I kan læse min optakt<\/a>.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:26","date_unformatted":"2023-04-27 16:26:41","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354947","title":"45 km til m\u00e5l - 117,7 km k\u00f8rt","text":"Bernard vinder også denne bjergspurt, mens et stort felt runder toppen. Foreløbig er det ikke helt uventet gået ganske roligt.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:25","date_unformatted":"2023-04-27 16:25:36","km_driven":"118,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354946","title":"47 km til m\u00e5l - 115,7 km k\u00f8rt","text":"
Bohli har længe været på grænsen af eksplosion, og nu gik den ikke længere. Han slipper udbruddet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden er 1.20. Van Emden fører nu an i feltet<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:21","date_unformatted":"2023-04-27 16:21:59","km_driven":"117,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354942","title":"48 km til m\u00e5l - 114,7 km k\u00f8rt","text":"
Ayuso er tilbage i feltet, samtidig med at afstanden falder til 1.25.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:18","date_unformatted":"2023-04-27 16:18:51","km_driven":"115,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354941","title":"49 km til m\u00e5l - 113,7 km k\u00f8rt","text":"
UAE skal næppe lægge noget pres. Ayuso har defekt, men han får hurtigt en ny cykel. Det er bare Jumbo, der holder deres jævne fart. De lægger ikke pres på.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:15","date_unformatted":"2023-04-27 16:15:57","km_driven":"114,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354940","title":"50 km til m\u00e5l - 112,7 km k\u00f8rt","text":"
Udbruddet rammer den første af de to lange stigninger med et forspring på 1.45. Det er første chance for at gøre løbet hårdt. Som jeg skriver i optakten, er der ikke mange hold, der har den interesse. Jeg har peget på DSM, Bora og UAE som de mest oplagte, men meget taler for, at vi ikke får samme blodbad som i 2019.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:13","date_unformatted":"2023-04-27 16:13:47","km_driven":"113,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354939","title":"53 km til m\u00e5l - 109,7 km k\u00f8rt","text":"
Udbruddet tager hul på sidste rundstrækning med et beskedent forspring på 1.50. Jumbo holder fronten med Hofstede og Leemreize.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:09","date_unformatted":"2023-04-27 16:09:02","km_driven":"112,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354938","title":"Nys inden etapen","text":"
Hør fra gårsdagens toer.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:05","date_unformatted":"2023-04-27 16:05:52","km_driven":"109,7","element_is_question":"0","video_id":"6326310784112","video_caption":"Trek-juvel nedtoner forventningerne f\u00f8r 2. etape"},{"id":"354937","title":"57 km til m\u00e5l - 105,7 km k\u00f8rt","text":"
Der sker ikke meget lige nu, men Jumbo reducerer langsomt afstanden til nu bare 1.50. Vi nærmer os anden passage af stregen.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 16:05","date_unformatted":"2023-04-27 16:05:16","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354936","title":"64 km til m\u00e5l - 98,7 km k\u00f8rt","text":"
Bernard styrker sin bjergtrøje ved at vinde bjergspurten foran Brussenskiy og Bohli.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hayter sidder et par meter bag feltet sammen med Rajovic, der er ved at blive sat. Han er simpelthen umulig at blive klog på. Er han i problemer, eller sidder han bare bagerst, som han plejer?<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:55","date_unformatted":"2023-04-27 15:55:34","km_driven":"105,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354935","title":"65 km til m\u00e5l - 97,7 km k\u00f8rt","text":"
Bohli vandt den indlagte spurt foran Bernard og Brussenskiy. Nu har de taget hul på den første af de to finalebakker med et forspring på 2.45. Jumbo holder fronten med Hofstede og Leemreize.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:51","date_unformatted":"2023-04-27 15:51:50","km_driven":"98,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354934","title":"68 km til m\u00e5l - 94,7 km k\u00f8rt","text":"
Udbruddet blev meget kortvarigt stoppet ved jernbaneoverskæring, men de nåede knap ned i fart.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:47","date_unformatted":"2023-04-27 15:47:16","km_driven":"97,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354933","title":"73 km til m\u00e5l - 89,7 km k\u00f8rt","text":"
Jeg er overrasket over, at det er Jumbo, der har taget ansvaret. De vil naturligvis gerne have Foss i trøjen, for det er en etape, de får svært ved at vinde, men det var formentlig fået lidt af sig selv. Vernon og Cerny bør ikke have mange chancer for at overleve. Men det er vel dårligt nyt for dem, der vil have et lettere løb, selvom hollændernes eneste interesse vel bare er at sikre, at Cerny og Vernon ikke kommer med hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden er 3.10.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:39","date_unformatted":"2023-04-27 15:39:32","km_driven":"94,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354932","title":"73 km til m\u00e5l - 89,7 km k\u00f8rt","text":"
Udbruddet har netop ramt den første af de to rundstrækninger. Dermed får vi om lidt lejlighed til at se finalen med de to små bakker. Jumbo fører an i feltet.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:37","date_unformatted":"2023-04-27 15:37:50","km_driven":"89,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354931","title":"74 km til m\u00e5l - 88,7 km k\u00f8rt","text":"
Vi har fået resultatet af bjergspurten, der natuligvis blev vundet af Brnard foran Brussenskiy og Bohli, mens Leemreize og Hofstede førte feltet over.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:36","date_unformatted":"2023-04-27 15:36:46","km_driven":"89,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354930","title":"Resume","text":"
