den store optakt til hele løbet<\/a>.<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 22:17","date_unformatted":"2022-04-28 22:17:57","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320400","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Patrick Bevin, Fernando Gaviria<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Quinten Hermans, Dion Smith, Quentin Pacher, Jon Aberasturi, Aleksandr Vlasov<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Mikkel Honoré, Sean Quinn, Marc Hirschi, Juan Ayuso, Brandon McNulty, Nikias Arndt, Mauro Schmid, Sergio Higuita, Maximilian Schachmann<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud: Remi Cavagna, Matteo Sobrero, Mattia Cattaneo, Maximilian Schachmann, Antonio Tiberi, Nans Peters, Geoffrey Bouchard, Johan Jacobs, Harm Vanhoucke<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til sene angreb: Dylan Teuns, Marc Hirschi, Juan Ayuso, Quentin Pacher, Sergio Higuita, Thibaut Pinot, Neilson Powless, Mauro Schmid, Rudy Molard, Antonio Tiberi, Matteo Sobrero<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 20:38","date_unformatted":"2022-04-28 20:38:23","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320399","title":"Favoritterne","text":"
Det lykkedes næsten alle sprinterne at få deres chance, og for nogle kan der måske blive endnu en. Fredag gælder det nemlig en af den slags helt åbne etaper, løbet er så kendt for. Ingen af stigningerne er svære, men der er mange af dem, og modsat i dag er der også relativt lange stigninger i finalen, som er betydeligt vanskeligere, end det var tilfældet i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er på mange måder en etape, der skriger på udbrud, og inden dagens etape var min forventning også, at det ville blive en dag for et udbrud. Det er jeg imidlertid ikke så sikker på længere. Det var overraskende for mig at se, at Ineos arbejdede så målrettet for at tage en spurtsejr med Ethan Hayter, når konventionel Ineos-logik som nævnt i analysen ville tilsige, at de skulle spare på kræfterne og kun spurte, hvis andre gjorde arbejdet. Det vidner om, at der blæser nye vinde hos briterne, og at de kan være villige til at jagte etapesejre med større ildhu, end de plejer at gøre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel er det tricky. Denne gang kommer etapen dagen inden kongeetapen, og det betyder, at der er endnu større grund til at holde lidt igen. Nu har Hayter også vundet to etaper, og spørgsmålet er, om ikke det nu vil være naturligt at rette fokus mod Geraint Thomas i stedet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan sagtens være, at det bliver konklusionen, men Ineos synes altså at tænke anderledes nu om dage. Jeg tror gerne, at de vil ride videre på dette momentum, og Hayter sagde da også tidligere på ugen, at målet var at vinde så mange etaper som muligt. Jeg hælder derfor umiddelbart til, at vi vil se briterne tage ansvar, selvom det langt fra er sikkert.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Uanset hvad burde vi endelig få kamp om at ramme udbruddet. Alle kan se, at det er en god udbrudsetape, og derfor bør vi få et festfyrværkeri af angreb. Med en stigning straks fra start bliver det derfor en knaldhård start, og man må formode, at vi derfor også får et stærkt udbrud. Der er dog en vis sandsynlighed for, at udbruddet ikke kommer væk i løbet af de første 30 km, og da det herefter er relativt let, kan det også lade sig gøre at lirke en lille og lidt svagere gruppe afsted. Det vil dog undre mig på en dag, hvor de fleste hold ikke vil helme, før de har fået en mand afsted.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan blive afgørende, hvor farlig udbruddet er for trøjen. Vi så i dag, at Jumbo vil gøre alt for at forsvare den, og de vil derfor efter alt at dømme kun give så meget elastik, som det er muligt. Forskellene er grundet gårsdagens styrt relativt store, men der er trods alt 63 mand, man ikke kan give mere end 3 minutter. Med en hård start virker det lidt usandsynligt, at vi skulle få et udbrud, som Jumbo ikke skal holde i relativt stram snor. Hvis de gør det tidlige arbejde, er der betydeligt større chance for, at Ineos vil gå frem i finalen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror også, at der er en god chance for, at de får hjælp. Israel-PT har stadig ikke vundet med Patrick Bevin, og hvis ikke de skal spare sig for meget til lørdag, må de gå efter hans bedste chance. Det er også sidste chance for Marc Hirschi, og jeg tør derfor heller ikke udelukke, at vi vil se UAE gå i aktion. Det samme gælder for Intermarché og måske også BikeExchange.