Eurosport Player<\/a>.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:13","date_unformatted":"2019-05-04 16:13:49","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224880","title":"Tunen skriver: Jeg regner ikke med du har fundet noget om Sosa's manglende Giro deltagelse. Jeg har s\u00f8gt flere steder, uden held.","text":"Hej Tunen<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, jeg ved intet. Ciclismo Internacionals redaktør, Palermo, har ret god kontakt til sydamerikanske ryttere, så det kunne være et sted at holde øje de kommende dage.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:13","date_unformatted":"2019-05-04 16:13:04","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224879","title":"Thomas skriver: Er der overhovedet tvivl om at Roglic vinder samlet? Han vinder jo, som du skriver ogs\u00e5 i dag (uanset, hvad han og holdet udsender af r\u00f8gsl\u00f8r):-)","text":"
Hej Thomas<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ja, jeg mener, at Thomas er en reel trussel. Han var skræmmende stærk på 1. etape, og han og Roglic er meget jævnbyrdige i morgen. Til gengæld har jeg svært ved at se andre mulige vindere.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:12","date_unformatted":"2019-05-04 16:12:23","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224878","title":"Andreas Fitzner skriver: Daniel Martinez som vinder, er det ikke rimelig realistisk p\u00e5 trods af hans ringe form for tiden. Ved du forresten hvad hans planer er for resten af \u00e5ret?","text":"
Hej Andreas<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det tror jeg ikke. Indløbet til stigningen er så let, at alle de hold - Jumbo, Ineos og FDJ - der kunne tænkes at ville gå efter etapen, sagtens kan køre forspringet langt ned inden stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han skal støtte Uran i Touren, så han har formentlig pause nu.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:11","date_unformatted":"2019-05-04 16:11:42","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224877","title":"Jakob skriver: Hej Emil. Hvorfor tabte Evenepoel lidt over 9 minutter p\u00e5 f\u00f8rste etape?","text":"
Hej Jacob<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som jeg skrev i analysen den anden dag, har han vist fået dig lidt af en øjenåbner. Der er bare forskel på junior- og WorldTour-niveau. Det er første gang, at han kastes ud i et virkeligt svært løb på højeste niveau, og det har nok været for vanskeligt. Det er dog godt at se ham rejse sig igen.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:10","date_unformatted":"2019-05-04 16:10:45","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224876","title":"Bj\u00f8rn skriver: Hvem af klassementsrytterne kan v\u00e6re gladest\/mest \u00e6rgerlige over forkortelsen af etapen?","text":"
Hej Bjørn<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er vel ikke helt skidt for Roglic. Han er nok lidt varsom med at grave alt for dybt så tæt på Giroen, men nu kan han måske komme lidt lettere igennem, samtidig med at hans gode spurt bliver vigtigere. Det er også fint for lidt tungere folk som Felix Grossschartner og Rui Costa, men en ulempe for dieselmotorerne Steven Kruijswijk, Emanuel Buchmann og Ilnur Zakarin, som etapen nu passer dårligt til..<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:09","date_unformatted":"2019-05-04 16:09:50","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224875","title":"Bj\u00f8rn skriver: Hvem af klassementsrytterne kan v\u00e6re gladest\/mest \u00e6rgerlige over forkortelsen af etapen?","text":"
Hej Bjørn<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er vel ikke helt skidt for Roglic. Han er nok lidt varsom med at grave alt for dybt så tæt på Giroen, men nu kan han måske komme lidt lettere igennem, samtidig med at hans gode spurt bliver vigtigere. Det er også fint for lidt tungere folk som Felix Grossschartner og Rui Costa, men en ulempe for dieselmotorerne Steven Kruijswijk, Emanuel Buchmann og Ilnur Zakarin, som etapen nu passer dårligt til..<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:09","date_unformatted":"2019-05-04 16:09:49","km_driven":"","element_is_question":"1","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224874","title":"49 km til m\u00e5l - 58,6 km k\u00f8rt","text":"
Vejene er faktisk helt tørre, og den frygtede nedbør er således udeblevet. Det ændrer dog ikke på, at der med en temperatur på -4 grader på toppen af Mosses var så koldt, at det nok var meget rimeligt at forkorte etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Afstanden er 2.10.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 16:08","date_unformatted":"2019-05-04 16:08:07","km_driven":"","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224873","title":"Resume","text":"