Igen i dag kunne rytterne tage starten uden skyggen af Romandiets frygtede regnvejr, men de savnede til gengæld den sygdomsramte James Knox. Den kuperede rute lagde op til udbrud, og derfor blev det en aggressiv start. Thomas De Gendt kom kortvarigt fri og blev jagtet af Julien Bernard og Dario Lillo, men efter 11 km var der samling igen. Jan Sommer forsøgte herefter et soloudbrud, men heller ikke han havde held, og vi skulle frem til km 23, inden udbruddet blev etableret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her angreb Bernard nemlig igen, og han fik selskab af Gleb Brussenskiy og Tom Bohli. Afstanden voksede hurtigt til 40 sekunder, inden Antoine Aebi satte efter, men han blev fanget i ingenmandsland, mens udbruddet øgede til 2.00. Nu satte Soudal sig frem for at føre, men de lod kun afstanden vokse til 3.00. De kørte den endda ned til 2.00 efter den første time, hvor 44 km var tilbagelagt, og hvor Aebi stadig hang 1.20 efter de forreste. Kort efter gav han op, og han blev hentet efter 51 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden begyndte herefter at vokse til 3.40 til et felt, hvor Casper Pedersen var ene om at føre for Soudal, og han lod endda forspringet nå hele fem minutter, da de ramte de sidste 100 km. Situationen var uforandret, da de kørte ind i Schweiz og ramte dagens første stigning. Her satte Jumbo sig frem for at føre, måske med det mål at bringe Tobias Foss i trøjen, og de skabte ganske betydelig udskilning. På toppen havde de tillige reduceret afstanden til 3.05, efter at der undervejs havde været et styrt, som involverede Jayco, Israel-PT og Bora, herunder Giacomo Nizzolo.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Rytterne har netop rundet toppen, og afstanden er med 78 km igen stadig 3.05.<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 15:31","date_unformatted":"2023-04-27 15:31:22","km_driven":"88,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354929","title":"H\u00f8jdepunkterne","text":"
Se højdepunkterne fra gårdagens 1. etape af Romandiet Rundt<\/p>","date":"27\/4-2023 kl. 01:06","date_unformatted":"2023-04-27 01:06:53","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"6326257179112","video_caption":"Se h\u00f8jdepunkterne fra 1. etape af Romandiet Rundt"},{"id":"354928","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Quinten Hermans, Sergio Higuita<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Jhonatan Narvaez, Alexander Kamp, Kevin Vauquelin, Juan Ayuso, Magnus Cort<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Thibau Nys, Matteo Sobrero, Romain Bardet, Thibaut Pinot, Damiano Caruso, Remi Cavagna, Nick Schultz, Jesus Herrada, Matteo Jorgenson, Nans Peters, Dorian Godon, Nikias Arndt<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 21:02","date_unformatted":"2023-04-26 21:02:16","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354927","title":"Favoritterne","text":"
De usædvanligt mange sprintere i årets løb havde udsigt til, at de måske kunne få hele to chancer for at spurte om sejren i år. Den første chance fik Ineos i den grad forpurret, og nu må de i den grad frygte, at også den anden på søndag går fløjten, for her synes ruten endnu hårdere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan gøre lysten til at kæmpe sig gennem de kommende dage endnu mindre, for der venter et hav af højdemeter. Det starter allerede onsdag, hvor vi har en etapetype, som Romandiet er kendt for. I løbet af de første fire dage har man nemlig typisk én etape, der er så kuperet, at den kun er for de allermest holdbare afsluttere, og i nogle udgaver er den endda så hård, at man har set en hel lille klassementskamp, som dog sjældent er blevet til det store.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den slags etaper er altid uforudsigelige, fordi deres vanskelighed i lige så høj grad handler om, hvordan de bliver kørt. Det gælder også for denne tordagsetape, m denne gang har vi den luksus, at vi kender finalen fra 2019. Dengang blev der virkelig gået til stålet, da EF splittede feltet til atomer i et forsøg på at vinde med Michael Woods. Sony Colbrelli og Patrick Bevin hang længe på, men røg af på den sidste kategoriserede stigning. Tilbage var kun 20 klassementsryttere, og de var stort set alle isolerede. Det udnyttede den flyvende Emanuel Buchmann til at køre solo i en meget taktisk finale, hvor han sagtens kunne have gjort det færdigt, hvis ikke Geraint Thomas havde ført som et æsel. Til sidst blev der angrebet i ét væk, og til allersidst så det ud til, at Thomas og Carlos Betancur havde gjort forskellen, men i sidste ende blev de hentet på sidste kilometer, hvorefter Primoz Roglic kunne spurte sig til sejr foran David Gaudu og Rui Costa.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dengang var etapen hårdere med 400 ekstra højdemeter på etapens første del, og denne etape vil være lettere. Vigtigst er det dog, hvordan den vil blive grebet an. Vil vi se en massakre i stil med den, vi så fra EF for fire år siden, eller vil der blive kørt mere afventende? Det kan give ret dramatiske forskelle på, hvor mange der vil være tilbage til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I første omgang skal man aldrig udelukke en udbrudssejr. Den slags er altid mulig, når man har en etape, de er for hård eller for let for flertallet af ryttere, og hvor man aldrig ved, hvor selektiv den bliver. Derfor burde der være en chance for en mere animeret start, end vi så i dag, hvor udbruddet kørte med det samme, men jeg tvivler på, at udbruddet holder. Nok er det praktisk talt umuligt for Ethan Vernon at forsvare trøjen, men de vil utvivlsomt gøre forsøget, også fordi de har Remi Cavagna som en plan B. Derudover vil jeg forvente, at etapen er et meget stort mål for Ineos, og de vil formentlig sammen med Soudal sørge for, at udbruddet aldrig får lang snor. Måske vil EF også hjælpe til, men det er nok tvivlsomt, efter at Magnus Cort var sat undervejs på dagens etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det interessante er herefter, hvad der sker på stigningerne. I dag kørte Ineos hårdt på, fordi de skulle have det så hårdt som muligt, men i år er det anderledes. Her risikerer de i stedet, at finalen bliver for hård for Ethan Hayter. Det betyder ikke, at de ikke vil lægge et pres eller føre, men de vil naturligvis gøre det i et tempo, hvor deres sprinter kan være med. Får Ineos lov at bestemme, får vi en mere kontrolleret dag end i 2019 og utvivlsomt et større felt end dengang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er der hold, der vil mere end det og skabe det hårde løb, EF skabte for fire år siden? Woods er jo med igen, men nu kører han for et israelsk hold, der slet ikke har truppen til at gøre det hårdt. EF skal heller ikke noget denne gang, for Cort skal have så let et løb som muligt. Faktisk er der ikke mange hold, der synes at have den store interesse i at gøre det hårdt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det logiske hold ville være Bora med Sergio Higuita, men colombianeren havde jo en forfærdelig ardennerkampagne og tror næppe meget på sig selv, når han er usikker på formen. Det andet kunne være UAE med Juan Ayuso, men han er endnu mere usikker på sin form. Bahrain er altid aktive og angrebsivrige, men har ikke holdet og tror mere på Nikias Arndt. Faktisk tror jeg mest på DSM, for Romain Bardet må ave fået selvtillid i dag. De har også noget at skyde med, og skal vi have et hårdere løb, skal initiativet formentlig komme fra dem. Derefter er vi vel egentlig allerede løbet tør for hold, der vil have de store ambitioner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er godt nyt for Ineos. Jeg tror, at de i vidt omfang får lov at diktere tempoet, og dermed burde det ikke kunne blive for hårdt for Hayter. Jokerholdene er særligt DSM, men også Bora og UAE, der både har styrken og måske lysten til at skabe et 2019-scenarium, men det tvivler jeg som sagt på. Det kunne lugte af en spurt i en betydeligt større gruppe end i 2019.