Du finder første del her<\/a>.<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 16:08","date_unformatted":"2023-03-06 16:08:41","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348099","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Arnaud De Lie, Sam Bennett<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Olav Kooj, Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Kaden Groves, Arnaud Demare<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Jonathan Milan, David Dekker, Dan McLay, Danny van Poppel, Max Walscheid, Pavel Bittner, Max Kanter, Michael Matthews, Cees Bol, Bryan Coquard, Arne Marit, Edvald Boasson Hagen<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 19:41","date_unformatted":"2023-03-05 19:41:26","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348098","title":"Favoritterne","text":"
Er man en spinkel klatrer, starter man nok ofte Paris-Nice temmelig træt. Det koster nemlig sikkert på nattesøvnen i dagene op til løbet, at mange vil ligge rystende nervøse i deres seng og spekulere på, hvordan i alverden de dog skal undgå at blæse væk i de sidevindsdramaer, der gang på martrer den første del af Paris-Nice. Listen over disse dramatiske etaper er alenlang, og vi skal bare tilbage til 2022-udgaven for at finde den seneste sidevindsetape, der kostede dyrebar tid for flere folk fra det lette kavaleri.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang er de dog nok kommet til start i lidt mere udhvilet tilstand. I år er vejrguderne nemlig nådige med deres menu, der de første dage består af koldt og overskyet, men også relativt stille og tørt vejr. Mens ryttere som Mattias Skjelmose, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar sikkert gerne havde taget en sidevindskamp, er der helt sikkert mange, der vil glæde sig over, at mandagen næppe bliver så dramatisk som sidste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er nemlig typisk 2. etape, der er den farligste. Det er her, man altid sætter kursen mod solen og sydkysten og tilbringe en hel dag i stort set konstant samme retning i det flade og forblæste Nordfrankrig. Sådan er de også i år, hvor mandagsetapen har præcis det design, vi kender.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang bør vinden bare være for svag til at skabe drama. Det bliver betydeligt mere blæsende end i dag, hvor det var næsten vindstille, men normalt kan styrker på 15-16 km\/t ikke skabe splittelse. Af og til bliver man overrasket, som det skete i dagens GP Monseré, hvor det kortvarigt splittede, men den slags overraskelser er sjældne i et stort løb. Vi så i dag, hvor ekstremt koncentrerede de store hold var, og det vil de være igen i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kan ikke udelukke, at det vil blive forsøgt at fange folk på det forkerte ben, men det bør ikke føre til noget. Til gengæld kan man være sikker på, at det vil være nervøst det meste af dagen. Der vil være side- eller sidemedvind hele vejen, og når dagens vind kunne skabe nervøsitet, kan morgendagens det i hvert fald også. Jeg regner derfor med, at vi meget af tiden vil se positionskamp og bred front, og med en generel sidemedvind bliver det derfor nok en hurtig etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag skulle der gå mere end 10 km, inden vi fik det første angreb. Det kan vi se igen i morgen, men det første angreb bør føre til dannelsen af udbruddet, uanset om det kører fra km 0 eller lidt senere. Interessen i indianerudbrud er lille, og det kan meget vel være, at interessen igen kun kommer fra Total, der altid går i udbrud i Paris-Nice, og Uno-X, der skal vise fanen. Derefter vil Soudal tage kontrol, og mon ikke de kan regne med hjælp fra Lotto, Trek og Bora, hvis det bliver nødvendigt. I dag var Alpecin også med fremme, men det vil de næppe være i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De vil ikke tage chancer på den næstsidste sprinteretape, og derfor har udbruddet ikke en chance. De bør også næsten komme tilbage af sig selv, når feltet bliver nervøst, og så må vi se, om der vil komme et sidevindsforsøg eller ej. Uanset hvad bør det ikke føre til splittelse, og vi bør få en massespurt efter en sikret ret hurtig etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En vigtig faktor er spurten. Den kommer så tæt på mål, at udbruddet