Du finder første del her<\/a>.<\/p>","date":"7\/3-2023 kl. 16:10","date_unformatted":"2023-03-07 16:10:56","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348329","title":"Starttider","text":"1 Lotto Dstny 14:57:00
\r\n2 Israel - Premier Tech 15:00:00
\r\n3 Bahrain - Victorious 15:03:00
\r\n4 Team Jayco AlUla 15:06:00
\r\n5 Alpecin-Deceuninck 15:09:00
\r\n6 INEOS Grenadiers 15:12:00
\r\n7 Intermarché - Circus - Wanty 15:15:00
\r\n8 Astana Qazaqstan Team 15:18:00
\r\n9 Uno-X Pro Cycling Team 15:21:00
\r\n10 AG2R Citroën Team 15:24:00
\r\n11 Team Arkéa Samsic 15:27:00
\r\n12 Team DSM 15:30:00
\r\n13 BORA - hansgrohe 15:33:00
\r\n14 UAE Team Emirates 15:36:00
\r\n15 Groupama - FDJ 15:39:00
\r\n16 Movistar Team 15:42:00
\r\n17 TotalEnergies 15:45:00
\r\n18 Jumbo-Visma 15:48:00
\r\n19 Cofidis 15:51:00
\r\n20 Soudal - Quick Step 15:54:00
\r\n21 EF Education-EasyPost 15:57:00
\r\n22 Trek - Segafredo 16:00:00<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 21:37","date_unformatted":"2023-03-06 21:37:30","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348328","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Jumbo-Visma<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Soudal-Quick Step, EF Education-EasyPost<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Jayco-AlUla, Team UAE Team Emirates, BORA-hansgrohe<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Trek-Segafredo, Groupama-FDJ, INEOS Grenadiers, Bahrain-Victorious<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 21:37","date_unformatted":"2023-03-06 21:37:17","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348327","title":"Favoritterne","text":"
Ting kan hurtigt forandre sig. Nu har vi vænnet os til, at holdløb nærmest har været bandlyst – så meget, at det føltes helt eksotisk at skulle skrive optakt til 1. etape af Vueltaen. Nu synes tingene imidlertid at forandre sig. I år har vi hele tre holdløb på WorldTouren, og det andet af disse kommer bare et par uger efter det første i UAE Tour. Dernæst skal vi vente ganske længe på det sidste, inden festen rundes af på 1. etape i Vueltaen, men det er en markant forandring at have så mange holdløb i disse tider.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I Paris-Nice er det endnu mere eksotisk. Det er det første af slagsen i 30 år, og det vil der være blandede meninger om. Mens Tadej Pogacar og Kevin Vauquelin utvivlsomt havde foretrukket en enkeltstart, er det en gave til en temposvag herre som David Gaudu, der nu kan koble sig på Stefan Küng. Jonas Vingegaard må også være svært tilfreds, for hvor en enkeltstart mod Pogacar kunne gå begge veje, er det nu bare et spørgsmål om, hvor meget Jumbo slår Pogacar med.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Når nu der skal være et holdløb igen, skal det også batte noget. Det synes at have været devisen hos ASO, da de designede ruten. Nok er holdløb i sig selv sjældne i moderne cykelsport, men holdløb over mere end 30 km er så sjældne, at de sikkert kunne få plads på listen over truede dyrearter. Det er ganske abnormt med så lang en tidskørsel, og det vil gøre store forskelle. At etapen er vigtig, kan man også se af Tirreno-feltet, der grundet deres specialistenkeltstart plejer at tiltrække langt de fleste tempospecialister. I år var feltet til dagens enkeltstart imidlertid usædvanligt pauvert, fordi næsten alle wattmonstrene er blevet kommanderet til Frankrig for at hjælpe klatrerne. Det gælder således for navne som Stefan Küng, Stefan Bissegger, Edoardo Affini, Kasper Asgreen, Remi Cavagna, Matteo Sobrero og Mikkel Bjerg, der ikke fik lov at jagte en personlig sejr i Italien i stedet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis man kan føle sig lidt rusten i forhold til at analysere holdløb, slipper man heldigvis for at filosofere meget over ruten. Den kan nemlig ikke være enklere. Over 32,2 km er der blot fem sving, og dermed er der lagt op til wattmonstrenes paradis. Ganske vist finder man undervejs 150 højdemeter, og terrænet er derfor ikke helt fladt, men der er slet ingen væsentlige bakker. Dette er et helt klassisk holdløb, hvor de store maskiner skal gøre forskellen, og hvor den anseelige distance vil betyde, at vi altså vil se pæne afstande.