Pogacar mister endnu en hjælper<\/a><\/p>","date":"12\/7-2022 kl. 13:25","date_unformatted":"2022-07-12 13:25:56","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"6309409184112","video_caption":"Matt White om coronaramte Luke Durbridge: Er ikke alvorligt syg"},{"id":"330499","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Lennard Kämna<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Dylan Teuns, Thibaut Pinot<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Alberto Bettiol, Bob Jungels, Maximilian Schachmann, Nick Schultz, Valentin Madouas<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Michael Woods, Patrick Konrad, Pierre Latour, Andreas Kron, Michael Matthews, Simon Geschke, Matteo Jorgenson, Michael Storer, Warren Barguil, Bauke Mollema, Stefan Küng, Matej Mohoric, Benjamin Thomas<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til en spurt (i proriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Tadej Pogacar, Wout van Aert, Tom Pidcock, Primoz Roglic, Michael Matthews, David Gaudu, Dylan Teuns, Aleksandr Vlasov, Michael Woods, Romain Bardet, Andreas Kron, Maximilian Schachmann<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 21:31","date_unformatted":"2022-07-10 21:31:53","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"330498","title":"Favoritterne","text":"
Som nævnt i gårsdagens optakt er årets alpemenu speciel af flere årsager. Dels er det ret usædvanligt, at der bydes på hele fire etaper i området, særligt fordi der i år er tale om den første af de to bjergkæder. Dels er det ret voldsomt, at 11. og 12. etape er så brutale, at det er et særsyn så tidligt i et løb, hvor spændingen ofte forsøges bevaret hele vejen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis for rytterne er det dog ikke alle fire dage, der er så grusomme. Tværtimod kan man dele de fire etaper i tre kategorier. Der er de stensikre klassementsetaper, som kommer onsdag og torsdag. Der er de etaper, der både kan ende med favoritslag og våbenhvile, og det var en sådan etape, vi så i dag. Og så er der de etaper, der med 99% sikkerhed ender i våbenhvile mellem de bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidstnævnte er der også én af, og det er den etape, der kommer, når løbet genoptages efter hviledagen. Det kan ellers se vældigt skræmmende ud på profilen, at der skal sluttes på et næsten 20 km langt bjerg, men det er kun ved første øjekast. Den sidste stigning er nemlig urimeligt blød og slet ikke egnet til at forskelle i klassementet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi kender den ellers fra tidligere. Den blev jo brugt som afslutning to gange i Dauphiné i 2020, hvor man højst usædvanligt rundede den forkortede coroaudgave af med to etaper med præcis sammen afslutning. Dengang bød etaperne ellers på masse af drama – om lørdagen grundet det store styrt, der kostede Primoz Roglic den sikre samlede sejr, og om søndagen i et herligt vanvid, hvor et svagt FDJ måtte se en isoleret Thibaut Pinot miste sejren til en offensiv og snu Daniel Martinez – men dengang var etaperne helt anderledes. Dels kørte man kun de 7 sidste kilometer, der også er de sværeste, og dels var der forud for målbakken meget mere terræn at gøre godt med.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang er der ikke meget at bruge. Nok skal der over den meget korte distance klatres næsten 3000 højdemeter, men de første stigninger er næsten urimeligt bløde. Målbakken har ganske vist sine stejlere procenter, men det er kortvarigt og slet ikke skræmmende. Da det på sidste etape i 2020 eksploderede, var det sket inden målbakken, og det var derfor udkørte ryttere, der alligevel gjorde nogle forskelle også til sidst. På næstsidste etape kontrollerede Jumbo det imidlertid stramt for forslåede Roglic, og selvom den første del af etapen var meget, meget hårdere end denne med mere end 4500 højdemeter over bare 148,5 km, endte alle favoritterne i præcis samme tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det vil de formentlig også gøre denne gang, medmindre Tadej Pogacar igen med sin sublime spurt kan slå et lille hul til sidst. Det giver simpelthen ikke mening at prøve nogen offensiv. Stigningen er for nem til, at det vil give resultat, og når løbets to måske vigtigste etaper venter onsdag og torsdag, kan jeg, hvis jeg lægger hovedet grundigt i blød, godt finde steder at bruge kræfterne en anelse bedre. Og det er ikke på at forsøge at angribe Pogacar på en stigning, hvor chancen for succes er endnu mindre, end den er for at komme på flyvetur med SAS i disse dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ligner derfor en dag, der for klassementsrytterne blot skal overstås. Selvfølgelig kunne Pogacar formentlig tage 10 bonussekunder og sin tredje etapesejr i en spurt til sidst, men på et hold, der med en svækket Marc Hirschi reelt er 6,5 mand, kan krudtet bruges bedre onsdag og torsdag, også selvom det er en etape, der relativt let kan kontrolleres. For alle andre handler det om, at bonussekunderne forsvinder så langt væk som muligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvfølgelig kan man argumentere for, at Jumbo kunne vinde etapen med Wout van Aert, men det må være slut nu. I går kunne han hente 50 point, men denne gang er der kun 30 til vinderen, og konkurrencen er reelt allerede lukket. I Alperne må det handle om den gule trøje og ikke at forære flere bonussekunder til Pogacar, end de allerede har gjort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der selvfølgelig BikeExchange. Det er en stigning, der ikke ville være helt uden for rækkevidde for Michael Matthews, men selvom jeg ofte bliver overrasket over australierens grænseløse tro på egne klatreevner, vil det være ret vildt, hvis han vil forsøge at vinde på toppen af en 20 km lang stigning. Med ham tør jeg intet at udelukke, men det vil forundre mig meget, hvis vi ser en australsk jagt her. Denne gang vil de heller ikke få nogen hjælp, og deres ret tunge hold vil få meget svært ved at kontrollere etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er nemlig en oplagt mulighed for mange. Derfor er der lagt op til endnu en angrebsfest, som formentlig vil tage lang tid igen. Sådan går det næsten altid, når starten er nem, og det er den igen denne gang. Nok er der intet fladt, men stigningerne er så bløde, at de bedste ikke bare kører væk, som de ville gøre på en hårdere stigning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Før eller siden vil elastikken knække – og det kan godt tage meget lang tid – og derefter vil UAE tage kontrol. Medmindre en Uran-type igen får sneget sig med i gruppen, hvilket er meget usandsynligt, når enhver tidsgevinst formentlig vil koste dobbelt så dyrt på onsdagens regning, eller BikeExchange gør det utrolige både at jagte og få succes med foråret, har jeg meget svært ved at tro, at vi ikke får en rolig etape efterfølgende, hvor UAE giver den snor, der skal til for at forsvare trøjen, mens udbruddet får lov at slås om etapesejren. BikeExchange, Jumbo og UAE kan alle have en interesse i at jagte, men jeg tror, at de er kloge nok til at lade være.