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er det så umuligt, at vi får angreb? Nej, det er det bestemt ikke. Den lange stigning kommer nok for tidligt, men på de sidste småbakker er det oplagt, at vi kan se forsøg. Jeg vil blive ret overrasket, hvis ikke klassementsrytterne angriber hinanden på den første og stejleste af de to bakker. 1500 m med 8,1% er alvorligt, og det er bestemt ikke umuligt, at man vil kunne bringe Hayter i problemer her. Ineos er heller ikke særligt stærke, og hvis ikke Egan Bernal begynder at nærme sig sit niveau, kan Hayter, Jhonatan Castroviejo og Jhonatan Narvaez formentlig godt være ret alene. Det er dog stadig to hjælpere til at jagte eller bringe kaptajnen tilbage, og hvis etapen bliver kørt knap så hårdt, vil der generelt være flere hjælpere til at holde det samlet – også af hensyn til klassementet. Hvis ikke DSM eller andre skaber et blodbad, vil vi trods angreb formentlig få en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld er det ikke sikkert, at der skal spurtes, hvis vi alligevel får et løb i stil med det, vi fik i 2019. Det så vi med den endeløse byge af angreb, og som sagt var det meget tæt på, at sejren var gået til Thomas eller Betancur og ikke til Roglic. Derfor kan det godt blive en taktisk finale, men det vil efter alt at dømme kræve et større initiativ end det, vi umiddelbart kan forvente. Og så tør jeg ikke helt udelukke, at det faktisk kan lade sig gøre for folk at køre væk fra en af de to bakker, hvis de kan samarbejde tilstrækkeligt. Det vanskeliggøres bare af, at det vil være klassementsryttere, og dem vil der altid være folk til at jagte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at gå med Ethan Hayter<\/b>, men det er med stor usikkerhed. Britens holdbarhed er nemlig ekstremt svingende. Det så vi blandt andet i dette løb sidste år, hvor han skuffede fælt på 1. etape, men siden rejste sig, og vi så det så sent som i Baskerlandet. Her kunne han ikke være med på bakkerne i finalen på 5. etape, men dagen efter kørte han faktisk en for ham ganske flot kongeetape, hvor han kom ind sammen med blandt andre Mattias Skjelmose.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop sidstnævnte etape viser, at han er ved at være i form efter sin lange skadespause, men hvor han helt præcist står, ved vi ikke. Han skal være godt kørende for at klare denne finale, men har han de klatreben, han havde, da han sidste år endte som samlet nr. 15 i Dauphiné, får han ikke problemer. Til gengæld skal han formentlig have forbedret sig siden Baskerlandet. Det bør han logisk også have gjort, men med Hayter er intet sikkert. Jeg tør i hvert fald ikke lægge hovedet på blokken, men da jeg leder lidt efter hold, der vil gøre det hårdt, tror jeg, at taktikken går hans vej, også fordi han har to eller tre stærke folk til at hjælpe sig, hvis han får problemer undervejs. Denne gang skal han ikke kæmpe med positionering, og han vil have Narvaez som lead-out man. Med andre ord tror jeg, at han vinder, hvis han altså overlever. Det er jeg langt fra sikker på, at han gør, men hans fine kongeetape i Baskerlandet giver mig tilstrækkeligt med håb til, at jeg går med briten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Usikkerheden er også stor i forhold til Quinten Hermans<\/b>. Selvom han erklærede sig selv optimistisk, ledte han efter formen gennem hele april, og i Baskerlandet klatrede han ikke meget bedre end Hayter. Desværre missede han Amstel med sygdom, og hans Fleche var kun godkendt. Hans Liege blev ødelagt af defekt i bunden af Redoute, og derfor fik vi aldrig at se, hvad han kunne. Særligt sygdommen gør mig urolig, men heldigvis viste Fleche, at han ikke er helt på nulpunktet. Jeg føler mig i hvert fald mere tryg ved hans form end ved Hayters, men om det er nok til denne etape, er usikkert. Det afhænger af, hvor hårdt den køres, men normalt burde den være inden for hans rækkevidde, hvis han klatrer bedre end i Baskerlandet. I en spurt er han så hurtig, at han vil have en chance også mod Hayter – han slog trods alt Wout van Aert i Liege – og modsat i dag vil han ikke skulle slås voldsomt med positioneringen. Og det hele bliver naturligvis endnu bedre, hvis han også slipper for at skulle spurte mod briten. Normalt ville det også være noget for Robert Stannard<\/b>, men han bekræftede i dag sin ringe form, mens Kristian Sbaragli<\/b> ikke får sin chance i en trup med den mere holdbare og hurtigere Hermans.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt er det også en fremragende etape for Sergio Higuita<\/b>, men hans form er meget usikker. Han var stærk i Baskerlandet, men blev så syg, hvorefter hans ardennerkampagne blev en katastrofe. Man kan håbe, at det har bragt hans form tilbage på sporet, for skulle vi få et blodbad i stil med det, vi fik i 2019, vil han være den naturlige favorit. Han er i hvert fald den hurtigste blandt klassementsrytterne, hvis han spurter, som han gjorde, da han tog sin nylige sejr i Baskerlandet, men spørgsmålet er, om formen rækker til det scenarium. I en knap så hård udgave vil han dog også have en chance, for selvom Hayter og Hermans nok er hurtigere, og han i hvert fald får svært ved at slå Hayter, kan han sagtens ende i en gruppe uden briten. Også med ham er usikkerheden stor, men logikken tilsiger, at formen skal være i bedring, jo mere sygdommen kommer på afstand, og da det trods alt ikke er nogen rasende hård etape, må han regnes som en solid vinderkandidat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ineos har et andet meget stærkt kort. Efter en pause ved vi ikke, hvor Jhonatan Narvaez<\/b> står, og også han kan være meget svingende. Det så vi i foråret, hvor han lagde ud med at klatre bedre end nogensinde, men efter lidt sygdom skuffede ganske meget på brostenene. I år er han angiveligt ikke i spil til Giroen, og derfor er det ikke oplagt, at han skal være i form. Hvis han har klatrebenene fra februar, er det dog meget svært at se, at de kan sætte ham. I en spurt skal han køre for Hayter, men han kan sagtens overleve længere end den ustabile brite. Det er ikke tit, vi ser ham fremme i spurter, hvor han ofte har skuffet mig, men han har trods alt vundet Coppi e Bartali via bonussekunder i reducerede massespurter. Kommer vi af med de hurtigste, bør han have en god chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad så med Alexander Kamp<\/b>? Danskeren er i storform, men denne etape er på grænsen. Også for ham afhænger meget af, hvor hårdt den køres, men han hjælpes således af udsigten til, at Ineos måske kan få lov at diktere tempoet. Til gengæld er han tungere end alle de ovennævnte, og mens han var stærk i Amstel, var det på bakker, der havde en længde efter hans hoved. Her er både den lange stigning og den første af de to finalebakker på hans grænse, og der er en betydelig risiko for, at det bliver for hårdt, når klassementsrytterne formentlig begynder at angribe til sidst. Amstel-benene var imidlertid så gode, og udsigten til et lidt lettere løb hjælper han dog så meget, at det bør være inden for rækkevidde, når de to sidste bakker har så begrænset en længde. Sidder han der først til sidst, bør han have en reel chance mod alle – også Hayter. Et alternativ er Luc Wirtgen<\/b>, men han overlever næppe uden Kamp.