en lynoptakt til 1. etape<\/a>.<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 21:55","date_unformatted":"2022-03-21 21:55:27","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315518","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Kaden Groves<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Phil Bauhaus, Hugo Hofstetter<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Sebastian Molano, Michael Matthews, Daryl Impey, Ethan Vernon, David Dekker<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Martin Laas, Andrea Bagioli, Alejandro Valverde, Manuel Penalver, Michal Kwiatkowski, Dorian Godon, Marius Mayrhofer, Casper Pedersen, Marc Brustenga, Tom Devriendt, Alexandr Riabushenko<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 19:51","date_unformatted":"2022-03-21 19:51:56","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315517","title":"Favoritterne","text":"
Er man ren sprinter, har man sjældent den helt store grund til at rejse til Catalonien, og de foretrækker typisk at tage til Belgien og i stedet satse på onsdagens løb i De Panne. I år har der imidlertid været en ekstra grund til alligevel at overveje turen til Catalonien, hvad der da også kan aflæses af et sprinterfelt med flere navne end normalt. Denne gang er der nemlig hele to etaper, der har så flade finaler, at også relativt tunge folk må tilskrives en chance – chancer, de ikke altid får i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den første af disse kommer tirsdag, der vel er løbets mest udprægede sprinteretape. Alligevel er det ikke sikkert, at det bliver så enkelt endda. Ugens tema er nemlig ikke bare bjerge, men også vind, og den kraftige blæst, der allerede splittede feltet i dag, vil kunne mærkes igen i morgen. Vi kender i forvejen Perpignan-området for blæsende betingelser, og det lever altså op til sit rygte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Får vi så et sidevindsdrama? Chancen ser god ud. Efter bakkerne er der kortvarigt direkte medvind, men når man med ca. 35 km igen rammer sidemedvinden, synes chance at være der. Der er måske lidt for meget byzone i det mylder af byer, der ligger op langs kysten, og derfor kan det sagtens være, at det bare blive nervøst, men kraftig sidemedvind har i hvert fald potentialet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Allerede første del af etapen kan sagtens blive lige så nervøs som i dag, hvor det tog lang tid at etablere udbruddet. Det vil jeg tro, at det vil gøre igen, men når de rammer modvinden frem mod bakkerne, bør det kortvarigt falde til ro. Her bør vi få etableret et udbrud, mens der pustes ud og regrupperes, hvis feltet har været splittet i den tidlige sidemedvind. BikeExchange vil sikkert tage kontrol, og de kan formentlig regne med hjælp fra Bahrain og måske også Arkea og UAE.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bakkerne kommer formentlig for tidligt til, at de kan bruges til at lægge et pres, men de ser ud til at ligge helt ud til kysten. Formentlig er der for megen læ, men man kan ikke udelukke, at kan splittes af vinden allerede her. Sker det, vil det være dårligt nyt for sprinterne, for selvom de normalt er gode i sidevind, er kombinationen af svære bakker og sidevind så skidt, at mange vil falde fra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bakker plejer dog at betyde læ, og jeg tror derfor, at vi skal nøjes med generel nervøsitet og positionskamp frem mod de sidste 35 km, men nervøsiteten kan måske alligevel gøre tempoet så højt, at vi vil se de tunge folk falde fra. Den bør i hvert fald sikre, at udbruddet kommer tilbage af sig selv. Derefter vil mit bedste bud være, at den vil splittes over de sidste 35 km, hvor vinden er rigtig, men byzonen kan spolere det. Sker det, får vi et vildt forfølgelsesløb ind mod mål på det, der tegner til endnu en hurtig sidemedvindsetape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I sidste ende bør det blive en spurt. Man skal altid være opmærksom på sene angreb i sidevindsløb, men det bliver svært at praktisere. Formentlig vil der være hold med en klar interesse i at køre klassement, og der vil derfor ofte være for meget kontrol. Mit bud er derfor, at vi får en massespurt, og selvom det godt kan blive i et stort felt, tror jeg, at det bliver en reduceret en af slagsen. Samtidig vil det være et mærket felt efter en hård og lang dag med masser af nervøsitet, hvor bakkerne som sagt måske også an gøre en forskel, hvis vinden er farlig i den kuperede zone.