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der har været megen snak om de nye regler for holdløbet – regler, som vi har kendt til længe, men som af en eller anden grund blev en stor historie i medierne i sidste uge. Den pludselige medieomtale af en gammel nyhed skyldes formentlig, at UAE i et interview med Cyclingnews forklarede, hvordan de tillægger den stor betydning i tilrettelæggelsen af holdløbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har dog svært ved at se, at det gør den store forskel, og formentlig vil reglen få større betydning i kraft af sin omtale, end den vil gøre i virkeligheden, hvad Pogacar da også indikerede på pressekonferencen inden løbet. På en flad rute kan det aldrig være en fordel at lade kaptajnen køre alene, i hvert fald ikke før måske på sidste kilometer, hvor hans sidste holdkammerater kan tage sidste føringer, slå ud og smide nogle sekunder. I et klassisk holdløb ser man jo ganske ofte, at rytterne slutter med flere ryttere end nødvendigt, særligt når det som her er pandekagefladt, og det vil næppe ændre sig spor af de nye regler. Det er klart, at det havde været noget helt andet, hvis holdløbet var sluttet med en stigning, hvor det sagtens kunne betale sig at lade kaptajnen køre alene, men i et så hurtigt højhastighedsholdløb som dette, hvor der over 32 km bare er fem sving, vil det være en klar fordel at holde sammen på relativt mange mand gennem det meste af løbet, særligt hvis man har mange tempostærke folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ændrer dog ikke på, at holdløbet er vigtigt. For at få en fornemmelse af forskellene kan vi se på det helt flade, men mere tekniske holdløb i Vueltaen. Her kørte de kun ca. to tredjedele af distancen, nemlig 23,3 km, og her var det kun Ineos og Quick-Step, der tabte mindre end 30 sekunder til Jumbo. UAE tabte eksempelvis 33 sekunder, Bora 41 sekunder, Bahrain 42 sekunder, Movistar 43 sekunder, og helt galt gik det for eksempelvis Intermarché, der smed så meget som 1.25. Over 32 km vil afstandene være endnu større, og det bliver derfor en helt, helt afgørende etape. Måske så vi i Vueltaen, at jævnbyrdigheden midt i feltet er ret stor, men de virkelige specialisthold kan virkelig gøre stor skade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis synes vejret at være nogenlunde ensartet, og vi slipper for den regn, der var varslet for nogle dage siden. Vinden ser ud til måske at kunne lægge sig til allersidst, men det vil formentlig ikke få betydning. Hvis det gør, vil det være til fordel for de sidst startende, der har modvind på sidste del af ruten og derfor vil have lidt mindre af slagsen, men jeg tvivler. Rækkefølgen er som altid bestemt af holdkonkurrencen, idet den gule trøjes hold, her Trek, altid starter sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På denne rute er det vel særligt to elementer, der bliver afgørende. Det er altafgørende at have de motorer, der kan drive holdet frem. Ikke mindst Rohan Dennis har været en ganske sublim holdløbsrytter, og han har været drivkraften bag, at BMC i en periode var næsten umulige at slå. Han mestrede nemlig også den anden vigtige kunst, nemlig at have blik for holdet. Vi har tidligere set, at Tony Martin slet og ret har kørt sit hold i stumper og stykker, og det må man naturligvis aldrig gøre. Senere lærte han kunsten, men det vidner om, at det ikke blot er nok at have stærke folk. Man skal også have blik for hinanden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det fører til det sidste vigtige element, nemlig homogeniteten. Det er en stor fordel at have et ensartet hold, hvor alle kan bidrage, og hvor der ikke er for mange små klatrere, der blot sidder på hjul. Det er klart, at man sagtens kan leve med, at en eller to mand har mindre at bidrage med, men ansvaret kan hurtigt ligge på for få. Generelt er det slet ikke dumt at have sprintertyper, for selvom de måske ikke er de bedste temporyttere, er de faktisk ofte ret gode til denne slags flade holdløb, hvor de har god power, selvom distancen gør dem mindre brugbare. Ikke helt ulogisk synes de mere egnede til denne lidt mere stop-go-agtige kørsel, som man finder i den kollektive, men ikke i den individuelle disciplin.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er næsten lige så let at pege på favoritterne, som det er at beskrive ruten. Jumbo-Visma<\/b> går nemlig ind til etapen som holdet, der skal slås, og det vil være stærkt overraskende, hvis ikke de ender på podiet. Hvor man kan være bekymret for Jonas Vingegaards støtte i bjergene, har holdet virkelig forkælet ham denne gang. Som regel må man nøjes med én stor motor, men her han vi hele fire af slagsen. Der er Rohan Dennis, der måske ikke er den temporytter, han var engang, men som sagt altid har været en sublim holdløbsrytter. Det synes han stadig at være, for jeg var overrasket over, hvor suverænt de vandt i Vueltaen sidste år, hvor Primoz Roglic stadig ikke var på toppen. Det er svært at forklare det med andet end Dennis, og han er altså til start her sammen med en anden specialist, Edoardo Affini, der også var med i forbindelse med Vuelta-massakren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De er imidlertid ikke alene. Vi topper den lige med den regerende verdensmester i Tobias Foss, der åbenlyst har masser af power, samt Jonas Vingegaard, der netop har knust Dennis på enkeltstarten i Galicien og i Touren har vist, at han også kan køre stærkt på flade ruter. Ulempen er måske, at han er svær at sidde på hjul af, men stærkt kan han i hvert fald køre. Dertil kommer specialisten Jan Tratnik og store, stærke Nathan Van Hooydonck, der ikke er specialist, men har kørt pæne enkeltstarter i Belgium Tour. Kun Olav Kooij er et svagt led, men som sagt er sprintere ofte gode i holdløb. Det er virkelig en skræmmende formation, der har en overflod af motorer, stor homogenitet på et tårnhøjt niveau og fremragende materiel. Den bør de ikke kunne tabe, og spørgsmålet er vel mest, hvad deres sejrsmargin bliver.