Se hele Radio Tour på Discovery+<\/a> <\/p>","date":"13\/6-2022 kl. 15:25","date_unformatted":"2022-06-13 15:25:48","km_driven":"197","element_is_question":"0","video_id":"6307680178112","video_caption":"Remco Evenepoel i Radio Tour direkte fra Schweiz Rundt: De ville ikke lade Fuglsang og mig k\u00f8re"},{"id":"326804","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Tom Pidcock<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Maximilian Schachmann, Stefano Oldani<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Pascal Eenkhoorn, Kasper Asgreen, Michael Matthews, Diego Ulissi, Gianni Moscon<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Rui Costa, Alex Aranburu, Stephen Williams, Andreas Kron, Marc Hirschi, Matteo Trentin, Nikias Arndt, Andrea Pasqualon, Alessandro Covi, Anthony Turgis, Patrick Bevin, Daryl Impey, Quentin Pacher, Georg Zimmermann, Benoit Cosnefroy, Bryan Coquard, Mike Teunissen<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud: Quentin Pacher, Søren Kragh, Rui Costa, Thomas de Gendt, Alessandro Covi, Xandro Meurisse, Anthony Turgis, Clement Champoussin, Quinn Simmons, Rohan Dennis, Benoit Cosnefroy<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 22:12","date_unformatted":"2022-06-12 22:12:25","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326803","title":"Favoritterne","text":"
Kaster man et blik på startlisten til årets Tour de Suisse, skal man lede længe efter sprintere. Sådan er det i en vis forstand altid, for løbet tiltrækker aldrig rene sprintere, der som regel intet har at komme efter i løbet. Til gengæld er løbet som regel et paradis for de robuste folk, og derfor vinder løbet som regel altid kampen med Dauphiné om at have fleste af de hurtige til start. Det er trods alt ikke uden grund, at Peter Sagan med sine 17 etapesejre har etableret sig som sejrskonge i løbets ellers lange historie.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år er der imidlertid en god grund til, at de fleste af dem er blevet væk. Normalt byder løbet ellers på en del muligheder for de hårdføre sprintere, men i år skal man være mere hårdfør end sprinter for at være blevet inspireret af ruten. Det er således kun tirsdagens 3. etape, der har en vis sandsynlighed for at ende i en eller anden form for reel massespurt, og selv her skal der klatres en del undervejs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skal der bare ikke i finalen, og det er det, der får tirsdagens etape til at skille sig ud. Alle de øvrige dage har seriøse klatreudfordringer mod slutningen, og det gælder i den grad også for tirsdagen etape. På papiret kan den se ganske fredsommelig ud, men man skal bestemt ikke undervurdere den sidste stigning. Det er nemlig en ganske alvorlig sag. De første fire kilometer er ikke alt for stejle, men det er stadig et for mange sprintere meget langt stykke med procenter på 5-6, og derefter tager den fat over de sidste 2300 m, hvor særligt afslutningen er meget stejl. Den er endda så stejl, at man ikke kan udelukke, at et par klassementsryttere – han kunne eksempelvis være et belgisk vidunderbarn – kunne finde på at teste benene i anelse. Forinden venter endda en næstsidste stigning, der er endnu sværere og i alt altså 3000 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er altså en meget krævende dag, og vi kan i hvert fald glemme alt om typer som Alexander Kristoff. Det er alt for skrap kost for den store nordmand, men hvor selektiv etapen bliver afhænger meget af, hvordan den gribes an. Lægges der et pres, kan det blive et blodbad, men køres der stille og roligt, vil vi få et felt med betydeligt flere hurtige folk, som også hjælpes af, at der vil være modvind hele vejene op.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg synes faktisk, at det er lidt uklart, hvem der skal kontrollere etapen. Bahrain vil helt sikkert gøre alt for at forsvare trøjen, men dagens etape skabte jo ret store forskelle. Da etapen starter let, kan det sagtens være, at araberne får et udbrud, de ikke behøver at holde i specielt kort snor, og så er der pludselig andre, der skal jagte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvem kan det være? Al logik siger, at BikeExchange skal satse på Michael Matthews, men de brugte et hav af kræfter i dag, hvorefter han fik sig en gedigen lussing. Det var hele tiden meget optimistisk af ham at tro på sig selv i den finale, men hans nederlag var større, end jeg havde ventet. Hvis han er ramt på moralen, kan det sagtens være, at australierne er passive.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvem skal så jagte? Det kunne være Ineos for Tom Pidcock, men han havde jo ikke diamanter i benene i dag, og de har større mål med løbet. Det kunne være Bora, der må kunne øjne chancen for en førertrøje med Maximilian Schachmann, men som måske også frygter, at der kommer sprintere med hjem, og at de bruger en masse spildte kræfter. Det kunne være UAE med Marc Hirschi, men nu har vi i to år set, at UAE aldrig har jagtet på en Hirschi-etape i hverken Romandiet eller Schweiz. Det kunne vel i virkeligheden også være Lotto, der må drømme om en førertrøje med Andreas Kron, men vil de virkelig tage ansvar for en mand, der aldrig har vundet en form for massespurt? Movistar har vel heller aldrig taget ansvar på en etape, hvor en større spurt er det sandsynlige udkomme, og Israel-PT tabte vel lidt tiltro til Patrick Bevin efter nedturen i fredags. Hos Cofidis har Bryan Coquard været formsvag, selvom det var bedre i fredags. Endelig er det vel tvivlsomt, om Jumbo tror på, at Mike Teunissen kan overleve så svær en stigning, og Sagan har helt sikkert opgivet på forhånd med det nuværende niveau.