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil der ske noget i feltet på sidste stigning? Det tvivler jeg på. Jeg regner med, at UAE vil føre hele vejen op. Måske vil de lægge en smule pres til sidst, som de gjorde i dag, i håb om, at Tadej Pogacar med sin spurt kan stjæle nogle sekunder, men det er ikke sikkert. På toppen skal de nok spurte uanset hvad, og det er muligt, at Pogacar kan gøre en forskel igen, men hvis Jonas Vingegaard sidder i hans hjul som i dag, bør han kunne holde ham. Måske vil der igen være andre, der mister en smule, men det vil være i den absolutte småtingsafdeling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg forventer således en udbrudssejr, men hvem kan så tage en sådan? Spektret er bredere end i dag, for der vil være mange flere, der kan begå sig på denne stigning. Her behøver man i hvert fald ikke at være superklatrer, men lidt opad skal man kunne køre. Den sidste del af stigningen, hvor man er kommet ud af modvinden og over i sidemedvinden er hård nok til, at de bedre klatrere kan gøre en forskel, særligt på de to stejle kilometer, der indledes med 7 km igen. Heller ikke de er dog voldsomt svære, og der er tale om et kort stykke. Man skal i hvert fald have vist punch for at komme væk. Bedste mand kan køre alene, men det er mere sandsynligt, at et par mand skal afgøre det. Det kan blive i en spurt, men på denne form for blød stigning kan det også blive meget taktisk og skabe mulighed for, at en snu rytter kan køre væk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen skal man også bruge lidt held for at ramme udbruddet. Som sagt er starten relativt let, men den er dog trods alt hårdere end i dag. Denne gang vil de stærke folk have en bedre chance, end de havde det i dag, men det er en start, hvor de rene klatrere stadig vil være en smule på udebane.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg prøver at pege på Lennard Kämna<\/b> igen. I dag lykkedes det ham ikke at ramme udbruddet, men han gjorde forsøget. Denne gang vil han utvivlsomt prøve igen, og jeg tror, at han vil være særligt motiveret. Som bekendt vandt han på præcis denne stigning for to år siden, og den slags plejer at motivere til gerne at ville gentage den bedrift. Med Aleksandr Vlasovs trængsler igen i dag er der ingen tvivl om, at han bør have friheden, og vi ved, at feltets nye udbryderkonge har en fantastisk evne til at ramme rigtigt. Denne gang er starten endda så kuperet, at han har en større chance for gevinst i lotteriet, end han havde i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Problemet er, at han ikke er verdens hurtigste. Heldigvis for ham er de sidste par hundrede meter med 7% så stejle, at man kommer lagt på sin fysik, og da han ikke er helt uden spurtstyrke eller punch, vil han have en god chance mod de fleste. Først og fremmest kan han dog køre alene, som han gjorde, da han senest vandt. Det bliver vanskeligere på denne lettere etape, men efter at have set ham i fredags virker det bestemt ikke umuligt. Målbakken minder om den bløde målbakke, hvor han i år vandt i Andalusien, netop ved lidt uventet at sætte alle, og det kan han efter et hårdt løb gøre igen. Ellers må han være lige så snu i det taktiske spil, som han var, da han vandt i Alperne, og med flere veje til sejr, fremragende form og stor motivation tror jeg, at han vinder ved lufthavnen for anden gang på to år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det burde også være en fremragende etape for Dylan Teuns<\/b>. Jeg var lidt overrasket over, at jeg ikke så ham i dagens udbrudsforsøg, men det kan sagtens være, at jeg bare har misset ham. Det står i hvert fald klart, at han har frihed, men det står vel også klart, særligt efter 7. og 8. etape, at han er et stykke fra sit bedste niveau. Det ændrer dog ikke på, at han på både 6. og 7. etape var konkurrencedygtig i meget hårde finaler, og formen er bestemt ikke helt væk. Som han har bevist i både Touren og Vueltaen, er han en mester i at ramme udbruddet, særligt i dette mellemkuperede terræn, og først og fremmest har han sin spurt. Det er ikke mange, der slår ham i en 7%-spurt, og dermed skal han i princippet bare følge med hele vejen til toppen. Det kan til gengæld også blive svært nok, for hans formkurve har vel været lidt aftagende de seneste dage, men etapen er så god for ham, at han havde været min stensikre favorit, hvis han havde haft forårets vanvidsform. Han bør have et niveau, så han kan vinde på en blødere bakke som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er meget i tvivl, om Thibaut Pinot<\/b> vil prøve igen. Det var opløftende at se ham i dag, hvor han klart viste, at formen nærmer sig, men spørgsmålet er, om han heller vil vinde en af de to store alpeetaper. Jeg har en ide om, at han sparer sig til onsdag og torsdag, og det vil være mit gæt. Omvendt skal han der også tage sig af David Gaudu, og så er dette hans måske sidste chance for at vinde i Alperne. Stigningen er ikke ideel, fordi det kan blive svært at køre væk alene på fysikken, men det er bestemt muligt. Derudover bliver han med de ben, han havde i dag, i hvert fald svær at sætte, og så burde han have så meget af sin gamle spurtstyrke tilbage, at han kan gøre det færdigt på den sidste rampe. Det kunne i virkeligheden være den smukkeste revanche at vinde på det sted, hvor han tabte en Dauphiné-sejr, og måske kan det være den ekstra motivation, han skal bruge til at give den et skud. Til gengæld vil han utvivlsomt spare sig, hvis han har bjergtrøjeambitioner, men sådan så det ikke ud i dag, hvor han slet ikke gik efter pointene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er afslutningen for svær for Alberto Bettiol<\/b>? Det er i hvert fald en lang stigning, og er han oppe mod klatrere, kan han komme til kort på de stejlere segmenter nær toppen. Hvis han nærmer sig de klatreben, han havde til OL og i Giroen i 2020, burde det dog være en finale, hvor han kan vinde. Han skal bare følge med, da han er en af de bedste afsluttere på en rampe som denne, og med sin power burde han i det småkuperede terræn have en god chance for at ramme udbruddet. Han synes ikke helt at have Giro-formen, men særligt hans kørsel i går vidner om, at han begynder at nærme sig så meget, at denne etape ikke burde være uden for hans rækkevidde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er vel ingen grund til, at Bob Jungels<\/b> ikke kan vinde igen. Han har en hviledag til at komme sig, og Ag2r har i hvert fald al mulig grund til at vinde så meget som muligt på hjemmebanen i Alperne. Etapen synes endda at være skræddersyet til ham, da han har alle chancer for at ramme udbruddet i det småkuperede