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Holdet, der måske kan lave overraskelsen, er Soudal-Quick Step<\/b>. De vandt i UAE Tour i en tempomæssigt svag formation, men her kommer de med det helt tunge skyts. De føres an af den uhyre formstærke Remi Cavagna, der netop har kørt en fremragende enkeltstart i Algarve og har genrejst sig som temporytter, og derudover har de Kasper Asgreen, der er en af verdens bedste på lange enkeltstarter. Dertil skal lægges Yves Lampaert, der kørte fremragende enkeltstarter i 2022, men desværre synes de modsat Cavagna ikke at være flyvende lige nu. Det ændrer dog ikke på, at de er store motorer, og dertil kan vi så lægge Mauro Schmid, der måske ikke har helt samme power, men har vist sig som en god temporytter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Modsat Jumbo har de dog også lidt flere svage led. Tim Merlier kan som sprinter godt hjælpe, men specialist er han ikke, og Florian Senechal er bestemt ikke skabt til denne disciplin. Tim Declercq kan føre solen sort på flad vej, men nogen stor temporytter er han ikke. Ingen af de tre er blylodder, men de er ikke de specialister, man finder næsten overalt på Jumbo. Derfor mangler de den sidste homogenitet til for alvor at kunne være ligeværdige med de hollandske storfavoritter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herefter er billedet meget mere mudret, men jeg går med EF Education-EasyPost<\/b> som nr. 3. De leverede et chokerende godt resultat i Emiraterne, hvor de i en ret svag formation helt sensationelt blev nr. 2, men svag kan man bestemt ikke kalde formationen. De har den helt store motor i Stefan Bissegger, der på denne rute er en af verdens allerbedste, og han synes efter den svage fart virkelig at have fundet formen på det sidste, ikke mindst med hans kørsel i Omloop. Dertil skal lægges Magnus Cort, der er i fremragende form og særligt over denne distance er meget brugbar, og derudover har de Tom Scully, der stadig er en god temporytter, Owain Doull, der er formstærk og har kørt fornemme enkeltstarter de sidste år, og Neilson Powless, der har været flyvende hele året og har genfundet lidt af fordums tempostyrke. Sprinteren Marijn van den Berg var med til at overraske i Emiraterne. Kun Andrea Piccolo er måske helt velegnet til denne disciplin, men han er trods alt så meget en klasserytter, at han helt sikkert kan bidrage ganske pænt. Det giver altså et meget homogent hold med en gigantisk motor, masser af form og godt materiel. Det bør føre til endnu et godt resultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst går jeg med Jayco-AlUla<\/b>. Australierne har altid elsket denne disciplin, som de har dyrket i mange år, og de synes altid at gøre det en anelse bedre, end man venter. Det skyldes, at de ofte er uden den helt store motor, men de har som regel et homogent hold uden de store svagheder. Det gør sig også gældende her, hvor de føres an af Luke Durbridge, der ikke er den temporytter, han var engang, men har enorm erfaring i at køre og vinde holdløb. Dertil kommer holdets bedste temporytter, Matteo Sobrero, der dog er meget svingende og havde foretrukket en mere kuperet rute. Heldigvis er han i fin form. Dertil skal lægges tempostærke Michael Matthews, der ligeledes har kørt og vundet mange holdløb og vil være særligt god på denne rute, hvor sprintere altid fungerer godt, samt Kelland O’Brien, der har god baneerfaring og slet ikke er en ringe temporytter. Simon Yates blev jo også nærmest specialist sidste år, og selvom ruten passer ham dårligt, bør han køre ganske stærkt. De har to knap så tempostærke i form af Lucas Hamilton og Chris Harper, men deciderede blylodder er de ikke. Lægger man dertil, at de sidste år jo skabte Jayco-miraklet med deres sublime materiel og Marco Pinotti – manden bag BMCs mange holdløbssejre – ligner det endnu et topresultat til australierne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvor stor en forskel kan Tadej Pogacar gør på UAE Team Emirates<\/b>? Måske er det ikke hans rute, men med de enkeltstarter han kørte sidste år vil han også på denne rute være en gigantisk motor. Det bør Mikkel Bjerg også være, selvom hans resultater på enkeltstarter har været lidt blandede, og det giver i hvert fald den motor, holdet skal bruge. Resten af holdet er også fornuftigt. Felix Grossschartner genfandt nogle gamle tempoevner sidste år, og Tim Wellens kørte tidligere hæderlige enkeltstart og er i fabelagtig form, selvom defekt betød, at han ikke fik det vist i Strade Bianche. Matteo Trentin er også indbegrebet af en sprinter, der er god på holdløb, for han har endda selv