en favoritvurdering<\/a>.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 22:16","date_unformatted":"2021-08-20 22:16:33","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301658","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Arnaud Demare<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Sebastian Molano, Alberto Dainese, Jon Aberasturi, Magnus Cort, Jordi Meeus<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Michael Matthews, Piet Allegaert, Davide Cimolai, Riccardo Minali, Itamar Einhorn, Florian Vermeersch, Clement Venturini, Juan Jose Lobato<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 21:46","date_unformatted":"2021-08-20 21:46:16","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301657","title":"Favoritterne","text":"
Havde dette været en normal udgave af en moderne Vuelta, var dagens bjergetape naturligvis blevet fulgt op af en dag med flere stigninger. Måske ville man så tidligt i løbet ikke have haft to bjergetaper i træk, men en eller anden form for vanskelighed havde der utvivlsomt været.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er denne Vuelta imidlertid ganske atypisk for den moderne version af det spanske løb, og derfor er vi i den paradoksale situation, at vi på dag 8 når op på flere sprinteretaper, end vi har haft i begge de to seneste udgaver af løbet. I både 2019 og 2020 var der kun to klassiske sprinteretaper for de tunge folk, men når feltet i morgen når tilbage til kysten syd for Valencia efter dagens tur ind i bjergene, vil det fjerde gang på bare syv dage, at der er lagt op til et opgør mellem de hurtige folk – et forhold, der får årets Vuelta til at minde meget mere om Touren end det løb, det jo egentlig er.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man gør dog klogt i ikke at undervurdere 8. etape, blot fordi antallet af højdemeter er langt under Vueltaens gennemsnit. <\/b>Finalen er nemlig mildt sagt spektakulær, når man slutter af med at køre 10 km ud ad en tange midt i Middelhavet, og derfor kan rutekortet nok få enhver spinkel klatrer til at ryste lidt i bukserne. Når der forud for det endda går en tur rundt i det flade kystlandskab i det spanske ferieområder, og ruteplanlægger Fernando Escartin endda har indlagt så mange retningsskift, at han ville være sikker på sidevind undervejs, er det klart, at lørdagens etape har potentiale til at blive det drama, Alejandro Valverdes styrt som omtalt i analysen ovenfor satte en stopper for i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er dog også klart, at det er den slags etaper, der kan gå to veje. Blæser det ikke, bliver det en kedelig langgaber, men står vinden rigtigt, kan det blive noget helt andet og en af løbets mest begivenhedsrige etaper. Derfor er vejrudsigten en nøglekomponent, der vil blive studeret i detaljer her til aften på en hel stribe spanske hoteller.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvordan ser den så ud? Den er ikke helt let at blive klog på. Det havde været nemmere, hvis det havde været helt stille eller meget blæsende, men nu lander vi i et grænseområde, hvor det både kan blive fugl og fisk. Jeg opererer normalt med en styrkegrænse på ca. 20 km\/t som bestemmende for, hvornår der kan opstå splittelse, og denne gang lander vi lige i underkanten. Styrken vil svinge lidt op og ned, men gennem hele etapen ligge mellem 16 og 18 km\/t, og det er nok desværre nok for lidt til, at vi kan regne med det helt store drama.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld er retningen ganske fra start, hvor vind fra øst og østnordøst giver sidevind hele vejen ned langs kysten, men efter 64 km ser det knap så gunstigt ud. Der kan være et sidevindsstykke frem mod spurten, men derefter ligner det for meget med- eller modvind på turen ind i landet og på den lille rundstrækning. Til gengæld burde den stå helt perfekt på dagens farligste punkt, nemlig tangen. Her kører man nemlig mod nordnordvest, og det giver med en vind fra østnordøst direkte sidevind.