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har været en bekymrende start for Kevin Vauquelin<\/b>. Franskmanden kørte en forfærdelig prolog, og i dag led han på sidste stigning. Noget tyder på, at han ikke er på toppen, men eneste udmelding fra Arkea i dag, er, at de har fuld fokus på deres kaptajn, Vauquelin. De melder i hvert fald intet ud om, at han skulle være syg. Er han på vanligt niveau med de ben, han senest havde ved den suveræne sejr i Jura, sætter de ham ikke af på bakker af denne længde, hvor han tværtimod bør være en af de stærkeste. Han er også ganske hurtig, som vi har set flere gange, senest i Var. Måske slår han ikke Hayter og Hermans, men får vi et hårdere løb, står han stærkt – og så er han jo med sine tempoevner og aggressive temperament oplagt som en mand, der kan køre væk i et eventuelt taktisk spil til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan man udelukke Juan Ayuso<\/b>? Forud for løbet troede jeg ikke meget på spanieren efter den lange skadespause, men han overraskede særdeles positivt på prologen. Noget tyder på, at reglen om, at supertalenter hurtigt kommer i form, gælder igen, og så er det en etape, der ikke passer ham helt ringe. Det er desværre ikke meget, han har spurtet som professionel, og derfor er det lidt svært at sige, hvor god en afslutter han faktisk er, men han viste i hvert fald sidste år i Catalonien, at han er en god puncheur. Det er tvivlsomt, om han slår de hurtigste, men får vi et scenarium som i 2019, burde han være en af favoritterne – og så er han som Vauquelin et af de bedste bud på en mand, der kan køre væk i finalen, hvis han vitterligt er så god, som hans prolog indikerer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Forud for løbet gav jeg Magnus Cort<\/b> en rimelig chance for at vinde denne etape, men min entusiasme er dæmpet. Desværre så vi det jo ikke på tv, men angiveligt var han sat relativt tidligt på dagens etape. Også hans prolog var skuffende, og da vi ved, at han ofte skal bruge nogle løb for at få sin motor varmet op, vil det overraske mig meget, hvis han hænger på. Omvendt hjælpes han af udsigten til et relativt roligt løb, og vi ved også, at han af og til kan finde formen lidt ud af det blå. Selv den bedste Cort er dog ikke alt for god, når det bliver stejlt, og derfor vil jeg tro, at han altid vil få det svært på den stejle bakke i finalen, der vil være på hans grænse, hvis klassementsrytterne angriber hinanden. Uden for rækkevidde er den dog ikke, hvis formen er bedre end antaget. Det burde også være en chance for hurtige Sean Quinn<\/b>, men han bekræftede i dag, at formen ikke rækker. Et tredje kort er halvhurtige Odd Christian Eiking<\/b>, der burde have en fair chance for at overleve, men han vinder ikke en spurt i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad så med Thibau Nys<\/b>? Vi er jo stadig ved at lære ham at kende, og derfor skal vi først forstå hans holdbarhed bedre. Sidste år skuffede han mig dog flere gange i belgiske løb i terræn, der var meget lettere end dette. Det er rimeligt at tro, at han har forbedret sig ganske meget siden dengang, nu hvor han er kommet på WorldTouren, men umiddelbart vil jeg tro, at denne etape altid vil være for hård for en mand, der stadig ikke tør udelukke, at han bare ender med at være sprinter. Til gengæld fik vi i dag bekræftet, at han helt sikkert har farten, og så længe vi ikke ved, hvor meget Trek har forbedret hans klatring, er han vel en kandidat. Et alternativ er den mere holdbare Tony Gallopin<\/b>, men jeg kan ikke huske, hvornår han sidst har spurtet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med Simon Yates’ exit har Matteo Sobrero <\/b>nu overtaget kaptajnrollen på Jayco. Heldigvis ved vi, at han i år har klatret bedre end nogensinde, men i Ardennerne så han ikke ud til at have samme superform som i Baskerlandet. Derfor risikerer han, at denne etape bliver for hård, men det er også klart, at han med baskiske ben næppe bliver sat af på disse bakker. Han viste i Baskerlandet, at han sagtens kan spurte i en gruppe, som vi kan få den her, men skal han vinde, skal vi af med formentlig alle de ovennævnte. Problemet er, at det er usikkert, om de ben, han havde i Ardennerne, er gode nok til at overleve en sådan massakre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, der i hvert fald skal have det hårde løb, vi så i 2019, er Romain Bardet<\/b>, men som nævnt er han nok også det bedste bud på en mand, der vil forsøge at skabe det. Sidste år fandt han noget fart, vi ikke tidligere har set, og det bekræftede han med dagens 4. plads. Det var imidlertid også en speciel spurt, hvor han i vidt omfang blev trukket frem af Ethan Vernon, og vi så senest i Liege og Var, at han altså ikke er rasende hurtig i en klassisk, flad spurt. Vi så dog i Alperne sidste år, at han flere gange var tæt på, og får vi et meget hårdt løb, hvor formen ikke rækker for Hayter, Hermans og Higuita, synes han at være en af de klassementsryttere, der har en chance. Både Oscar Onley<\/b> og Max Poole<\/b> burde også kunne spurte i en gruppe som denne, men de må renes som hjælpere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvor meget af sin fart har Thibaut Pinot<\/b> tilbage? Jeg kan næsten ikke huske, at jeg har set ham køre en flad spurt i de sidste mange år, men i sin storhedstid var han imponerende hurtig. Dengang havde han været en af de helt store favoritter, hvis vi fik et 2019-scenarium, men nu glider han et stykke ned af listen. Jeg finder dog håb i hans 2. plads i Doubs, hvor det ganske vist var en puncheurspurt, men hvor han trods alt viste noget fart. Ender vi med en gruppe af klatrere, burde han have en chance, og vi så heldigvis i Jura-bjergene, at formen er ganske hæderlig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen er heller ikke helt uden for rækkevidde for Damiano Caruso<\/b>. Han skuffede jo fælt på Sicilien, men her bør han naturligvis køre med de bedste. Som ung blandede han sig sågar i massespurter, men i de senere år har vi ikke set meget til den fart. Den dukkede dog pludselig op igen på Sicilien sidste år, og for nylig endte han jo helt fremme i en massespurt på Sicilien. Får vi en gruppe, som vi gjorde det i 2019, vil han bestemt have en chance – og ellers kan han måske køre væk i det taktiske spil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En altid farlig kandidat er Remi Cavagna<\/b>. Det er klart, at etapen er alt for hård, hvis den køres, som den blev det i 2019, men i år har han jo klatret bedre end nogensinde. Særligt hans flotte kørsel på 4. etape i Paris-Nice var lovende, og får vi det lidt lettere løb, hvor Ineos kan få lov at kontrollere, bliver han farlig. Kommer vi først over de to bakker til sidst i en lille gruppe, hvor han stadig er med, er det så sikkert som amen i kirken, at han angriber. I dag lykkedes det ikke, fordi feltet var for stort, men i morgen vil det være så lille, at han kan blive endog meget svær at hente.