formentlig er hentet, og dermed er det ret sikkert, at Pogacar vil gå efter sekunder (måske vil UAE endda tage lidt initiativ for at hente udbruddet, hvis der mangler lidt til sidst). Det kan betyde, at Jumbo er nødt til at sætte Olav Kooij til at spurte, og der er andre hold, der kan have samme plan. Derudover vil folk som Mattias Skjelmose og Kevin Vauquelin måske blande sig, da de vil have en chance for at gå i top 3, hvis ikke for mange sprintere blander sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I sidste ende bør det blive en spurt i en næsten fuldt felt. Den er meget enkel, når de sidste sving kommer med mere end 13 km til mål. Der er dog en rundkørsel med 500 m igen, som stiller visse krav til positioneringen, men grundlæggende er det en finale, hvor man med nogen sandsynlighed kan lade farten tale. Medvinden gør også, at man kan åbne tidligt, hvis man sidder lidt langt tilbage, og vejen er med sine 7 m også passende bred, selvom vi ikke taler om Emiraternes små motorveje, hvor man næsten aldrig bliver lukket helt inde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På baggrund af det, jeg så i dag, peger jeg på Tim Merlier<\/b>. Belgieren spurtede skuffende i store dele af UAE Tour, men som jeg skriver i analysen, var det helt anderledes, da han vandt 6. etape, hvor han så meget hurtig ud. I dag bekræftede, at den fart, han mistede sidste efterår, synes tilbage, og i dag lignede Arnaud De Lie i hvert fald den eneste, der kunne slå ham på fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I forhold til De Lie har han et fremragende våben i sit tog. De dominerede totalt i dag med Kasper Asgreen, Yves Lampaert og Florian Senechal, og selvom de ikke har Danny van Poppel, bør de sikre, at Merlier igen starter sin spurt helt fremme, måske endda igen lige bag Sam Bennett, hvis ireren sættes op fra spids. Sker det, er det sandsynligt, at det kun er De Lie, der kan slå ham, og med en fordel i positioneringen tror jeg derfor på endnu en sejr til Merlier.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Meget vil dog afhænge af, hvor Arnaud De Lie<\/b> sidder. Som skrevet i analysen bekræftede dagens spurt, at han har forbedret sin fart meget siden sidste efterår, og lige nu ligner han hurtigste mand selv i dette felt. Problemet er hans svage hold og svage positionering, der for anden gang i år kostede ham en sandsynlig sejr. Heldigvis er finalen i morgen betydeligt mere enkel, selvom rundkørslen er en lille sten i skoen. I dag var han også meget alene, for selvom Jacopo Guarnieri overlevede bakken, har han formentlig været kørt ned til sokkeholderne. I morgen vil han have et frisk tog med Pascal Eenkhoorn, Cedric Beullens og Guarnieri, og særlig sidstnævnte bør være så god, at De Lie forhåbentlig kan sidde langt nok fremme til at kapitalisere på sin enorme fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag manglede Sam Bennett<\/b> den sidste fart, men det var måske ikke helt uventet. Bakken har nok mærket ham mere end flere af rivalerne. I morgen bør han være langt mere frisk, og særligt hans spurt på 6. etape i Emiraterne, hvor han med lidt bedre timing måske kunne have slået Merlier, viser, at en frisk Bennett stadig er pokkers hurtig. Desværre er denne spurt ikke så teknisk, men der kommer trods alt en sen rundkørsel, der kan forstyrre de folk, som ikke har en Danny van Poppel<\/b>. Meget taler for, at hollænderen nok engang sætter Bennett op fra spids, og hvis lidt ekstra friskhed giver ham den fart, han manglede i dage, er det bestemt sandsynligt, at han vinder. Vi har også set, at Van Poppel selv kan ende meget langt fremme, når Bennett taber hans hjul, men han kan ikke vinde i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dagens spurt bekræftede det, vi så i Emiraterne, nemlig at Olav Kooij<\/b> ikke behøver et godt tog for at sidde rigtigt. Han er så fremragende i positionskampen, at han stort set altid sidder godt, selv i de arabiske kaosspurter, og det gør han formentlig igen i morgen. Som skrevet i analysen har han i år dog manglet den topfart, vi så sidste efterår, og han har hele tiden manglet lidt i forhold til de bedste. Han har ikke været langt fra, og sidste år viste han, at han kan vinde i dette felt, men skal det lykkes, skal han genfinde den sidste power, han ikke helt har fundet i år trods sin enorme stabilitet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag bekræftede Mads Pedersen<\/b>, at han sagtens kan blande sig med sprinterne, men spørgsmålet er, om ikke morgendagens finale bliver lidt for let. Vi så trods i Vueltaen, at Bennett slog ham klart på de rene sprinteretaper, og her kommer danskeren til at savne noget vind. Til gengæld er han pokkers god i positionskampen, og han har i Alex Kirsch en af de allerbedste lead-out men. Han vil dog stadig skulle komme bagfra, når han er oppe mod Bora og Soudal, og skal han vinde en spurt som denne, skal etapen ok være lidt hårdere, end den har udsigt til at blive.