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kombinationen af Jumbos behov for kontrol og det relativt store antal hold, for hvem dette er en potentiel chance, får mig til at tro, at udbruddet bliver hentet, men det er langt fra sikkert. Man må eksempelvis formode, at Remi Cavagna vil gøre alt for at ramme det tidlige udbrud, og franskmanden er pr. definition svær at hente. En udbrudssejr er bestemt meget sandsynlig, men jeg hælder til en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad vil der ske i finalen? Jeg vil tro, at Ineos vil forsøge samme manøvre som i dag. Den fungerede storartet, og de har holdet til at gøre det hårdt. Det så i dag også ud til, at Israel-PT var klar til at lægge pres, hvis ikke Ineos havde gjort det, og der burde derfor være hold med en klar interesse i at gøre det hårdt. De to stigninger er ikke voldsomt svære, men de er relativt lange, og den sidste har også en svær start. Vi vil se betydeligt større udskilning, end vi gjorde det i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan der komme sene angreb? Det er bestemt muligt. Særligt er mit blik rettet mod Dylan Teuns og Marc Hirschi, og man kan bestemt heller ikke afvise, at der er et par klassementshold, der gerne vil teste benene, hvis Ineos har ført hele dagen, burde det ikke være helt umuligt at skabe et vindende udbrud til sidst. Desværre for dem ser nedkørslen ganske nem ud, og den bør favorisere feltet. Jeg tror derfor, at det bliver en svær, men ikke umulig manøvre, og at vi får en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er denne gang lidt mere kringlet. Egentlig er vejen ganske enkel, men det sene sving med 400 m igen stiller krav til positioneringen. Til gengæld betyder et mindre felt også mindre positionskamp, og derfor vil positioneringen nok alligevel spille en lidt mindre rolle, end den gjorde i dag. På egen hånd får man det dog svært, for man skal stadig sidde helt fremme, når de rammer svinget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at pege på Ethan Hayter<\/b>. Ineos’ opvisning i dag var ganske imponerende, og i dag havde briten også lært, at man kommer galt afsted, hvis ikke man sidder fremme. Mest af alt var det dog hans spurt, der var imponerende, for selvom det som nævnt i analysen nok var træthed, der kostede for Jon Aberasturi og Fernando Gaviria, var det lidt af en skalp, at han så suverænt satte to ”rigtige” sprintere til vægs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hayter har vist, at han efter et hårdt løb formentlig er feltets hurtigste, og af afslutterne er han måske den allerbedste klatrer. ”Jo hårdere, jo bedre” må derfor være hans mantra, men jeg kan stadig være lidt bekymret for positioneringen. Hvis Ineos denne gang skal føre hele dagen, kan de mangle noget manpower i finalen. De bør dog stadig have Luke Plapp og Magnus Sheffield til rådighed, og vi så i dag, hvor fremragende et lead-out, amerikaneren kørte. Kan Sheffield gentage den bedrift, kan den hurtigste mand komme igennem svinget som første sprinter, og så ligner han en mand, der er svær at slå.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror dog, at Patrick Bevin<\/b> har en chance. Newzealænderen viste sidste år i dette løb, at han er hurtig efter en hård dag, og vi ved fra Tyrkiet, at han vil elske denne knaldhårde finale. Hidtil er det gået helt galt med hans og israelernes positionering, men normalt er det altså noget, han mestrer. Han burde i Corbin Strong også have en god lead-out man, hvis de denne gang gemmer ham til sidst og ikke bruger ham for tidligt igen, og i et mindre felt burde han have en chance for at sidde bedre. Spurter han, som han gjorde i Tour Down Under for nogle år siden, burde han have en fair chance for også at slå Hayter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er dette en rangering efter vinderpotentiale, og derfor placerer jeg Fernando Gaviria<\/b> som nr. 