Som det allerede var frygtet i går aftes, vågnede rytterne op til nyheden om, at etapen er forkortet til bare 107,6 km, og at rytterne nu i alt væsentligt vil køre den direkte vej via dalen frem til målstigningen Torgon. Det var samtidig et decimeret felt, der tog starten, idet sygdomsramte Rodrigo Contreras, Elia Viviani og Leo Vincent sammen med Giacomo Nizzolo, Andrey Amador og Nathan Brown alle blev på hotellet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De øvrige 121 ryttere lagde aggressivt fra land under en let regn, og det varede 3 km, inden man gradvist fik samlet en gruppe på otte mand. Den består af Jonas Gregaard (Astana), Alexis Gougard (Ag2r), Remco Evenepoel (Deceuninck), Harm Vanhoucke (Lotto), Daniel Martinez (EF), Andrea Pasqualon (Wanty) samt de to landsholdsryttere Simon Pellaud og Claudio Imhof. De fik hurtigt 30 sekunder ned til et felt, inden Sonny Colbrelli (Bahrain) forsøgte at køre alene op. Han kom imidlertid aldrig tættere på end 10 sekunder og måtte til sidste opgive sit forehavende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jumbo tog kontrol i feltet og lod kun langsomt afstanden vokse. Efter 15 km var den 55 sekunder, og mens Patrick Müller stod af, nåede den 1.36 i bunden af den første stigning. Da Pellaud vandt bjergspurten foran Gougeard, Martinez og Gregaard, var feltet 1.57 efter, og med 70 km igen nåede afstanden for første gang to minutter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med 50 km igen har Jumbo nu kørt forspringet ned til bare 1.42.<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 15:58","date_unformatted":"2019-05-04 15:58:27","km_driven":"58,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224865","title":"Rute\u00e6ndring","text":"
Som frygtet er dagens etape blevet forkortet. I finder detaljerne her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
https:\/\/www.feltet.dk\/nyheder\/kongeetapen_i_romandiet_forkortes\/<\/p>","date":"4\/5-2019 kl. 11:43","date_unformatted":"2019-05-04 11:43:40","km_driven":"107,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224862","title":"Bem\u00e6rk","text":"
BEMÆRK: Vi henleder igen opmærksomheden på det dårlige vejr og den risiko for ændringer af ruten, som det indebærer. Som sagt tages der en beslutning lørdag morgen kl. 8.<\/b><\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:03","date_unformatted":"2019-05-03 21:03:56","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224861","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, David Gaudu<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Michael Woods, Emanuel Buchmann, Steven Kruijswijk, Ilnur Zakarin, James Knox<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Hugh Carthy, Rui Costa, Guillaume Martin, Sebastien Reichenbach, Felix Grossschartner, Carlos Betancur<\/p>\r\n\r\n
Udbrudskandidater: Hugh Carthy, Tanel Kangert, Gianluca Brambilla, Riccardo Zoidl, Jan Hirt, Thomas De Gendt, Daniel Martinez, Joe Dombrowski<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:03","date_unformatted":"2019-05-03 21:03:44","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224860","title":"Favoritterne","text":"
Dagens etape har hele tiden været betragtet som en slags opvarmning til lørdagens kongeetape, der er klatrernes eneste reelle chance for at vinde tid inden enkeltstarten. De første etaper har været kørt mere aggressivt end ventet, da særligt EF har været ivrige efter at udnytte terrænet og deres stærke hold til at gøre forskelle, men selvom 1. etape endte som lidt af et blodbad, er det stadig ikke lykkedes at gøre forskelle mellem de bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er ikke uden grund, at rytterne har forsøgt også at udnytte de første etaper. Længe har det nemlig været varslet, at det ville blive regn- og snevejr lørdag, og derfor har flere understreget, at man ikke bare har kunnet regne med, at kongeetapen vil blive afviklet som planlagt. Desværre har vejrudsigterne slet ikke bedret sig, og lige nu ser morgendagen ud til at blive en grum og våd fornøjelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er desværre langt fra første gang i Romandiet, og vi har før set, at etaper har skullet modificeres for at undgå de farligste nedkørsler. I skrivende stund er der uklart, om etapen kan afvikles som planlagt, men arrangørerne har en plan B i skuffen til et løb, hvor regn og sne er en helt naturlig og hyppigt forekommende risiko. Angiveligt har de tre alternativer at vælge imellem, og en beslutning vil blive taget kl. 8 i morgen tidligt. Selve målstigningen er naturligvis ufarlig at benytte, og finalen vil være uforandret, men det kunne måske komme på tale at kører mod Aigle igennem dalen og dermed undgå flere af de indledende stigninger og ikke mindst nedkørslerne. Vi baserer imidlertid denne analyse på antagelsen om, at etapen afvikles som planlagt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med næsten 4000 højdemeter og en for Romandiet sjældent svær målstigning er det en af de hårdere kongeetaper, vi har set i løbet. Desværre kommer den sværeste stigning, Jaunpass, for tidligt til at kunne benyttes offensivt, og både Saanenmöser og Col des Mosses er så nemme, at de ikke kan gøre store forskelle. Samtidig venter der en lang og våd nedkørsel efter Mosses, og den er der formentlig ikke mange, der har lyst til at satse liv og lemmer på. Derfor vil favoritterne formentlig holde sig i skindet frem til opgøret på den sidste stigning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Torgon-stigningen er ukendt, men der er ret varierende meldinger om dens sværhedsgrad. Ifølge den officielle løbsbog stiger den med hele 8,3% over 11,6 km, hvilket gør det til en yderst svær sag, men ser på de data, der findes på den yderst nyttige La Flamme Rouge-portal, er der alene tale om 6,5% over 10,3 km og en regulær stigning med ca. 7% over de første 6 km og derefter en ganske let del med