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er der endelig ved at være lidt form hos Nick Schultz<\/b>? Det har godt nok været sløjt siden den gode start i Andalusien, og han har i lange periode været helt, helt væk. Det var dog bedre i Liege, og i dag bekræftede han, at han jo stadig er ganske hurtig, som vi også så det i den let stigende spurt i Andalusien. Problemet er, at han skal klatre betydeligt bedre end i Liege, hvis han skal af med alle de hurtigere folk, der er nævnt ovenfor, og så langt er hans form vist ikke helt kommet endnu. Til gengæld kan vi være ret sikre på, at Michael Woods<\/b> overlever, men som vi senest så i Liege, er han ikke hurtig nok på flad vej, hvad han heller ikke var i 2019, hvor han blev nr. 4 på denne etape. Til gengæld kan han måske vinde i en taktisk finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er heller ikke særligt optimistisk på vegne af Jesus Herrada<\/b>. Han var meget skidt kørende i Jura-bjergene, selvom han spurtede sig til sejr i det letteste af løbene, og heller ikke Ardennerne var en succes. Han synes ikke på toppen, men jeg finder et håb i hans hæderlige Fleche og hans gode prolog. Etapen burde jo passe ham udmærket, og langsom er han jo ikke. Desværre er han mere puncheur end fladbanesprinter, og det er meget sjældent, at han overhovedet blandet sig i flade spurter. Hans etapesejr foran Fred Wright i Vueltaen viser dog, at det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er bare, om formen rækker til at komme af med alle de folk, der med sikkerhed slår ham på stregen. Et alternativ er Anthony Perez<\/b>, der i år har genfundet lidt af sin tidligere fart, men han synes ikke længere at have formen til denne hårde etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Engang vandt Matteo Jorgenson<\/b> pointtrøjen i l’Avenir. Det gav indtryk af, at han er ganske hurtig, men det har hans professionelle karriere afkræftet. Han synes ikke at have farte til at vinde, heller ikke selvom det bliver hårdt, men til gengæld er han et fremragende bud på en mand, der kan angribe i en taktisk finale. Han har nemlig poweren på flad vej, og spørgsmålet er ikke, om de fortsat regner ham som mere en underdog, end de burde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ag2r har den genfødte Nans Peters<\/b>. Man aner aldrig, hvor man har ham, men med den fine kørsel, han leverede i Jura-løbene, bør han have en god chance for at overleve her. Han viste også i samme løb, at han ikke er uden punch, men på flad vej har han aldrig vist den helt store spurtstyrke. Farten rækker derfor næppe til at vinde en spurt, men hans aggressive kørsel er skabt til et sent angreb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er de to tungere folk i form af Dorian Godon<\/b> og Nikas Arndt<\/b>. Al logik tilsiger, at denne etape er for hård, men lad os åbne en lille dør på klem, hvis den kører meget lidt aggressivt, og Ineos bare får lov at diktere det hele. Begge har klatret bedre end nogensinde i år, hvor særligt Godon jo imponerede med sin sejr i Brabantse Pijl. For hans vedkommende gælder dog, at vi ikke kender hans form efter det Amstel-styrt, der kostede ham resten af klassikerne, og han skal utvivlsomt være på 100% for at have en chance her. Det bør blive for svært for dem begge, men overlever de alligevel, bør de have en chance i en spurt, selvom jeg vil regne Hayter som hurtigere end dem begge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er også et par hurtige og holdbare folk i form Ethan Vernon, Clement Venturini<\/b> og Milan Menten<\/b>, men de bør få det for svært. Mere realistisk er det med Casper Pedersen<\/b>, der klatrede som en drøm i januar og februar, men prologen indikerede, at han efter sin sygdom ikke har samme ben nu. Lilian Calmejane<\/b> spurtede godt i dag, men han viste slet ikke form i Ardennerne, og Dion Smith<\/b>, der ellers gjorde det pænt i Liege, skuffede fælt i dag. Der er et par gode bud på folk, der kan angribe i en taktisk finale, særligt Tobias Foss, Fausto Masnada, Rein Taarmae, Ion Izagire<\/b> og Bob Jungels<\/b>, men sidstnævnte bør mangle for meget efter sin megen sygdom, samt måske Thomas Gloag<\/b>. Jeg kunne også overveje Adam Yates<\/b>, men han vil formentlig være for overvåget.<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 21:02","date_unformatted":"2023-04-26 21:02:07","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354926","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Engang elskede Soudal-manager Patrick Lefevere utvivlsomt foråret. I årevis var han nemlig vant til at sole sig i succes gennem hele klassikersæsonen, hvor han blå armada var den altdominerende skikkelse og brostenssæsonens store omdrejningspunkt. I mange år med Tom Boonen som holdets ledestjerne vandt løbet et hav af de største endagsløb, der mere end noget andet definerede Lefeveres mandskab, og det var naturligvis ganske bekvemt for et belgisk hold, at den største succes i vidt omfang kom på hjemmebanen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spørgsmålet er, om Lefevere stadig elsker foråret, eller om han i 2024 vil begynde at ryste i bukserne, når dagene begynder at blive længere, og lyset vender tilbage. Nu har han nemlig to år i træk oplevet dag efter dag at skulle forsvare sig i belgiske medier, der har stillet spørgsmålstegn ved storholdets totale fravær i de løb, de plejede at dominere. I begge sæsoner har han gentaget mantraet om, at klassikerregnebrættet først gøres op efter Liege, hvor Remco Evenepoel nu to gange i træk har reddet hans ære i sidste øjeblik, men det har været nogle lange uger, hvor synet af enhver belgisk journalist må have kunnet fremprovokere et mindre angstanfald for den ellers normalt så succesfulde manager.