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvilken slags etape vil det give anledning til? Jeg tror, at det bliver ekstremt nervøst fra km 0, indtil feltet fornemmer, om det er farligt eller ej. Drømmen er, at det splitter fra start, men desværre tror jeg ikke, at det vil ske. Vinden er formentlig for svag, og min erfaring med Valencia-kysten er også, at der som regel er for mange træer, som vi så det på kystvejen i går. Derfor tror, at den værste nervøsitet vil lægge sig, så det vanlige indianerudbrud med de små spanske hold kan etableres, men jeg regner med, at feltet vil forblive meget koncentreret og nervøst, så længe vi er på kysten i den første halvanden times tid, hvor der ikke nødvendigvis er behov for, at sprinterholdene går frem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver der dog nok senere. Når vi kører ind i landet, står vinden ikke længere rigtigt, og her vil det nok falde lidt til ro, mens Deceuninck, Alpecin og FDJ tager kontrol. Lidt stress vil der opstå på sidevindsstykket frem mod spurten, men her er der formentlig for meget modvind. Herefter burde vinden aldrig stå rigtigt i længere tid, og jeg tror derfor, at det bliver mere fredsommeligt herfra, mens de tre sprinterhold stille og roligt kører udbruddet ind frem mod tangen. I mellemtiden kan sprinterne kæmpe om de point, der ligger bag et formentlig lille udbrud på de sædvanlige tre mand. Siden fadæsen på 2. etape har Fabio Jakobsen ikke deltaget i spurterne, men det må være en overvejelse at gøre det i morgen. Han kan ikke blive ved med at smide 13 eller 10 point til Jasper Philipsen. Til gengæld er det vel ved at være nu, at Arnaud Demare har givet op og koncentrerer sig fuldt om etapesejre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det store drama kommer på stykket frem mod tangen. Her vil udbruddet formentlig være kørt ind, og der vil være passiv, men koncentreret kørsel frem mod svinget med 10,3 km igen. Her vil der til gengæld være en vild positionskamp, og herfra bliver det voldsomt hektisk, når der på én gang skal kæmpes i mulig sidevind og forberedes spurt over de sidste 10 km på den lange, lige vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Splitter det op? Jeg tror det ikke. Retningen er rigtig, men styrken formentlig for svag, og det ser ud til, at der faktisk er bebyggelse stort set hele vejen ud ad tangen. Det giver formentlig mere læ, end man kan fornemme af kortet, og vinden skulle nok have været kraftigere, hvis det skulle splitte. Mit bedste bud er, at en meget nervøs dag ender i en stor massespurt, men jeg tør ikke helt afvise, at der kan ske noget splittelse undervejs, selvom sandsynligheden klart taler imod det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er naturligvis så enkel, som den kan være. 10,3 km på en lige vej uden sving eller højdemeter lægger op til indbegrebet af en boulevardspurt. Her burde der være masser af plads til at lade farten tale, og det er ikke i denne form for spurt, at det nødvendigvis er holdet, der afgør det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger igen at pege på Fabio Jakobsen<\/b>. Nok er han blevet slået af Jasper Philipsen de to gange, de begge har kunnet spurte, men det er stadig min fornemmelse, at han har et fartmæssigt overskud. På 2. etape betalte han formentlig prisen for sin spurt kort forinden og en bakke, der ifølge ham selv mærkede ham en del, og i onsdags så han ud til at være den hurtigste. Her tabte han desværre positionskampen, men det skyldtes i høj grad, at Florian Senechal var blevet tabt i styrtet, og med kun Bert van Lerberghe og Zdenek Stybar kunne de ikke matche Alpecin.