3, men det vil undre mig, hvis han overlever. Det er en svær etape for colombianeren, men vi så også i Giroen sidste år, at han var meget mere holdbar, end han har været længe. I dag var han aldrig i nærheden af at blive sat, og han sad allerforrest på begge stigninger, og det vidner i hvert fald om, at han efter sin skade allerede er i form igen. Desværre blev vi mindet om, hvor meget fart han har tabt, og denne gang vil han være endnu mere mærket og derfor formentlig endnu ”langsommere”. Vi blev også mindet om hans ringe positionering, og i morgen vil han formentlig være uden Ivo Oliveira. Der er altså meget, der skal flaske sig, både på stigningerne og i svinget, men han var så overbevisende på stigningen i dag, at han må tilskrives en chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil tro, at Quinten Hermans<\/b> har en bedre chance i morgen. Hans spurt var ikke overbevisende, men den var heller ikke ringe, når man betænker, at han i finalen var helt alene. Han brugte mange kræfter på at manøvrere på egen hånd, og det kostede formentlig til sidst. Udfordringen er, at det samme vil gælde i morgen, men i et mindre felt kan han formentlig klare sig lidt nemmere frem mod svinget. Vi så i Liege, hvor hurtig han kan være efter et hårdt løb, og han burde have en fart, der er konkurrencedygtig i dette felt, hvis det har været endnu hårdere, end det var det i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag lykkedes det ikke for Dion Smith<\/b> at komme frem, men sådan går det desværre ofte for newzealænderen. Han har heller ikke nogen garanti for at klare bakkerne med det klatreniveau, han har vist i år, men hvis han er på toppen efter en lille løbspause, klarer han dem. Til gengæld er han både positioneringssvag og uden alt for megen fart i en flad spurt, og han har da også til gode at vinde en flad spurt. I dette felt burde han dog være konkurrencedygtig, og Matteo Sobrero burde også kunne hjælpe ham. I et mindre felt har han i hvert fald en bedre chance for ikke at blive lukket inde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heller ikke Quentin Pacher<\/b> var med fremme i dag, men han burde blande sig i morgen. Han har i år blandet sig i stort alle de spurter, han har kunnet køre, og det er gået overraskende godt. Særligt de spurter, han kørte på både flad og stigende vej i Catalonien, vidner om, at han kan begå sig i dette felt, hvis det har været hårdt nok. Han vil formentlig mangle noget i positionskampen med et hold, der ikke kan støtte ham meget, men hans fart burde føre ham langt i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen bør være for hård for Jon Aberasturi<\/b>, men når han har været i form, har han før overrasket mig med sin holdbarhed. Det vil være en overraskelse, hvis han klarer den, men bliver udbruddet svagere og etapen derfor knap så intens, må vi give ham chancen. Desværre så vi i dag, at han manglede noget hurtighed, og i morgen vil han formentlig mangle mere, når trætheden vil være endnu mere udtalt. Til gengæld satte han igen en fed streg under sin gode positionering, og det er vigtigt i denne finale. På papiret er han trods alt stadig en af de allerhurtigste i dette felt. Måske vil Toms Skujins<\/b> blande sig lidt, hvis sprinteren falder fra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det virker absurd at nævne Aleksandr Vlasov<\/b> i en spurt, men det kan ikke være anderledes. Nu har russeren flere gange kørt gode flade spurter, mest markant i dag og i Indurain, og det vidner om, at han har en konkurrencedygtig fart i dette felt. Efter dagens succes er det også sandsynligt, at han vil forsøge sig igen, og han har nu flere gange vist, at han er god i positionskampen. Det er stadig lidt svært at tro, at han kan vinde, men i dag så han altså hurtigere ud end både Gaviria og Aberasturi. Med lidt dårlig timing fra de forreste kan meget lade sig gøre. Bora har naturligvis også Sergio Higuita<\/b> og Maximilian Schachmann <\/b>samt endda Felix Grossschartner<\/b>, der normalt ville være meget bedre kort og potentielle vindere af en spurt som denne. I dag blandede de sig dog ikke, og når nu Vlasov måske kan få bonussekunder, vil jeg tro, at de satser på deres kaptajn.