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At det netop er Evenepoel, der to gange i træk har reddet holdets forår, er på mange måder meget sigende. Det er nemlig i høj grad det belgiske vidunderbarn, der i nogen grad forklarer de forsømte forår, Lefevere har oplevet. Evenepoels pludselig opdukken betød nemlig, at Lefevere ikke havde mange andre valg end at gennemføre en transformation af sit klassikerhold, hvis han ville være en del af den succes, den største belgiske cykelstjerne ikke kunne undgå at skabe, og derfor er der i de seneste år blevet investeret meget i klatrere og meget lidt i brostenstyper. Ja, faktisk er brostenstruppen stort set den samme, som den var for et par år siden – altså ud over at der er forsvundet et par ryttere undervejs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De mange penge, der i de seneste år er blevet kastet efter Lefevere af belgiske sponsorer, er nemlig i høj grad kommet, fordi de vil være en del af Evenepoel-projektet, og derfor er er blevet gået på kompromis med de løb, der ellers er holdets DNA. Tydeligt var det i 2022 ikke bare i det forsømte forår, men også på ranglisten ved årets slutning. Her endte det belgiske storhold på en for dem pinlig 6. plads, og at det ikke gik meget værre, skyldes alene den endeløse bunke point, verdensmesteren indhøstede. Mens vidunderbarnet var nr. 3 på verdensranglisten ved årets slutning, var næstbedste mand Fabio Jakobsen som nr. 47 – og yderligere kun to mand, nemlig Mauro Schmid og Mark Cavendish, var at finde i top 100. Og for første gang i en menneskealder blev de heller ikke det mest vindende hold.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er blevet nye tider for det belgiske storhold, der engang var mere for sit kollektiv end sine individuelle stjerner, og i år har det forsømte forår så gentaget. Ja, faktisk gik det vel endnu værre denne gang, hvor man end ikke fik den mindre klassikersejr, som Jakobsen stod for i Kuurne i 2022. Denne gang var det alene Evenepoels storslåede sejr i Liege, der kastede lidt lys over en trist klassikersæson.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er bare helt forkert at sige, at foråret har været forsømt. Ganske vist er de heller ikke i år nr. 1 på sejrslisten, men med nu 21 gevinster ånder de Jumbo i nakken. Som kollektiv er det også gået ganske fint, for ikke færre end 10 af deres ryttere har vundet et cykelløb, efter at Josef Cerny i går også kom på tavlen. På verdensranglisten er de avanceret fra den lidt pinlige 6. plads til en 3. plads, så det nu igen er ”The Big Four”, Jumbo, UAE, Soudal og Ineos, der sidder tungt på top 4. Og på WorldTouren har de opnået ikke færre end 11 sejre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det nye er bare, at succesen nærmest udelukkende er kommet i etapeløb. Det er jo ikke nyt, at holdet har succes i andet end endagsløb, for de har jo med deres massive sprintersatsning altid vundet et hav af grand tour-etaper. I år er det bare markant, at kun 5 af de 21 sejre er komme ti endagsløb, der med undtagelse af Liege alle er uden for WorldTouren. Alle andre er kommet i etapeløb, i tre tilfælde endda som samlede sejre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det blev måske tydeligst i begyndelsen af april, hvor holdet ganske vist ikke vandt en etape, men med en relativt svag trup kørte et forrygende Baskerlandet Rundt, hvor de var på podiet næsten hver eneste dag og med et bredt arsenal af ryttere meget illustrativt vandt holdkonkurrencen. Det skete i præcis den periode, hvor Lefevere over for de belgiske medier måtte forklare, hvorfor den ene belgiske klassiker efter den anden gik i vasken.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I denne uge fortsætter billedet så i Tour de Romandie. Nej, der er bestemt intet unormalt i, at Soudal vinder enkeltstarter og massespurter i et etapeløb, men det fortsætter blot billedet af, at succeserne i år næsten udelukkende kommer i begivenheder over flere dage. Heldigvis er alt ikke anderledes, for Lefevere kan glæde sig over, at kollektivet blomstrer, for dagen efter den sjældne sejr til Cerny var det en rytter, som ellers har været helt usynlig i lang tid, der sørgede for, at holdet efter to dage er ubesejret på schweizisk grund i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang var det nemlig Ethan Vernon, der fortsatte den succesfulde start på løbet. Man kan diskutere, om han udvider paletten over ryttere med succes, for han startede sæsonen meget stærkt ved at vinde et løb på Mallorca og tage to sejre for udviklingsholdet i Rwanda, men efter at han blev ramt af sygdom i marts, hvor han floppede fælt i nogle små belgiske endagsløb, der i den grad kunne have givet holdet lidt tiltrængt hjemmebanesucces, har der været meget stille om briten. Succes fra hans side havde ellers været kærkommen, for mens Tim Merlier har haft en fornem sæsonstart, har det bestemt ikke kørt i olie for Jakobsen, som har bidraget til, at massespurterne modsat sidste år også kunne føjes til klassikerne som et fokusområde, hvor succesen var mindre end vanligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har Vernon med sit lange fravær jo bidraget til, men i dag viste han, at ikke alt har forandret sig i Lefeveres stald. Det er meget få hold, der har så bredspektret en sprintersatsning, at de kan vinde spurter på WorldTouren med tre forskellige mand, men den evne har Lefevere trods alt fortsat. Selvom han må leve med en tilværelse som tredjesprinter, har Vernon nu vundet to gange på WorldTouren, da dagens sejr føjede sig til den, han tog i Catalonien for et år siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På meget passende vis kom sejren imidlertid ikke i en klassisk massespurt. Det var der ellers lagt op til, for selvom også denne etape havde de mange højdemeter, man altid har i Romandiet, har udskydelsen af Tyrkiet Rundt til oktober sendt flere sprintere til Romandiet, end man normalt ser det i et af sportens mest bjergrige løb. De mange højdemeter lå også så tidligt, at det var tvivlsomt, om hold ville udnytte dem til at sætte de mange sprintere under pres, og hos mange hurtige folk faldt der nok en sten fra hjertet, da Ineos i sidste øjeblik udtog Elia Viviani. Det betød nemlig, at den forudsigelige massakre fra det britiske hold, der kunne gå efter en reduceret massespurt med Ethan Hayter, formentlig ville udeblive.