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er ingen af disse hold, jeg med sikkerhed forventer at se i front, men til gengæld bliver listen over hold, der måske vil jagte, ganske stor, når man gennemgår den. Man kunne vel i virkeligheden også tilføje Alpecin, hos hvem Stefano Oldani imponerede i dag. Risikoen for, at der på denne form for etape opstår et stort pokerspil, og at forspringet derfor bliver så stort, at udbruddet ikke bliver hentet, er relativt stor, men der er så mange hold med reelle muligheder, at der bør være nogen, der sætter sig frem. Bahrain vil også være nødt til at holde dem i en eller anden form for snor, og det burde kunne inspirere hold til at gå frem og lukke den sidste del af hullet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Tidligt i etapeløb kører udbruddet ofte med det samme, som vi så det i dag, og det kan ske igen i morgen. Der bør dog være noget kamp, for udbruddet har en reel chance. Når det er kørt, vil Bahrain tage kontrol, og derefter er det store spørgsmål, hvem der går frem. Mit bud er, at et eller flere af de nævnte hold påtager sig ansvaret, og at vi får samling, men et udbrud med ryttere, der har tabt tid, er en reel option.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvordan bliver finalen så kørt? Begge de to sidste stigninger er svære, og det vil være muligt at lægge et pres. Det må være to eller tre hold, der har interessen. Det er Bora med Schachmann, og de har også styrken til det. Det er Ineos med Pidcock, og de har ligeledes styrken til det. Og så er det Lotto med Kron, men deres styrke er til gengæld begrænset.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at tro, at Ineos eller Bora vil gøre det hårdt. Måske ikke på den første af stigningerne, der kommer lidt for tidligt. Her kan vi godt se angreb, som vi så det med Gilbert-gruppen i dag, men jeg tvivler på, at et fremstød allerede her vil lykkes. Det virkelige pres skal komme på sidste stigning, og får vi det pres, bliver det hårdt. Hvis det går langsomt, vil døren til gengæld være åben for angreb, men grundet modvinden bliver det svært at køre afgørende væk, og hvis Bora og Ineos kontrollerer, bør det være umuligt. Mod toppen kunne jeg sagtens se Remco Evenepoel eller andre teste benene – måske vil han komme med sit klassiske angreb hen over toppen – men med modvind vil vi ikke få afgørende forskelle, og efterfølgende er nedkørslen så let, at det alligevel vil være meget svært at holde sig fri fra et jagtende felt over så lang en distance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mit gæt er altså, at vi får en spurt, men også at det bliver i en ret lille gruppe – også selvom en udbrudssejr er mulig. Selve spurten er helt enkel med en lang, lige vej, og i et felt uden lead-outs kan det blive ret kaotisk. Det kan også gøre det meget tilfældigt, hvem der vinder. I det hele taget er der mange kandidater på en dag, hvor det er uklart, hvor mange der overlever, og hvor sprinterhierarkiet blandt de potentielt overlevende mildt sagt er en smule mudret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Usikkerheden er derfor stor, når jeg peger på Tom Pidcock.<\/b> Jeg var lidt efter briten i analysen, for han har generelt været en af årets skuffelser. Han har også været så svingende, at han sagtens kan falde helt igennem i morgen, men i dag var hans niveau trods alt ikke kritisk. Han kom ind relativt tæt på de forreste, og med samme niveau i morgen bør han kunne overleve, selv hvis det bliver et hårdt løb. Hvis sprinterne er faldet fra, bør han være den hurtigste. Vi har ikke set meget til hans hurtighed i år, men det så vi jo i den grad sidste år, hvor han var på podiet i Kuurne og slog Van Aert i Brabantse Pijl. Han er ikke lysår foran de ryttere, han skal spurte imod, og det kan sagtens gå galt for ham, men hvis han kan overtale Geraint Thomas og måske Daniel Martinez til at give sig et lead-out, har han mere støtte end de fleste. Hvis hurtigste mand har så hæderligt et tog, tror jeg på, at han endelig kan tage årets første sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst vil jeg pege på Maximilian Schachmann<\/b>. Modsat Pidcock fik han ros til skyerne i analysen, for han lignede en af de stærkeste i dag. For ham kan løbet ikke blive hårdt nok, og mit gæt vil være, at Bora er klar på at gøre det hårdt. Han har ikke den fart, han havde, da han dominerede i Baskerlandet i 2019, men han viste i dag, at han fortsat er ganske hurtig. I teorien kunne de også spurte med Sergio Higuita <\/b>eller Alesandr Vlasov<\/b>, men da Schachmann kan tage trøjen, bør det være ham, der satses på. Får han Higuita til at sætte sig i scene, burde han i et decimeret felt have en god chance for også at gøre det færdigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg bliver mere og mere imponeret over Stefano Oldani<\/b>. I Giroen klatrede han bedre end nogensinde, og i dag var han meget tæt på at sidde med de bedste. Morgendagens stigning er længere, og der er derfor en risiko for, at han kommer til kort, da mere eksplosive stigninger passer ham bedre, men klatrer han som på 12. etape under Giroen, kommer han med over. Tidligere har han jo kørt en del massespurter, men aldrig været med helt fremme, og nogen stor sprinter er han ikke. I dette felt bør han dog have en god chance, men min bekymring kan være, at han mangler noget støtte. Alpecin havde det svært i dag, og sidder han alene, bliver det ikke let. Michael Gogl burde dog overleve, og han kan forhåbentligt bringe italieneren så langt frem, at han kan køre en god spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er gang på gang ved at falde ned af stolen over Pascal Eenkhoorn<\/b>. I Giroen klatrede han helt ufatteligt godt, og i dag overgik han vel sig selv. Hollænderen burde med de ben have en god chance for at overleve i morgen, og er han uden Mike Teunissen, hvad jeg tror, vil han køre sin egen chance. Han har tidligere vundet reducerede massespurter i grupper som disse, og han burde have en ganske fin chance, hvis han overlever. Problemet er, at han meget vel kan være omgivet af små klatrere, hvis ikke Rohan Dennis har bedre ben end i dag, og så kan hurtigt blive lukket inde i denne kaotiske finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kasper Asgreen<\/b> meldte om sygdom inden løbet, men i dag viste han, at det slet ikke står så slemt til endda. Danskeren imponerede i terræn, der på papiret var til den svære side, og så bør han have god chance på denne stigning også. Han er dog bedre på kortere stigninger, og jeg kan frygte, at denne bliver for lang. Hvis til gengæld han overlever, vil jeg tro, at han tager sin chance i spurten. Som han har vist i dette løb tidligere, men også i Californien og mod Van der Poel en aprildag sidste år vil han have en endog meget stor chance for at vinde blandt de ryttere, der kan tænkes at overleve her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg havde ikke stor tro på Michael Matthews<\/b> i dag, men det gik værre end ventet. Han skal have betydeligt bedre ben, hvis han skal være med i morgen, og normalt er han ikke en rytter, der har meget store udsving. Når han er på toppen, er det dog en etape, der passer ham glimrende, for det er en stigning, han burde have en chance for at overleve, så han i hvert fald kan komme tilbage. Sidder han der til sidst, vil han være en af de hurtigste – sammen med Pidcock formentlig også den<\/i> hurtigste – og han er som regel god i positionskampen. Efter i dag tyder meget dog på, at Bora med et hårdt pres kan få ham sendt til tælling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAE har et hav af alternativer. Et af dem er Diego Ulissi<\/b>. Jeg er usikker på, hvem de kører for, hvis Trentin er faldet fra, men mit gæt er, at de satser på italieneren. Det er ikke ofte, veteranen har spurtet på det sidste, men han har før vundet spurter af denne type. Senest vandt han jo i Larciano tidligere på året, og han kørte en lovende puncheurspurt i fredags. Han er stadig en skygge af sig, men vi så i dag, at han i hvert fald overlever stigningen, og kan han få et lead-out fra Marc Hirschi og måske Alessandro Covi har han bedre støtte end de fleste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af dagens positive oplevelser var Gianni Moscon<\/b>. Endelig ser italieneren ud til at være tilbage på sporet, og så bør han ikke få problemer med denne stigning. Spørgsmålet er så, hvor meget af sin gamle hurtighed han har. Han spurter stort set aldrig længere, men tidligere har han altså være i top 3 i let stigende spurter i Burgos og Vueltaen. Bliver det et hårdt løb uden mere udprægede sprintertyper, burde han have en chance. Et problem er det dog, at holdet er svagt, men kører Alexey Lutsenko lidt for ham, står han ikke helt så ringe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAE har også Rui Costa<\/b>, og jeg kunne faktisk godt se holdet køre for ham. Han har været en loyal hjælper hele året, og han er den eneste af holdets esser, der ikke har vundet i 2021. Vi er endda i det løb, han engang har ejet, og selvom han ikke er ved fordums styrke, bør han klare denne stigning. I dag blev hans løb ødelagt af en defekt, og derfor ved vi ikke, hvordan han er kommet ud af Giroen, men normalt burde dette ikke volde problemer. Han har aldrig helt været hurtig nok til at vinde denne form for spurter, men langsom er han ikke, og med et lead-out fra Covi, Hirschi og Ulissi virker det ikke umuligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som ventet havde Alex Araburu<\/b> det lidt for svært i dag, men den svingende basker var bestemt ikke helt væk. Lange stigninger er ikke hans kop te, men han burde have en ganske fin chance for at overleve her. Til gengæld er han mere puncheur end sprinter, og på flad vej har han aldrig vist den helt store hurtighed. Han imponerede heller ikke med sin spurt i Mayenne i optakten, og vi ved, at han har det meget svært i positionskampen. I et hårdt løb er hierarkiet dog så åbent, at han med lidt held i positionskampen burde have en reel chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter i dag skal vi tage Stephen Williams<\/b> seriøst. Forud for dagens etape havde jeg ikke registreret skyggen af fart hos ham, og derfor kom sejren mildt sagt som et chok. Derfor er jeg også meget varsom med at tro, at han kan gøre det to gange, men udelukkes kan det på baggrund af i dag naturligvis ikke. Hans problem er, at han i et større felt formentlig vil komme meget til kort i positionskampen, for et tog med Hermann Pernsteiner og Gino Mäder er ikke just et TGV. I forvejen synes han ofte at sidde langt tilbage, og det ligner derfor ikke hans spidskompetence. Alligevel må vi efter i dag åbne døren for ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De danske øjne vil være rettet mod Andreas Kron<\/b>, og han er bestemt ikke uden chance. Danskeren er flyvende lige nu, og får vi et hårdt løb, vil han være en klar kandidat. Vi så i dag, at han var ganske tæt på, og han har som bekendt tidligere fået ram på Ulissi i en spurt. Det er dog næppe heller helt tilfældigt, at Schachmann to gange på tre dage har slået ham, og noget tyder på, at tyskeren i hvert fald er hurtigere end ham. Jeg frygter også, at han kun vil have Sylvain Moniquet ved sin side, og det kan være det, der koster ham sejren. I positionskampen skal han i hvert fald sidde rigtigt, hvis han skal slå de folk, der lige nu på papiret har en fartmæssig lille overhånd.