terræn, ligesom han elsker denne form for blødere stigninger. Der er hurtigere folk end ham, men han kan bestemt godt afslutte på en bakke som denne. Jeg har svært ved at glemme hans første Tour, hvor han i den tredje uge ramte udbrud i tide og utide, og netop hans motor har altid været hans styrke. Lige nu synes han bare at blive bedre dag for dag, og hvis det fortsætter, bliver han jo ikke lettere at slå, end han var det i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt i samme kategori falder Maximilian Schachmann<\/b>, dog med den tilføjelse, at tyskeren som udgangspunkt er en bedre klatrer. Også for ham er stigningen lidt lang, men procenterne gør det bestemt overskueligt. Faktisk minder stigningen lidt om den, hvor han tog sin Giro-etapesejr for efterhånden mange år siden, for her var der også tale om en lidt blødere sag. Der er ikke mange, der slår ham i en spurt, og det indledende terræn er som skabt til at ramme udbruddet. Han brokkede sig over dårlige ben i fredags, hvor han ofrede sig for Kämna, men selvom det synes klart, at han ikke har sin bedste form, er han bestemt konkurrencedygtig. Det er en udfordring, at han nu er styrtet to dage i træk, men det forlyder heldigvis ikke, at han har slået sig. Til gengæld virkede han lidt opgivende i dag, hvo han heller ikke virkede aktiv i at forsøge at ramme udbruddet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var virkelig opløftende at se Nick Schultz<\/b> i dag. Jeg troede ellers ikke, at han var i form, men i dag sad med favoritterne hele vejen op ad Pas de Morgins. Det betyder, at benene slet ikke er så ringe, og så burde denne stigning lige være ham. Han forbedrede sig på lange stigninger sidste år, hvor han nåede nye højder, og han bliver ikke let at sætte på disse blødere procenter. Han har dyrket sin spurt for lidt, men heldigvis viste han sidste år i Alperne, at han stadig er en hurtig herre, og det gør ham ganske perfekt til en etape, der måske er han største chance for at komme hjem med en sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Får Valentin Madouas<\/b> frihed? Jeg tvivler, men jeg håber. Vi har vel aldrig set den lille franskmand klatre så godt i bjergene, som han gør netop nu, og det gør, at denne finale er perfekt for ham. Normalt ville jeg frygte dens længde, men med de ben, han har de seneste dage, er der ikke mange, der sætter ham på disse procenter. Den lille puncheurspurt til sidst passer ham også som fod i hose, og han plejer at have en vis næse for at ramme udbrud. Desværre er jeg bekymret for hans frihed, for jeg mindes ikke at have set ham i ét eneste angreb endnu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I morges gik jeg med alvorlige overvejelser om at gøre Michael Woods<\/b> til min favorit på denne etape, men det har styrtet ændret på. Det er ellers en etape, der passer ham. Det er klart, at en murspecialist som ham ikke vil være vild med bløde procenter på en lang stigning, men han er omvendt meget svær at sætte på dem, særligt når de stejle stykker kommer i ramper. Denne gang er spurten også så stejl, at han vil kunne slå de fleste, og med en lidt mere kuperet start har han også en bedre chance for med hjælp fra sit hold at ramme udbruddet. Det kræver dog, at han har det godt, og han så noget tilredt ud i dag. I skrivende stund har holdet intet meldt ud – kommer der en melding, opdaterer jeg optakten mandag – men da han faktisk sad med feltet relativt længe efterfølgende, og det alene så overfladisk ud, har jeg et håb om, at han er frisk nok til at gå efter sejren. Finalen er også så blød, at han ikke skal være på 100% for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Inden i dag var jeg stadig lidt usikker på, hvor formstærk Patrick Konrad<\/b> er. I dag så vi, at han stadig ikke har fundet sit niveau, som han på intet tidspunkt har gjort i år. Det må nok lægge en dæmper på forventningerne forud for denne etape, men vi har set, at Bora angriber med alle deres klatrere. Derfor vil han formentlig prøve igen, og da denne stigning er blødere, burde han trods sin form have en chance for at gøre sig gældende. Hurtig må han stadig formodes at være, selvom vi sjældent ser det, og ellers kan han meget vel være del af et Bora-overtal, hvor der kan angribes på skift i en taktisk finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag fik vi vel bekræftet, at Pierre Latour<\/b> ikke er helt oppe at ringe efter sin skadespause. Han er dog bestemt konkurrencedygtig, og logikken siger vel, at formen er i fremgang. På den anden side plejer han at falde ret kraftigt i niveau gennem en grand tour, og derfor kan det gå begge veje. Han har i år haft det ganske svært på lange stigninger, som han havde det i dag, men på disse procenter burde han have en god chance. Han er ikke helt så hurtig som tidligere, men i denne spurt burde han have en god chance, og vi ved, at han har et hold til at forsøge at hjælpe sig med at ramme udbruddet, som Edvald Boasson Hagen gjorde det i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen er måske også den, der giver den største chance for sejr til Andreas Kron<\/b>. Den lille dansker viste sin storform med gårsdagens vilde resultat, og i dag forsøgte han igen og igen. Han har desværre haft lidt svært ved at ramme udbruddene, både her og i Vueltaen, men morgendagens terræn giver ham en bedre chance. Jeg er bekymret for, om stigningen bliver for lang, for lange stigninger var senest en svaghed i Schweiz. Procenterne bør dog gøre det muligt at følge med mere klatrestærke folk, og som vi så i går, er det ikke mange, der slår ham, hvis de skal spurte på den sidste lille rampe, selvom den denne gang er så stejl, at han vil kunne slås af friskere ryttere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan Michael Matthews<\/b> være med? Jeg håber, at han rammer udbruddet, for jeg vil meget gerne se ham på så lang en stigning. Han har aldrig kunnet være med i bjergene, hvor stigningerne er for lange, men skal han nogensinde være med på en lang stigning, skal det være denne. Jeg har svært ved at glemme, at han overspurtede Tim Wellens og Cadel Evans på den regnvåde Montecassino-stigning i Giroen i 2014, og det giver mig håb. Procenterne var som disse, men dengang var den trods alt kun 9 km lang. Mit gæt er, at 20 km er for voldsomt, men med den form, han har vist hidtil, synes det ikke helt umuligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dette løb fortsætter Simon Geschke<\/b> sin genfødsel fra Romandiet, og han imponerede stort igen i dag. Nu har han så fået fingrene i bjergtrøjen, og den vil være hans primære mål. Det betyder også, at han formentlig helst vil spare sig til de næste etaper, hvor de helt store point er på spil, men hvis Jungels eller Pinot går i udbrud, er han nødt til også at være der. Det betyder så desværre også, at han vil skulle slå mindst én af dem for faktisk at vinde etapen, og det har jeg lidt svært ved at se. I de senere år har de i hvert fald vist større spurtstyrke end ham, men vi skal ikke glemme, at han engang var så hurtig, at han vandt en regulær stigende massespurt i Criterium International. Har han bare lidt af den fart tilbage, kan han også vinde her – og så endda i bjergtrøjen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er bestemt heller ikke en ringe etape for Matteo Jorgenson<\/b>. Amerikaneren var sat lidt tilbage af sit styrt, men de seneste dage har han siddet fint med. I dag forsøgte han endda at gå i udbrud, og da Carlos Verona jo gjorde det samme, ved vi, at han har frihed. Han har bestemt sine begrænsninger i bjergene, og jeg vil frygte, at de bedste kan køre fra ham, men det burde være en stigning, hvor han kan overleve. Med sin gode spurt burde han stå stærkt til sidst, men hans form er til gengæld stadig lidt svær at blive klog på.