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag fik Alexander Kristoff<\/b> ødelagt sin spurt af en defekt, men han får sin chance i morgen. Desværre har også han glæde af en hård dag, og normalt mangler han den sidste fart på de lettere dage. Han spurtede dog chokerende godt i Algarve, og hvis det gentager sig i morgen, synes han ikke at være helt uden chance. Det vil dog kræve endnu et suverænt lead-out af Søren Wærenskjold, der imponerede stort ved at sætte ham op fra spids, både i Algarve og Almeria. Han er så god, at det også kan lade sig gøre her, men det skaber usikkerhed, at han styrtede i Kuurne og i dag smed mere end 11 minutter. Han skal være på toppen, hvis Kristoff skal vinde en spurt som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag sad Kaden Groves<\/b> for langt tilbage, men det gik denne gang ikke så galt, som det plejer. Det skaber håb inden morgendagens mere enkle finale. Hans tog med Søren Kragh, Edward Planckaert og Lionel Taminiaux virker faktisk ganske potent, og han vil have større glæde af de to belgiere i en finale uden en bakke. Vi så sidste år, at hans fart rækker meget langt, også i et felt som dette, men han vil nok altid skulle komme bagfra. Det er tvivlsomt, om det helt rækker i et sprinterfelt, der er så stærkt som dette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag viste Arnaud Demare<\/b> fornem form ved at blive nr. 3 i bjergspurten på muren, men som frygtet kom han ikke frem i finalen. Det gør han næppe heller i morgen, for han skal vænne sig til en virkelighed uden sit gamle supertog. I denne lettere finale bør han dog få mere glæde af Igantas Konovalovas, Stefan Küng og ikke mindst Miles Scotson, og denne finale er betydeligt enklere. Han viste sidste år, at han nu godt kan matche de bedste også på de lidt lettere dage, men skal det lykkes, skal han sidde bedre end sprintere, der har betydeligt bedre hold end ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen var dagens store skuffelse Jonathan Milan<\/b>, men vi skal vist til at vænne os til, at hans holdbarhed er svingende. Til gengæld ved vi, at hans fart fører ganske langt, også på lette dage, som vi så i Polen og Tyskland. Den rækker dog næppe til at vinde mod de mange supersprintere i dette felt, men han bør ende ganske fornuftigt. Han er nemlig også god i positionskampen og har i Fred Wright en fornuftig lead-out man.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er meget spændt på David Dekker<\/b>. At dagens finale blev for hård for ham og Dan McLay<\/b> var ventet, og det var faktisk overraskende, at de begge sad med hjem. I morgen vil de begge være friske, og vi så i Oman med 2. pladsen bag Merlier, at han stadig har en meget opløftende fart. Det er ikke sagt, hvem de kører for, men Dekker blev hentet til holdet som sprinter, og det vil undre mig, hvis ikke de går med ham. McLay har vist sig som en god lead-out man, og han har også Matis Louvel. Lad os se, hvor langt farten rækker i dette felt. Kører de i stedet for McLay, er perspektiverne lige så gode, for briten viste sidste år, at han stadig kommer ret langt i et felt som dette, og han har nu også forbedret sin svage positionering markant.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er lidt spændt på, hvordan Cofidis griber det an. Normalt kører de for Bryan Coquard<\/b>, men i Almeria kørte franskmanden for Max Walscheid<\/b>. Coquard er for positioneringssvag og for langsom i denne slags spurter, og jeg kunne godt forestille mig, at de her går med Walscheid. Heller ikke han er hurtig nok, men han har spurtet bedre end længe siden sidste forår. Med et tog, der tæller Benjamin Thomas, Alexis Renard og Coquard, tror jeg, at han er det bedste bud på et godt resultat, selvom han grundet positioneringen altid er et usikkert kort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