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag fik vi at se, at Marc Hirschi<\/b> er milevidt fra fordums fart. Han vandt den stigende spurt i fredags, men på flad vej har han været en enorm skuffelse siden 2020. Derfor har jeg også lidt svært ved at se ham vinde her, men farthierarkiet er så mudret, at han må have sin chance. Jeg vil tro, at UAE uden Trentin kører for Ulissi, der har vist sig hurtigere på det sidste, men i Schweiz er det muligt, at de satser på schweizeren. Med et godt lead-out fra sin italienske holdkammerat vil han måske alligevel have en chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden rytter, der skuffede mig i dag, var Matteo Trentin<\/b>. For ham er stigningen på grænsen, men på sine bedste dage bør han have en chance for at overleve den. I dag endte han imidlertid langt fra de bedste, og det bekymrer mig meget. Jeg finder dog optimisme af fredagens løb, hvor han til gengæld imponerede mig. Har han samme ben her, bør han have en god chance for at overleve, men selv med sine bedste ben kan han finde stigningen for lang. Han har spurtet skuffende på det sidste, men han viste i Le Samyn, at hans arbejde på spurten har båret frugt, og overlever han har han formentlig det bedste lead-out af alle, da UAE vælter i hurtige, klatrestærke folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg bliver overrasket, hvis Nikias Arndt<\/b> klarer denne stigning, men efter i dag tør jeg ikke udelukke det. Tyskerens klatreevner er ret svingende, og noget tyder på, at han har fundet sine gode ben. Stigningen her er dog længere, og den kan meget vel være for lang for den store tysker, men han hjælpes af modvinden. Desværre har han spurtet meget skuffende, når han i år har forsøgt sig, og hans fart i Limburg forleden og tidligere i Romandiet var decideret bekymrende. Han hiver dog af og til en kanin op af hatten, som da han vandt i Polen – ganske vist i en puncheurspurt – og i dette felt bør han trods alt ikke være uden chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt af det samme kan siges om Andrea Pasqualon<\/b>. Italieneren klatrer ikke så godt som Arndt og vil formentlig finde stigningen for lang, men han synes i fremragende form. Han efterlod et meget positivt indtryk, da han vandt i Vallonien, og i dag klarede han sig meget bedre end ventet. Han er bestemt ikke ren sprinter, særligt ikke på flad vej, men med den fart, han vist i Vallonien, burde han have en god chance, hvis han er med hele vejen. Han burde i hvert fald kunne slå alle på denne liste, hvis det flasker sig, og han vil have Georg Zimmermann til at støtte sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Stigningen bør også være for lang for Anthony Turgis<\/b>, men jeg var ret imponeret over ham i fredags. Han er ellers ikke en stor klatrer, og da denne stigning er vanskeligere, bør han komme til kort, som han også gjorde i dag. Efter at have set ham i fredags åbner jeg dog døren, og overlever han først, er han hurtig nok til at vinde. Det har han vist talrige gange, blandt andet med en 2. plads i Kuurne bag Mads Pedersen, men han vil lide under at være ret alene i finalen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAE har naturligvis også Alessandro Covi<\/b>. Egentlig er han vel næsthurtigst efter Trentin – måske i konkurrence med Ulissi – men jeg har været overrasket over, hvor lidt de har brugt hans spurtstyrke. Vi har samtidig i tre løbsdage efter Giroen set, at han ikke er på toppen, og derfor vil mit gæt være, at han kommer til kort – og hvis han klarer den, at de kører for en anden. Hvis han får chancen, burde han dog være en god vinderkandidat, selvom han sidste gode flade spurt vel ligger tilbage i 2020.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For et par dage siden havde jeg ret store forventninger til Patrick Bevin<\/b> på denne etape. Newzealænderen klatrede som en drøm i april, men siden den sygdom, der slog ham ud inden Ungarn, har han aldrig fundet melodien. Han blev syg igen i Norge, og han har vist bekymrende form både fredag og i dag. Han er dog også så svingende, at jeg ikke tør udelukke ham, og sidder han der til sidst, så vi i Romandiet, at han vil være en af de tårnhøje favoritter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Israelerne har et alternativ i Daryl Impey<\/b>. De har meldt ud, at der skal spurtes med Bevin, og derfor er han kun plan B, men både i dag og i fredags var han bedre end kaptajnen. Alligevel tror jeg, at løbet bliver for hårdt. I gamle dage havde det været guf, men Impey er en ældre herre, der ikke er ved fordums styrke. Hans spurter i Catalonien var også uhyre skuffende, ligesom han ikke kørte en god spurt i Aargau, og derfor er det tvivlsomt, om han stadig kan vinde, selv hvis han klarer den.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Tidligere i år fandt Quentin Pacher<\/b> en spurtstyrke, han ikke tidligere har haft. Særligt hans top 3 i puncheurspurten i Catalonien var chokerende god, men også på flad vej gjorde han det godt. I år har han klatret som aldrig tidligere, men efter en lidt skuffende præstation i dag er hans form et spørgsmålstegn. Det er i forvejen en lidt lang stigning for ham, men med forårsben klarer han den nemt. Til gengæld tvivler jeg så på, at han faktisk er hurtig nok til at vinde en flad spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Georg Zimmermann<\/b> er vel i sit livs form, men i dag så vi også hans begrænsninger. Det ændrer dog ikke på, at han burde klare denne stigning, og selvom han sjældent viser det, er han så hurtig, at han engang gik på podiet ved de tyske mesterskaber, selvom det sluttede i en massespurt vundet af Pascal Ackermann. Det er dog ikke en fart, der synes helt intakt, for vi har ikke set meget til den på det sidste. Hans spurt i fredags var heller ikke alt for imponerende, men det var trods alt i en stigende finale. Falder Pasqualon fra, bliver det interessant at se ham spurte på flad vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er naturligvis også Benoit Cosnefroy<\/b>. Med den spurtstyrke, han også har opnået på flad vej, bør han have en glimrende chance, hvis han overlever. Det er bare svært at tro på. Vi ved, at han kan være i gigantiske formkriser med et kritisk bundniveau, og selvom han endte på podiet i Mayenne, fornemmede man allerede dengang, at han slet ikke var på toppen. Det blev i den grad bekræftet i dag, og derfor vil jeg blive meget overrasket over at se ham i finalen. Vi ved dog også, at han er en lottokupon, og derfor må vi åbne døren for ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Bryan Coquard <\/b>og Mike Teunissen<\/b>. Begge vil have fantastiske chancer, hvis de