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er bestemt ikke den ideelle afslutning for Michael Storer<\/b>, og derfor vil jeg også tro, at han holdes i ro for at spare sig til de kommende etaper, som han gjorde det i dag, hvor jeg i hvert fald ikke bemærkede, at han forsøgte sig. Hvis han alligevel giver den et skud, vil han dog have en chance. Han synes at klatre ganske fremragende lige nu, men han lider under det problem, at han ikke er spurtstærk. Derfor skal han alene væk, enten via sin fysik eller i det taktiske spil. Ingen af delene virker helt umulige, da han er ganske velkørende, men det er heller ikke videre sandsynligt. Netop derfor vil det nok være klogest at lade ham spare sig og placere ham ved siden af Gaudu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag fik vi udstillet, at Warren Barguil<\/b> er en skygge af sig selv, som han har været det gennem hele sæsonen. Han er dog fortsat i fremgang, som han plejer at være det igennem grand tours, og man kan håbe, at han tirsdag har fundet yderligere nogle procent. Denne gang er stigningen også så blød, at han burde have en bedre chance for at gøre sig gældende, enten i kraft af det taktiske spil eller i kraft af sin spurt, som i år til gengæld har fungeret godt, ikke mindst da han vandt GP Indurain. Og han er endda en bedre puncheur end sprinter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er måske også den etape, der passer Bauke Mollema<\/b> bedst, men hollænderen er desværre lidt småsyg. Han har også klaget over dårlige ben de seneste dage, og vi må derfor se, hvordan han har det tirsdag. Han var dog ikke mere opgivende i går, end at han stadig drømte om at ramme udbruddet i dag, og han sad jo slet heller ikke i nærheden af gruppettoen. Han er i hvert fald ikke akut indlæggelseskrævende, og der burde være en chance for, at han kommer sig. Til gengæld ved vi også, at han er langt fra fordums styrke og havde en svær Giro. Til gengæld så vi også, at han sidste år trods sin svaghed i bjergene vandt en etape i denne slags terræn. Med sin gode puncheurspurt står han slet ikke så ringe, hvis altså han er ved at være rask.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad så med Stefan Küng<\/b>? Jeg kan ikke forestille mig, at FDJ lader ham bruge kræfter på at ramme udbruddet, men skulle de alligevel give ham friheden, bliver det et meget sjovt eksperiment. Vi så, hvor sublimt han klatrede i Schweiz, og selvom det på så langt et bjerg meget vil handle om overlevelse, vil han med sin enorme power i det taktiske spil kunne gøre forskellen på de bløde stykker. Får han først hullet, vil han ikke blive helt let at hente, men til gengæld skal han som altid alene hjem for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Min optimisme er ikke stor for Matej Mohoric<\/b>. Det er bestemt en stigning, der burde være inden for rækkevidde, spurten kan han også køre, og han burde være god i det taktiske spil. Der er imidlertid mere og mere, der tyder på, at formen er væk, for vi har slet ikke set ham angribe, ligesom han ofte er blevet sat tidligt. Han kom dog så godt til mål i fredags, at der må være en eller anden form et eller andet sted, og en klasserytter som Mohoric vil jeg ikke udelukke, før det står 100% klart, at han er formsvag. Det endegyldige bevis mangler, men han skal til gengæld også være lidt halvskarp for at vinde på så lang en stigning som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Benjamin Thomas<\/b>. Inden løbet havde jeg aldrig drømt om ham til denne etape, men han har virkelig imponeret mig, særligt i går. Med Guillaume Martin ude af løbet burde han have af frihed, og han burde være skabt til at ramme udbruddet i den småkuperede indledning. Kommer han først afsted, skal han blive interessant at følge. Stigningen er efter al logik for lang, men på disse procenter burde han kunne være med. Han er også ganske hurtig, og dermed vil han ikke være helt uden chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kunne også pege på Mattia Cattaneo<\/b>, der var meget aktiv igen i dag, men det skal virkelig flaske sig, hvis han skal gøre det færdigt. Det samme gælder for Jakob Fuglsang<\/b>, der desværre også synes at være i tilbagegang gennem en grand tour, som man kunne frygte. Bedre chance har Luis Leon Sanchez<\/b>, der i dag endelig fik sin frihed og er ganske velkørende samt spurtstærk, men han synes så løst af sin hjælperrolle, at jeg tvivler på, at han får frihed to dage i træk. Det kunne også være en chance for Magnus Cort<\/b>, men den bør blive lidt for lang, hvis han angribes af klatrere, som det også gælder for Quinn Simmons. <\/b>Denne gang regner jeg heller ikke med, at der bliver sendt forposter afsted, og det bør udelukke, at Wout van Aert<\/b> ved et tilfælde havner i udbrud, som han gjorde det i dag, hvor han mandsopdækkede Brandon McNulty. Jeg var lidt fristet af at nævne Mathieu Burgaudeau<\/b>, der i går viste, at han er kommet stærkt tilbage efter sit styrt, men den bør vel være for lang for ham. Det samme gælder for Georg Zimmermann<\/b>, der ellers også var ganske god i går, og jeg har svært ved at tro, at FDJ giver plads til formstærke Kevin Geniets<\/b>. Nu er Rigoberto Uran <\/b>ude af klassementet, men da styrtet efterlod ham for svækket i dag, tvivler jeg på, at han allerede skal afsted igen. Man skal aldrig helt udelukke, at Mathieu van der Poel<\/b> pludselig finder sig selv, men der synes langt igen, og Tim Wellens, Felix Grossschartner, Fabio Felline, Andrea Bagioli, Victor Lafay <\/b>lottokuponen Giulio Ciccone<\/b>, Ion Izagirre, Joe Dombrowski<\/b> og nok også Mikkel Honoré<\/b> synes at mangle lidt for meget form, og efter i dag kan jeg heller ikke se Franck Bonnamour<\/b> gøre det færdigt, selvom finalen passer ham. Toms Skujins<\/b> er blevet syg, og efter dagens kollaps skal Alexis Vuillermoz<\/b> vel næppe teste sin fysik unødigt. Tony Gallopin<\/b> er velkørende, men jeg har svært ved at se ham vinde i dette selskab, og