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er ikke alt for kompliceret. De skal bare rundt i sneglen med 1500 m igen, og derefter kommer det sidste sving ved den røde flamme. Det ligner ikke en spurt, hvor positionering nødvendigvis er altafgørende, og i den kraftige medvind kan man også åbne tidligt. Særligt hvis feltet er reduceret, bliver positionskampen endnu mindre afgørende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at pege på Kaden Groves<\/b>. Egentlig havde jeg regnet med Phil Bauhaus som favorit til denne etape, men udsigten til sidevind får mig til at skifte mening. Vi så i dag, hvor uhyre stærke australiernes hold af tunge folk var i vinden, og det kan meget vel blive afgørende. På baggrund af dagens præstation vil jeg blive overrasket, hvis ikke australieren sidder med i front – det er formentlig kun bakkerne, der kan slå ham ihjel, men det er også en risiko – og han vil stå fremragende i finalen. I dette løb er Michael Matthews at regne som den bedste lead-out man, og jeg vil tro, at han vil kunne sætte sin landsmand perfekt op.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selv hvis det bliver et stort felt, vil netop Matthews være det, der kan tipper min balance til fordel for Groves. Som jeg har skrevet flere gange, har jeg måttet revurdere min opfattelse af hans fart. Både på 2. og 7. etape i Tirreno var han uhyggeligt hurtig, og på ren fart ser det meget lige ud mellem ham og Bauhaus. I det lys kan det være et godt lead-out, der gør forskellen, og her står Groves for en sjælden gangs skyld bedst. Derfor tror jeg på ham, uanset om det bliver et lille eller stort felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg holder dog også muligheden åben for Michael Matthews<\/b> selv. Det er klart, at Groves er deres mand til denne etape, men Matthews er både bedre i sidevind og på bakkerne. Ender vi med et lille felt i stil med det, vi så i dag, men altså uden Groves vil Matthews være svær at slå, selvom en flad spurt ikke er hans kop te. Uden vind var han ikke en kandidat, men det er han nu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er dog klart, at Groves’ værste rival er Phil Bauhaus<\/b>. Da de begge spurtede på 7. etape i Tirreno, så de uhyre jævnbyrdige ud, og det var kun Bauhaus’ bedre position, der gav ham sejren. Det er på en knivsæg, og Bauhaus kan sagtens vise sig at have overhånden. Desværre har han i dag mistet Sonny Colbrelli – jeg antager, at han ikke stiller til start, selvom det i skrivende stund ikke er bekræftet – og det betyder, at han er helt uden tog. Heldigvis for ham er sprinterfeltet svagt, og det betyder, at positionskampen ikke vil være specielt intens. Han positionerede sig godt i Tirreno, og med sin fart kan han sagtens vise sig at have en lille overhånd i forhold til Groves.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kræver dog, at han klarer vinden. I dag endte han i den gruppe, der aldrig kom tilbage til feltet, og det er stærkt bekymrende. Da han vandt Saudi Tour, var han god i sidevinden, men her er han nærmest uden hold. Bakkerne er også en udfordring, og derfor vil mit bedste bud være, at han får svært ved at komme med hjem. Da han er manden med farten til at true Groves, er jeg baseret på vinderpotentiale dog nødt til at have ham som nr. 2 på min liste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vinden er til gengæld godt nyt for Hugo Hofstetter<\/b>. Franskmanden er i flyvende god form, og han har flere gange vist, at han er ganske ferm i sidevind. I dag gik det ganske vist galt, men normalt svigter hans kaptajn Nairo Quintana aldrig i vinden, og sammen udgør de en ganske stærk sidevindsduo. Bakkerne er heller ikke nogen ulempe for Hofstetter, da de måske kan sende de hurtigere folk til tælling. Til gengæld ved vi, at hans fart er begrænset, og at hans store positioneringsstyrke næppe bliver helt så afgørende her. Heldigvis har han i år lignet en mand, der er hurtigere end tidligere, og efter et hårdt løb kan sagtens vinde – særligt, hvis de to hurtigste er sat af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I analysen roser jeg igen, at Sebastian Molano<\/b> er begyndt at klatre så godt. Han viste også fremragende sidevindsevner i Paris-Nice, hvor han var med på første vifte på 2. etape, selvom resten af hans hold var væk. Spørgsmålet er bare, om det vil gentage sig. UAE var sårbare i sidevinden i Frankrig, og det kan de meget vel være igen. Sidst fik han lov at køre sin egen chance, men det må antages som muligt, at han skal vente på sine kaptajner, der ikke har mange fladbanefolk til at støtte sig. Hvis til gengæld han sidder med i front, vil han være en af de hurtigste – kun overgået af mine to favoritter – og det gør ham til en god vinderkandidat. Det er han også i en stor massespurt, hvor han har en udmærket lead-out man i Ivo Oliveira, men jeg er lidt bekymret for den fart, han har vist i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen var det skuffende at se Daryl Impey<\/b> droppe dagens spurt, men han sad stadig med i front, da Israel-PT imponerede i vinden. Gentager de magtdemonstrationen i morgen, vil han være der igen, og så er han ikke uden chance. Der er hurtigere folk end ham, men hans deltagelse i front synes mere sikker end for de hurtigste. Han vil i Mads Würtz<\/b> og Guillaume Boivin