DSM kommer med Pavel Bittner<\/b>, der kørte nogle gode spurter i Algarve, hvor uheld til Casper van Uden gav ham uventede chancer. Jeg er spændt på at se, hvad farten rækker til her, men finalen er nok lidt for let til, at han for alvor kan hævde sig. Til gengæld ser toget med John Degenkolb og Nils Eekhoff godt ud, og han viste i Algarve, at han positionerede sig godt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som jeg har skrevet flere gange, har Max Kanter<\/b> skuffet mig i år. Sidste år så det ellers lovende ud, særligt med positioneringen, men både den og farten har haltet. Det virker derfor ikke sandsynligt, at han er med helt fremme, men han står bedre her end hidtil, fordi han har Mathias Norsgaard og Ivan Garcia Cortina til at køre lead-out. Det er ikke et helt ringe hold, og han er stadig ret stabil i top 10. Han er i hvert fald revanchelysten efter dagens defekt, der ødelagde første spurt for ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kører Michael Matthews<\/b> spurten? Det er ikke sikkert, for han skipper ofte disse rene sprinteretaper. Omvendt spurtede han uventet godt i Australien tidligere i år, og han har vist, at han sagtens kan gøre det hæderligt også i denne slags finaler. Han har desværre et svagt hold, men han er god i positionskampen. Spørgsmålet er bare, om han tager risici, når han ved, at han ikke vinder og har større mål senere i løbet og på foråret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Cees Bol<\/b> løb lidt tør for kræfter i spurten, men det var forventet efter så hård en finale. Han er bestemt ikke verdens mest holdbare, og han vil være mere komfortabel i morgen. Han har været genfødt i år, men desværre positionerer han sig ofte meget svagt, og hans hold er ikkeeksisterende. Heldigvis har han i morgen hjælp af Davide Martinelli, men det rækker næppe hele vejen, når han altid vil skulle komme relativt langt bagfra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var opløftende at se Arne Marit <\/b>fremme i dag. Den finale kunne sagtens have været for hård, og han klarede sig endda uden Hugo Page og Baptiste Planckaert, der var sat af. De må formodes at være med i morgen, og så ser toget faktisk ikke helt ringe ud. Han kørte en fin spurt i et svagere felt i Oman, men det vil være nyt at se ham helt fremme på dette niveau. Omvendt synes Intermarché også at have hævet hans niveau betragteligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Total har både Edvald Boasson Hagen<\/b> og Sandy Dujardin<\/b>. I dag kørte de for franskmanden, men jeg tror ikke, at han har farten til at begå sig i dette felt. Boasson Hagen er formentlig den hurtigste af dem, og selvom han heller ikke går i top 5, plejer han at positionere sig godt. Med hjælp fra Anthony Turgis og Dujardin ser det ikke helt skævt ud, men det kræver, at de kører for ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Ag2r er det muligt, at Dorian Godon<\/b> blander sig, men det tvivler jeg på efter så let en dag. EF har Marijn van den Berg<\/b>, der her faktisk har et ganske stærkt tog, men han har vist for lidt fart til, at man for alvor kan tro på det efter en let dag. Jeg regner ikke med, at Ineos blander sig med Ben Swift<\/b> eller Omar Fraile. <\/b>Israel-PT har sagt, at de prøver med Tom van Asbroeck<\/b>, men han har ikke længere farten til at blande sig helt fremme i dette felt. Hos UAE så vi i dag, at Matteo Trentin<\/b> og Rui Oliveira<\/b> alene skal koncentrere sig om Pogacar.<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 19:41","date_unformatted":"2023-03-05 19:41:18","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348097","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Nu har jeg jo desværre efterhånden nået en alder, hvor jeg må sande, at det ikke blev til en karriere som topsprinter (og måske rakte talentet heller ikke helt), men hvis jeg havde haft evnerne og modet til at begå mig i de allermest hæsblæsende momenter af cykelløb, var Patrick Lefevere formentlig blevet så træt af mig, at han havde blokeret mit telefonnummer. Det er nemlig stærkt sandsynligt, at jeg havde kimet den belgiske købmand ned i tide og utide i et