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det står helt klart, at Ethan Vernon<\/b> ikke klarer bakken, og derfor skal Quick-Step spurte med enten Mikkel Honoré<\/b> eller Mauro Schmid<\/b>. I dag gik de med danskeren, og det vil de formentlig også gøre i morgen. Det lykkedes ikke Honoré at komme ordentligt frem i dag, men hans fart burde være konkurrencedygtig i dette felt. Han burde også kunne få bedre støtte end i dag, hvor han virkede helt alene, og får han det, burde han kunne levere et i hvert fald godt resultat. Efter hans sygdom er hans form dog ikke på toppen, som vi så i går, hvor Schmid til gengæld imponerede. Derfor kan Honoré falde fra, og i det tilfælde er det muligt, at Schmid vil blande sig. Det gør han aldrig rigtigt, men hans spurt mod Alessandro Covi i Giroen viser, at han er hurtig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ved ikke, om Sean Quinn<\/b> selv vidste, at han kunne spurte. Han har i hvert fald aldrig vist det før sidste uges Tour of the Alps, men han har fået smag for det. Igen i dag kørte han en god spurt, og havde han siddet rigtigt, kunne det måske være gået ham endnu bedre. Desværre er der en grund til, at han sad for langt tilbage, nemlig at hans hold ikke kan yde ham alt for meget støtte. Han får ingen problemer med at klare bakkerne, men han skal nok bruge lidt held i positionskampen for at være med helt i front.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAE vil som sagt formentlig være uden Gaviria, og så vil Marc Hirschi<\/b> formentlig køre spurten. Desværre har vi igen i årets klassikere fået bekræftet, at hans fart er helt forsvundet, og derfor har jeg lidt svært ved at se ham vinde – også fordi han i sidste års spurter skuffede igen og igen. Det sene sving kan dog hjælpe ham, for han har i Juan Ayuso<\/b> en af de allerbedste lead-out men i et lille felt. Kan de gå bedst igennem svinget, er det måske stadig muligt. I Schweiz vil jeg tro, at de kører for Hirschi, men faktisk håber, at de kører for Ayuso. Han viste nemlig i Catalonien, at han formentlig har en endnu bedre chance for at vinde, og det kan vel heller ikke helt udelukkes, at han får (eller tager) chancen. Brandon McNulty<\/b> er også hurtig, og selvom Hirschi bør være kaptajn, kan man ikke udelukke, at han vil sidde så langt fremme i positionskampen, at han som Vlasov i dag vil ende med at spurte. Spurter han som på sidste etape i Nice, kan han komme langt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var virkelig bekymrende at se Nikias Arndt<\/b> i dag. Når han skal slide for at gå forbi Ben O’Connor, er de gamle sprinterben helt væk. I forvejen passer en spurt med et sent sving slet ikke til en mand, der er mere kraftfuld end eksplosiv, og derfor har jeg meget svært ved at se ham vinde. Han burde dog klatre godt nok til at klare bakkerne, og han klarede positionskampen godt i dag. Efter en hård dag plejer han også at være hurtigere, og derfor kan man håbe på en i hvert fald lille genrejsning efter dagens halve ydmygelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ser ikke mange andre hurtige folk klare sig. Kiko Galvan<\/b> og Alexandr Riabushenko<\/b> kom ikke med hjem i dag, og Timo Roosen<\/b> satte en streg under, at han bare er hjælper. Bakken er også for hård for Lawrence Naesen<\/b>, og jeg tvivler på, at Johan Jacobs<\/b> blander sig, hvis han overlever. Endelig kunne man ønske sig, at Rohan Dennis<\/b> ville vise lidt af sin hurtighed, men det er længe siden, han sidste har gjort det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet er en udbrudssejr som sagt en sandsynlig mulighed, men det vil som sagt nok kræve, at udbryderne har tabt så meget tid, at snoren bliver lidt længere. Det kan være et problem for Remi Cavagna<\/b>, men han er stadig et godt bud, da han har lidt frihed. Hos Quick-Step ligner Mattia Cattaneo<\/b> også et fornuftigt bud, og det kunne Maximilian Schachmann<\/b> være, hvis Bora mod forventning giver ham lov. Jeg tror ikke, at man tør give megen snor til Sergio Higuita<\/b> og Thibaut Pinot<\/b>, men Matteo Sobrero<\/b> burde til gengæld med sin gode form fra prologen være et klatrestærkt og halvhurtigt bud. Nans Peters <\/b>og Geoffrey Bouchard<\/b> en god chance for at komme afsted, men jeg har måske lidt svært ved at se dem gøre det færdigt. Det samme gælder for Antonio Tiberi<\/b>, der ellers viste god form inden styrtet. Andre bud kunne være Johan Jacobs<\/b> og Harm Vanhoucke.