have et solidt hold til at sætte sig op, og han burde have en god chance for at slå eksempelvis Matthews. Skal han vinde, skal vi imidlertid af med de allerhurtigste. Falder han mod forventning fra, vil Würtz, der er en af de bedste i sidevind, kunne lave et resultat, men han er en usandsynlig vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er få sprintere i dette løb, og derfor er det med begrænset entusiasme, at jeg nævner de næste navne, men måske har Ethan Vernon<\/b> en chance. Jeg har ganske vist været eget skuffet over hans spurter i de belgiske løb, men måske kan sidevinden hjælpe ham. Quick-Step har ikke det bedste sidevindshold her, men de ligner stadig et af de stærkeste. Han er sårbar på bakkerne, men splitter den i vinden, har han en bedre chance end de fleste for at sidde med hjem. Noget stort tog har han ikke, men i dette felt er en kombination af Dries Devenyns og Andrea Bagioli ikke helt tosset, og i et lille felt er det heller ikke afgørende. I et stort felt tror jeg, at han mangler farten, men i et lille felt har han en chance, hvis andre sprintere er faldet af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Grundet vinden bør man også nævne Andrea Bagioli<\/b>. Vernon er betydeligt mere sårbar end italieneren, og selvom han åbenlyst er et stykke fra sin bedste form, bør han have en god chance for at sidde med i front. De bedste sprintere skal være væk, hvis han skal have en chance, men han var altså meget tæt på at slå Magnus Cort på 12. etape i Vueltaen. Hans fart skal således ikke undervurderes efter et hårdt løb som dette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ville gerne rangere David Dekker<\/b> højt, men hollænderen er meget formsvag efter sit styrt i Catalonien. Faktisk har han været bekymrende langt væk, men han har én styrke. Hans hold imponerede i sidevinden i dag, og hvis ikke han falder fra på bakkerne – og det er jeg bekymret for, at han gør – kan det måske være vejen til deltagelse i front. Han har tidligere i UAE Tour vist, at han er god i sidevind, og på fart burde han kunne matche både Bauhaus og Groves. Det er formen, det kniber med, og desværre tvivler jeg på, at han kommer med hjem. Måske er hans største chance en stor spurt, hvor Rohan Dennis og Tom Dumoulin kan sætte ham i scene, men med hans nuværende form er det svært at være alt for optimistisk efter 200 lynhurtige og nervøse kilometer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På papiret er også Martin Laas<\/b> en af de ryttere, der har farten til at vinde. Det viste han med sejren i Norge sidste år og med 2. pladsen i Saudi Tour i år. Problemet er bare, at også han viste meget svag form i de seneste belgiske løb, og modsat Dekker er han i forvejen kendt for et fravær af holdbarhed. Hans primære opgave er også at hjælpe Jai Hindley og Sergio Higuita i sidevinden, hvor Bora er sårbare, og jeg kan slet ikke tro, at han sidder med til en reduceret spurt. Til den store spurt har han imidlertid en chance, men han vil lide under at være helt, helt alene i finalen. Da der trods alt er hurtigere folk end ham, vil det blive svært at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vinden gør også, at jeg åbner døren for Alejandro Valverde<\/b>. I dag sov Movistar i timen i vinden, men det plejer de ikke at gøre i spanske løb. Der bør være en god chance for, at Valverde er med i front i morgen, og hvis der kun er få sprintere, kan det være værd at gå efter bonussekunder. Han viste igen i dag, at han ikke er vild med at spurte i disse år, men i en lille gruppe i en enkel finale er det risikoen værd. Han er ikke så hurtig som i gamle dage, men han endte altså som nr. 3 i massespurten i Galicien. Er de hurtigste faldet fra, vil han have en chance. I en stor spurt er det muligt, at Jose Joaquin Rojas<\/b> får lov at gå efter en top 10, men det er tvivlsomt – også fordi han styrtede i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I mange år har Manuel Penalver<\/b> været en sprinter, der aldrig kom i top 10, men det skyldtes primært positionering. Hans 2. plads i Valencia bekræftede, at han altså er ganske hurtig og også så hurtig, at han kan køre med om sejren i dette felt. Til gengæld er vinden dårligt nyt, for hverken han eller resten af Burgos har skyggen af chance, hvis det blæser. I en stor spurt må han til gengæld regnes som reel kandidat, men det kræver, at han har helt i den positionskamp, han ikke mestrer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vinden kan måske også give Michal Kwiatkowski<\/b> en chance. Det var atypisk at se ham og Ineos misse ud i dag, men i morgen er de formentlig mere vågne. Formentlig skal han køre sig i hegnet for sine kaptajner, men når der skal spurtes til sidst, kan han måske tage sin chance. Han er før endt som nr. 5 i en massespurt i Tirreno og har slået Peter Sagan i en spurt i Sanremo samt vundet Amstel Gold Race i noget, der mindede om en halv massespurt, og det vidner om hans fart. Sprinterne skal være væk, og han skal kunne se en ide i at gå efter spurten, men gør han det, kan han i et hårdt løb godt vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dagens resultat bekræftede, at Dorian Godon<\/b> er langt fra sit bedste niveau, men normalt er han altså en solid sidevindsrytter. Ben O’Connor klarede den også godt i Paris-Nice, og man kan håbe, at de kan sidde med i morgen. Han er ikke verdens hurtigste, men i et mindre felt vil han være konkurrencedygtig, også selvom han næppe vinder. I en stor spurt mangler han både farten og positioneringen på et hold, der slet ikke kan støtte ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