kun 3-%, inden den igen når 7,3% over de sidste 10,5 km. Det gør en verden til forskel, for holder de sidstnævnte data, er der på en dag med modvind tale om en ret nem opkørsel, hvor udskilningen vil være begrænset, ikke mindst fordi den sidste del er relativt let, og der stadig er ca. 2 km efter toppen, hvor det kun stiger let eller er fladt. Holder de officielle data, er det en helt anden og langt mere dramatisk sag, men uanset hvad betyder modvinden og ikke mindst den flade finale, at det er en dag, hvor spurtstyrke meget vel kan spille en rolle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Inden vi kommer så langt, er der imidlertid en hård og selektiv etape, der skal køres, og selvom de sidste stigninger ikke er svære, er det samlet set en vanskelig dag, hvor vejret kun vil gøre det endnu mere modbydeligt. Det betyder også, at man ikke helt kan udelukke en udbrudssejr. Feltet vil nemlig køre forsigtigt på nedkørslerne, hvilket altid er til gunst for angribere, og dertil kommer, at det ikke er helt indlysende, hvem der skal tage kontrol. Jumbo insisterer ganske vist på, at de kører for Steven Kruijswijk, der skal<\/i> vinde tid på denne etape, men vil de virkelig arbejde stenhårdt for at skabe samling? Og hvad vil Ineos, når Geraint Thomas på den ene side kan satse på sin enkeltstart, men omvendt virker så stærk, at han også kan gå efter at vinde etapen, selvom det indebærer risikoen, at andre stjæler bonussekunder inden søndag?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Formentlig er det igen EF, der kan have nøglen til etapen. Amerikanerne har det på papiret bedste bjerghold, og skal de vinde løbet, skal Michael Woods skabe sig en solid buffer i morgen og gerne have del i bonussekunderne. Vælger de igen at satse benhårdt på at køre løbet vanskeligt, har de ressourcerne til det og vil kunne skabe samling inden sidste stigning samt skabe betydelig udskilning. Det vil imidlertid næsten være endnu mere oplagt at forsøge at sende en af de mange klatrere, der har tabt lidt, men ikke meget tid, i offensiven og dermed lægge pres på de andre favorithold. Det vil på den ene side øge chancen for en udbrudssejr, men på den anden side også tvinge Ineos og Jumbo til at jagte så hårdt for klassementet, at der alligevel formentlig bliver samling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et andet nøglehold er FDJ. David Gaudu er flyvende i øjeblikket, og han må vitterligt anse dette som en chance for at tage to sejre i træk. Franskmændene er her endda med et ret klatrestærkt hold med en formstærk Stefan Küng til at jagte på den første del, og de lette Leo Vincent, Kilian Frankiny og måske endda Sebastien Reichenbach til at jagte på den svære sidste del.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alt sammen fører det til den konklusion, at vi får en favoritafgørelse. Den indledende del af etapen er ikke voldsomt svær, og dermed kan man formentlig forhindre alt for klatrestærke folk i at komme afsted, også selvom starten formentlig bliver lynhurtig og meget aggressiv. Skulle der være en farlig fyr med i gruppen, vil det tvinge Jumbo og Ineos i aktion, og er EF ikke med, regner vi med, at de sammen med FDJ også vil kontrollere og jagte. Vejret øger udbrydernes chancer, men vi tror, at det i sidste ende bliver en sag for favoritterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det får os til at pege på Primoz Roglic<\/b> som vores favorit. Sloveneren og ikke mindst hans hold insisterer ganske vist på, at han ikke er her for at køre klassement, men lytter man efter hans egne kommentarer, er han ikke helt så fast i stemmen, som det fremgår af det officielle pressemateriale. Ganske vist arbejdede han loyalt for sin holdkammerat på 1. etape, men han har trods alt stadig en førertrøje og har ikke været bleg for at gå efter etaperesultater indtil videre. Det er klart, at han næppe kører sig helt i hegnet eller tager mange risici med en uge til Giro-starten, og vi forventer ikke en offensiv Roglic, men det vil alligevel være hovedløst ikke i det mindste at forsøge at følge med de bedste. Med tanke på enkeltstarten behøver han jo ikke at gøre mere end netop det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var måske lidt overraskende, at han ikke gik med Thomas i forbindelse med dennes angreb på 1. etape, og det kan aflæses som et lille svaghedstegn. Det vil dog være yderst mærkværdigt, hvis Roglic ikke er tæt på topformen med 7 dage til starten på det store sæsonmål, og som han har kørt på stigningerne i år, er han næsten umulig at sætte. Med udsigt til modvind og en flad finale bliver spurtstyrke endda vigtig, og den ved vi efter de seneste dage, at Roglic til fulde besidder. Derfor tror vi, at en konservativt og defensivt kørende Roglic gør det nødvendige for at kunne spurte sig til endnu en sejr på toppen af Torgon-stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hans værste rival må være Geraint Thomas<\/b>. Forud for løbet var der stor usikkerhed om, hvorvidt waliseren endelig havde fundet lidt form efter et forår, hvor han mildt sagt har været til rotterne. Den tvivl fik han imidlertid knust ganske effektivt med en opvisning på 1. etape, hvor han umiddelbart lignede feltets stærkeste. Da han angreb på den sidste mur, kunne kun David Gaudu og senere også Michael Woods følge ham, og de så ud til at have rigeligt at gøre med at hænge på. Trods anstrengelserne havde han endda overskud til næsten at vinde etapen med et stærke angreb under den røde flamme, og det understreger, hvilken fremragende form han har.