<\/b><\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt er sene angreb på stigningerne også en option. Her har jeg allerede nævnt Dylan Teuns<\/b> og Marc Hirschi<\/b> som de bedste bud, da de er i form, har punch og kan gøre det færdigt. Juan Ayuso<\/b> er også meget aggressiv og passer til eksplosive stigninger, og det kunne også være en oplagte mulighed for Quentin Pacher, Thibaut Pinot<\/b> og Rudy Molard<\/b> samt den velkørende Mauro Schmid, Neilson Powless, Antonio Tiberi<\/b> og Matteo Sobrero. <\/b>Også Sergio Higuita <\/b>er et godt bud, hvis Bora giver ham lov<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 20:38","date_unformatted":"2022-04-28 20:38:09","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320398","title":"Analyse af 2. etape","text":"
Igennem nu mange år har vi vænnet os til, at Ineos først og fremmest har været fokuseret på klassementer i etapeløb. Sådan vil det altid være for et hold, der blev skabt med det formål at producere den første britiske Tour-vinder, og da først den mission var lykkedes, og holdet stod med en ny brite, der viste sig som verdens bedste etapeløbsrytter, var det helt naturligt at fortsætte ned ad det spor. Resultatet kender vi alle. Igennem det seneste årti har briterne i lange perioder ejet grand tour-scenen, særligt i Touren, og derudover har de vundet et hav af de største ugelange løb også.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har ikke betydet, at de ikke har haft andre ambitioner også. Klassikersatsningen har altid været der lige siden de tidlige år med Juan Antonio Flecha og Edvald Boasson Hagen, og man forsøgte sig også relativt tidligt med sprintersatsninger med først Mark Cavendish og siden Elia Viviani og Danny van Poppel. Alt sammen har det imidlertid været underordnet det overordnede fokus, nemlig at vinde etapeløb og allerhelst Touren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den prioritet er der grundlæggende ikke lavet om på. Sidste år var den primære mission at vinde Giroen og Vueltaen med Egan Bernal og Touren med Richard Carapaz, og Dave Brailsford har ikke kunnet skjule, hvor ondt det har gjort, at holdet i de seneste to år er blevet overhalet af to slovener, hvis underskrifter de trods deres enorme økonomiske ressourcer aldrig fik fat på i tide. Også i år er der fuldt grand tour-fokus med Richard Carapaz i Giroen samt med Daniel Martinez og Adam Yates som vikarer for den skadede Bernal i Touren, men satsningen er alligevel blevet bredt endnu mere ud, end den har været tidligere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er kommet tydeligst til udtryk i klassikerne. Ineos har altid været et glimrende klassikerhold med to monumentsejre forud for denne sæson, men i år har de alligevel været forandrede. Med muligheden for at vinde de allerstørste endagsløb med en britisk rytter, nemlig Tom Pidcock, har det været helt nærliggende at lægge endnu mere tryk på foråret, også fordi udsigten til en ny Tour-sejr lige nu ser temmelig bleg ud i hvert fald i de næste par år. Resultatet er bestemt ikke udeblevet i et forår, hvor Ineos har været det toneangivende hold i de fleste af løbene, og hvor det lykkedes dem at vinde hele tre klassikere på stribe i den gyldne uge med Amstel Gold Race, Brabantse Pijl og ikke mindst Paris-Roubaix, der blev det tredje monument på sejrslisten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imidlertid ikke kun på klassikerfronten, at paletten er blevet bredere. Forud for sæsonen blev Viviani ”hentet hjem”, og selvom det aldrig har været intentionen at have noget stort fokus på massespurterne, var det dog en forandring i forhold til de seneste år, hvor holdet har været uden en reel sprinter. At Viviani i skrivende stund ser ud til igen at være blevet kørt ud på et sidespor og frarøvet deltagelsen i sit store sæsonmål, Giroen, vidner om, at holdets DNA fortsat er intakt, når en samlet sejr til Carapaz tilsyneladende går forud for alt andet, men alene det forhold, at han er tilbage i folden, vidner om, at Brailsford vil være mere og andet end et klassementshold.