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De foregående etaper har dog også vist, at Deceuninck endnu ikke har haft styrken til at dominere. Det kan de ende med at have, for toget med Stybar, Senechal og Van Lerberghe er altså ganske potent, men Jakobsen skal formentlig komme bagfra. Både på 2. og 5. etape klarede han dog positionskampen ganske storartet med god hjælp fra Van Lerberghe, og sandsynligheden taler for, at han med Senechal vil gøre det igen. Skulle vinden alligevel rase, er Deceuninck som altid kongerne, og det vil kun styrke ham. Med den fart, han har vist de seneste dage, tror jeg på, at han udligner Philipsen i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan dog også sagtens blive til 3-1 til Jasper Philipsen<\/b>. Belgieren har målt på fart været betydeligt mere jævnbyrdig med sin rival, end jeg havde troet, og i forgårs kneb det for Jakobsen at gøre meget indhug i det forspring, Philipsen havde sikret sig. Samtidig leverede toget med Edward Planckaert, Tobias Bayer, Alexander Krieger og til sidst Sacha Modolo en kongepræstation, der viste, at de nu også har toget til at dominere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I morgen bliver det dog sværere. Med Senechal er Deceuninck formentlig stærkere end dem, FDJ er helt sikkert bedre, hvis de timer det bedre, og når UAE har Matteo Trentin tilbage, har de feltets bedste lead-out man. Jeg tror ikke, at Alpecin kan dominere igen, men positioneringskongen Philipsen skal med sit stærke hold nok sidde rigtigt. Lige nu synes han og Jakobsen så jævnbyrdige, at meget vil blive bestemt af positionskampen, og her er det ikke usandsynligt, at Philipsen er bedst. Sidevind klarede han også storartet i går, og derfor er det bestemt ikke usandsynligt, at han tager sin tredje sejr på seks dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Forhåbentlig lykkes det for FDJ at time det rigtigt i morgen og dermed sætte Arnaud Demare <\/b>perfekt op. Vi så på 4. etape, at toget med Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri formentlig stadig er det stærkeste, men de lider under fraværet af Miles Scotson til at føre dem frem. Derfor skal de efter eget udsagn have modet til at starte tidligere, og det var akkurat den strategi, der fungerede så godt i tirsdags. Lykkes det, burde Demare blive afleveret perfekt igen, og så er spørgsmål, om han har farten til at gøre det færdigt. Vi har endnu ikke set ham spurte mod de to favoritter på flad vej, men når Jakobsen slår ham i en stigende spurt, gør han det utvivlsomt også på flad vej. Derfor skal han i høj grad vinde via sit tog, men det har han også holdet til at gøre. Sidevind er han en konge til, og han er altid bedre, når folk er trætte, men denne gang ender det nok for ham desværre i en fuld massespurt. Så må han håbe, at toget atter kan gøre det så godt, at han kan få en position, som kan give sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden rytter, der skal vinde via sit hold, er Sebastian Molano<\/b>. Efter de flotte spurter i Burgos kunne man have troet, at han ville være tættere på at kunne matche de bedste, men det har i de to flade spurter været ret klart, at i hvert fald Philipsen og Jakobsen er hurtigere. Til gengæld så vi på 2. etape, at Matteo Trentin<\/b> stadig er helt suveræn som lead-out man, og resten af toget med Rui Oliveira og Ryan Gibbons gjorde det også godt i onsdags. Her manglede de desværre Trentin efter styrtet, men han må formodes at være tilbage igen i morgen. Derfor er det ganske sandsynligt, at det er Molano, der sættes bedst op, men bag sig skal han have noget held, hvis de hurtigere folk alle skal sidde for langt tilbage. Trentin har dog en mulighed for at vinde spurten for ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det burde være helt sikkert, at Molano kører spurten, men skulle der mod forventning være sidevind, har vi set, at Molano kan være skrøbelig. Det er Trentin aldrig, og skal han ikke bruge alle sine kræfter på at tage sig af den positioneringssvage David de la Cruz, der er et oplagt offer under de betingelser, vil han måske kunne spurte selv i et mindre felt. Desværre vil han næsten med garanti være oppe mod mindst en af de tre favoritter, og dem slår han ikke i en flad spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af de positive oplevelser har været Alberto Dainese<\/b>. Det