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den relativt regulære målstigning passer også glimrende til kraftfulde Thomas, og han kan vinde på flere måder. Han ligner en mand, der nærmer sig Tour-formen, og dermed ved vi, at han klatrer godt nok til at køre fra alt og alle, ikke mindst med de voldsomme forceringer nær toppen, der var hans speciale i Dauphiné og Touren sidste år. Samtidig er han stadig ganske hurtig, ikke mindst på toppen af en stigning, og selvom han måske ikke længere har Roglics fart, er der ingen af favoritterne, han ikke har en reel chance for at slå på stregen. Derfor kan det sagtens ende med årets første sejr til Tour-kongen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Unge David Gaudu<\/b> viste i årets UAE Tour, at han har nået et niveau, hvor han nu kan matche verdens bedste på stigningerne. Det lykkedes i hvert fald aldrig Roglic at komme af med den lille franskmand, og efter en lidt skuffende indsats i Baskerlandet og Fleche Wallonne synes han endelig at have genfundet de ben. Han kørte et fremragende Liege, hvor han var blandt de allerstærkeste, og på 1. etape var han den eneste, Thomas ikke kunne sætte. Denne længere stigning passer ham endda langt, langt bedre, og her kan styrkeforholdet måske endda vise sig at være omvendt. Samtidig betyder hans ringe enkeltstart, at han ikke er nogen stor trussel og derfor kan få lidt mere frihed end særligt Roglic og Thomas. Han viste i Liege, at han trods sin klejne statur kan modstå kulde og regn, og endelig har han både her og i Emiraterne vist, at han også har en fin spurt, ikke mindst på toppen af en stigning. Gaudu ligner lige nu en af feltets absolut skarpeste klatrere, og det kan han muligvis omsætte i endnu en WorldTour-sejr bare 24 timer efter den første.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter en lidt tøvende start på sin europæiske sæson fandt Michael Woods<\/b> langsomt benene igennem klassikerne, og han sluttede fornemt af i Liege-Bastogne-Liege. Den gode form har han tilsyneladende taget med sig til Romandiet, hvor han som sagt kunne køre alene op til Thomas og Gaudu, da de kørte væk i onsdags. Benene er derfor utvivlsomt gode, men morgendagens etape er også en helt andet størrelse. Woods’ naturlige force er nemlig hans punch, og han siger selv, at han skal træne en del i de høje bjerge for at være konkurrencedygtig her også. Det har han næppe gjort i en del af sæsonen, hvor hovedfokus har været klassikerne, og derfor kan man frygte, at han kommer lidt til kort på morgendagens lange målstigning. Omvendt klatrede han ganske godt i Catalonien, hvor han slet ikke havde samme form som nu, og han har også tidligere i Vueltaen vist, at han sagtens kan begå sig i bjergene også. Modvinden burde tillige gøre det lettere for ham at hænge på, og med sin gode spurt har han en fin chance for at gøre det færdigt i den flade finale. Derfor er det slet ikke umuligt, at den eksplosive canadier også kan vinde en rigtig bjergetape som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af årets allerbedste klatrere er Emanuel Buchmann<\/b>. Tyskeren har gjort enorme fremskridt i en sæson, hvor han lagde ud som lyn og torden allerede på Mallorca og siden klatrede side om side med Roglic, Gaudu og Valverde i UAE Tour. Han leverede et mageløst soloridt i Baskerlandet og var endda ved at gentage kunststykket på onsdagens 1. etape. Benene synes derfor stadig at være gode, og for første gang i år skal han endda ud på en rigtigt opslidende bjergetape over en lang distance med mange højdemeter, præcis som han elsker dem. Vi har derfor ikke megen tvivl om, at Buchmann vil vise sig som en af de absolut bedste på en udmarvende etape som denne, men det kan også blive svært at vinde. Med modvind og en muligvis ikke alt for selektiv målstigning kan det blive svært at komme væk, ikke mindst fordi stigningen er let nær toppen. Samtidig er han langsom på stregen og skal alene hjem for at vinde, hvilket kan blive ganske svært. Omvendt er Buchmann så god i øjeblikket, at han er en af de få, der kan gøre det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt er Steven Kruijswijk <\/b>den officielle kaptajn på Jumbo, men den ellers så solide hollænder har ikke været imponerende indtil videre. I hvert fald var det skuffende, at han ikke kunne gå med Thomas på 1. etape, og han så bestemt heller ikke skræmmende ud, da han efter en føring var ved at blive sat. Omvendt var det også en eksplosiv stigning, der ikke passede ham, og hans dieselmotor er langt mere gearet til en etape som denne. Han har som bekendt nået et meget højt klatreniveau i det seneste års tid, hvor han har været i top 5 i grand tours, og han har endelig også fået smag for ugelange etapeløb, hvilket han viste med fin kørsel i Catalonien. Ligesom Buchmann har han den store ulempe, at han skal alene hjem for at vinde, da spurtstyrke for ham er en by i Rusland, og det kan blive svært. Omvendt kan han sammen med Roglic meget vel udgøre et Jumbo-overtal, og her ved man godt, hvem Thomas helst vil give et lille forspring inden enkeltstarten, hvis ikke han kan kontrollere dem begge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ilnur Zakarin<\/b> befinder