kørt gode, flade enkeltstarter. Det har Rui Oliveira ikke, men han kommer trods alt fra banen og har noget fart og power. Domen Novak er et decideret blylod, men selvom der er få deciderede specialister, er holdet bestemt ikke ringe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg kan være bekymret for deres materiel efter et 2022, hvor de fleste UAE-rytter falmede gevaldigt i tempodisciplinen, og den bekymring lev styrket af det ringe holdløb i Emiraterne. Heldigvis overpræsterede de i Tirreno i dag, hvilket giver håb, men det kan være et problem, at det nye materiel grundet forsinkelser ikke var tilgængeligt på deres træningslejr, hvad der er særligt problematisk for de nye ryttere, Grossschartner og Wellens. Det helt store spørgsmål er dog, hvor meget Pogacar-faktoren kan gøre en forskel på et hold, der ikke har mange deciderede specialister.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg synes også, at BORA-hansgrohe<\/b> ser stærke ud. De mangler måske den store motor, men de har et ganske homogent hold. Vigtigst er Bob Jungels, der genfandt sine tempotakter sidste år, hvor han kørte stærkt i Touren og Schweiz, og som vil elske den lange distance. Nils Politt kørte pludselig en ganske chokerende enkeltstart i Algarve, og også han vil elske denne distance. Maximilian Schachmann har til gode at genfinde sine tempoevner, men han var jo specialist i gamle dage, og den sidste enkeltstart i Touren var jo ikke helt ringe. Ryan Mullen var specialist i gamle dage og bør være gode på denne rute og over denne distance, og sprintere som Sam Bennett og Danny van Poppel kan altid bruges på en rute som denne. Kun Marco Haller er måske ikke meget bevendt, men han har trods alt noget power og fart. Det er et hold med masser af homogenitet, og deres enkeltstarter i år har været chokerende gode, senest i Tirreno i dag. Der er desværre usikkerhed om formen hos Jungels og Schachmann, og de mangler den store motor, men det ligner et hold, der kommer langt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om Trek-Segafredo<\/b>. Med den form, han har vist, og de enkeltstart, han kørte i Besseges, er Mads Pedersen vel en af de største motorer i feltet lige nu, og han ledsages af Mattias Skjelmose, der jo er blevet en af de bedste temporyttere, selvom han her har den ulempe, at man ikke får megen læ på hans hjul. De har også en tredje specialist i Daan Hoole, der stadig er på vej mod toppen og synes langsom at finde formen. Det giver en ganske solid base, men desværre er resten af holdet mindre imponerende. Alex Kirsch skal nok kunne bidrage på denne rute, men effekten af Jacopo Mosca, Otto Vergaerde og Julien Bernard er begrænset, selvom sidstnævnte kørte en god enkeltstart i Algarve sidste år. Holdet har altså noget motor, men homogeniteten halter, og der er lidt for mange, der ikke kan bidrage med så meget. Det store spørgsmål er mest, hvor stor en forskel Pedersen kan gøre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt af det samme kan siges om Groupama-FDJ<\/b>. De har en endnu større motor i Stefan Küng, der jo viste sin enorme klasse med sin sejr i superfeltet i Algarve, og derudover har de den tidligere specialist Miles Scotson, der fortsat bør være et værdifuldt aktiv i et holdløb. Det er Arnaud Demare helt sikkert også, for han er en tempostærk sprinter, der har kørt ganske gode flade enkeltstarter, og de har også den tidligere specialist Ignatas Konovalovas. Han er i dag dog så temposvag, at jeg frygter, at hans bidrag er relativt begrænset. Formstærke Kevin Geniets kan helt sikkert også bidrage med noget, men de har også to problemer. Rudy Molard og David Gaudu er deciderede blylodder, og modsat Trek kan de ikke bare brænde blylodderne af, fordi Gaudu skal<\/i> med til mål. Til gengæld har de en endnu større motor i Küng, og så er spørgsmålet, hvad han kan kompensere for.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er sjældent, man rangerer INEOS Grenadiers<\/b> så lavt på et holdløb, men her kommer de vitterligt ikke med deres bedste hold. Filippo Ganna og Thymen Arensman fik lov at køre Tirreno, og det efterlader dem med en trup uden den helt store motor. Daniel Martinez kørte til gengæld sit livs enkeltstart i Algarve, men på denne rute vil han ikke have helt samme styrke, som han havde på småbakkerne i Portugal. Heldigvis har de kometen Joshua Tarling, der allerede var med til at køre et pænt holdløb i UAE Tour og i Besseges viste, at han allerede er uhyre kraftfuld på dette niveau. Luke Plapp kaldte ham endda stærkeste mand på holdløbet i Emiraterne, men det er til gengæld helt nyt for ham at skulle køre så lang en distance. Omar Fraile har også kørt gode enkeltstarter på det sidste, ligesom Connor Swift er hæderlig i kampen mod uret, men det har til gengæld aldrig været Ben Swifts kop te, og Jhonatan Narvaez er vel et reelt blylod. Truppen er slet ikke så ringe, og de kan godt overraske mig positivt – også grundet materiellet – men det ligner et holdløn, hvor de vil ende længere tilbage end vanligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var opløftende at se Bahrain-Victorious<\/b> i Emiraterne. Det tyder på, at de er ved at få styr på deres haltende materiel, og det betyder, at vi skal til at regne dem som kandidater i holdløb. De har en ganske pæn motor i Fred Wright, der har vist, at han har et stort potentiale som temporytter. Det har til gengæld knebet lidt for Jonathan Milan at køre gode enkeltstarter på landevejen, men som en af verdens bedste forfølgelsesryttere på bane burde denne disciplin og rute lige være ham. Både Kamil Gradek, der er tidligere polsk mester, og Filip Maceijuk kan også køre ganske pæne enkeltstarter, men specialister er de ikke. Det kunne Wout Poels også i gamle dage, men spørgsmålet er, om det stadig gælder, særligt på en rute som denne. Mest problematisk er det dog, at to af deres klassementsryttere, Jack Haig og Gino Mäder, på denne rute ikke kan meget, og Haig er i hvert fald en mand, man skal have med hjem. Derudover er jeg lidt usikker på formen hos deres to vigtigste folk, efter at Wright skuffede i åbningsweekenden, og Milan har set decideret skidt ud i begyndelsen af dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror, at de øvrige hold får det svært. Cofidis <\/b>kan måske overraske. Deres materiel var horribelt sidste år, men de praler af en ny cykel. Det er svært at se, at den har gjort en forskel, men hvis den har, har de to ret solide motorer i Benjamin Thomas og Max Walscheid, Bryan Coquard med banebaggrund og den tidligere specialist Ion Izagirre samt semispecialist Simon Geschke. Jeg er også spændt på, hvor stor en forskel Kevin Vauquelin kan gøre på Team Arkea Samsic<\/b>, der også har Thibault Guernalec, som dog floppede i Algarve og havde et grimt styrt i går, men resten af goldet er svagt. Lotto Soudal<\/b> har noget power i fladt terræn med Thomas De Gendt som tidligere specialist, kometen Arnaud De Lie, der helt sikkert er stærk i dette terræn, samt solide folk som Brent Van Moer, Pascal Eenkhoorn og Harry Sweeny, men hvorfor skulle de køre fuld knald, nå de ikke er her for klassementet? Så skal vi nok snarere tro på Alpecin-Deceuninck, <\/b>der har to store motorer i Søren Kragh og Jason Osborne samt noget fart i kraft af deres sprinterhold, men de mangler lidt flere specialister. Movistar Team<\/b> har Mathias Norsgaard som motor, den tidligere specialist Gorka Izagirre, formstærke Matteo Jorgenson og noget fart i Ivan Garcia Cortina og Max Kanter, og kan minde lidt om Alpecin. TotalEnergies<\/b> har godt materiel, men de mangler i den grad specialister i en trup, hvor kun Pire Latour og til dels Edvald Boasson Hagen skiller sig ud. Uno-X Pro Cycling Team<\/b> har en stor motor i Søren Wærenskjold, hvis form dog er usikker efter styrtet i Kuurne og præstationen på 1. etape, og der har masser af fladbanepower, men slet ikke andre specialister. Astana Qazaqstan Team <\/b>har Luis Leon Sanchez som motor og noget fart i Cees Bol, tidligere semispecialister i David De La Cruz og Dmitriy Gruzdev, men resten af truppen er svag, selvom holdet altid synes at gøre det hæderligt i holdløb. Hos Team DSM<\/b> gjorde Nils Eekhoff, John Degenkolb, Kevin Vermaerke og Pavel Bittner det uventet godt i Algarve, og de vil være solide på denne rute, men der er ingen specialister, og resten af holdet er svagt. AG2r Citroën Team,<\/b> Intermarché-Circus-Wanty<\/b> og Israel-Premier Tech<\/b> må overleve så godt, de kan.<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 21:37","date_unformatted":"2023-03-06 21:37:09","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348326","title":"Analyse af 2. etape","text":"
Nu er det selvfølgelig lidt svært at konkurrere med en Tour-sejr, men man kan med nogen ret hævde, at Jonas Vingegaards store triumf ikke var den største danske succeshistorie i den for Danmark så fantastiske 2022-sæson. Jo, det var det naturligvis på resultatsiden, for intet kommer nogensinde i nærheden af at kunne måle sig med en sejr i verdens største cykelløb, men forholder man sig til mere end blot det nøgne resultat, var Mads Pedersens udvikling måske i virkeligheden endnu vildere – og i hvert fald mere overraskende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Helt uventet kom Vingegaards sejr jo ikke. Allerede med 2. pladsen i 2021, hvor han i løbets anden halvdel jo faktisk slog Tadej Pogacar, havde han jo bevist, at det bestemt ikke var på månen at tro, at han kunne gøre det endnu bedre i 2022, hvis han fortsatte den lovende udvikling. Langt sværere var det at se, at Pedersen skulle blive til det nærmest ustoppelige monster, han var lige fra det øjeblik, han i 2022 for første gang satte et nummer på ryggen på en blæsende dag i Marseille i slutningen af januar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er jo ikke, fordi Pedersen nogensinde har været en dårlig cykelrytter. Manden har jo for pokker været verdensmester og er blevet nr. 2 i Flandern Rundt, men det var alligevel en helt, helt anden og langt stærkere udgave af danskeren, vi så gennem hele 2022-sæsonen. Tidligere havde han nemlig været præget af en betydelig ustabilitet og ikke mindst en ret stor forskel på top- og bundniveau, og han startede det nye år på ryggen af en 2021-sæson, der – også efter hans egen opfattelse – bestemt ikke var noget, der var værd at skrive hjem om.