har egentlig hele tiden været klart, at han er ganske hurtig, men hans positionering har betydet, at han forud for dette løb ikke havde spurtet meget i år. Det gik da også galt for ham på 2. etape, hvor han grundet styrt manglede Nico Denz, men med tyskeren ved sin side har han gjort det så godt, at han har siddet rigtigt to gange i træk. Nu står han endda endnu stærkere, fordi DSM er ude af klassementet, og derfor vil han have hele holdet til sin rådighed. Desværre er det ikke noget stærkt tog, men det styrker ham dog i en finale, hvor position ikke betyder alt. Med sit relativt svage hold slår han næppe hurtigere folk, men han burde kunne lave endnu et topresultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, der kan glæde sig over den ukomplicerede finale, er Jon Aberasturi<\/b>. De seneste etaper har desværre vist, at han uden et brugbart hold har det for svært i positionskampen, og derfor er han endt langt tilbage. Han har dog i selve spurten gjort ganske fine fremskridt, og selvom han måske ikke har den fart, han havde i Valencia i april, ligner han en af de hurtigere folk. Han falder af i sidevinden, men heldigvis blæser det næppe nok, og herefter skal han bare håbe, at han i positionskampen har det held, en ensom ulv skal bruge. Lykkes det at sidde rigtigt, burde han komme langt, selvom han næppe vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden rytter, der pludselig har et helt hold til sin rådighed, er Magnus Cort<\/b>. Ligesom for Dainese gælder, at heller ikke hans tog er skræmmende, men han står dog bedre, end han gør på egen hånd, særligt med hjælp fra Hugh Carthys bodyguard, Jens Keukeleire. Det er velkendt, at Cort ikke er god i positionskampen, men han klarede det overraskende godt i tirsdags, hvor farten også så ganske god ud. I denne ukomplicerede finale bør han have en fair chance for at sidde rigtigt, men alligevel får han svært ved at vinde. Når Jakobsen slår ham klart på en lille bakke, vil forskellen være ganske tydelig på flad vej. Han var dog så overbevisende på 4. etape, at jeg tror på, at han har farten til at komme langt, hvis han sidder fornuftigt. Og så skal han glæde sig over den begrænsede vind, der kunne true ham voldsomt, når der skal kæmpes for positioner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dette løb har Jordi Meeus<\/b> kørt sig ned i mit sprinterhierarki. Han er stadig ret ubeskrevet, og inden løbet var min fornemmelse, at han var hurtigere, end han har vist sig at være. Han har ikke siddet imponerende på 4. og 5. etape, men han har heller ikke haft den krævede power, hvad han også selv har indrømmet. Han styrtede dog også på 2. etape, og man kan håbe, at det er en del af forklaringen, ligesom man kan håbe, at han restituerer så godt i sin første grand tour, at han gradvist får det bedre. Hans største våben er Martin Laas, der er en af feltets bedste lead-out men, som bør sørge for, at han trods et generelt svagt tog sidder godt, men farten rækker næppe til sejr – og skulle det blæse, har Bora set overraskende rustne ud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Michael Matthews<\/b> vinder utvivlsomt ikke denne boulevardspurt, men vi så på 2. etape, at han kan komme langt, hvis toget spiller. Det gjorde det på 2. etape, hvor Robert Stannard og Luka Mezgec satte ham godt op, men det gjorde det slet ikke i onsdags, hvor de havde tabt Mezgec i det sidste sving. I morgen burde de sidde bedre, og herfra burde Mezgec være i stand til at føre Matthews langt frem. Efter nogle dage, hvor han har brokket sig over dårlige ben, fandt han formen igen i går, hvor han imponerede stort. Hans drøm er selvfølgelig sidevind, men den får han næppe, og derfor skal han satse på et godt lead-out fra Mezgec, så han som på 2. etape kan sikre sig et topresultat, selvom sejren ikke synes inden for rækkevidde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har været meget imponeret over Piet Allegaert <\/b>i dette løb. Jeg vidste godt, at han var uhyre stærk i positionskampen