sig lidt i samme situation som Kruijswijk og Buchmann. Han vil formentlig være en af de skarpeste klatrere, men hans manglende spurtstyrke gør, at det er så pokkers svært for ham at vinde. Hans form er heller ikke let at lure, for han har været yderst svingende i år. I Paris-Nice og Catalonien kørte han flotte kongeetaper, men faldt siden sammen, og senest kørte han kun et hæderligt, men ikke prangende Liege. Omvendt virkede han i hopla med sine mange angreb på 1. etape, og med en uge til Giroen er formen helt sikkert god. Han har altid været knivskarp i Romandiet, hvor han også præsterer godt i regnvejr. Han har før vist sig god til at udnytte favoritternes kamp til at snige sig væk, og det kan han måske gøre igen, især fordi han mistede lidt tid som følge af styrtet i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, der virkelig efterlod et positivt indtryk i onsdags, var James Knox<\/b>. Det var i hvert fald ham, der tog over, da Kruijswijk efter sin hårde føring slog ud, og den lille brite synes dermed klar til at bygge videre på den yderst lovende sæsonstart, han fik i Emiraterne. Med bare en uge til sin grand tour-debut ligner han en mand, der har fundet sit hidtil højeste niveau, og som en klassisk klatrer burde han elske en udmarvende bjergetape som denne. Samtidig har han vist, at han i stigende spurter er ganske hurtig, og selvom det kniber på flad vej, er han ikke den langsomste klatrer. Først og fremmest er han dog en underdog, der måske kan snige sig væk, især fordi styrtet i dag kostede lidt tid, og han synes at have benene til at profitere af netop det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var lidt en skam, at EF ofrede Hugh Carthy<\/b> i onsdags. Briten så nemlig brølstærk ud i forbindelse med sit enorme føringsarbejde på 1. og 3. etape, og med den stærkt stigende formkurve, han har vist siden det skuffende løb i Catalonien, ligner han en mand, der er klar til at følge op på det fornemme efterår, han havde. Det er endda lange, opslidende stigninger og bjergetaper, der passer ham, og han burde derfor elske denne etape. Han har også det problem, at han ikke ejer skyggen af spurtstyrke, og derfor skal han alene hjem for at vinde. Det er til gengæld heller ikke umuligt med den form, han har vist, og hans tidstab betyder endda, at han vil kunne nyde lidt ekstra frihed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år brændte vi nallerne på slet ikke at have tiltro til Rui Costa<\/b> efter en skuffende klassikerkampagne. Som altid fandt han imidlertid formen til et schweizisk storløb, og han viste sig at blive en nærmest sensationel nr. 4 på bjergenkeltstarten, ligesom han var en af de bedste på kongeetapen. Det er klart, at en voldsom bjergetape som denne på papiret ikke er det bedste for en fyr som han, men han klatrer bare altid overraskende godt i dette løb. Han kan lide det dårlige vejr, hvor han har nogle af sine bedste resultater, og karakteren af stigningen samt modvinden taler til hans fordel. Kan han vitterlig hænge på de rigtige klatrere, gør hans gode spurt i den flade finale ham livsfarlig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lille Guillaume Martin <\/b>har været meget svingende i år. Mest har han været skuffende, men han tog alligevel en ret suveræn sejr på kongeetapen i det dog ikke stærkt besatte Giro di Sicilia. Nu synes han imidlertid at være endnu bedre, efter at han først kørte et flot Fleche og siden et meget fornemt Liege. Også i dette løb har han set stærk ud, og vi ved fra sidste års Dauphiné, at en formstærk Martin er tæt på at de bedste. Nu har han tilsyneladende taget endnu et skridt, men han kan stadig få svært ved at vinde. Selvom han har en hæderlig afslutning, er de fleste af favoritterne nemlig hurtigere end ham, og han skal derfor formentlig snige sig væk for at sejre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi har også lidt fidus til Sebastien Reichenbach.<\/b> Schweizeren flyver under radaren i skyggen af Gaudu, men man skal passe på med at undervurdere ham. Vi så senest på kongeetapen i sidste års Giro, hvor eminent han klatrer, når han endelig har fundet formen, og det synes han at have gjort efter en svag sæsonstart. Han kørte fint i Finistere og klassikerne, og han er helt sikkert topmotiveret på sin schweiziske hjemmebane. Heller ikke han kan spurte, men han er komfortabel på lange stigninger, og kigger de andre for meget på hinanden, kan han måske udnytte et FDJ-overtal til at snige sig væk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi er lidt i tvivl om, hvad vi skal mene om Felix Grossschartner.