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var hans 2022-sæson til gengæld. Det var at gå fra den ene yderlighed til den anden, da den tidligere så svingende Pedersen gennem hele året blev et billede på konsistens og stabilitet. Hvor man tidligere aldrig helt kunne vide, om man fik en potentiel verdensmester eller klassikervinder til start, eller om man ville se en dansker, der blev sat som en af de første på stigningerne, kunne man sidste år være helt sikker på, at Pedersen var flyvende, så snart han stod på startlisten til et cykelløb. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan man bare kigge på verdensranglisten, der jo belønner konsistens, og hvor danskeren for første gang var at finde helt oppe i den sjove ende. Endnu mere markant fremstår det, hvis man kigger på hjemmesiden ProCyclingstats rangliste, hvor danskeren endte sæsonen som nr. 6 i verden, kun overgået af Tadej Pogacar, Wout van Aert, Remco Evenepoel, Vingegaard og Aleksandr Vlasov.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis nogen havde frygtet, at det kunne blive svært at stoppe den nærmest ubrydelige stime af succes, kan de heldigvis ånde lettede op. Efter bare syv løbsdage er Pedersen nemlig fortsat akkurat, hvor han slap, da han sidste efterår kørte cyklen i garagen. Akkurat som sidste år åbnede han sæsonen med en sejr i Etoile de Besseges, og akkurat som sidste år kunne han allerede i første løb på WorldTouren, Paris-Nice, tage sin første triumf på højeste niveau.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det lå ellers ikke helt i kortene fra morgenstunden. Jo, Pedersen ville have været en af de helt tunge favoritter, hvis løbets mest frygtede etape, den klassiske mandagstransport ned gennem det pivåbne og forblæste nordfranske fladland, var blevet til det sidevindsdrama, vi ofte ser. I den slags betingelser er der nemlig ikke mange, der matcher den brølstærke dansker, der efter en hård dag kan slå de fleste i en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre for Pedersen spiller vejrguderne bare ikke med i år. Allerede inden løbet stod det klart, at det næppe blev i år, at sidevinden ville blive det tema, han og den sidevindsstærke holdkammerat Mattias Skjelmose utvivlsomt havde håbet på. Det blev det da heller ikke hverken i går eller i dag, hvor det blev ved den nervøsitet, man altid ser i denne fase af løbet, og mens de spinkle klatreres sejrschancen mangedobledes, efterhånden som vejrudsigten blev mere og mere sikker, faldt Pedersens sejrschancer tilsvarende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu blev det nemlig bare en ganske klassiske – om end nervøs – sprinteretape, og her plejer Pedersen at mangle det allersidste på farten, når han er oppe mod de allerhurtigste. Det så vi i Touren, og det så igen i den ellers succesrige Vuelta, hvor Sam Bennett havde en klar overhånd på de første flade dage i Holland.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor må dagens sejr, der altså er den anden i et af sportens allerstørste løb, også smage ekstra sødt. Den viser nemlig, at Pedersen skam sagtens kan vinde også denne slags etaper, selvom sprinterfeltet i årets Paris-Nice er stærkere, end det var for et år siden. Nok var han ikke uheldig med, at tre af de ryttere, der på papiret må regnes som hurtigere, nemlig Tim Merlier, Sam Bennett og Arnaud De Lie, alle kiksede i positionskampen, men massespurter handler jo ikke kun om fart. Det handler også om positionering, og her er danskeren blandt de stærkeste – i dag også fordi Alex Kirsch bekræftede sin fremragende evner som lead-out man.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var heller ikke bare et spørgsmål om god position. Da Olav Kooij sidste år i Münster slog stort set hele verdenseliten, og da han i Danmark Rundt to gange slog Jasper Philipsen, der havde vundet to massespurter i Touren, var de fleste nok enige om, at han havde kurs mod at blive en af de bedste rene sprintere. I dag sad han imidlertid perfekt plantet på Pedersens baghjul, da spurten i det flade Nordfrankrig blev åbnet, men alligevel var han ude af stand til at gå forbi den danske sejrsmaskine, der nu for første gang fører et af de allerstørste ugelange etapeløb og dermed også har hjulpet Skjelmose med at sikre Trek retten til at starte sidst på morgendagens vitale holdløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld var det endnu en frustrerende oplevelse for Kooij. Man må tage hatten af for hans eminente positionering, for trods et – i