sidder md hjem, men det tvivler jeg stærkt på, at vi vil se. Coquard er i formkrise, og selvom det var bedre i fredags, er det svært at se ham pludselig overleve en stigning, der er endnu vanskeligere end i Aargau. Teunissen bør også komme til kort på så lang en stigning, men han imponerede med sin klatring på 1. etape i Norge, og han har før chokeret mig i bjergene. Klarer han den, vil han med Eenkhoorn som lead-out man næsten være min favorit. Der er bare et stykke vej derhen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Overlever han, tror jeg, at Lotto kører for Philippe Gilbert<\/b>, og selvom jeg efter i dag ikke tør udelukke det, var han så skuffende i fredags og har klatret så skidt på det sidste, at jeg tvivler på ham, Marco Haller<\/b> imponerede mig meget i Aargau og spurtede bedre end tidligere i Norge, men jeg vil blive overrasket, hvis han klarer så lang en stigning. Efter i dag bør Alberto Bettiol<\/b> sidde der, men han har ikke deltaget i en flad spurt i en menneskealder. Har Pidcock en offday, vil Daniel Martinez<\/b> måske spurte, men det vil undre mig, og han er næppe hurtig nok på helt flad vej i en større gruppe som denne. Mathieu Burgaudeau<\/b> bør sidde der, men han mangler formentlig farten på flad vej. Søren Kragh<\/b> kunne være en kandidat, men efter i dag tyder det ikke på, at han overlever længere end Arndt, og Gonzalo Serrano<\/b> mangler meget efter sin skadespause. Han er dog så svingende, at han helt kan afskrives. Alexander Kamp<\/b>synes formsvag, og vi så også i fredags, at Quinn Simmons<\/b> ikke har sine bedste klatreben. Gianluca Brambilla <\/b>bør ikke have farten, og det samme gælder for Alexey Lutsenko<\/b>, der formentlig vil køre for Moscon. Sprintere som Peter Sagan, Lorrenzo Manzin, Alexander Kristoff<\/b> og Cees Bol<\/b> overlever ikke, og Dion Smith<\/b> skal køre for Matthews. Endelig regner jeg ikke med, at Remco Evenepoel<\/b> deltager i en spurt, han trods alt ikke kan vinde, men man skal altid være åben for, at han finder et moment til at stikke af. Det er dog svært, når han er en af de tunge favoritter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt tør jeg ikke udelukke udbrud, men det skal være ryttere, som Bahrain ikke holder i for kort snor. Quentin Pacher<\/b>, Søren Kragh, Rui Costa, Thomas de Gendt<\/b> og Alessandro Covi<\/b> springer i øjnene, men også Anthony Turgis, Roland Thalmann, Clement Champoussin, Xandro Meurisse, Quinn Simmons, Rohan Dennis<\/b> og Benoit Cosnefroy<\/b> kunne være kandidater.<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 22:12","date_unformatted":"2022-06-12 22:12:15","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326802","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Da ruten til årets Tour de Suisse blev præsenteret, var der nok mange, der studsede en ekstra gang. Én ting var, at løbet for første gang siden 2008 ikke åbnede med den obligatoriske tidskørsel. Noget helt andet var, at åbningsetapen havde en profil, der ville tvinge klassementsrytterne til at være knivskarpe fra dag 1.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, naturligvis ville åbningsetapen på den kuperede rundstrækning i det nordlige Schweiz ikke fortælle os, hvem der vil vinde årets løb. Dertil var bakkerne trods alt for korte og terrænet for forskelligt fra det, der venter de afgørende dage i bjergene og på den flade enkeltstart i Vaduz. Allerede inden etapen stod det klart, at ingen søndag aften ville kunne gå i seng med en forvisning om, at de ville ende øverst på podiet. Til gengæld var der en vis sandsynlighed for, at nogle af favoritterne måtte gå til køjs med en erkendelse af, at drømmen om den samlede sejr var knust allerede, inden løbet for alvor var kommet i gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ruten nemlig svær nok til. Magtdemonstrationer er der først plads til i bjergene, men på de nordschweiziske bakker kunne man sagtens tabe løbet. Det lå altså i kortene, at vi søndag aften ville være i hvert fald noget klogere, end vi var, da startskuddet lød kl. 13 i dag. Alligevel var der næppe mange, der havde drømt om, at vi allerede nu skulle kunne sætte en fed streg over et større antal kandidater.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der var naturligvis de ryttere, der i forvejen var lottokuponer. Kombinationen med Giroen efterfulgt af Tour de Suisse er pokkers svær, og selv de ryttere, der er kommet ud af den italienske grand tour i strålende form, kan aldrig helt vide, hvordan det vil gå, før de er tilbage i løbssammenhæng og kan mærke, hvor meget træthed der egentlig er blevet akkumuleret. Sådan var det for Hugh Carthy og Thymen Arensman, der jo ellers sluttede Giroen som to af de mest formstærke ryttere, og derfor kunne tage til Schweiz med berettigede ambitioner, men som allerede på dag 1 måtte sande, at det alligevel var ubegrundet. Regningen for dem begge lød på næsten to minutter, og det sender dem med det samme ud af kampen om den samlede sejr. Det sender dem dog ikke ud af løbet, for formen efter en grand tour kan være en spøjs størrelse. Det ved Carthy mere end de fleste, for da han i 2019 forsøgte samme kombination, smed han det hele væk på en tidlig offday, men endte løbet med et af de mest imponerende soloridt, vi har set, da han sejrede på den sidste bjergetape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At Tom Pidcock også var en nitte, kan heller ikke undre. Briten, der jo ellers var så pokkers stabil i 2021, har i år været helt umulig at spå om, og han har solidt placeret sig i kategorien af lottokuponer. Dagens etape burde ellers have været guf for en puncheurtype som ham, men hans triste, triste sæson fortsatte. Det må være kommet temmelig meget bag på Ineos, der arbejdede for at kontrollere det meste af etapen, og det kan næsten kun skyldes, at de faktisk troede på deres britiske fænomen. Nu kan vi til gengæld konstatere, at det ikke bliver nu, at vi får set, hvor meget klassementsrytter der egentlig gemmer sig i den tidligere suveræne hersker i Baby-Giroen, og snarere skal man vel overveje, om han overhovedet har sin berettigelse i Touren. Det er ikke just mange verdener, han har sat i brand i dette møgår.