DSM vil i en stor spurt køre for Marius Mayrhofer<\/b>. Det kan sagtens give et fint resultat, for han har i Casper Pedersen<\/b> en af løbets allerbedste lead-out men. Hans fart har dog aldrig ført alt for langt, og også i dette felt vil han være overmatchet. Pedersen er måske i virkeligheden en bedre kandidat. Danskeren burde være en af de bedre sidevindsryttere, men han har desværre virket formsvag i optakten, og hans hold er svagt. Alligevel kan man vel ikke helt udelukke, at han kunne sidde med i et lille felt, og så vil han have en ganske fin chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Trek stiller med Marc Brustenga<\/b>. Han er her primært som hjælper, og da det på Trek kun er Mattias Skjelmose<\/b>, der brillerer i sidevinden, regner jeg ikke med at se ham i første gruppe. Hans chance kommer i en stor spurt, men her er han et meget ubeskrevet blad. Han har aldrig rigtigt deltaget i spurter på UCI-niveau, men han så ganske stærk ud i positionskampen, da han hjalp Matteo Moschetti til sejr i Valencia. Han er alene og vinder ikke, men det kunne være interessant at vurdere hans fart. Ender det i en lille gruppe, er det muligt, at Skjelmose igen kan gå i top 10, hvis der ikke er mange sprintere tilbage, da han igen i dag bekræftede sine sidevindsevner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Intermarché blæser de med sikkerhed væk, hvis det blæser, og derfor kommer Tom Devriendt<\/b> kun i spil, hvis det bliver et let løb. Han har i år fået lov at spurte lidt igen, og han gjorde det hæderligt i Oman. Han er dog helt på egen hånd, og også i dette felt må han sande, at der er hurtigere folk end ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Alexandr Riabushenko<\/b>. Astana blæser også væk i vinden, og derfor er hans eneste chance den store spurt. I dag deltog han tilsyneladende ikke, og derfor er det nok optimistisk at tro, at han gør det i morgen. På den anden side er Astana her med et svagt hold, og derfor er det måske et skud værd. Han er tidligere blevet nr. 2 i en massespurt i Baskerlandet, hvis sprinterfelt altid minder om det catalanske, og han viste sjældent god form ved at sidde med hjem i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos de øvrige hold er det muligt, at Quentin Pacher<\/b> efter i dag måske kan få lyst til også at prøve i en anden spurt, men på flad vej vinder han trods alt ikke. Hos Euskaltel kan Carlos Canal<\/b>, der gjorde det hæderligt i Oman, samt Antonio Soto<\/b> og Gotzon Martin<\/b> gå efter en yderlig top 10, hvis det bliver en stor spurt. Det samme gælder for Eduard Prades <\/b>og Fernando Barcelo<\/b> hos Caja Rural, mens Tobias Johannnessen<\/b> næppe spurter i en flad spurt. Hos Kern Pharma har man Kiko Galvan<\/b>, der nok er den hurtigste i dette afsnit, men heller ikke hans fart rækker til mere end en yderlig top 10 i den fulde spurt, der er hans eneste mulighed.<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 19:51","date_unformatted":"2022-03-21 19:51:48","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315516","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Det lignede ægteskabet, der ikke kunne gå galt, da Michael Matthews for godt et år siden blev den næste rytter i rækken til at rage uklar med DSM-mandskabet og derfor vendte hjem til BikeExchange, hvor han havde opnået sine største succeser. Hans skifte væk fra sit store hjemmehold havde ellers været en uundgåelighed, da han og Simon Gerrans konstant kolliderede med hinanden, når programmerne skulle tilrettelægges og løbene blandt to rytter med præcis de samme mål skulle fordeles. Det stod efter mange års konstant tovtrækkeri klart, at der ikke var plads til dem begge, og da der kom et tilbud fra Iwan Spekenbrinks tyske mandskab, valgte Matthews at skifte til et hold, hvor han var fri for at befinde sig i en kronisk intern magtkamp.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skiftet til Tyskland blev også en succes. Matthews nåede vel karrierens højdepunkt, da han i 2017 vandt både to etaper og den grønne trøje i Touren, og et ellers lidt trist 2018 sluttede forrygende, da han blev den anden rytter i historien – sjovt nok efter netop Gerrans – til at gøre rent bord i de canadiske klassikere. Selv hans 2019-sæson, der bød på yderligere tre WorldTour-sejre, var en fin succes, selvom den var startet skidt, og i en ellers kontroversiel 2020-sæson lykkedes han endda med at tage endnu en klassikersejr på WorldTouren, da han sejrede i Bretagne Classic.