denne sammenhæng vel at mærke – svagt hold sidder han altid rigtigt, uanset om vi taler Paris-Nice eller kaosspurterne i Emiraterne. Alligevel er det blevet til placeringer som nr. 4, 2, 9, 4, 4 og nu igen 2, og han synes ikke at have den fart, der var så lovende sidste år. Det fornemmede vi allerede, da Biniam Girmay slog ham klart i Valencia, og den tendens er altså fortsat denne gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men i det mindste sad han rigtigt. Det er mere, end man kan sige om Merlier, Bennett og De Lie. Mindst overraskende er det med De Lie, der synes at kunne det meste, men nok engang må sande, at han har i hvert fald ét forbedringspunkt. Det er alt for ofte, han taber positionskampen, som det nu er sket to gange i karrierens første WorldTour-etapeløb, og det står derfor mere og mere klart, at holdet kan få et problem med at servicere både ham og den kriseramte Caleb Ewan med det tog, de skal bruge for at kapitalisere på deres fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere uventet var det med Bennett og Merlier. For blot 24 timer siden viste Soudals tog sig som det stærkeste, og det havde man også ventet denne gang. I dag gik samme tog imidlertid helt i stykker, og han var efterladt med bare Florian Senechal alt for langt tilbage uden mulighed for at finde en åbning. Nu har hans skifte til sprinternes kongehold ellers lige afhjulpet de positioneringsproblemer, han altid har haft, men som Fabio Jakobsen kan skrive under på, er det langt fra hver gang, at den belgiske maskine er helt velsmurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det plejer den til gengæld at være hos Bora. Danny van Poppel har med rekordfart etableret sig som verdens vel nok bedste lead-out man, hvad han jo bekræftede i går, hvor han nok engang satte Bennett op fra spids. Samme evne bekræftede han egentlig i dag, for han havde kurs mod at gøre præcis det samme, da han kom blæsende frem mod stregen i finalen. Denne gang havde han bare tabt sin chef i det nordfranske kaos, og dermed fik Bennett aldrig mulighed for at tage den sejr, han med nogen sandsynlighed havde taget, hvis han havde siddet i det hjul, der lige nu er det bedste at sidde i.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At det gik galt for mange, skyldes også det sene styrt. Det fremgår også af en top 10, der talte hele tre lead-out men. Det så i hvert fald ud til, at Magnus Cort som ventet skulle køre lead-out for Marijn van den Berg, der imidlertid tabte danskerens hjul. Dermed greb han det, der må have været en uventet mulighed for at køre en sjælden massespurt, og her lykkedes det ham at bevise, at han stadig er ganske hurtig, når det en sjælden gang lykkedes ham at sidde rigtigt. Formentlig er han også hurtigere end Van den Berg, som man fornemmede i Figueira Cycling Classic, men akkurat som mange andre må sande, hjælper det ikke meget, hvis det handler om positioneringen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De andre lead-out men, der endte med at spurte selv, var Alexis Renard og Lionel Taminiaux, der tabte deres positioneringssvage kaptajner i form af Bryan Coquard og Kaden Groves. At de skulle sidde for langt tilbage, kunne man imidlertid have ventet, akkurat som Arnaud Demare og Cees Bol, der også har det svært med positioneringen, igen betalte prisen for nogle svage tog – en helt ny virkelighed for Demare. Til gengæld bekræftede Dan McLay, hvad vi allerede så sidste år, at han har fået styr på den positionering, der var hans helt store svaghed, så han nu endelig kan kapitalisere på den fart, han altid har haft, ligesom Michael Matthews næsten altid sidder godt, selvom han slet ikke har farten til denne slags spurter og i dette løb endda er helt uden støtte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den støtte har Alexander Kristoff til gengæld, men nordmanden er slet ikke kommet i gang som håbet. Nu havde vi ellers lige to gange set, at Søren Wærenskjold kan udvikle sig til en af verdens bedste lead-out men, men efter gårsdagens uheld med defekt var der ikke samme succesrate for den norske duo, som var på Den Iberiske Halvø i sidste måned. Heldigvis har de akkurat som de øvrige sprintere, endnu en chance på torsdag i denne ganske sprintervenlige udgave af Paris-Nice.