<\/b> På den ene siden har han altid været for tung til at være med i front på bjergetaper i de store europæiske løb, men på den anden side kommer han også til løbet med en frisk sejr fra Tyrkiet i bagagen. Niveauet her var naturligvis betydeligt lavere, og da han ikke så specielt prangende ud på 1. etape, frygter vi, at han igen kommer lidt til kort på denne etape. Omvendt viste han i Tyrkiet, at han har forbedret sig markant, og at han kan præstere i kulde og regnvejr, og med sin gode spurt er han farlig, hvis han kan sidde med hele vejen til toppen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig vil vi pege på Carlos Betancur<\/b>. Colombianeren har som altid fundet fin form inden Giroen, men han har vel ikke været bedre i mange år. Han så godt ud i Liege og har også været stærk i dette løb. Omvendt skal vi helt tilbage til jubelåret 2013 for at finde sidste gang, han kunne matche de bedste i de høje bjerge, og spørgsmålet er, om ikke han i dag mere er puncheur end klassisk klatrer. Vi tror, at denne etape bliver for hård, men helt udelukke ham kan vi ikke. Betancur har nemlig altid præsteret bedst i dårligt vejr, og hans gode spurt vil altid gøre ham farlig på toppen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt udelukker vi ikke en udbrudssejr, og i den sammenhæng vil vi særligt pege på en meget formstærk Tanel Kangert<\/b>, der elsker disse lange togter i regnvejr, men som også er så velplaceret, at han reelt skal knække de ikke alt for stærke favorithold. Derfor har Hugh Carthy<\/b>, der allerede er omtalt ovenfor, måske bedre muligheder, da han har ofret sig for holdet og mistet en del tid, og måske kan den lidt skuffende holdkammerat Daniel Martinez<\/b> også komme i spil. Den altid uforudsigelige Joe Dombrowski<\/b> vil have mere frihed og kan overraske, og det samme kan Riccardo Zoidl<\/b>, der dog ikke er fan af vejret. Jan Hirt<\/b> mistede overraskende tid på 2. og 3. etape, men hvis han er frisk igen, kan han blive livsfarlig med den fine form, han viste så sent som på 1. etape. En anden kandidat kunne være Gianluca Brambilla<\/b>, der efterdagens styrt har tabt tid. Naturligvis er en tilsyneladende godt klatrende Thomas De Gendt<\/b> også farlig, selvom etapen her kan være lidt for hård, ligesom også Hermann Pernsteiner, Simone Petilli, Roland Thalmann<\/b> og Nicolas Roche<\/b> måske kunne forsøge at snyde favoritterne.<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:03","date_unformatted":"2019-05-03 21:03:35","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224859","title":"Analyse af 3. etape","text":"
I 2014 begyndte en bredere cykeloffentlighed for første gang at tale om David Gaudu. Det skete, da det rygtedes, at en 17-årig knægt angiveligt havde kørt stærkere op ad La Planches-des-Belles-Filles-stigningen, end en vis Romain Bardet havde gjort under Tour de France. Han havde da også allerede vist sig frem i diverse juniorløb, og da rygtet begyndte at sprede sig, blev han fulgt særligt tæt i den første U23-sæson. Den gik ikke helt som håbet, men i 2016 viste han endelig sit enorme potentiale, da han tog en sjælden fransk sejr i Tour de l’Avenir og endda med en 5. plads i Tour de l’Ain også viste, at han kunne begå sig på den professionelle scene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Præstationerne gjorde naturligvis blot hans allerede brandvarme navn endnu varmere, og det var kun naturligt, at han det følgende år blev professionel på FDJ. Her tiltrak han sig første gang opmærksomhed, da han som den eneste kunne følge Chris Froome, Alberto Contador, Marc Soler og Alejandro Valverde på kongeetapen i Catalonien, og bare få uger senere tiltrak han sig igen alle øjne, da han i sit første Fleche Wallonne angreb tidligt på Mur de Huy og alligevel sluttede i top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men så kom det uforklarlige fald. Gaudu har aldrig været kendt for stabilitet, men i 2018 var han netop det. Desværre på den kedelige måde, for det var overraskende lidt vi så til det franske vidunderbarn, der først til allersidst i Milano-Torino, hvor han leverede et eminent arbejde for Thibaut Pinot, at han atter gav prøver på sine evner. Derfor var det et år til glemmebogen, og i stedet kunne han se andre talenter som Egan Bernal, Ivan Sosa og Enric Mas løbe med al opmærksomheden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis forsvinder talent sjældent, og Gaudu har nu tilsyneladende fundet løsningen på sine trængsler. I år eksperimenterede han for første gang med højdetræning, og det har i den grad givet pote. Allerede i Tour La Provence, hvor den nemme rute ellers ikke passede ham, havde man på fornemmelsen, at han var brandvarm, og det dokumenterede han til fulde et par uger senere, da ellers ikke en næsten umenneskelig stærk Primoz Roglic kunne køre fra ham i UAE Tour, hvor han trods et tidstab på holdløbet endte som en imponerende nr. 3.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var forventningerne til foråret også store, ikke mindst fordi han igen havde forberedt sig i højderne, men denne gang fungerede det slet ikke. Ganske vist blev han bedre og bedre igennem Baskerlandet Rundt, men han manglede det ekstra, han havde haft i den mellemøstlige ørken. Bedre blev det ikke, at han var tømt for kræfter allerede 30 km fra mål i Fleche Wallonne, og han lignede da ikke en mand, der skulle ende første del af sæsonen på samme fornemme maner, som han startede.