forsøg på at overtale ham til at tilbyde mig en kontrakt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der synes nemlig at være én sikker vej til en karriere som sejrsmaskine. Kommer man i stald hos Lefevere, begynder sejrene at vælte ind i en hidtil uset takt. Sådan har det været i årevis, og intet tyder på, at det vil stoppe foreløbig. Uanset hvilken sprinter han henter til holdet, og uanset hvor svage præstationerne har været forinden, synes Lefeveres sprintersatsning altid at bære frugt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det mest berømte eksempel er selvfølgelig Mark Cavendish. Han gjorde jo netop det, jeg ville have gjort, da han forud for 2021-sæsonen kimede Lefevere ned i et forsøg på at overtale ham til at redde en karriere, der så ud til at få et tragisk og tårevædet endelig i et følelsesladet interview efter Gent-Wevelgem. Lefevere har siden indrømmet, at han for en sjælden gangs skyld lod sit stenhjerte løbe af med ham, da en personlig sponsor bød sig til med finansiering af Cavendishs kontrakt, og det var en beslutning, han aldrig vil glemme. Alle ved nemlig, hvordan den historie endte, da briten stod på podiet i Paris med fire etapesejr, en tangeret sejsrekord og en grøn trøje i bagagen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Cavendish er imidlertid ikke alene. Nok var Sam Bennett og Fernando Gaviria allerede sejsmaskiner, da de kom til holdet, men deres sejrsrate aftog bestemt ikke i den tid, de hørte under Lefevere. Endnu mere markant var det med Elia Viviani, der efter skiftet til holdet tog et gigantisk skridt og gik fra en plads i subtoppen til at være en sand og ustoppelig sejrsmaskine. Dertil skal lægges, at han selv har ”opfostret” Fabio Jakobsen, som han på kort tid har ført helt til tops i sprinterhierarkiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det er ikke svært at forstå, hvorfor Tim Merlier var hurtig til at gribe ud efter kuglepennen og skrive under, da Lefevere offentligt gik ud med ønsket om at få sig en belgisk sprinter. Med tanke på historikken så det nemlig ud til at være den sikre vej til en uforglemmelig og sejrstung 2023-sæson, at Lefevere kastede sin kærlighed til Merlier som erstatning for Cavendish, der jo måtte væk, når ikke Lefevre ville love ham den Tour-plads, han skal bruge for endelig at tage den forløsende 35. etapesejr, der vil udødeliggøre ham endnu mere, end han allerede er.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var endda særdeles tiltrængt for Merlier. Ingen kan betvivle belgierens hurtighed, for det er få, der kan prale af at have vundet sin allerførste massespurt i både Giroen og Touren, som han gjorde i en vild 2021-sæson, hvor han vandt den første sprinteretape i begge sine to første grand tours, og i den periode aspirerede han kraftigt til titlen som verdens hurtigste. Det gjorde han imidlertid slet ikke i efteråret 2022, hvor han faldt gevaldigt af på den. Han kom sejrsløs hjem fra en Vuelta, hvor antallet af sprintere – og sprinteretaper – var få, og at han var en skygge af sig selv, stod helt klart, da Jakobsen nærmest ydmygede ham i deres direkte duel ved EM.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skabte naturligvis en vis usikkerhed, om Merlier, der grundet sin crosskarriere først sent etablerede sig på landevejen, allerede havde toppet. Den slags må i moderne cykelsport altid bekymre, når dåbsattesten afslører en alder på den kedelige side af de 30, men den slags overvejelser kan man heldigvis hurtigt glemme, når Lefevere påkalder sig sin sprintermagi. I 2022 vandt Merlier ikke ét eneste cykelløb mellem d. 26. juni og d. 9. oktober, men efter mindre end en måned som løbsaktiv for Lefevere har han allerede scoret fire gange – og ganske bemærkelsesværdigt har han åbnet alle sine tre etapeløb med at vinde 1. etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde han først i Oman, inden han tog en meget stor skalp ved at vinde 1. etape i det sprintermæssigt meget stærkt besatte UAE Tour, hvor han både vandt en klassisk massespurt og et sidevindsdrama. I dag fik han så den allerstørste skalp, da han suverænt slog til på åbningsetapen i årets første helt store etapeløb, Paris-Nice.