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har Daniel Martinez til gengæld. Colombianeren har i foråret været så dominerende, at han i manges – også mine – har meldt sig ind som den største trussel mod UAE og Jumbo i den kommende Tour. Ikke blot har han kørt bragende stærkt, han har også været skræmmende stabil med topresultater i alle de løb, han har deltaget i, uanset om vi har talt etape- eller endagsløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var det ikke just ham, der lå til at kunne falde igennem på åbningsetapen. Det kunne man have ventet fra to af de andre topfavoritter, nemlig Adam Yates og Aleksandr Vlasov, der i år har kørt, som vinden har blæst. De har været svært utilregnelige, men Martinez har derimod været en klippe af stabilitet. Nu må han imidlertid sande, at han i dette løb nok ender som hjælper, for selvom dagens tidstab ikke var dramatisk, er det nok til, at han næppe kan vinde løbet samlet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I forhold til Touren skal det imidlertid ikke dramatiseres. Vi er først for alvor klogere på hans niveau på næste søndag, for dagens etape kan meget vel have været et chok for systemet efter mere end en måneds løbspause. Alligevel vil Yates nok glide sig i hænderne, for det må have gjort ondt på briten, at han i foråret blev udpeget som holdets Tour-kaptajn, men gennem hele sæsonen er blevet klart overskygget af sin holdkammerat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde han bestemt ikke i dag. Briten efterlod et uhyre overbevisende indtryk, der han med en kraftig forcering lukkede det hul til Jakob Fuglsang og Remco Evenepoel, der kortvarigt truede med at gøre etapen endnu mere afgørende, end den blev. Det ændrer bare ikke på perspektiverne frem mod Touren, for dette var rigtigt Yates-terræn. Hans udfordring er holdbarhed og store bjerge, og selvom han skulle ende med at vinde dette løb, hvad der efter i dag bestemt ikke virker helt umuligt, vil han næppe nogensinde være en trussel mod Tourens tre favoritter til sommer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver Geraint Thomas heller ikke. Waliseren kom ganske vist med de bedste hjem, men det var med så meget hiv og sving, at det står mere og mere klart, at den bedste Thomas sagde farvel til denne verden på Tour-podiet i 2018. Siden dengang er det bare blevet værre og værre, og i dette løb vil det formentlig snart stå klart, at også han må indordne sig under Yates.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ikke just det scenarium, Ineos havde håbet på. Med fire potentielle kaptajner havde man nok satset på, at vi skulle køre mere end én etape, inden det stod klart for rivalerne, hvem der ligner deres førstemand. I det mindste kan de så glæde sig over, at det andet hold med en skræmmende bredde befinder sig i akkurat samme situation.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bora havde ganske vist kun to vinderbud, men ligesom Ineos er de nu efterladt med ét. Vlasov fulgte sit forrygende forår op med et storartet comeback, der i første omgang beviser, at han har fundet noget af den stabilitet, han hidtil har manglet. Han satte i hvert fald en fed streg under, at han må regnes som en af topfavoritterne, men han bliver alene om at løfte byrden for Bora. Efter i dag er det nemlig svært at tro på Sergio Higuita, der siden sejren i Catalonien har været en skygge af sig selv efter det ellers så lovende store gennembrud, han fik i sæsonstarten. Også han kom ganske vist med hjem, men med stort besvær, og når han ikke excellerer i Higuita-terræn og endda kører en forfærdelig spurt, hvordan skal han så være på hjemmebane i de høje bjerge, der aldrig har passet ham nær så godt?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld må Bora juble over genfødslen af Maximilian Schachmann. Efter hans mærkelige kollaps i Vueltaen og i foråret var jeg ellers blevet alvorligt bekymret for, om han ville være en af de ryttere, der pludselig uden nogen grund forsvandt fra scenen, men han har i den grad meldt sig tilbage. I dag så han uhyre overbevisende ud, og han spurtede endda med en styrke, vi ikke har set i nogen tid. Årets rute mp stadig være for svær til, at han kan gentage sidste års 4. plads, men at får Schachmann tilbage som en figur i feltet må betegnes som en gave, der er større end det nederlag, det var, at Felix Grossschartner igen bat overmatchet af de bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Overmatchet var også Gino Mäder, og det kom som en overraskelse. Ganske vist var han på udebane i dette terræn, men den stadig mere spændende schweizer havde udpeget løbet til så stort et mål, at det næsten lød til at være vigtigere end Touren. Han fik sig imidlertid samme lussing som Martinez, men måske er det ikke så overraskende endda. Mäder er mere end de fleste kendt som en langsom starter og en dieselmotor, og at han skulle flyve efter en lang pause, ville faktisk have været temmelig usædvanligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bahrain lever nok også med skuffelsen. De kan nemlig glæde sig over, at Stephen Williams endelig er ved at folde sig ud som den komet, han allerede var som U23-rytter. Der findes ellers få, der har været lige så hårdt ramt af skader som ham, og da han i sin første sæson som professionel kun gennemførte otte løbsdage med en 89. plads som bedste resultat og i 2020 kun én gang ud af 15 mulige endte i top 100 troede jeg, at hans knæ ville sende ham på tidlig cykelpension.