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Problemet var bare, at han som så mange andre bragede hovedet mod den mur af rigiditet og systemer, som har kostet DSM-ledelsen næsten alle deres stjerner. I 2020, hvor Tour-ruten bød på flere Matthews-etaper og Giroen på få af slagsen, blev han sendt til Italien. Det kunne måske i sig selv godt forsvares, men det var svært at forstå, når den særegne coronakalender betød, at han på den baggrund missede alle de klassikere, hvor han var deres bedste bud på succes. Selv den dag i dag er det svært helt at forstå, hvordan ledelsen kunne foretage en så åbenlyst besynderlig beslutning, og det kunne Matthews i hvert fald heller ikke selv. Derfor måtte han væk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her kom BikeExchange ind i billedet på det helt rette tidspunkt. Gerrans forsvandt kort efter Matthews, og siden var det bare gået den forkerte vej for det tidligere australske storhold, der blev mere og mere afhængig af Yates-brødrene og pludselig blev helt usynlige i de løb, hvor Matthews tidligere havde været en garant for succes. Da også Adam Yates nu var på vej væk, var der i den grad brug for nogle flere kaptajner, og derfor kunne Matthews vende hjem – nu til et hold, hvor han kunne få det helt efter sit eget hoved.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det burde næsten være den sikre opskrift på succes, når nu Matthews i de fire år, hvor han var væk fra holdet, havde vundet hele 12 gange på WorldTouren og faktisk ikke havde haft én eneste sejrsløs sæson, siden han blev professionel hos Rabobank i 2011 og lagde ud som lyn og torden ved at vinde på WorldTouren i Tour Down Under. Alligevel blev det oplagte ægteskab alt andet end en succes, for 2021 blev det første år i den nu mere end 10 år lagde professionelle karriere, hvor den australske sejrsmaskine ikke vandt ét eneste løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skyldtes delvist nogle højst besynderlige prioriteringer. Eksempelvis tog man sig ofte til hovedet i Vueltaen, når BikeExchange gik benhårdt efter at vinde nogle puncheuretaper, hvor de fleste kunne se, at han hver gang ville blive kørt over af Primoz Roglic, mens de til gengæld var helt passive på de etaper, hvor han rent faktisk havde en chance for at vinde. Men det skyldtes også, at Matthews i de seneste år har givet klart indtryk af at være i gradvis tilbagegang og ikke på det tårnhøje niveau, han eksempelvis var, da han blandede sig med alverdens klatrestjerner med en 4. plads i Liege og en 5. plads i Fleche Wallonne, og hvor han i 2015 var manden, der kostede Philippe Gilbert endnu en sejr i Amstel Gold Race, da han som den eneste kunne matche Amstel-kongens vilde forcering på Cauberg – en kraftanstrengelse, der blev dyr for dem begge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet har Matthews været lige-ved-og-næsten-manden. BikeExchange forsvarede sig ganske vist med, at det var svært, når han som ryttertyper mindede meget om Wout van Aert og Mathieu van der Poel, men den forklaring vil prompte blive afvist i byretten. Det var nemlig ikke bare i direkte konfrontation med de to fænomener, han kom til kort, men også i en lang række andre sammenhænge, uanset om det var i klassikerne eller i grand tours. Eksempelvis var hans 21. og 19. pladser i hhv. Fleche og Liege milevidt fra hans tidligere top 5-resultater, og her var han altså hverken oppe mod Van der Poel eller Van Aert. Det var han til gengæld til VM, men var der faktisk ganske mange, der kunne følge det afgørende angreb, men altså ikke Matthews, som ellers havde satset benhårdt på løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, Matthews bliver næppe nogensinde den sejrsmaskine, han engang var, men cykelløb – også på højt niveau – burde han stadig kunne vinde. Derfor lød der også et lettelsens suk, der kunne høres helt til Australien, da det i dag langt om længe lykkedes ham at bryde den tørke, der nu har varet siden sejren i Bretagne i slutningen af august for halvandet år siden. Ikke blot kunne han bryde sin egen tørke, han kunne også give BikeExchange, der stadig er en pauver, pauver skygge af sig selv og svært afhængig af nogle ganske få topnavne, noget højst tiltrængt succes i en sæson, der i indledningen kun har kunnet give opmuntring i kraft af den stærke sæsonstart fra Yates.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag lykkedes det endelig for Matthews at sikre, at Yates ikke er en enmandshær, når nu storsatsningen Dylan Groenewegen er kommet helt skævt fra start med et tog, som slet ikke fungerer. Det bedste af det hele er imidlertid ikke sejren. Det var derimod, at Matthews på den lille bakke ved den catalanske kyst, hvor han allerede tog en fornem sejr foran Alejandro Valverde for tre år siden, sejrede i en helt forrygende duel med Sonny Colbrelli.