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre måtte de sande, at Viviani i dag åbenbart er kørt så meget ud på et sidespor, at holdet end ikke vil give ham en chance på en etape som denne. I stedet hold man fast ved det, der lignede planen inden den tidligere supersprinters udtagelse, og knap havde den første af de tre stigninger meldt sig, inden Ineos havde sendt langt størsteparten – inkl. Viviani naturligvis – til tælling. Fernando Gaviria, hvis holdbarhed er lige så let at spå om, som det er at gætte, hvornår Lefevere kommer med den næste offentlige udskamning af en af sine ryttere, må sande, at der er lang vej til Giro-formen, og den engang så holdbare Giacomo Nizzolo er fortsat en skygge af sig. Niccolo Bonifazio, der i år har klatret så storartet, kunne heller ikke klare mosten, og den ellers normalt så holdbare Luca Mozzato kunne heller ikke være med. Ja, selv Alberto Dainese, der ellers er blevet så klatrestærk, blev sendt ud af bagdøren sammen med de tunge sprintere Dusan Rajovic og Lionel Taminiaux. Og først af dem alle røg naturligvis Mark Cavendish, hvis holdbarhed nærmest synes at blive ringere dag for dag og har nået et niveau, hvor man seriøst bør overveje, om det giver mening at sende ham til en Giro, hvor snart sagt alle sprinteretaper har mere end 2000 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ja, faktisk fik Ineos effektivt elimineret hele sprinterfeltet. Tilbage var kun én mand, der kan kategoriseres som en relativt klassisk sprinter, nemlig Vernon. Det havde for et år siden været en mindre sensation, men allerede i det endagsløb på Mallorca tilbage i januar viste han, at han pludselig har fået en holdbarhed, der langt overgår, hvad man kunne have ventet. Faktisk har han nu to gange vist, at vi nok snarere skal kalde ham end holdbar end en klassisk sprinter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed pegede alle pile på Vernon, da feltet havde været halvanden gang rundt om søen Lac de Joux og skulle afgøre dagens etape i en spurt nærmest renset for sprintere. På papiret var den eneste, der kunne true ham på fart, Magnus Cort, men desværre gik det som frygtet. Hvor Vernon kunne lukrere på den på papiret bedste lead-out man i form af Casper Pedersen, der igen viste sine evner i den rolle, måtte danskeren nok engang sande, at hans positioneringsevne er en gigantisk hæmsko, selv i et felt, der var nærmest renset for sprintere. Da først Cort meldte sig ud af kampen, og Pedersen leverede det lead-out, man kunne forvente, kunne man for så vidt have slukket for sit tv. På det tidspunkt kunne etapen ikke have fået et andet udfald end Vernons første sejr på schweizisk grund.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og så måske alligevel ikke. Kometen Thibau Nys, der både i kraft af sin far og sin egen flotte karriere er så stort et navn i Belgien, at han har haft sin egen dokumentarserie, bekræftede, at det ikke kun er navnet, der har skabt den megen hype. Desværre endte han bag Milan Menten, der desværre kørte en skuffende spurt, og derfor måtte han bruge sit krudt på at lukke et hul. Det er tvivlsomt, om han kunne vundet direkte fra Vernons hjul, men det havde været ganske interessant at få det afklaret. Uanset hvad har det været en ganske imponerende WorldTour-debut for en mand, hvis fremtid nu ser mere lys ud, end den allerede gjorde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld var det en nedtur for Menten. Belgieren bekræftede ellers det, vi har set gennem hele året, nemlig at han har forbedret sin klatring ganske markant, men på flad vej mangler han altså stadig alt for meget fart. Det var i hvert fald skuffende at se, hvordan Vernon slet og ret kørte ham midt over, og det står i hvert fald klart, at hans spurtsejre skal baseres mere på holdbarhed end på fart – i hvert fald hvis ikke det stiger i finalen, som det gjorde, da han vandt Le Samyn.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Faktisk kunne det være endt lidt småpinligt. Nu blev Romain Bardet jo i høj grad trukket frem af Nys’ slipstrøm, men det havde været en lille ydmygelse for Menten at blive overspurtet, at en fransk klassementsrytter, der måske nok er hurtig, men jo ikke just osede af fart, da han i søndags spurtede for en top 10 i Liege. Desværre for franskmanden fik han akkurat ikke fat i de 4 uventede bonussekunder, men det er svært at komme udenom, at han efter en forrygende prolog er kommet fremragende fra start og definitivt har lagt sin svage sæsonstart bag sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er mere, end man kan sige om Simon Yates. Britens forår var i forvejen tragisk, og dagens maveproblemer og efterfølgende exit gjorde det forsømte forår komplet. Her havde han ellers en forrygende chance for i et svagt felt at redde en sæson, der bestemt ikke har givet den store tro på, at han ikke allerede har toppet, men sådan blev det altså toppet. Selvom det næppe er en trøst, indikerede gårsdagens enkeltstart dog nok, at han kunne have fået svært ved at vinde løbet alligevel. Det samme gjorde Alexey Lutsenkos chokerende dårlige prolog, men nu fik vi i det mindste forklaringen, nemlig at corona fik knust det lille lyspunkt, han ellers har været i Astanas triste sæson.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derudover fik etapen ingen indflydelse på klassementet – selvom Tobias Foss og Jumbo efter deres lidt pinlige manøvre i den indlagte spurt troede, at den gjorde – men alligevel fik Ineos gjort det til en hård dag. Det er i hvert fald ikke hver dag, at man ser massespurter på WorldTouren, hvor Bardet, Jacopo Mosca, Nick Schulz og Lilian Calmejane alle går i top 10, men den slags kan ske i Catalonien, Baskerlandet og Romandiet, hvor de hurtige folk bliver væk i stort tal, og hvor klatrerne er så mange, at man kan ende med et felt på 119 mand og alligevel opleve, at det stort set kun er sprinterne, der er sat af. Det er præcis de omstændigheder, der gør løbet så perfekt til en fyr som Cort, men desværre førte hans positionering jo altså til et ærgerligt brændt straffespark.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et straffespark var det ikke for Hayter, der stadig skulle spurte mod nogle på papiret hurtigere folk, men det må alligevel være en flad fornemmelse hos Ineos, at deres store arbejde endte med det rene ingenting. Nok engang tabte Hayter nemlig en positionskamp, og i stedet endte Jhonatan Narvaez med at køre spurten, der endda endte endnu mere tragisk, da ecuadorianerens fod røg ud af pedalen og sendte ham ned på en 21. plads.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men det havde måske også været lidt for meget den omvendte verden, hvis Ineos faktisk havde vundet etapen. Meget er nemlig forandret i en sæson, hvor briterne igen stiller til start i et stort etapeløb uden synderlige klassementsambitioner og med fokus hovedsageligt på spurterne – akkurat på samme facon, som det er helt nyt, at Soudal i henter deres succes udelukkende i etapeløb, men er helt fraværende i næsten alle klassikerne. Og når de vinder en af de spurter, de jo altid har vundet så mange af, skyldes det endda mere, at deres sprinter kan klatre, end at han faktisk er hurtigste mand. Jo, det er vitterligt den omvendte verden for Lefeveres belgiske storhold.<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 19:07","date_unformatted":"2023-04-26 19:07:10","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354873","title":"Vejret","text":"