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde det heldigvis ikke. Ganske vist martrer skaderne ham fortsat så meget, at hans forår blev til skraldespanden, men i dag viste han os, hvorfor han satte Simon Yates til vægs i CRO Race sidste år. Ganske vist havde jeg talt hans chancer op i min optakt til løbet, hvor jeg nævnte ham som en spændende joker og gav ham to stjerner, men at han skulle vinde åbningsetapen, kom vel som et lyn fra en klar himmel for alle. Mange evner har han vist i sin første del karrieren, men spurtstyrke er ikke iblandt dem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ellers nogle hurtige folk, han slog. Det gælder Schachmann, men det gælder også Andreas Kron, der jo tidligere har basket Diego Ulissi i Luxembourg. Det var næppe Williams, danskeren havde set som sin store trussel, men selvom ærgrelsen åbenlyst var stor, må han glæde sig over, at han endelig er ved a bekræfte det enorme potentiale, han viste sidste år. Han skuffede ellers gennem hele foråret, hvor han aldrig fandt benene, men nu ligner han heldigvis igen den rytter, der imponerede så stort i 2020. Med få uger til Tour-start er det vist ganske god timing, og det må betegnes som en ganske stor overraskelse, hvis ikke han bliver en af de udbrydere, der skal med til Frankrig ved siden af Caleb Ewans sprintertog.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til Touren skal Marc Hirschi ikke, og det er måske meget heldigt. Ganske vist vandt han I Aargau i forgårs, ligesom han var i spil til sejren i dag, men 2020-udgaven af schweizeren findes stadig ikke. Dette var en rigtig Hirschi-etape, men også han måtte kæmpe med at komme med de bedste, og det var i hvert fald ikke sket for VM-bronzevinderen eller Fleche Wallonne-vinderen fra 2020. Den gamle spurt er også fortsat helt væk, for dengang var det helt utænkeligt, at han var blevet slået af Williams på stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det havde det også været, hvis Remco Evenepoel havde slået ham, men det var heller aldrig aktuelt i dag. Belgieren valgte ikke at teste den spurtstyrke, han pludselig fandt i Norge, men han kan alligevel være svært tilfreds med udkommet. Jeg var stærkt forundret over at se, at belgieren var bookmakernes favorit til en etape, hvor det virkelig skulle flaske sig, hvis han skulle vinde, men han er åbenbart noget til Peter Sagan-stadiet, hvor han næsten altid rangeres som favorit uanset rutens karakter. Alligevel var han tæt på at lave det nummer, som var hans vej til sejr, da han og Fuglsang slog hullet, og det siger noget om, at han er helt klar og vitterligt har forbedret sine klatreevner. At han er god i eksplosivt terræn, har vi dog vidst i nogen tid. Det er bjergene, der er det helt store spørgsmål, og svaret på det får vi først på fredag. I mellemtiden kan han glæde sig over et overraskende imponerende comeback til Ilan van Wilder, der jo ellers har levet af flydende føde i en længere periode efter det kæbebrud, der kostede ham Giroen, og at Kasper Asgreen vist ikke er så mærket af sin sygdom, som man kunne frygte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis hans kup var lykkedes, havde det ellers fuldendt en i forvejen suveræn dansk cykeldag. Dagens etape blev vel også den definitive genfødsel af Jakob Fuglsang, der for første gang siden 2020-sæsonen lignede den rytter, der var her, der og alle vegne i 2019 og 2020. Ganske vist havde han imponeret i Alperne for to uger siden, men det var trods alt i et felt af begrænset styrke. I dag kan ingen være i tvivl om, at Fuglsang var en af de bedste, og dermed har han indledt et comeback, der så meget usandsynligt ud i foråret. Også for ham gælder dog, at den helt store test kommer i bjergene, som har passet ham dårligere end ardennerterræn, for vi så i foråret, at han kørte et flot Liege, men faldt igennem i Romandiets bjerge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han var imidlertid ikke alene om at imponere. Det gjorde også Sepp Kuss, der har været om muligt endnu mere sløj end Fuglsang i foråret. I dag lignede han for første gang i år den bedste Kuss, vi kender, og det endda i terræn, der ikke er hans. På samme vis var det imponerende at se, at Domenico Pozzovivo igen i år mestrer den Giro-Suisse-kunst, som han har gjort det så mange gange i karrieren. For ham har holdbarheden dog været en udfordring i de seneste år, og den kan blive særligt udfordret med en Giro i benene, når vi rammer bjergene til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her vil vi næppe se noget til Stefan Küng, men man tør efterhånden ikke udelukke det. Hvis man forud for etapen havde spået, at den store schweizer ville køre fra Martinez på de schweiziske bakker, var man nok blevet betegnet som mentalt afvigende, men ikke desto mindre leverede schweizeren endnu et af sine stadig hyppigere klatremirakler. Det er efterhånden mageløst, hvor meget bedre han er blevet i år, og hvis han fortsætter i den udviklingstakt, kan det næsten være, at Tadej Pogacar vil begynde at frygte, at han bliver slået af en schweizer i Touren i 2024.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så galt går det dog trods alt ikke. Han bliver heller ikke slået af en kasak, men Alexey Lutsenko kom i det mindste hæderligt gennem sit comeback fra et forsømt og uheldigt forår. Det gjorde Rigoberto Uran til gengæld ikke, og selvom han sidste år tog mange på sengen ved i dette løb pludselig at rejse sig igen, er der vel mere og mere, der tyder på, at vi har set den bedste Uran.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har vi formentlig også med Thibaut Pinot. Franskmanden fik sig endnu en lussing i dag, da han blev ”overklatret” af holdkammeraten Küng, men heldigvis ved vi, at det ikke betyder, at han ikke vil vise noget senere. Han har været svært irregulær i år og har skullet bruge nogle løb på at finde formen. Topniveauet har til gengæld været fint, og det kan vi meget vel se senere på ugen og i Touren, selvom det nok virker en anelse for optimistisk at tro, at hans stabilitet rækker til endnu en klassementssatsning. Han er i hvert fald betydeligt bedre end folk som Marc Soler, Benoit Cosnefroy, Ion Izagirre, Rohan Dennis, Michael Matthews og Peter Sagan, der med tre uger til Tour-start må siges at befinde sig på et kritisk niveau.