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ikke bare et stort resultat, fordi Paris-Nice i sig selv er et af verdens største cykelløb. Det var det også, fordi han viste den fart, vi sådan savnede sidste efterår. Det var ellers lidt blandet med hans spurter i Emiraterne, hvor han i de første klassiske massespurter så ud til at fortsætte de kedelige 2022-takter, men på 6. etape fik han hul på bylden med en spurt, der var meget overbevisende. Akkurat lige så overbevisende var det, da han i dag klart satte Bennett, Olav Kooij og Mads Pedersen til vægs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En stor del af magien handler dog ikke kun om Merliers egen fart. Hans største svaghed har jo altid været hans tvivlsomme positionering, og derfor havde dagens tekniske finale i udkanten af Paris tidligere været opskriften på en sikker Merlier-fiasko. Sådan er det bare ikke, når man har et tog, der tæller Kasper Asgreen, Yves Lampaert og til sidst Florian Senechal, der i forening sørgede for, at Merlier nu kan regne med at sidde så godt, at han kan bruge sin fart, også selvom der kommer et sving bare 350 m fra stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ellers det sene sving, der må have fået Bennett til at slikke sig om munden. Det står nemlig klart, at han ikke helt har den fart, han tidligere havde – selvom hans meget overbevisende spurt på 6. etape i Emiraterne viser, at han nærmer sig – men til gengæld har han noget andet, nemlig verdens måske bedste lead-out man i Danny van Poppel. Hollænderen har i det seneste års tid meget sjældent ramt forkert, når han har sat sin irske sprinter i scene, og det gjorde han heller ikke i dag, hvor han som vanligt afleverede sin kaptajn fra spids.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang havde Bennett imidlertid ikke helt den fart, han havde i Abu Dhabi for otte år siden, men det kan meget vel hænge sammen med, at bakkerne mærkede ham en anelse for meget. Tidligere tiders holdbarhed har han nemlig ikke, men at han er en helt anden rytter end sidste år, hvor en motorvejsbro sendte ham til tælling, så vi tydeligt, da han var en af meget få sprintere, som sad med, da et lidt tvivlsomt angreb fra en overaggressiv Neilson Powless med 20 km igen kortvarigt splittede feltet. Den præstation må have givet en vis selvtillid, men måske gravede han også så dybt, at det kostede ham den sidste fart, da det gjaldt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At han er blevet overhalet indenom af ungdommen, kan han imidlertid ikke være i tvivl om. Kometen Arnaud De Lie manglede sidste år stadig den sidste fart mod de allerbedste, men det gør han ikke i et 2023, hvor han synes helt ustoppelig. I dag viste han i hvert fald en uhyggelig fart, men akkurat som det var tilfældet i Almeria, betalte han prisen for en af sine få tilbageværende svagheder, nemlig positioneringen. Den har nu kostet ham to sejre, og han må ærgre sig gevaldigt over, at Jasper De Buyst styrtede i åbningsweekenden, for i dag var han nærmest slået inden løbet, når han på egen hånd skulle finde vej i denne kringlede finale. Heldigvis kan han se frem til mere enkle finaler fremover, og hans rivaler må i hvert med bekymring se på, hvad der kan ske, når han får et bedre tog til sin rådighed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det tog havde Mads Pedersen til gengæld. Mattias Skjelmose bekræftede sin enorme alsidighed med en sand jætteindsats i finalen, og ufejlbarlige Alex Kirsch sørgede for, at danskeren sad ganske glimrende. Nok blev danskeren klart slået af Merlier, men at han er mere og mere konkurrencedygtig på sprinterscenen, blev helt tydeligt, da han slog både Bennett og Olav Kooij, som man normalt ville regne som bedre bud i klassiske massespurter. Her spiller det nok en rolle, at Bennett kørte en lidt for lang spurt i modvinden, og at de var mere mærkede af bakkerne, for vi så jo i Vueltaen, at Bennett slog danskeren i de klassiske massespurter, men særligt på hårde dage som disse er der ikke længere mange, Pedersen skal frygte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heller ikke Kooij, der ikke har haft den bedste sæsonstart. Han tabte inden løbet sit vigtigste våben i form af sygdomsramte Christophe Laporte, der havde været en gave i denne tekniske finale, men som vi så i Emiraterne, er der få, der positionerer sig så godt som den træfsikre hollænder. Til gengæld har årets første spurter vist, at han ikke helt