mens Mikael Cherel, Andrea Zeits, Simone Velasco, Sebastian Schönberger, Jan Tratnik, Gorka Izagirre, Simon Clarke, Hugo Houle, Maxime Bouet, Chris Hamilton, Martijn Tusveld <\/b>og Andreas Leknessund <\/b>alle er gode kandidater til at komme afsted, ser jeg dem som usandsynlige vindere. Ben O’Connor<\/b> er forslået, og Pierre Rolland<\/b> lignede i dag en syg mand. Endelig regner jeg med Aurelien Paret-Peintre<\/b> og Alexey Lutsenko<\/b> kører etapen som klassementsryttere, mens det ikke rigtigt er den ideelle stigning for Carlos Verona<\/b>, der ellers endelig viste lidt form i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skulle det på en eller anden måde blive samlet, vil jeg forvente, at UAE trykker til i finalen. De er så stærke, at det vil være umuligt at slippe væk, og det bør ende i en spurt. Her bliver det svært at slå Tadej Pogacar<\/b>, der vil være den store favorit. Truslen er Wout van Aert<\/b>, der kan være med på denne form for stigning, men han har i år haft det svært på længere stigninger, og i dag sagde han, at hans ben var ubrugelige. Derfor kan han få det for svært. En anden trussel er Tom Pidcock<\/b>, der virker mere og mere træt, men burde kunne køre en spurt her, samt Primoz Roglic<\/b>, hvis han ikke er så forslået, som han så ud i dag. Den sidste reelle trussel er Michael Matthews<\/b>, men som sagt vil stigningen formentlig være for lang, selvom formen er god. Denne gang er den sidste rampe også så stejl, at David Gaudu<\/b> bør være med meget langt fremme, som det også gælder for Aleksandr Vlasov<\/b>, hvis en hviledag har hjulpet ryggen, og Romain Bardet<\/b>, der dog har haft det svært i spurterne i år. Afslutningen er også stejl nok til, at Michael Woods<\/b> kan være med, men det kræver, at han er frisk, og det burde også være en dag, hvor Dylan Teuns<\/b> kan hænge på hele vejen. Det er også muligt, at Andreas Kron, Nick Schultz, Pierre Latour, Bauke Mollema, Maximilian Schachmann, Bob Jungels<\/b> og Alberto Bettiol<\/b> vil have en chance for at hænge på hele vejen, men det er tvivlsomt, når UAE lægger trykket. For Jonas Vingegaard<\/b> vil det handle om at sidde i Pogacars hjul, og han kan derfor godt ende som nr. 2, men han vil ikke kunne vinde, og også Geraint Thomas, Nairo Quintana, Enric Mas, Damiano Caruso<\/b> og Adam Yates<\/b> må forventes at ende langt fremme, dog uden at vinde.<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 21:31","date_unformatted":"2022-07-10 21:31:45","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"330497","title":"Analyse af 9. etape","text":"
Forud for årets Tour var der megen snak om, hvordan nøglen til at slå Tadej Pogacar kunne være brugen af overtallet. Det hører nemlig til sjældenhederne, at den næst- og tredjestørste favorit i en grand tour kører på samme hold, og hvis det nogensinde skulle lade sig gøre at udnytte den form for overhånd i et langt etapeløb, hvor de store tidsforskelle gør det meget vanskeligere end i kortere løb, måtte det næsten være i år. Jonas Vingegaard har da heller ikke langt skjul på, at netop det forhold, at han og Primoz Roglic havde hinanden, måske var nøglen til at knække en potentielt stærkere ryttere, og den samme tilgang har et Ineos-mandskab, der igen i år stillede til start med ikke færre end tre kaptajner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Strategien er bare ikke så let at praktisere endda. Dels er der det forhold, at de større forskelle i et langt løb gør, at det ofte relativt tidligt bliver tydeligt, hvem der er stærkest, og så bliver den ene af de flere trusler let elimineret. Derudover skal man finde det rette sted at isolere overmagten. Sker det på et af de sværeste bjerge, er det nemlig ofte fysik mere end taktik, der er afgørende, og her vil en overlegen rytter ofte kunne redde sig ud af en taktisk kattepine ved brug af den velkendte opskrift, at det bedste forsvar er et angreb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor har årets rute måske heller ikke været helt ideel til at udnytte overtallet. I hvert fald er bjergmenuen usædvanligt hård med hele fire svage bjergafslutninger, og det er jo netop i den slags finaler, at fysikken ofte vinder over taktikken. Heldigvis er de to svære pyrenæeretaper designet således, at det lader sig gøre at angribe allerede inden sidste bjerg, hvis man er risikovillig nok, men til den tid kan de to sværeste alpeetaper, der slet og ret er brutale, jo have skabt så store forskelle, at Pogacar måske reelt kun behøver at bekymre sig om én mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var det måske en god ide at udnytte overtallet allerede inden de alvorligste alpeprøvelser, og skulle det ske, skulle det være på dagens første af de fire dage i den første af de to bjergkæder, der dominerer Touren. Faktisk var den designet glimrende til formålet, for her havde man med inklusionen af Pas de Morgins efterfulgt af en let finale, skabt en afslutning, hvor fysikken kunne blive mindre væsentlig end taktikken. Kunne Pogacar isoleres inden de sidste 14 lette kilometer, ville han være langt mere sårbar, end man normalt ville forvente at se ham i en brutal bjergfinale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For at strategien skulle lykkes, ville det imidlertid kræve, at den nedre og svære del af finalebjerget var vanskeligt nok til at isolere sloveneren. Hvis ikke det var tilfældet, kunne det hele jo være helt ligegyldigt, for hvis Pogacar fik en mand eller to med sig til toppen, ville finalen være så enkel at kontrollere, at enhver offensiv ville være det rene spild af kræfter. Da en grand tour som bekendt vindes via holdbarhed og restitution, skal man vælge sine kampe med omhu, og derfor stod Jumbo og Ineos i et dilemma. Skulle de forsøge den store offensiv i en finale, der i hvert fald var på grænsen til at være for let til, at et forsøg gav mening? Eller skulle man spare på kræfterne til de to dage i Alperne, hvor det reelle slag skal slås?