De sidste tre dage ser ud til at kunne byde på noget af løbets frygtede regnvejr, men foreløbig holder det tørt. Torsdagen bliver dog overskyet med kun ganske lidt sol på etapens første del, og temperaturen vil være 13 grader ved starten og 14 grader i mål. Vinden vil være svag til let (6-7 km\/t) og komme fra vest. Det giver efter den indledende rundstrækning sidemedvind og sidevind frem til de to rundstrækninger. På finalerundstrækningen vil der først være sidemedvind på første stigning og siden sidevind, hvorefter man får sidemodvind op over anden stigning og frem til sidste spurt. Herefter får man sidemedvind frem til sidste stigning, hvor der vil være mod- og sidevind frem til den sidste bakke. Fra bunden af denne vil der være sidemedvind resten af vejen.<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 16:50","date_unformatted":"2023-04-26 16:50:50","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354872","title":"Ruten","text":"
Efter den indledende sprinteretape skrues der markant op for klatreudfordringerne på løbets anden linjeløbsetape, der er en af den slags åbne og uforudsigelige etaper, løbet ofte byder på. Således skal der klatres 2600 højdemeter, der stort set alle er koncentreret i en anden halvdel, hvor de ikke er megen fladland, og det hele slutter med en svær stigning efterfulgt af to korte, eksplosive bakker. Præcis samme finale blev benyttet i 2019, og den viste sig så hård, at blot 20 mand spurtede om sejren, som gik til Primoz Roglic. Det vidner om, at vanskelighederne bestemt ikke skal undervurderes, og da også lidt tungere folk som Ethan Hayter burde kunne lugte en chance, er mange muligheder åbne på en dag, der altså for fire år siden blev brugt til i sidste ende ufrugtbare angreb i klassementet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 162,7 km, der fører feltet fra den franske by Morteau til La Chaux-de-Fonds, der ligger i løbets hjemland. Etapen indledes med, at man kører en omgang på en 29,8 km lang rundstrækning i det let kuperede område sydvest for startbyen. Først kører man ad småkuperede veje mod nordvest, inden det generelt er faldende, når man kører mod sydvest ud til det vestligste punkt. Herfra går det mod øst og nordøst ad en let stigende vej tilbage til startbyen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter rundstrækningen fortsætter man mod nordøst ad en helt flad vej frem til etapens nordligste punkt i Frambouhans, der nås efter 55,3 km. Her går det kortvarigt mod øst ad en flad vej, inden man drejer mod syd for at køre op ad en lille bakke og derefter følge en lidt kringlet nedkørsel, der leder direkte ned til grænsen til Schweiz. På schweizisk jord fortsætter man med det samme mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Baset (7,68 km, 7,6%, max. 10%), der er en jævn stigning med top efter 81,8 km. Herfra leder en let faldende og flad vej mod sydøst og sydvest ned til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 87,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger i det kuperede område syd for byen. Den første af disse er 22,0 km lang og indledes med, at man kører mod sydøst op ad en bakke, inden det falder let mod sydvest frem til dagens første spurt, som kommer efter 95,4 km. Umiddelbart derefter drejer man mod nordvest for at passe kategori 3-stigningen Le Communal (1,67 km, 7,6%, max. 10%), der er en jævn stigning med top efter 99,0 km. Derfra går det ad en let nedkørsel videre mod nordvest, inden en lige vej leder mod nordøst op ad en lille bakke (1,0 km, 6,0%) og derefter igennem fladt terræn tilbage til målbyen, hvor stregen krydses efter 109,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med en omgang på en 53,0 km lang rundstrækning, som også blev brugt på etapen i 2019. Straks fra start går det mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Col de la Vue des Alpes (5,4 km, 4,6%, max. 10%), der starter med en kilometer med 7,5%, men derefter stiger med 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 117,4 km. En let og lang nedkørsel leder nu videre mod syd, inden det går mod sydvest ad en flad vej frem til udkanten af Rochefort.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her indledes finalen, når man kører mod vest op ad kategori 2-stigningen Col de la Tourne (4,6 km, 7,1%, max. 10%), der efter en let start over 500 m stiger med 7-9% over 2,5 km, inden den flader ud med 5-7% over det sidste stykke frem til toppen, der rundes efter 137,7 km. Herfra indledes de sidste 25,0 km med en let og kort nedkørsel, der fører mod vest og nordvest frem til dagens sidste spurt, som er placeret efter 142,6 km. Nu leder en helt lige og flad vej mod nordøst frem til et punkt, hvor man rammer den første rundstrækning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu køres derfor den sidste del af denne, som man altså har kørt én gang. Man lægger ud med at dreje mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Le Communal (1,67 km, 7,6%, max. 10%), der altså er en jævn stigning med top efter 152,0 km. Derfra resterer 10,7 km, der indledes med, at man kører ad en let nedkørsel videre mod nordvest, inden en lige vej leder mod nordøst op ad en lille bakke (1,0 km, 6,0%) med top 5,5 km fra stregen og derefter igennem fladt terræn tilbage til målbyen. Der er et sidste sving på toppen af bakken, hvorefter vejen er helt lige, men afbrydes af seks rundkørsler, den sidste med 900 m igen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2653 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
La Chaux-de-Fonds var senest vært for løbet i 2019, hvor Primoz Roglic vandt 1. etape i en spurt blandt 20 mand foran David Gaudu og Rui Costa, og tidligere i 2016, hvor Ion Izagirre slog Tom Dumoulin og Michal Kwiatkowski på en regnvåd og teknisk prolog. I 2012 overraskede Bradley Wiggins ved at vinde en reduceret massespurt på en etape, der minder om denne, mens Oscar Freire gjorde det samme i 2009. I 2007 var det Markus Fothen, der var hurtigst i et decimeret felt, mens Laurent Dufaux spurtede sig til sejr i en lille gruppe af klatrere i 2000. I 2006 lagde Tour de Suisse vejen forbi, og her slog Angel Vicioso i en spurt David Herrero Llorente, da de to akkurat snød Daniele Bennati, som var hurtigst i et reduceret felt.<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 16:50","date_unformatted":"2023-04-26 16:50:41","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"354870","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tour de Romandie (2. etape). Dagens løb køres fra Morteau til La Chaux-de-Fonds over 162.7 kilometer. Vi starter l. 15.30.<\/p>","date":"26\/4-2023 kl. 16:50","date_unformatted":"2023-04-26 16:50:29","km_driven":"162,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}