har den samme fart som de bedste, hvad det ellers så ud til, da han slog hele verdenseliten i Münster sidste efterår. Det kan heldigvis komme endnu, men sæsonstarten har vist, at han lige nu er blevet overhalet af De Lie som den mest lovende sprinter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Stabil er han dog, og man kan altid regne med, at han ender helt fremme. I det hele taget var der meget få tilfældigheder på dagens etape, hvor de fem største favoritter satte sig på top 5. Man kunne måske savne Alexander Kristoff, der efter den lovende start i Algarve havde været et spændende krydderi, men skulle han vinde, skulle det være i kraft af endnu et suverænt lead-out fra Søren Wærenskjold. Det havde han aldrig fået, da nordmanden – måske mærket af søndagens styrt – tabte mere end 11 minutter, og derfor gjorde det ikke helt så meget, at Kristoff blev elimineret af en defekt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spørgsmålet er også, om den til tider lidt tunge Kristoff havde klaret bakken. Finalen blev nemlig ikke helt let, for top 10 udgjorde primært af holdbare folk som Michael Matthews, Bryan Coquard, Ivan Garcia Cortina og Kaden Groves. De kom dog alle til kort mod top 5, og det var helt forventeligt. I denne form for finale kunne kun Demare og Groves drømme om at blande sig på fart, men franskmanden skal til at vænne sig til den nye virkelighed uden sit supertog – en virkelighed, der vil koste dyrt for den positioneringssvage franskmand – og Groves lider stadig markant under sin positionering, der er hans største svaghed. I det mindste endte de alle i top 10, hvad ikke lykkedes for dagens skuffelse, Jonathan Milan, hvis holdbarhed godt nok synes svingende, når man ser på, hvad han har vist de seneste uger, og på, hvordan han blandede sig med Jonas Vingegaard på en kroatisk mur sidste efterår.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop Vingegaard fik ikke den ideelle start, da Tadej Pogacar fik de seks bonussekunder, som den første af de boostede bonusspurter i årets udgave tilbød, men det kunne han næsten ikke undgå. Måske var det meget åbent, hvem der ville vinde etapen, men det stod lysende klart, at én ting ville ske, nemlig at Pogacar ville vinde den spurt. At Vingegaard på så blød en bakke ikke kunne matche sloveneren og Pierre Latour, der begge er gode puncheurs, var til at forudse, men han kan ærgre sig over, at han akkurat ikke fik skovlen under formstærke Dorian Godon, der næppe deltog for at blande sig i spurten, men gerne ville med i en gruppe, der kunne køre om sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kom han akkurat ikke, for hvor Vingegaard bekræftede formen ved at køre op til Pogacar og Latour efter bakken, måtte franskmanden sande, at benene havde taget lidt for meget syre til sig. Det var danskeren sikkert glad for, for han kørte med hovedet ved at sætte sig på hjul og ikke fragte Pogacar til mål og frem til yderligere 10 bonussekunder. Dermed blev det mission impossible for Latour og Pogacar, der trods alt ikke kunne modstå et samlet Soudal-kollektiv, og sloveneren fik dermed kun det næstbedste udbytte af en etape, hverken han eller Vingegaard kan være helt utilfredse med. Pogacar, fordi han fik sine bonussekunder, og Vingegaard, fordi hans opkørsel viste, at benene er ganske gode.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Meget klogere blev vi ikke på klassementskampen. Jo, Latour startede igen i år som lyn og torden efter en sæsonstart, hvor han har kørt, som vinden blæser – hvad den ellers desværre ikke gør i Nordfrankrig disse dage – og Simon Yates sover fortsat så meget, at hans hold skal på arbejde, som de skulle, da ha blev fanget på den forkerte side efter muren med 20 km igen. Kevin Vauquelin led også et gigantisk slag, da hans vigtigste mand på tirsdagens holdløb, Tibault Guernalec, der skal hjælpe med at begrænse en stensikker blødning, slog sig slemt i et styrt, og Powless fik brugt nogle hovedløse kræfter, der måske var godt brugt i et lille løb som Tour du Var, men ikke i et stort og kontrolleret løb som Paris-Nice, men ellers afslørede etapen ikke meget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det havde nu også været mærkeligt. Første del af Paris-Nice er nemlig en sprinterfest, hvor klassementsrytterne bare skal undgå de sidevindsmassakrer, løbet er så kendt, og som de efter alt at dømme slipper for i år. I den slags sprinterfester kan man være ret sikker på, at Lefevere har et ord at skulle have sagt, uanset om hans nye sprintersatsning hedder Cavendish, Gaviria, Bennett, Viviani, Jakobsen eller Merlier. Den belgiske købmand har nemlig en sprintermagi, der burde få enhver hurtig herre til at kime ham ned i tide og utide.<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 19:41","date_unformatted":"2023-03-05 19:41:04","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348019","title":"Vejret","text":"