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den forandring kunne næppe komme tydeligere til udtryk, end den gjorde på dagens etape i Tour de Romandie. Ifølge konventionel Ineos-logik var det en etape, der blot skulle overstås så let som muligt, mens kræfterne blev sparet til weekenden, hvor Geraint Thomas skal forsøge at genvinde sin titel. Ganske vist havde holdet en hurtig mand i Ethan Hayter, som utvivlsomt kunne blande sig i spurten, men ifølge den drejebog, holdet plejer at bruge, måtte det være noget, man kunne se på i finalen, hvis der alligevel var blevet skabt samling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imidlertid blevet nye tider. Da feltet ramte de sidste to bakker, hvor løbets tre ”rigtige” sprintere, Fernando Gaviria, Ethan Vernon og Jon Aberasturi, kunne sættes under pres, var det nemlig briterne, der gik bersærk. Det kan godt være, at Thomas skal bruge noget hjælp i weekenden, men i dag handlede det altså om, at Hayter skulle vinde. Skulle det lade sig gøre, skulle løbet være hårdt. Og det blev det, da Ineos brændte mange af weekendens kræfter af med en vild forcering af først Laurens de Plus og Brandon Rivera og senere af Andrey Amador og Luke Plapp.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det så ellers ud til at være spildte kræfter. Da bakkerne var overstået, var det nemlig kun en tredjedel af missionen, der var lykkedes. Vernon, der bestemt ikke er nogen stor klatrer, var rigtigt nok bukket under for presset, men til gengæld lignede Gaviria fortsat en mand, der var på søndagstur, og Aberasturi sad også limet til Hayters baghjul, da spurten blev åbnet. Derfor burde det være endt som en fejlslagen mission, for selvom Hayter er hurtig, har vi flere gang se, at han er overmatchet af de hurtigste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel gik det anderledes. Da Ineos fuldendte deres suveræne opvisning med et fremragende lead-out fra endnu en af forårets kometer, Magnus Sheffield, sad Gaviria og Aberasturi perfekt til at gå forbi, da Hayter åbnede sin spurt fra spids, men pludselig var farthierarkiet ikke, som det burde være. Ingen af dem var blot i nærheden af at true briten, der i stedet kunne tage den smukkest tænkelige revanche efter gårsdagens gigantiske helkikser, hvor hans hang til at sidde allerbagerst i feltet formentlig kostede førertrøje og måske også etapesejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan vel kun læses sådan, at missionen alligevel lykkedes. Etapen var vel blevet så hård, at både Gaviria og Aberasturi var for mærkede af strabadserne til at kunne producere deres normale spurt, og derfor blev det endda til en overlegen sejr til den langt mere holdbare Hayter. Samtidig har de to sprintere utvivlsomt lidt under en uheldig sæsonstart, der har betydet, at Gaviria først nu gør comeback efter sit brækkede kraveben, og Aberasturi grundet et styrt på Mallorca ikke har kørt én eneste spurt før i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mest ”pinligt” var det naturligvis for Gaviria, der på papiret burde være i særklasse i dette felt. Det papir er imidlertid efterhånden temmelig gammelt, for det har længe stået klart, at colombianeren ikke er i nærheden af den topfart, han tidligere har haft. Måske har træthed og manglende løbsrytme kostet, men det er alligevel umuligt ikke at se det som endnu et søm i hans sprinterligkiste. Han fik nok engang bekræftet, at han har genfundet en del af den holdbarhed, der ellers for nogle år siden var helt væk, men det hjælper ikke meget, når han ikke længere kan gøre det færdigt. Bedre bliver det heller ikke af, at han igen fik bevist sine manglende evner i positionskampen, da han tabte hjulet på Ivo Oliveira, som ellers var hans gyldne våben som den klart bedste af de overlevende lead-out men. Portugiseren sad ellers perfekt til at sætte sin kaptajn op og gå forbi Ineos, men i stedet måtte Gaviria nu bruge kræfter på lige inden selve spurten at køre sig frem på egen hånd. Uden en kikser kunne det meget vel være gået anderledes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Overraskende var det også at se, at Aberasturi ikke havde mere. Spanieren har ellers været ganske hurtig og vandt så sent som sidste år en reduceret massespurt i Slovenien, men faktisk fornemmede man allerede sidste efterår, at