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Da Jumbo-ledelsen vejede for og imod, faldt valget på den defensive tilgang. De cykelfans, der drømte om en storslået finale og endnu et medrivende opgør, blev efterladt slemt skuffede, men det kan ikke komme som nogen overraskelse overhovedet. Pas de Morgins havde måske nok en vanskelig nedre del, men noget Monte Zoncolan er den bestemt ikke, og med generel modvind blev det ikke just lettere at gøre forskelle. Lægger man dertil, at den genrejste George Bennett og den i år så flyvende Rafal Majka jo ikke just så svage ud i Vogeserne, lignede det en svær mission at få Pogacar til at være så alene, som han skulle, hvis ikke en offensiv skulle ende som skønne spildte kræfter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Om det valg var det rette, ved vi ikke endnu. Det finder vi først ud af, når vi er i Paris. Til den tid kan det sagtens vise sig at have været en forspildt mulig, måske særligt for at give Roglic mulighed for at genvinde lidt af det tabte. Det vil nemlig være ham en isolere Pogacar ville lade køre, og etapen var for let til, at det nogensinde kunne blive en dag, hvor Vingegaard ville vinde tid på sin slovenske rival. Skulle der bruges kræfter, skulle det altså tjene det formål at trætte Pogacar samt måske at genvinde tabt terræn med sloveneren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det lys vidner det vel om en vis tro på Vingegaard, at passiviteten blev foretrukket. Han havde som sagt personligt ikke meget at vinde på denne lidt bløde etape, men til gengæld stod det lysende klart efter holdets kommentarer i fredags, at udviklingen på La Planche des Belles Filles, hvor Vingegaard kørte lige på med Pogacar på en etape, der rimede perfekt på det slovenske uhyre, at der i den hollandske lejr har spredt sig – en som bekendt i mine øjne helt berettiget – tro på, at Vingegaard kan vinde løbet, ikke via taktik, men fordi han slet og ret er stærkeste mand. Og hvis det er opskriften, er der jo ingen grund til at brænde kræfter af på en dag, hvor det formentlig ville ende som det rene spild. Samtidig var det en anelse bekymrende at se, hvordan Roglic rullede over stregen bagerst i en puncheurspurt, hvor han burde have kørt lige op med Pogacar, og da det kan indikere, at rygsmerterne fortsat er store, var det måske ikke netop i dag, at man skulle forsøge at genvinde tid med Roglic. Det havde alligevel næppe været muligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det var formentlig en velgennemtænkt beslutning, at man lod alpeetape være alpeetape og erklære en våbenhvile, der først vil blive brudt på onsdag. Går det, som det gjorde i 2021, er det jo netop holdbarheden, der skal vinde løbet for Vingegaard, og så skal første uge jo egentlig bare overstås. Alligevel må etapen have styrket selvtilliden endnu mere. Nu fik vi desværre aldrig billeder af feltets opkørsel af den sidste målbakke, og i skrivende stund har jeg ikke hørt, hvad der foregik, men noget tyder på, at UAE til slut har lagt et pres i et forsøg via Pogacars punch alligevel at vinde et par sekunder. Det to minutter store forspring, udbruddet havde, var nemlig pludselig mere end halveret, og da vi endelig så feltet, kom Pogacar blæsende med så voldsom en kraft, at han næsten havde fået del i bonussekunderne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han var imidlertid ikke alene. Vingegaard gav igen et signal om, at hans chancer for at vinde denne Tour er overordentlig gode, for normalt ville man forvente, at han havde svært ved at følge Pogacars vilde antrit i denne form for finale. Danskeren var imidlertid den eneste, der kunne holde stand mod sloveneren, og det kan kun give endnu mere næring til ideen om, at det lige nu er en dansk og ikke en slovensk sejr, der er det mest sandsynlige.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For kollektivet endte det også som en god dag. Der var selvfølgelig Roglics lille svaghedstegn i finalen, men man må trods alt formode, at tiden også læger sår, selvom de sidder på slovenske monstre og ikke almindelige mennesker. Til gengæld kan holdet glæde sig over, at de i den grad dokumenterede den kollektive styrke, da der hele vejen op ad Pas de Morgins var ikke færre end tre hjælpere hos kaptajnerne. Sepp Kuss og Steven Kruijswijk skulle naturligvis være der, men at Tiesj Benoot kunne sidde med hele vejen, var en understregning af mandskabets enorme styrke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De fik også slidt gevaldigt på UAE, og det kan de takke Rigoberto Uran for. Arabernes mål måtte nemlig være at komme så let igennem denne etape som muligt. Nok kunne Pogacar i denne form for afslutning vinde 10 bonussekunder, men han risikerede også at komme i penibel situation, hvis han blev isoleret til sidst. Derudover skal det bare syv mand store hold, der grundet Marc Hirschis formkrise reelt kun er seks, også spare på kræfterne, hvor de kan, og derfor var det naturligt, at også de kørte etapen defensivt, indtil de gav den et skud til allersidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Gratis blev det imidlertid ikke. Rigoberto Uran er ganske vist faldet gevaldigt af på den, og derfor kunne man sagtens give ham nogle minutter uden den helt store frygt – og det blev jo kun bekræftet i finalen – men det er trods alt ikke en mand, man giver ti minutter. Derudover peger mere og mere i retning af, at Pogacar ikke har tænkt sig at låne trøjen ud, og med den form for ærgerrighed skulle der altså jagtes hårdt hele dagen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ikke gratis, men Pogacar kan alligevel være fint tilfreds. Det undervejs så sårbare arabiske hold viste nemlig tårnhøj klasse. Nok er Hirschi helt fra den, men som en Fugl Føniks rejste ellers formsvage Marc Soler sig, da man manglede ham mest. George Bennett fortsatte tillige det pludselige comeback, han indledte i fredags, og Rafal Majka er stadig den garanti, han har været gennem det meste af året. Da også Mikkel Bjerg imponerede stort i den indledende fase, behøver Pogacar ikke umiddelbart at blive isoleret halvvejs oppe ad dagens første bjerg.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Undervejs så det ellers ud til, at der var lagt i kakkelovnen. Ineos viste fra start, at de partout ville have n forpost ud foran, og den mission lykkedes med altid solide Jonathan Castroviejo. Til gengæld var Jumbo helt passive, og allerede der kunne man have luret, at de havde solgt etapen for en våbenhvile fra start.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I hvert fald lige indtil UAE jokkede i spinaten. Formentlig ville han bare lægge en dæmper på angrebene, da udbruddet egentlig var kørt, men pludselig havnede Brandon McNulty i en forfølgergruppe. Det opdagede Wout van Aert, som ellers havde været helt passiv, og da Jumbo ikke ville acceptere, at deres værste rivaler havde en mand foran, måtte belgieren reagere prompte. Pludselig havnede superstjernes således i et udbrud, der helt åbenlyst ikke var en del af morgenens dagsorden, men det gav jo pludselig muligheden for, at både Jumbo og Ineos alligevel kunne åbne løbet på Pas de Morgins, hvis de ville.