Der findes ikke den klatrer, der ikke kan få spoleret sin nattesøvn over en ”forkert” vejrudsigt til de første etaper i Paris-Nice, men i år kan de ånde lettede op. Vejrudsigten for mandagen minder nemlig om den, vi havde til åbningsetapen. Der bydes altså på køligt og overskyet, men tørt vejr med en temperatur, der vil toppe på 8 grader. Det vil være noget mere blæsende end søndag, men stadig kun med en let til jævn styrke (15-16 km\/t). Retningen vil være vestlig, hvilket giver forskellige former for sidemedvind hele dagen, dog med et kortere stykke med ren sidevind i starten. Der vil også være sidemedvind på den alenlange vej, der leder ind til målbyen, herunder på oplæbsstrækningen.<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 15:37","date_unformatted":"2023-03-05 15:37:07","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348018","title":"Ruten","text":"
Første halvdel af Paris-Nice består altid af en stribe næsten helt flade etaper, der bringer feltet mod sydøst fra hovedstaden Paris og ned mod den solbeskinnede Middelhavskyst. Efter den indledende etape i Paris’ forstæder indledes denne traditionelle rejse på andendagen, hvor rytterne udfordres af en rute, der er så klassisk for en tidlig Paris-Nice-etape, som den kan være. Terrænet er stort set helt fladt, og der er således lagt op til en dag for de hurtige folk, medmindre den frygtede sidevind skaber det drama, mange altid håber på i denne tidlige del af løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på bare 163,7 km er det en kortere udgave af disse transportetaper, end man normalt ser, og den fører fra Bazainville til Fontainebleau. Startbyen ligger lige vest for Paris, hvor det er en smule kuperet, men det mærker man ikke meget til. I stedet er det let faldende og derefter fladt, når man lægger ud med at køre mod syd, inden man drejer mod sydøst for at køre i samme retning i ganske lang tid. Efter små 55 km er der en enkelt mindre bakke, og umiddelbart herefter skal man over kategori 3-stigningen Cote des Granges-le-Roi (1,4 km, 4,3%), der er en helt blød stigning med top efter 64,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra bliver det fladere end en pandekage, når man kortvarigt fortsætter mod sydøst, inden man drejer mod vest og herefter hurtigt mod syd, inden det atter går mod sydøst. Nu venter kategori 3-stigningen Cote de Méréville (900 m, 4,4%), der har 500 m med 5,8%, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 103,1 km. Herefter vender der pandekageflade terræn tilbage, mens man fortsætter ad lange, lige veje mod sydøst frem til byen Puiseaux, der nås efter 133,9 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her ændrer man kurs for at køre ad en lang, lige og flad vej mod nordøst, idet man undervejs kører dagens spurt efter 150,8 km. Den lige vej leder direkte ind til målbyen, og efter at det kortvarigt falder ganske pænt med 5 km igen, er de sidste 3 km stort set helt flade, idet næstsidste kilometer dog stiger med 1,0%. Det sidste sving kommer lige inden spurten, og herfra er eneste udfordring over de sidste ca. 13 km en rundkørsel, der passeres med 500 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 815 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Fontainebleau har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 15:36","date_unformatted":"2023-03-05 15:36:58","km_driven":"163,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348016","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Paris-Nice (2. etape). Dagens løb køres fra Bazainville til Fontainebleau over 163.7 kilometer. Vi starter kl. 14.55.<\/p>","date":"5\/3-2023 kl. 15:36","date_unformatted":"2023-03-05 15:36:49","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}