han måske var ved at tabe sin højeste topfart. Sådan så det i hvert fald også ud i dag, hvor han aldrig var i nærheden af at true Hayter, selvom han nok engang beviste, at han mestrer positioneringskampen bedre end de fleste – noget, han har lært efter mange år på et Caja Rural-hold, der ikke kunne yde ham skyggen af støtte i finalerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At trætheden trods alt har været en nøglekomponent, blev helt tydelig af, at vi næsten fik en gigantisk sensation. Nok har vi i år set, at Aleksandr Vlasov har fundet en hurtighed, han aldrig tidligere har haft, men det er trods al uhørt, at han i dag faktisk så ud til at være hurtigere end de to sprintere, der akkurat endte foran ham. Det vidner imidlertid nok engang om, hvor enormt russeren har udvidet sit repertoire, og selvom det formentlig er sidste gang, han spurter mod Gaviria for bonussekunder i en massespurt, satte han igen en fed streg under den alsidighed, han har udviklet, og den superform, han også stillede til skue i går.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var på alle måder et uhørt resultat, men spurter i Romandiet er bare noget andet. Det er ikke uden grund, at Michael Albasini, som har vundet meget, meget få massespurter i andre løb, netop her tog den ene sejr efter den anden. Her er sprinterne nemlig få, og dem, der er her, bliver ofte så trætte, at de bliver slået af mere holdbare folk. Det er den slags kombination af fravær af sprintere og hårde etaper, der gør, at vi kan ende med en top 10, hvor Vlasov, Ben O’Connor og Steven Kruijswijk indgår, selvom særligt de to sidstnævnte vel rimer lige så godt på spurtstyrke, som Jakub Mareczko gør på Monte Zoncolan.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ingen af dem havde i hvert fald den store intention om at blande sig i dagens spurt. Det havde til gengæld Patrick Bevin, Nikias Arndt og Quinten Hermans, men for dem alle endte det i en skuffelse. Bevin og Israel-PT fejlede for anden dag i træk i deres positionering, selvom det plejer at være en styrke for den alsidige newzealænder. Det gjorde Arndt til gengæld ikke, men han blev vel nærmest ydmyget, da han kun med det yderste af neglene kom forbi spurtsvage O’Connor og let blev overspurtet af både Sean Quinn og Hermans. Det står efter i dag mere og mere klart, hvorfor hans sejre i Giroen og Dauphiné efterhånden er så gamle, at man knap kan huske dem. Hermans måtte trods den gode spurt i Liege også nok engang sande, at hans forbedrede klatring synes at være kommet på bekostning af den hurtighed, han særligt havde i sine første år på landevejen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Indvirkning på klassementet fik etapen derimod ikke, selvom Vlasov var tæt på at sikre sig nogle stærkt uventede bonussekunder. Under normale omstændigheder havde det været rigeligt til at tilfredsstille Ineos, at Thomas kom sikkert over stregen som nr. 23 uden at have tabt tid til rivalerne. Sådan er det bare ikke længere nu, hvor der blæser nye vinde i briternes hovedkontor. I dag handlede det nemlig om at vinde en massespurt, også selvom det måtte koste nogle kræfter, der kunne have været nyttige at have i weekenden. Ja, det er i sandhed blevet nye tider i cykelsporten!<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 18:35","date_unformatted":"2022-04-28 18:35:21","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320352","title":"Vejret","text":"
Rytterne får en sidste dag i solskin, inden helvede byder ud i weekenden, men til gengæld bliver fredagen også næsten en sommerdag. Der vil kun være få skyer, og temperaturen i målbyen vil nå hele 19 grader. Det vil endda også være næsten vindstille med bare en svag vind (3-5 km\/t) fra nord, hvilket på den kringlede rute giver vind fra alle retninger. I finalen vil der være sidemodvind på Dompierre, modvind på nedkørslen, sidemodvind på Sedeilles og modvind på den første del af nedkørslen. På den sidste del samt på det flade får man sidemedvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 400 m.<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 16:47","date_unformatted":"2022-04-28 16:47:39","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320351","title":"Ruten","text":"