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den er også blevet sprintervenlig, fordi vinden er taget på tidlig påskeferie, og dermed er klassementet i vidt omgang status quo efter de første to dage – dog med en helt essentiel undtagelse. Tadej Pogacar har med sejre i begge spurter og i alt 12 bonussekunder fået det maksimale ud af de første to dage, og hvor de nok var forventet i går, kan Jumbo næppe være tilfredse med, at også dagens etape gav fuld sekundhøst til sloveneren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kan også diskutere beslutningen om ikke at lade Kooij deltage i den indlagte spurt. Nok havde det formentlig kompromitteret hans chancer i spurten, men man skulle mene, at den samlede sejr var Jumbos hovedfokus, og det har hele tiden stået klart, at en af Pogacars vigtigste våben i kampen om den samlede sejr var bonussekunder. Nu ofrede man kun den alt for langsomme Nathan van Hooydonck, der ved Gud ikke er nogen sprinter, og som i stedet formentlig endte med at give Pogacar to ekstra sekunder, fordi han tog Pogacars hjul og dermed gjorde det umuligt for Matthews at nå forbi. Da var prioriteringerne straks mere klare hos Jayco, der ofrede Matthews’ chancer i finalespurten for at hjælpe Simon Yates’ jagt på den samlede sejr. Nok var Matthews’ sejrschancer betydeligt mindre end Kooijs, hvorfor offeret var knap så stort, men til gengæld er Vingegaards chancer for den samlede sejr også betydeligt større end Yates’.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den slags overvejelser havde de ikke hos Trek. Nok bliver det spændende at følge Skjelmose denne uge, men det er trods ikke hans opgave at slås med Pogacar om den samlede sejr. Derfor kunne Pedersen også koncentrere sig 100% om at deltage i en spurt, som fraværet af vind gjorde til en ganske svær opgave, men tilsyneladende er intet umuligt for den ustoppelige dansker, der bare bliver ved og ved. Han er i hvert fald fortsat, præcis hvor han slap i den mageløse 2022-sæson. Nu vinder han bare også klassiske massespurter mod de allerbedste sprintere!<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 20:18","date_unformatted":"2023-03-06 20:18:24","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348140","title":"Vejret","text":"
Inden løbet så det ud til, at holdløbet skulle afvikles i regnvejr, men sådan bliver det ikke. Det vil mest være skyet, men der vil være en smule sol, og det vil være tørt. Temperaturen vil være 7-8 grader, mens vinden vil være jævn (17-18 km\/t) og relativt konstant, men måske aftage lidt til allersidst. Den vil komme fra vestsydvest, hvilket først giver medvind og dernæst sidevind frem til mellemtiden. Derfra vil der være sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 3100 m.<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 13:47","date_unformatted":"2023-03-06 13:47:08","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348139","title":"Ruten","text":"
Paris-Nice var i mange år af dette årtusinde blottet for lange enkeltstarter, men siden 2017 har man haft for vane at lægge en halvlang kamp mod uret ind, typisk om onsdagen. Det gør man også i år, men denne gang forandrer man alligevel alt. Den mindste forandring er, at tidskørslen allerede kommer om tirsdagen og dermed fjerner en potentiel sidevindsetape. Langt mere markant er det, at man for første gang i 30 år byder på et holdløb og altså ikke en enkeltstart. Ikke nok med det afvikles etapen efter et helt nyt regelsæt, hvor allerede ryttere får deres rigtige tid, og hvor det derfor er nok bare at krydse stregen med kaptajnen ganske alene. Han får dog nu nok brug for sit hold og ikke mindst nogle store wattmonstre, for det ganske lange holdløb på intet mindre end 32,2 km er nærmest renset for sving og består stort set udelukkende af lange, lige og ganske flade veje.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 32,2 km er der altså tale om et sjældent langt holdløb, der har både start og mål i Dampierre-en-Burly. Fra start kører man mod øst ud af byen ad en flad vej, inden der melder sig et sving efter 1,1 km. Nu snor man sig mod øst, nordøst og øst ad en flad vej helt uden sving, inden man efter 6,5 km drejer skarpt mod nord. Herfra er det en helt lige og kun ganske let faldende vej, der leder frem til byen Montereau i etapens nordligste punkt, hvor man i et blødt sving efter 15,7 km drejer mod sydvest for at køre frem til byens sydlige udkant, hvor dagens mellemtid tages efter 16,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter mellemtiden fortsætter man ad samme lige vej mod sydvest, idet det nu er ganske let stigende og igen helt uden sving. Det bliver efter ca. 20 km igen næsten helt fladt, og sådan fortsætter det, indtil det bliver en ganske lille smule mere kuperet over de sidste 2-3 km. Man skal igennem en rundkørsel med 3400 m igen, og umiddelbart herefter tager man det sidste sving med 3100 m igen. Herfra er det en lige, 6 m bred og let faldende vej, der leder frem til mål, idet de sidste 500 m i stedet er let stigende, og idet vejen til sidst bugter sig en smule.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 150 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dampierre-en-Burly har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 13:46","date_unformatted":"2023-03-06 13:46:54","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"348138","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til vores liveopdatering fra 3. etape af Paris-Nice. Vi starter kl. 14.15.<\/p>","date":"6\/3-2023 kl. 13:46","date_unformatted":"2023-03-06 13:46:46","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"}]}