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ville de imidlertid ikke. Van Aerts rolle som forpost var kun en sikkerhedsgaranti, når nu UAE havde sendt McNulty i front, og Ineos havde ikke meget at gøre, selvom de havde fået sendt en mand i front. Om også Castroviejo bare var en sikkerhedsgaranti, ved vi ikke, for briterne havde aldrig mulighed for at lægge noget pres. Når man har fire mand at beskytte, og tre af de fire øvrige er relativt tunge, kan det ikke komme som en overraskelse, at de fire kaptajner lynhurtigt var alene, og da ingen andre hold havde hverken styrken eller nogen væsentlig interesse i at prøve noget på en etape så let som denne, blev forposternes lod enten som en vist lidt træt Van Aert og McNulty at falde tilbage eller som Castoviejo at gribe en sjælden chance for at få lidt personlig succes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel endte etapen med at give nogle svar. På en ”let” etape som denne er det altid mere sandsynligt, at man får svar ved bag- end ved fordøren, og sådan var det også denne gang. Vi fik i hvert fald ryddet lidt ud i Ineos-kaptajnerne, da det lidt overraskende var Daniel Martinez, der som den første kan streges fra listen. I lyset af det, vi så i Tour de Suisse og begyndelsen af denne Tour, er det ikke en overraskelse, men efter hans forår er det uventet at se, hvilken sommer han har haft. Samtidig gør det, at det lige nu ser meget svært ud for Ineos at vinde løbet, for hverken Geraint Thomas, Adam Yates eller Tom Pidcock fremstår for mig som reelle vinderkandidater – slet ikke Pidcock, som igen i dag lignede en mand, hvis tid som top 10-rytter har en snarlig udløbsdato.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det andet store svag kom fra Aleksandr Vlasov. I går havde man ellers lige fået en tro på, at ryggen ikke gjorde så ondt endda, og han udsendte da også selv optimistiske toner. De blev imidlertid hurtigt gjort til skamme, og dermed står det nu klart, at de to ryttere, Martinez og Vlasov, der sammen med Enric Mas lignede førsteudfordrerne til Jumbo og UAE, kan streges fra listen. Det virker i hvert fald usandsynligt, at russeren pludselig rejser sig markant, for det er svært ikke også at sidde med den tanke, at han jo i forvejen er kendt for manglende stabilitet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvfølgelig smed Louis Meintjes de sekunder, han altid gør i eksplosive finaler, selvom han åbenlyst er ganske velkørende, og selvfølgelig viste Alexey Lutsenko og Neilson Powless igen i dag, at de ikke kommer til at spille en rolle i top 10, men de kan ikke betegnes som reelle tabere. Det kan derimod Uram, hvis store offensiv sendte ham helt ud af klassementet. Det lignede i fredags eller en mulig lille genfødsel og måske en top 10, men allerede i går viste han mere af det skuffende niveau, han har vist gennem hele året. Meget kan skyldes gårsdagens styrt, men en forslået rytter ville vel ikke gå i udbrud? Nej, snarere så vi nok igen bare, hvad vi har set hele året, nemlig at den bedste Uran hører fortiden til og i virkeligheden har gjort det i en rum tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For andre var det mere opløftende. Noget kunne i hvert fald tyde på, at Damiano Carusos dieselmotor efter en skidt start er ved at komme i gang. Det var også opløftende, at Nairo Quintana, der ellers plejer at smelte sammen, når først det første svaghedstegn har vist sig, kom fint igen i finalen, ligesom Enric Mas fortsætter med at virke uhyre overbevisende ved at holde sig så fint til i en eksplosiv spurt, hvor man ville forvente at se ham bag Romain Bardet og ikke mindst David Gaudu, der i dag vel gav de første lidt bekymrende signaler i en afslutning, der burde passe ham. Nu er han heldigvis kendt for at være en anelse svingende, og derfor skal man næppe passe på med at overfortolke, at han for anden dag i træk ikke viste det overskud, han gjorde i fredags og ikke mindst i torsdags.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alle disse konklusioner skal man dog i det hele taget være forsigtig med. Der blev kun kørt cykelløb på den sidste bakke, og det er noget helt, helt andet end det, der venter onsdag og torsdag, hvor vi bliver så uendelig meget klogere. Det er da heller ikke klassementskampen, der vil stå tilbage, når vi om 10 år ser tilbage på denne etape. Nej, det vil være den fantastiske duel mellem to comebackhungrende stjerner, vi var vidner til.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var virkelig en svær finale at se, for man kunne umuligt placere sin sympati. Både Bob Jungels og Thibaut Pinot har nemlig haft deres enorme modgang de seneste år, og skulle man lave en liste over ryttere, der mest havde fortjent en etapesejr i år, ville de begge stå meget højt på listen. Derfor ville det være hjerteskærende, uanset hvem der endte som taberen, og det ville være så velfortjent, uanset hvem der ville ende øverst på podiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I sidste ende blev det Jungels, der fuldendte det comeback, han indledte for præcis et år siden, da han i sidste øjeblik meldte afbud til Touren, fordi han endelig havde fundet svaret på sine mange trængsler, der havde forvandlet ham fra monumentvinder til fast mand i alverdens gruppettoer igennem en ganske lang periode. En forsnævret arterie har imidlertid før sendt folk permanent til tælling – bare se på, hvordan det er gået med Fabio Aru og Sam Oomen – og derfor var der ingen garanti for succes, da Jungels sidste år blev opereret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Tidligere i år så det endda ud til, at han kunne ende som den nye Aru. Det var svært at se meget comeback i det forår, han havde haft, men da han stillede til start i Tour de Suisse, var der pludselig hul igennem. Siden da er han nærmest bare blevet bedre og bedre pedaltråd for pedaltråd, indtil det hele kulminerede med en sejr, der for bare to måneder siden lignede et fatamorgana. Den blev endda opnået med et mageløst soloridt, der gav mindelser om den Jungels, der på samme facon vandt både Liege og Kuurne, og det tyder således på, at vi igen skal regne luxembourgeren som den klasserytter, han engang var. En Tour-etapesejr havde han jo end ikke opnået i sin storhedstid, men nu mangler han pludselig bare at vinde i Vueltaen, inden han har pladen fuld.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Fuld plade har Pinot allerede, og han har endda vundet ikke færre end tre gange i Touren, endda på både Alpe d’Huez og Tourmalet. Derfor burde dagens nederlag ikke have været alt for hjerteskærende, men det var det alligevel. Det er trods alt ikke mange, der måske mister en Tour-sejr, fordi man pludselig får et ellers uskyldigt trælår, og det er ikke mange, der efter et ellers uskyldigt styrt må lide af karrieretruende rygproblemer i mere end ét år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis er Pinot på vej tilbage. Det har vi set med hans sejre i Alperne og Schweiz tidligere i år og med det fine niveau, han havde i Romandiet og Tirreno. I dag kom han vel bare lidt for sent i gang, da han forsøgte præcis samme opskrift som ved sejren i Schweiz, nemlig at vente, vente og vente for til slut at åbne for gassen. Den taktik lykkedes, da han fangede Ion Izagirre i Schweiz, men Jungels var for stærk en modstander. De sidste 14 km rimede mere på kraftfuld luxembourger end fransk klatrer, og Pinot skulle derfor nok have udnyttet mere af den stejle stigning til at levere sit comeback. Heldigvis fik han vist, at formen er i fremgang, og den forløsende etapesejr synes at kunne anes forude, hvis fremgangen fortsætter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kræver dog, at favoritterne giver ham lov og lader flere etaper blive vundet af udbrud. I dag var der ingen af dem, der havde nogen væsentlig grund til at jagte etapesejren, og Jumbo valgte også at afblæse det forsøg på at isolere Pogacar, som måske kunne have været iværksat. Om det var en fejl, at overtallet ikke blev brugt på et tidspunkt, hvor det stadig udgør en reel trussel, og hvor finalen i hvert fald gav en mulighed for måske at lade taktik vinde over fysik, ved vi ikke endnu, men baseret på det, vi så fra et UAE-hold, der ikke just var til at ryste, Primoz Roglic, der virkede hæmmet af sin ryg, og Jonas Vingegaard, der igen i dag lignede en mand, der kan vinde løbet i en direkte duel med sin rival, var det nok meget klogt, at man lod 9. etape blive løbets første reelle våbenhvile fremfor at se det som en forspildt mulighed.