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er som bekendt lidt af en bedrift. Sammen med Matthews er Colbrelli en af verdens allerbedste i netop denne type afslutninger, og med tanke på hans præstationer i det seneste lille års tid er det i dag endda en langt større skalp at slå italieneren, end det ville have været for blot et år siden. Duellen kunne endda ikke have været renere, da de to storfavoritter til etapen både klarede positioneringen fremragende og startede deres spurt stort set på samme tid. Dermed endte det hele i et helt rent opgør på rå power, og her var det hele vendt på hovedet. Manden, der har kunnet forvandle alt til guld, blev den lille, og manden, der gik fra den ene skuffelse til den anden, blev den store.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er opløftende, fordi det også kommer efter et Milano-Sanremo, hvor Matthews gav indtryk af at være stærkere end for et år siden. Nu endte løbet trods den historisk store udskilning på Cipressa ganske vist alligevel med ikke at være specielt selektivt og minde os alle om, hvor let en stigning Poggio er, men det bekræftede i hvert fald, at Matthews fortsat må regnes som en faktor i klassikerne, og at hans skuffende præstationer i Tirreno vitterligt var et resultat af hans styrt i Strade Bianche. Selvom hans dage som kandidat i Liege og Fleche nok er talte, kan han i hvert fald drømme om succes i Flandern og ikke mindst Amstel, der utvivlsomt er den klassiker, der passer ham bedst, og hvor han i 2021 også efterlod sit stærkeste indtryk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sejren skal dog også sættes i det rette perspektiv. Den var næppe udtryk for, at Matthews pludselig er en bedre puncheur end Colbrelli. Faktisk vil europamesteren, når den første skuffelse har lagt sig, formentlig være godt tilfreds med at køre stort set lige op med en superpuncheur allerede nu. Efter den uhyre lovende start i Omloop, hvor han leverede en suveræn soloopkørsel, da Tiesj Benoot og Wout van Aert havde åbnet for gassen, kostede bronkitis ham nemlig både Paris-Nice og Milano-Sanremo, og nu er han så rejst til Catalonien i et sidste forsøg på at indhente det tabte, selvom det koster ham deltagelse i E3 og Gent-Wevelgem. I det lys er dagens resultat uhyre opløftende, og det må give håb om, at han alligevel når at blive den gave til klassikerelskende cykelfans, han var sidste efterår.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her kan han se frem til flere opgør med Colbrelli, som det blev tilfældet i dag, hvor de to store forhåndsfavoritter endte med at udkæmpe en direkte duel. Det kunne mange sikkert have forudset, men de færreste havde vel ventet, at Quentin Pacher ville blive nr. 3. Nok har han altid været en smule hurtig, men nogen afslutter har han aldrig været. Efter skiftet til FDJ har han bare været totalt forvandlet, og dagens resultat er blot en konfirmation af det, vi har set gennem hele året. Ikke blot har han klatret bedre end nogensinde. Vi så også i Var og Drome-Ardeche, at han pludselig har fået en ny hurtighed. Derfor kunne man sagtens have ventet at se ham i top 10 i dag, men at han skulle ende på 3. pladsen må betegnes som dagens overraskelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var nemlig nogle temmelig habile puncheurs, han slog. Selvom bakken nok var en anelse for let for dem, var det stadig en afslutning, der tiltalte både Andrea Bagioli og Sergio Higuita, der hører til blandt de bedste afsluttere i denne slags finaler. At de ikke havde noget modsvar til de mere kraftfulde Matthews og Colbrelli, var at forvente, men at Pacher som den eneste kunne hænge på de to favoritter, var en ganske stor overraskelse. Da Matthews for tre år siden vandt i præcis samme finale, var han da også tilsvarende suveræn, og her kunne Alejandro Valverde ikke gøre andet end at holde hans hjul. Det kunne den spanske veteran ikke i dag, hvor han slet ikke deltog i spurten, men det var ikke helt uventet på en dag, hvor våde veje gjorde den i dag meget forsigtige Valverde nervøs – en nervøsitet, der næppe blev mindre af det styrt, der sendte Jose Joaquin Rojas i asfalten tidligere på etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Pacher var dagens store overraskelse, men Mattias Skjelmose var vel den anden. Ganske vist har vi tidligere set, at han slet ikke er så langsom i denne slags spurter, men det var alligevel overraskende at se ham slå navne som Simon Clarke, Eduard Prades og Hugo Hofstetter. Da danskeren samtidig nok engang bekræftede sine forrygende evner i sidevind, selvom hans hold her er alt andet end skabt til blæsende betingelser, gør blot perspektiverne for hans fortsættelse i løbene meget mere lovende, hvis den varslede vind ender med også at skabe varig splittelse én af dagene. Noget tyder i hvert fald på, at han er kommet sig helt over sin sygdom.