stuyven, Sonny Colbrelli, Yves Lampaert og Florian Senechal.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Omloop Het Nieuwsblad har den store ære af at starte det hele og udgør i forening med Kuurne-Bruxelles-Kuurne den traditionelle åbningsweekend. Kombinationen er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kuurne er en af de få klassikere, som en sprinter realistisk kan sætte sig som mål, men Omloop Het Nieuwsblad er af en helt anden art. Som E3 Harelbeke – og i mindre omfang Dwars door Vlaanderen – er det som en miniudgave af Flandern Rundt. I disse løb gøres forskellen på de mange hellingen og brosten samt af det ofte dårlige vejr, og det hele ender som et sandt udskilningsløb og en kamp på overlevelse. Til sidst er kun de stærkeste tilbage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Omloop er ikke så hårdt som E3 og Flandern Rundt, men to faktorer gør, at det ofte er lige så selektivt. Først of fremmest betyder kalenderplaceringen, at der er brug for færre udfordringer for at skabe udskilning, end der er i april, hvor alle er på det maksimale af deres ydeevne. For det andet er vejrforholdene ofte meget værre på denne tid af året, og det har givet anledning til legendariske slag i løbet af den lange historie. Hvis vejret er forårsagtigt, har de sidste udfordringer været så langt fra mål, at større grupper har afgjort løbet. Det så vi i 2009, hvor Thor Hushovd tog sejren, og senest i 2021, hvor kraftig modvind i finalen gav spurtsejr til Davide Ballerini. Det hører imidlertid til sjældenhederne, da højst tre ryttere er sluttet i samme tid i de mellemliggende 11 udgaver, og sidste år fik vi en solosejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet, der tidligere var kendt som Omloop Het Volk, blev første gang afviklet i 1945 – samme år som Kuurne-Bruxelles-Kuurne gjorde sit indtog på kalenderen – og siden da har det startet den belgiske sæson. Grundet kalenderplaceringen har vejret ofte spillet en afgørende rolle, og løbet blev helt aflyst i 1986 og 2004 på grund af sne. I 2013 blev det afviklet som planlagt, men forværret vejr betød, at andendagsgildet i Kuurne måtte droppes. De fleste af de største belgiske klassikerryttere har vundet løbet mindst én gang, og navne som Eddy Merckx, Roger de Vlaeminck, Johan Museeuw og Peter van Petegem er alle at finde på listen over vindere. Ikke overraskende har det altid været domineret af belgiere, og hvis man ser bort fra Seamus McGraths sejr i 1959, var vinderen fra enten Belgien eller Holland, indtil Andreas Kappes brød dominansen i 1991. Ganske bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at det er det eneste større flamske løb, som Tom Boonen aldrig har vundet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet har i mange år været at betragte som et af de største endagsløb, men af uvisse årsager har det aldrig været en del af de fineste løbsserier, World Cuppen, ProTouren eller WorldTouren. Det blev der imidlertid ændret på i 2017, hvor det kun var helt naturligt, at det var blandt de mange nye løb, der blev en del af den nye, udvidede WorldTour. Det har gjort det muligt at øge kvoten af WorldTour-hold, og efter at der i 2017 var tre hold fra det fineste selskab, der skippede løbet, og kun Movistar var fraværende i 2018, er der for femte år i træk fuld plade, når alle 18 topmandskaber stiller til start.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvom Omloop Het Nieuwsblad er et prestigiøst løb, ligger det stadig under de største klassikere, og det kommer på en tid af året, hvor stjernerne fortsat er i gang med forberedelserne. Derfor er der også forskellige holdninger til, hvorvidt det passer ind i sæsonplanlægningen, og om man allerede nu skal være i topform. John Degenkolb havde i sin storhedstid eksempelvis altid haft for vane altid at droppe åbningsweekenden, og i de senere år har Peter Sagan gjort det samme, ligesom Mathieu van der Poel i 2021 valgte løbet fra for i stedet at få flere løbsdage i UAE Tour. Også i år har både Wout van Aert og Van der Poel valgt løbet fra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De bliver igen i år mødt af en rute, der er hårdere end i gamle dage. Lige siden den meget kontroversielle beslutning om i Flandern Rundt at droppe den klassiske finale med Muur van Geraardsbergen og Bosberg kort inden målet i Meerbeke har mange drømt om, at man vil vende tilbage til det klassiske format for det belgiske monument. Det synes ikke at skulle ske, men i stedet valgte Flanders Classics, der står for begge løb, forud for 2018-sæsonen at gøre brug af netop den afslutning til Omloop Het Nieuwsblad i et forsøg på at give løbet en mere klar karakter i det store mylder af flamske storløb. Det har vakt begejstring hos mange fans og ryttere og ventes at gøre løbet hårdere og mere selektivt end tidligere. I 2019 flyttedes målet ganske vist til nabobyen Ninove, men grundlæggende er der tale om den gamle afslutning på Flandern Rundt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år var det dog svært at se, at ruten var hårdere end tidligere. Løbet var ellers blevet åbnet tidligt af Jumbo med Wout van Aert og Tiesj Benoot, men efter at Benoot blev hentet, blev det alligevel samlet i bunden af Muren, der heller ikke gjorde den ventede forskel. Det lignede derfor en spurt blandt 20 mand, inden Van Aert fandt sit moment til at køre væk umiddelbart inden Bosberg, og herefter så ingen igen løbets store favorit, der med en suveræn solosejr fik en perfekt sæsondebut – 22 sekunder inden Sonny Colbrelli spurtede sig til 2. pladsen foran Greg Van Avermaet. Van Aert skipper sit titelforsvar i år, da han denne gang skal puste ud efter en længere crosssæson, og da Colbrelli jo af tragiske og velkendte årsager ikke deltager, bliver Van Avermaet eneste genganger fra det seneste podium.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-24 14:07:29","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"346810","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Omloop Het Nieuwsblad (). Dagens løb køres fra Gent til Ninove over 207.3 kilometer. Vi starter kl. 13.30.<\/p>","date":"24\/2-2023 kl. 14:07","date_unformatted":"2023-02-24 14:07:16","km_driven":"207,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Nicolai Grau Andersen","email":"","url":"nicolai-grau-andersen"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}