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I de seneste dage har Fanden imidlertid taget ved ham. Han lagde ud med at køre et fabelagtigt Liege, hvor hans spinkle, nærmest drengede krop klarede den bidende kulde, hvorefter han kørte sit livs prolog her i Romandiet på en rute, han ikke kunne andet end afsky. Dagen efter var han den eneste, der i første omgang kunne matche Geraint Thomas’ stærke angreb på den sidste lille mur, og minsandten om han ikke også havde overskud til at spurte sig til en 2. plads, selvom han ikke just er kendt for sin hurtighed på flad vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På den baggrund var det da også klart, at Gaudu var knivskarp forud for dagens puncheuretape, men alligevel var han ikke nævnt som en af de varmeste favoritter. Ganske vist havde han i UAE Tour viste en vist spurtstyrke på 6. etape, men i et felt med navne som Primoz Roglic, Rui Costa, Michael Woods og Carlos Betancur, der alle er sande specialister i spurter som den, der ventede på den lille rampe i Romont, var der næppe mange, der for alvor troede på, at han kunne vinde. Ikke desto mindre var det lille Gaudu, der blev den store i kamp med alle giganterne, da han først limede sig til Geraint Thomas’ baghjul for derefter prompte at reagere på Costas lange spurt, inden han med lethed dansede væk fra dem alle og tog en ganske suveræn første WorldTour-sejr og den anden til FDJ på bare to dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sejren er først og fremmest endnu en understregning af Gaudus eminente talent og en bekræftelse på hans forrygende form, men det viser også, at vi måske skal udvide listen over hans mange evner. Gennembruddet i Fleche Wallonne synes i hvert fald ikke at være noget tilfælde, for han synes at være en bedre puncheur, end han hidtil har vist. I dag havde han for første gang selvtilliden til fra bunden af bakken at kaste sig benhårdt ud i positionskampen og for alvor tro på sejren, og sammen med drømmeformen var det nok til at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var dog også tydeligt, at han formentlig ikke havde vundet, hvis ikke det havde været for Carl Fredrik Hagen. Den spændende nordmand, der i parentes bemærket endelig viser sit potentiale på den store scene i disse dage, lukkede nemlig Primoz Roglic inde, netop som sloveneren skulle til at træde an. Derfor fik Gaudu et lidt for stort forspring, men med tanke på den fantastiske fart, manden i førertrøjen havde på de sidste meter, havde resultatet nok været et andet, hvis ikke han var blevet fanget bag Lotto-talentet. Da han akkurat heller ikke nåede forbi Costa, måtte han således nøjes med bare 4 bonussekunder, men det lykkedes ham alligevel at styrke sin førsteplads en anelse inden løbets to afgørende etaper og atter dokumentere, at han er en knivskarp afslutter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har Costa også altid været, men det har han bare ikke vist i de senere år. Derfor var det godt at se ham være med helt fremme i kampen om sejren og atter vise den fine form, han altid finder i de schweiziske løb. Om det også rækker til kongeetapen, hvor han er i knap så perfekt terræn, har vi stadig til gode at se, men sidste år fandt han ud af det blå bjergbenene til netop dette løb, som han altid har for vane at gøre det i Schweiz.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld blev der ingen sejr til Michael Woods. Helt som spået i gårsdagens optakt tog EF ellers det store initiativ og gjorde som på 1. etape alt for at iscenesætte deres formstærke canadier. Et lille sammenstød med Geraint Thomas kostede ham desværre det sidste momentum, men formentlig var finalen også en anelse for let for en mand, der trods alt kun for alvor excellerer, når det er så stejlt, at de fleste andre har lyst til at stå af for at trække.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop sammenstødet med Thomas var en skam. Waliseren lignede nemlig igen en mand med forrygende overskud og kørte med en enorm opmærksomhed hele vejen op ad stigningen. Om han kunne have slået Gaudu, er måske tvivlsomt, men det havde været sjovt at se, om han stadig har bevaret de afslutterevner, han havde i sine yngre dage. Uanset hvad ligner det i hvert fald for første gang en Thomas på et niveau, der nærmer sig hans bedste, og han ligner stadig den største trussel mod en Roglic-sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Andre opløftende præstation kom fra Felix Grossschartner, der som i Tyrkiet understregede, at han vitterligt er en glimrende puncheur, ligesom Davide Villella flot greb en sjælden mulighed for at køre for sig selv på et Astana-mandskab, hvor han ellers først og fremmest er hjælper. Mathias Frank, Damien Howson og Guillaume Martin bekræftede det fine indtryk fra 1. etape, og Emanuel Buchmann, der ellers bestemt ikke er nogen puncheur viste igen, at han bare er knivskarp i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre blev afslutningen også kraftigt skæmmet af det styrt, der rev Gianluca Brambilla i asfalten. Det kostede blandt andet et par sekunder for Steven Kruijswijk og Sebastien Reichenbach, men endnu værre gik det for Ilnur Zakarin og James Knox, der ellers begge virker brandvarme i øjeblikket. De indkasserede et tab på hhv. 20 og 33 sekunder, og i et løb, hvor forskellene ikke er store, er det formentlig for meget til, at de nu kan drømme om at være med helt i front.