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen bød derudover ikke på de helt store overraskelser. Som man kunne vente, blev bakken for stejl og svær for den ellers formstærke Hugo Hofstetter, der også måtte grave dybt for at overleve stigning, samt Sebastian Molano, der til gengæld imponerede ved at komme med hjem og således bekræfte den overraskende gode klatring, han også viste i Paris-Nice. Prades viste langt om længe lidt livstegn efter en lang og svær tid som følge af det styrt, den tidligere superpuncheur var involveret i forrige vinter, Tobias Johannessen fik bekræftet, at han er ganske eksplosiv, og Clarke fortsatte sin fine sæsonstart. Den kom til gengæld på en kedelig baggrund, da Daryl Impey, som ellers blev nr. 3 i denne finale for tre år siden, åbenbart opgav at deltage i spurten og dermed igen gav indtryk af, at han har set sine bedste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld kan Israel-PT glæde sig over så meget andet. Normalt er Michael Woods et oplagt offer i sidevind, men sådan bliver det ikke i dette løb, hvis den voldsomme vind igen kommer i spil. Med hjælp fra sidevindskongen Mads Würtz samt Guillaume Boivin var det nemlig helt usædvanligt ham, der var på forkant ved sammen med BikeExchange at splitte feltet. For en sjælden gangs skyld var Movistar, der ellers altid er opmærksomme i sidevinden på hjemmebane, Ineos og Quick-Step på bagkant, og selvom det, som rutekortet også lagde op til, gik i sig selv igen, vidner det om, at både Woods og Simon Yates kan gå de kommende sidevindsetaper i møde med forvisning om, at de kan være. Om deres tunge hold så kommer til at betale prisen, hvis de skal forsvare en førertrøje i Pyrenæerne eller i Barcelona, må tiden vise, men det er jo svært at få plads til alle. Og mens Movistar må gruble lidt over, hvad der gik galt, kan Ineos glæde sig over, at de har så mange kaptajner, at de med Pavel Sivakov i frontgruppen kunne tillade sig at lade den nyudnævnte franskmand køre sin egen chance og lade det være op til primært Valverdes og Ben O’Connots tropper at afblæse alarmen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det lykkedes, og etapen endte dermed næsten med at blive ligegyldig i det overordnede billede. Kun Jack Haigs i skrivende stund uforklarede tidstab var en overraskelse, men ellers var det kun outsidere der tabte tid. Det gælder Jan Hirt, der efter den stærke start ligner sin vanlige sæsonstartsudgave igen, Neilson Powless, der allerede har lagt skuffende ud og været syg, det gælder Luke Plapp, der som ventet kun er hjælper og ofrede sig efter Richard Carapaz’ styrt, det gælder Elie Gesbert, som ligner en ren hjælper for Nairo Quintana, og det gælder mange af klatrerne på de mindre hold. For alle andre var alarmen i første omgang falsk, men spørgsmålet er, om den også er det næste gang i en uge, hvor vinden bliver et generelt tema.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bekymrer Matthews sig næppe om nu. Hans rejse til Catalonien havde først og fremmest det formål at bringe sin sæson og karriere tilbage på sporet på præcis samme facon, den gjorde det i 2019, hvor han efter en skade i desperat jagt på klassikerform drog til Catalonien og tankede vigtig selvtillid ved netop at vinde denne selvsamme spurt ved middelhavskysten. Dengang lykkedes projektet så godt, at han kørte sit hidtil bedste Flandern Rundt og genrejstes med en lidt overraskende 8. plads på Mur de Huy. BikeExchange drømmer helt sikkert om en gentagelse af denne succesopskrift i år. Lykkes det, får de endelig fuldt udbytte af den investering, der for et år siden lignede noget, som ikke kunne gå galt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
OPDATERING: Efter udarbejdelsen af denne analyse er jeg blevet opmærksom på den dramatiske og triste afslutning på løbet, hvor Colbrelli efter etapen modtog livreddende behandling. Selvom de seneste meldinger heldigvis er positive, sætter det naturligvis ovenstående sportslige betragtninger i et helt nyt og temmelig sekundært lys.<\/b><\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 18:32","date_unformatted":"2022-03-21 18:32:22","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315515","title":"Vejret","text":"
Efter en dag i byger og blæst kan rytterne i det mindste se frem til tørvejr og solskin, men den vind, der vil være ugens tema, fortsætter. Tirsdagen vil starte overskyet med kun lidt sol, men hurtigt vil solen dominere, og temperaturen vil gennem hele dagen ligge på 13-14 grader. Der vil blæse en hård vind fra sydøst, fra start med en styrke på 30-31 km\/t aftagende til ca. 26 km\/t i finalen. Det giver indledende sidemedvind og derefter kortvarigt sidemod- og modvind ud til kysten. Her vil der være skiftevis sidemed- og medvind hele vejen op langs vandet, og man får også sidemedvind, når man drejer væk fra vandet. I finalen er der et kort sidevindsstykke, inden man med 3 km igen atter får sidemedvind. Ved den røde flamme bliver det ren medvind, inden vejen bugter sig ind i sidevind over de sidste ca. 200 m.<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 16:59","date_unformatted":"2022-03-21 16:59:25","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315466","title":"Ruten","text":"