Efter den relativt lette 2. etape skrues der op for klatreudfordringerne på 3. etape, men det betyder ikke, at der skal køres om klassementet. Ganske vist er der to kategori 3-stigninger inden for de sidste 25 km, men de er er ganske bløde. Med andre ord er det oplagt udbryderterræn, men om det også vil lykkes et udbrud, vil meget afhænge af situationen i klassementet. For klatrestærke afsluttere er terrænet bestemt overkommeligt, og endnu en spurtafgørelse kunne derfor meget vel finde sted, inden klassementskampen for alvor tager fat i weekenden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 165,1 km, der har både start og mål i Valbroye. Igen er der tale om en rundstrækningsetape, hvor der skal køres på to forskellige rundstrækninger. Den første af disse er bare 26,1 km lang og indledes med et kort, fladt stykke, som leder mod sydvest, inden man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Dompierre (4,45 km, 4,94%, max. 10%), der er relativt jævn og har top efter 11,2 km. En nedkørsel afbrudt af en lille bakke leder nu mod nordøst og nord, inden et kort, fladt stykke leder mod sydvest frem til stregen, som krydses efter 26,1 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den anden rundstrækning er 138,9 km lang og indledes med, at man kører mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Sassel (2,4 km, 5,75%, max. 12%), der er en ujævn sag med stigningsprocenter på 6-9%, men som afbrydes af en nedkørsel undervejs. Toppen rundes efter 30,5 km, hvorefter en nedkørsel leder mod nordøst, inden det går fladt mod nordøst og sydvest. Ved bredden af Neuchatel-søen kører man mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Chables (2,45 km, 5,67%, max. 16%), der har en kilometer med 7-10%, men derudover er let. Toppen rundes efter 59,9 km, hvorefter en nedkørsel leder mod øst, inden man kører mod syd ad en stigende vej, som leder op til dagens første spurt, der køres efter 71,2 km. Let kuperet terræn følges nu mod sydøst, inden en nedkørsel leder mod nordøst ned til målbyen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her krydser man dog ikke stregen. I stedet kører man igen mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Sassel (2,4 km, 5,75%, max. 12%), der denne gang har top efter 89,3 km. Nedkørslen leder igen mod nordøst, men denne gang kører man fladt mod nordvest og siden ad en let stigende vej mod sydvest frem til den anden spurt, som kommer samme sted som tidligere efter 107,7 km. Herefter forsætter det med at stige lidt, inden det går mod sydvest ad en nedkørsel og dernæst mod syd op ad en bakke (2,9 km, 4,4%), som har top efter 121,8 km. Det går nu fladt mod syd, inden en nedkørsel leder mod nordøst, hvorefter det går mod nord op ad en bakke (3,1 km, 4,5%), som har top efter 138,0 km. Endnu en nedkørsel leder herfra mod nordøst og sydøst ned til indledningen på finalen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den åbnes, når man for anden gang kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Dompierre (4,45 km, 4,94%, max. 10%), som altså er jævn og nu har top efter 148,1 km. De sidste 17,0 km indledes nu med en let nedkørsel, som fører mod nord, inden det går mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Sedeilles (4,3 km, 4,73%, max. 11%), der stiger med 7,2% over den første kilometer, men derefter blot med 3-4%. Toppen rundes efter 157,4 km, hvorefter de sidste 7,7 km indledes med en let nedkørsel, som går mod nordvest, inden en lige og flad vej leder mod sydvest ind til målbyen, hvor den afbrydes af et skarpt sving 400 m fra stregen. Det falder ned mod de sidste 2 km, som er let stigende frem til svinget, hvorefter det falder ganske let.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2441 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Valbroye har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 16:47","date_unformatted":"2022-04-28 16:47:31","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"320349","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tour de Romandie (3. etape). Dagens løb køres fra Valbroye til Valbroye over 165.1 kilometer. Vi starter kl. 15.30.<\/p>","date":"28\/4-2022 kl. 16:47","date_unformatted":"2022-04-28 16:47:19","km_driven":"165,1","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}