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endnu mere frustrerede er Sonny Colbrelli og Patrick Bevin dog. Begge havde klaret EFs hårde forcering og sad nu klar til at forsøge at matche klatrerne i en finale, hvor det var helt åbent, om den ville være for stejl for dem. Det svar får vi nu desværre ikke, da de begge måtte se drømmene knust mod den schweiziske asfalt, og særligt Colbrelli må efterhånden med en vis vantro køre videre i et løb, hvor han nu i tre sæsoner i træk har været forfulgt af uheld og nedture i et omfang, så man må tro, at skæbnens gudinde én gang for alle har bestemt sig for, at han simpelthen bare ikke må<\/i> vinde en etape i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver i hvert flad ikke i år, at han bryder isen. Tilbage er nemlig nu kun løbets to afgørende etaper. Reelt har de første fire dage bare været opvarmning, og selvom de har skabt større forskelle, end man kunne have ventet, er det stadig relativt tæt i toppen. Det hele skal afgøres på søndagens enkeltstart i Geneve, men først får klatrerne deres store chance for at sætte tid i banken, når det i morgen går løs med en kongeetape, der synes sværere, end man ofte ser det i det schweiziske løb. Desværre truer sne med at føre til ændringer af ruten, men en eller anden form for bjergetape med mål i Torgon skulle der være sikkerhed for. Og baseret på det, vi har set siden sidste søndag, skulle det såmænd ikke undre om vidunderbarnet Gaudu sikrer FDJ det, der vel må være et historisk hattrick i et WorldTour-løb.<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:03","date_unformatted":"2019-05-03 21:03:19","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224858","title":"Vejret","text":"
Bjergetaper i Romandiet er ofte blevet modificeret som følge af dårligt vejr, og man kan frygte, at det bliver nødvendigt igen i år. I hvert fald venter der en iskold og våd lørdag, hvor det ventes at regne hele dagen og dermed muligvis også sne på toppen af bjergene. Temperaturen ved målet i Torgon ventes at være 7 grader, og der vil blot være en svag til let vind fra vest. Det giver primært medvind frem til nedkørslen efter Jaunpass og derefter sidemodvind det meste af vejen frem til sidste stigning. Her vil der være modvind på den nedre del og sidevind på anden del, inden man efter bjergspurten får modvind frem til den sidste U-vending, der leder ind i medvind på opløbsstrækningen.<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:03","date_unformatted":"2019-05-03 21:03:05","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224857","title":"Ruten","text":"
I de senere år er kongeetapen stort set altid kommet om lørdagen, og det vil også være tilfældet i 2019. Som regel har den budt på en typisk bjergafslutning – dog oftest på en ikke alt for svær stigning – men vi har også før haft flade finaler, som det var tilfældet sidste år. I år har man valgt den hårde model, idet der denne gang er afslutning på toppen af Torgon-stigningen, der med en gennemsnitlig stigningsprocent på mere end 8 er langt vanskeligere end det, man ofte ser i Romandiet. Dermed er der lagt op til et stort bjergslag, der vil være klatrernes store chance for at vinde tid inden den afsluttende enkeltstart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt er der 176,0 km på menuen, og de fører feltet fra Lucens til Torgon på toppen af et kategori 1-bjerg. Etapen indledes med, at man kører en omgang på en relativt flad 18,9 km lang rundstrækning i området nord for startbyen, inden man kører mod øst og nordøst op over en 4,5 km lang bakke, der stiger med 4,9% i snit. Herfra går det mod sydøst, syd og til slut nordøst igennem fladt terræn, inden man for anden dag i træk skal op over kategori 2-stigningen Sorens (3,8 km, 6,5%, max. 12,0%), der har top efter 43,4 km. En nedkørsel fører mod øst, inden man snor sig mod syd og nordøst igennem let stigende terræn op til dagens første spurt, der kommer efter 66,0 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra det stiger det let mod øst, inden det gælder dagens første alvorlige udfordring, kategori 1-stigningen Jaunpass (5,8 km, 8,4%, max. 10,0%), hvis top rundes efter 83,0 km. En teknisk nedkørsel fører mod nordøst, inden det går mod syd ned til kategori 2-stigningen Saanenmöser (7,2 km, 4,6%, max. 6,0%), der bestiges fra nordøst, og hvis top passeres efter 107,1 km. Nu går det mod sydvest via en kort nedkørsel og fladt terræn, inden en 2,5 km lang bakke, der stiger med 7,1% i snit leder direkte op til bunden af kategori 1-stigningen Col des Mosses (13,5 km, 4,2%, max. 9,0%), der bestiges fra den nordlige side.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Fra toppen resterer endnu 37,8 km, og de indledes med en lang, kun periodevis teknisk nedkørsel, der leder mod sydvest ned i dalen, hvor man passerer UCI-hovedkvarteret i Aigle i forbindelse med den sidste spurt, der kommer med 16,1 km igen. Et kort dalstykke leder nu mod sydvest ud af byen direkte frem til bunden af kategori 1-stigningen Torgon (11,6 km, 8,3%, max. 12,0%), der indledes med 12,9 km igen. Bjergspurten er placeret med 2,3 km til stregen, men det forsætter med at stige let i yderligere en kilometer, inden det flader ud på de sidste 1000 m. Stigningen byder på en næsten endeløs serie af hårnålesving, men efter toppen følger man en lige vej mod vest, inden man foretager en U-vending 300 m fra stregen, hvorefter det stiger ganske let op mod mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder i alt på 3737 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Torgon har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 21:02","date_unformatted":"2019-05-03 21:02:57","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"224729","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tour de Romandie (4. etape). Dagens løb køres fra Lucens til Torgon over 176 kilometer. Vi starter kl. 16.00.<\/p>","date":"3\/5-2019 kl. 12:50","date_unformatted":"2019-05-03 12:50:20","km_driven":"176","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk"}]}