Volta a Catalunya er kendt for alt andet end sprinteretaper, men årets rute er mere sprintervenlig, end vi normalt ser det. Det kommer særligt til udtryk for 2. etape, hvor der ganske vist i klassisk catalansk ånd skal klatres mere end 2000 højdemeter, men hvor det hele slutter med en flad tur langs middelhavskysten ind til Frankrig og målbyen Perpignan. Den ligger dog i et område, der er kendt for sin vind, og selvom meget peger på en massespurt, kan man ikke udelukke, at der tirsdag lægges op til et rigtigt sidevindsdrama.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 202,4 km er der tale om en lang etape, der fører feltet fra den spanske by L’Escala til den franske by Perpignan. Begge byer ligger ved Middelhavet, og turen består i alt væsentligt af en tur op langs kysten. Den første del af etapen foregår dog et stykke inde i landet, men da det foregår på samme relativt flade plateau som 1. etape, er der ingen svære stigninger.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er generelt let stigende, når man fra start kører mod vest væk fra vandet, inden en nedkørsel leder mod nord ned til byen Bascara, der nås efter 22 km. Herfra snor man sig mod nord igennem småkuperet terræn, inden man kører mod nordvest ad et let stigende stykke frem til byen Terrades, som passeres efter 56 km, inden en kringlet nedkørsel leder mod nordøst. Derfra bliver det næsten helt fladt, når man sig snor sig mod øst, nordøst og sydøst hele vejen ud til kysten, som nås nær byen Roses.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her rammer man etapens vanskeligste punkt i forbindelse med et kuperet område, der ligger helt ud til vandet. Man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Coll de Sa Perafita (3,6 km, 5,9%), der er en helt jævn stigning med top efter 107,9 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod øst og nordvest ned til vandet, hvor man kører mod nordvest ad den helt flade kystvej forbi dagens to spurter, som kommer ganske tæt på hinanden efter hhv. 116,0 og 123,3 km. Nu går det mod nord ad en meget snoet og kuperet del af kystvejen, der først byder på en lille bakke og en nedkørsel, inden man skal over kategori 3-stigningen Coll del Frare (2,6 km, 5,9%), der ligeledes er relativt jævn med 500 m med 7,0% som den stejleste del. Toppen nås efter 134,4 km, og derfra går det via en kort nedkørsel direkte ned til bunden af kategori 3-stigningen Coll dels Belitres (2,7 km, 5,7%), der også er ganske jævn og har top efter 140,9 km, hvor man passerer grænsen til Frankrig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra resterer fortsat 61,5 km, som indledes med, at man fortsætter mod nordvest af den meget snoede kystvej via først en nedkørsel og siden et ganske kuperet stykke med fire bakker, fire nedkørsler og et let stigende stykke. Den sidste nedkørsel leder imidlertid væk fra den kuperede del af kysten, når man når byen Port-Vendres, og herfra er de sidste ca. 30 km af etapen helt flade. De leder mod nordvest forbi byen Argeles-sur-Mer, hvor man drejer mod nord for at køre parallelt med vandet frem til Canet-en-Roussillon. Her drejer man mod vest for at køre ad en flad vej ind til centrum af Perpignan, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade. Vejen afbrydes af en rundkørsel inden 3 km-mærket, inden man skal rundt i en ”snegl” med 1500 m igen, hvorefter et skarpt sving med 1100 m igen leder til højre ind på opløbsstrækningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2164 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Perpignan har kun to gange siden 1999 været mål for et stort cykelløb. Det var i 2009-udgaven af Tour de France, hvor sprinterne højst overraskende blev snydt af Thomas Voeckler, der holdt feltet bag sig med 7 sekunder og sejrede foran medudbryderen Mikhail Ignatiev og Mark Cavendish, samt i 1999-udgaven af Midi Libre, hvor Wladimir Belli vandt en enkeltstart foran Jose Alberto Martinez Trinidad og Gilles Maignan.<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 16:03","date_unformatted":"2022-03-21 16:03:16","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"315464","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Volta a Catalunya (2. etape). Dagens løb køres fra L'Escala til Perpignan over 202.4 kilometer. Vi starter kl. 15.15.<\/p>","date":"21\/3-2022 kl. 16:03","date_unformatted":"2022-03-21 16:03:09","km_driven":"202,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}