<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 19:00","date_unformatted":"2022-07-10 19:00:28","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"6309348590112","video_caption":"Se h\u00f8jdepunkterne af 9. etape af Tour de France"},{"id":"330393","title":"Vejret","text":"
Alle, der frygter varme, vil grue for den uge, der venter. Det bliver nemlig en hed affære, men det er først senere på ugen, at varmen for alvor melder sig. Tirsdag vil temperaturen være 26 grader både ved starten og i målbyen Megève, der ligger 7 km fra målet ved lufthavnen. Der vil kun være få skyer, og en let vind (9-11 km\/t) fra nordvest. Det giver mod- og sidemodvind over de første ca. 40 km og derefter med- og sidemedvind hele vejen frem til bunden af målbjerget. Her vil der være sidemodvind på den første del og derefter sidevind, indtil man får sidemedvind over de sidste 5 km.<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 16:04","date_unformatted":"2022-07-10 16:04:04","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"330392","title":"Ruten","text":"
Ofte er den første af de to store bjergkæder en relativt blød sag, men det er bestemt ikke tilfældet i år, hvor der er hele fire alpeetaper på menuen. Det er dog kun de to sidste, der er brutale, for rytterne får efter hviledagen chancen for at varme klatrebenene lidt op på en lidt blødere bjergetape. På løbets anden tirsdag bydes der nemlig på en kort etape med relativt lette stigninger, og selvom det ser faretruende ud med en afslutning kort efter et næsten 20 km langt bjerg, betyder bløde procenter, at det burde være en stensikker udbrudsetape, mens favoritterne holder krudtet tørt frem mod onsdagens og torsdagens nøgleetaper.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på bare 148,1 km er der tale om en meget kort etape, som fører feltet fra Morzine les Portes du Soleil til Megève. Man lægger blødt ud ved at køre ad en lige og let faldende vej mod først nordvest og siden øst, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 4-stigningen Cote de Chevenoz (2,2 km, 2,9%), der er en meget let stigning med top efter 24,1 km. Efter toppen fortsætter det med at stige, inden det går videre mod nordvest ad en lidt småkringlet nedkørsel, som leder ned til Thonon-les-Bains ved bredden af Leman-søen, som nås efter 42,8 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her vender man med det samme rundt for at køre ind i terrænet igen. Der følger således et langt, let stigende stykke, hvor man kører mod først sydøst og siden sydvest, inden det går mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Col de Jambaz (6,7 km, 3,8%), der er endnu en meget let stigning uden stejle procenter. Toppen rundes efter 69,2 km, hvorefter en lige og let nedkørsel leder mod sydvest, hvorefter det falder let mod sydøst ned til udkanten af byen Cluses. Her drejer man mod øst for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote de Chatillon-sur-Cluses (4,5 km, 3,9%), der som de forrige er let uden stejle procenter og har top efter 97,3 km. En lidt kringlet nedkørsel leder nu mod syd ned til centrum af Cluses.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herefter bliver det let. Nu kører man nemlig ad en kun ganske, ganske let stigende og lige dalvej mod sydøst, syd og igen sydøst ned til byen Marlioz, hvor dagens spurt kommer efter 123,8 km for enden af en lang, lige vej, hvis sidste kilometer er let stigende med knap en procent. Umiddelbart herefter indledes finalen, når man drejer mod sydvest væk fra dalen for at køre op ad kategori 2-stigningen Montée de l’alitport de Megève (19,2 km, 4,1%). Der er tale om ganske let sag, der undervejs kun har fem kilometer med stigningsprocenter over 6 og aldrig over 7. De to af dem kommer efter 14 km, hvor det stiger med 6-7%, inden det atter flader frem mod den sidste kilometer, der stiger med 6,2%. Toppen rundes efter 145,9 km, hvorfra der resterer 2,2 km, der i starten stiger med 3-5%, inden de sidste 400 m stiger med 7,1%. Der er et sidste hårnålesving med 3 km igen, men derefter går det ad en lige og 7 m bred vej, der kun bugter sig let, indtil man med 580 m igen får målstregen i syne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2733 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Samme mål i Megève var i 2020 mål for to etaper i Dauphiné, men dengang kørt man kun de sidste ca. 7 km fra selve byen Megève og op til lufthavnen. Om lørdagen kørte Lennard Kämna alene hjem til en solosejr fra et udbrud foran David de la Cruz og Julian Alaphilippe på en dag, der mest huskes for det store styrt med bl.a. Primoz Roglic, Emanuel Buchmann og Steven Kruijswijk, og om søndagen endte sidste etape i et sandt festfyrværkeri, hvor FDJ ikke kunne kontrollere for den førende Thibaut Pinot, og hvor Sepp Kuss kørte alene hjem til sejr foran Daniel Martinez, der tog den samlede sejr i sidste øjeblik, og Tadej Pogacar. Forinden har Megève to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var på den stærkt kuperede sidste enkeltstart i Touren i 2016, hvor Chris Froome konsoliderede sin føring ved at sejre foran Tom Dumoulin og en overraskende velkørende Fabio Aru. Derudover var det på Dauphiné-prologen i 2004, hvor Iban Mayo højst overraskende sejrede for Tyler Hamilton og Lance Armstrong.<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 16:03","date_unformatted":"2022-07-10 16:03:57","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"330390","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tour de France (10. etape). Dagens løb køres fra Morzine til Meg\u00e8ve over 148.1 kilometer. Vi starter kl. 13.40.<\/p>","date":"10\/7-2022 kl. 16:03","date_unformatted":"2022-07-10 16:03:47","km_driven":"148,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}Løb/etapen starter:12-07-2022 kl. 13:40Rytterne forventes i mål:12-07-2022 kl. 17:08Liveopdateringen starter:12-07-2022 kl. 13:40