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med undtagelse af Matthews kom det dog næppe som den helt store overraskelse, når man betænker deres historik og nylige præstationer. Til gengæld var det nok de færreste, der havde regnet med, at vi efter kun godt 4 timer kan strege både Martinez og Mäder fra listen over favoritter. Nok var åbningsetapen en farlig og tricky sag, men at den skulle kræve to så prominente ofre og vise så markante svaghedstegn hos flere andre, lå trods alt ikke i kortene, men alligevel synes løbet fortsat pivåbent. Det bliver det imidlertid ikke ved med at være, hvis svarene fortsætter med at melde sig med den hast, som de gjorde på denne begivenhedsrige søndag.<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 20:02","date_unformatted":"2022-06-12 20:02:50","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326801","title":"Vejret","text":"
Efter dagens forrygende vejr bliver det en anelse køligere, men stadig meget solrigt. Faktisk vil det regne i løbet af natten og morgenen, og der er stadig en nedbørsrisiko på 70-75 i løbet af den første times tid. Derefter vil det hurtigt klare op, og i de sidste par timer burde det være helt skyfrit med en temperatur i mål på 24 grader. Vinden vil være let (7-12 km\/t) og komme fra nordvest. Det giver mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være med- og sidemedvind på første stigning og frem til anden spurt, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til toppen af sidste stigning. På nedkørslen vil der være sidevind, inden man får sidemedvind på den lange opløbsstrækning.<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 18:50","date_unformatted":"2022-06-12 18:50:32","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326800","title":"Ruten","text":"
I de senere år har der været en tendens til, at arrangørerne laver en aftale med startbyen om, at de er vært for løbet de første to dage, hvor man dels kan afvikle en enkeltstart og dels en linjeløbsetape på en rundstrækning. Formentlig som følge af afkortningen af løbet, der kun giver en halv åbningsweekend, er den ide nu droppet, og Küsnacht er nu kun startby for 2. etape. Det betyder dog ikke, at der ændres meget på terrænet fra åbningsetapen, for hvis sprinterne havde drømt om at komme til fadet, må de igen tro om. Endnu engang venter der nemlig en meget kuperet sag med næsten 3000 højdemeter afsluttende med en relativt lang og svær stigning, og selvom den har top ca. 15 km fra toppen, kan den sagtens give anledning til, at klassementsrytterne tester hinanden lidt af på det, der ligner endnu en åben etape med flere forskellige mulige udfald.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges hele 198,0 km, som fører feltet fra Küsnacht til Aesch, der ligger i grænsetrekanten mellem Schweiz, Tyskland og Frankrig. Den første tredjedel af etapen er relativt let, når man i kun let kuperet terræn kører mod nordvest og derved nord om Zürich, inden man snor sig videre mod vest igennem nu fladt eller let faldende terræn langs grænsen til Tyskland. Efterhånden bliver terrænet dog mere kuperet, når man skal op og ned ad hele tre ikke-kategoriserede stigninger, der har top efter hhv. 74,0 km (2,1 km, 6,8%), 96,4 km (2,2 km, 4,8%) og 111,1 km (1,8 km, 9,6%), inden en skarpere nedkørsel leder mod vest ned til byen Liestal, hvorfra det går ad en let stigende vej mod sydvest.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen tager for alvor fat, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Gempen (5,6 km, 5,9%), der stiger med 5-8%, dog afbrudt af 2 km med 4-5% på den nedre del. Toppen rundes efter 127,2 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder mod vest og nordvest ned til Reinach, hvorfra man kører igennem fladt terræn mod nordvest frem til den første spurt, som er placeret efter 140,5 km, inden det går fladt mod syd og sydøst ind til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 148,4 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med en omgang på en 49,6 km lang rundstrækning i bakkerne syd for målbyen. Et kort, fladt stykke leder mod syd ud af byen, inden det gør mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Eichenberg (3,0 km, 7,5%), der er en jævn og stejl stigning med top efter 157,1 km. Herfra resterer 40,9 km, som indledes med et let stigende plateau, der følges mod nordøst og syd frem til den anden spurt, som passeres efter 163,5 km, inden en let nedkørsel leder mod nordvest ned til dalen, hvor det falder let videre mod nordvest frem til byen Laufen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her indledes finalen for alvor, når man kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Challpass (6,3 km, 6,2%), der over de første 4 km stiger jævnt med 4-6%, inden de sidste 2,1 km stiger med 8,4%, endda med 8,9% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 184,2 km. Herfra resterer blot 13,8 km, som hovedsageligt er faldende. Først falder det relativt kraftigt mod nordøst ad en relativt enkel nedkørsel, indtil man med 3800 m igen drejer til højre i dagens sidste sving, hvorefter det stiger let frem til 3 km-mærket. Herfra falder det igen let ned til de sidste 1200 m, der er stort set flade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2746 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Aesch har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 18:50","date_unformatted":"2022-06-12 18:50:23","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326798","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tour de Suisse (2. etape). Dagens løb køres fra K\u00fcsnacht til Aesch over 198 kilometer. Vi starter kl. 15.35.<\/p>","date":"12\/6-2022 kl. 18:50","date_unformatted":"2022-06-12 18:50:13","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/CF.jpg","url":"christian-frese"}]}