og derfor stort set aldrig misser et godt resultat, men han har haft endnu mere fart, end jeg havde ventet. Nu er han desværre sat betydeligt tilbage med tabet af sin lead-out Emmanuel Morin, men selv uden ham gik det ganske fint i onsdags. Måske er denne form for spurt ikke ideel, fordi han ikke får optimalt udbytte af sin positionering, men han synes også at have farten til alligevel at kunne gøre det godt. Til gengæld ser han og Cofidis meget sårbare ud i den sidevind, der dog næppe materialiserer sig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En positiv overraskelse har været Riccardo Minali<\/b>. Italieneren er stort set ikke gået i top 10 i spurterne de seneste to år, hvor han har betalt en dyr pris for sin positionering, men i dette løb er det faktisk gået godt. Denne enkle finale bør endda gøre det endnu lettere for ham, og Wesley Kreder har gjort det godt med sin støtte. Han har vist, at han stadig må regnes som en af de relativt hurtige i dette felt, og derfor bør han gøre det fint, hvis han sidder rigtigt. Med Minali skal man dog altid forvente, at han ender uden for top 20, og han klarer sig helt sikkert ikke, hvis det blæser.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad gør Israel SUN? Denne flade etape burde være domæne for Itamar Einhorn<\/b>, der kan få problemer med holdbarheden senere i løbet og næppe kan være med på andre senere etaper end nr. 13. På den anden side insisterede Davide Cimolai<\/b> i onsdags på, at benene skulle bestemme, og derfor er det formentlig igen i morgen en beslutning, der først træffes på dagen. Begge var involveret i Würtz-styrtet forleden, men Cimolai var angiveligt betydeligt mere tilredt. Derfor er mit bud, at de satser israelsk, og så må man håbe, at Cimolai kan køre lead-out. Kan han det, står toget med Sep Vanmarcke og italieneren ganske stærkt, og selvom det er klart, at Einhorn mangler fart og holdbarhed, burde det kunne give et fint resultat – men det vil helt ubetinget kræve, at Cimolai er klar. Bedre vil de naturligvis stå, hvis de ser bort fra nationaliteten og satser på den hurtigere Cimolai, men han har ikke farten til denne boulevardspurt – og slet ikke i forslået og formsvag tilstand. I sidevind ligner de begge sikre ofre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvor forslået er Florian Vermeersch<\/b>? Han var en af de mange, der røg ned i Würtz-styrtet, og han var ikke rigtigt en faktor i sidevinden i går, ligesom han i dag blev sat som en af de første. Han har slået sit håndled, men faktisk kom han hæderligt igennem dagens etape, og det tyder på, at det måske ikke er så slemt endda. Med tabet af Frederik Frison er han uden støtte, men det lykkedes ham alligevel at sidde rigtigt på 2. etape. Til gengæld gik det helt galt på 4. etape, og det vidner om, at han skal bruge lidt held. I denne enkle finale bør han dog være med fremme, hvis han er frisk, men skulle det blæse står han svagt med et Lotto-hold, hvor han er eneste relativt tunge mand. I en flad spurt har han heller ikke farten til at være med helt fremme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En skuffelse i år har været Clement Venturini<\/b>. Tidligere var han næsten altid at finde i top 10, fordi han var så god i positionskampen, men den evne har været forduftet i år. På papiret burde han ellers stå hæderligt med et tog, der tæller både Damien Touzé og Stan Dewulf, og da Ag2r nu er ude af klassementet, kan han formentlig få mere støtte end hidtil. Til gengæld har han aldrig været en mand til en flad boulevardspurt, og det er derfor umuligt at stræbe efter mere end en yderlig top 10 – og så skal han satse på, at vinden ikke kommer i spil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Juan Jose Lobato<\/b>. Det står vist efterhånden klart, at han ikke har fordums fart, og i forvejen er en flad boulevardspurt ikke noget for ham. Til gengæld betyder denne enkle finale, at han burde have en fair chance for undtagelsesvist at sidde fornuftigt, og da Antonio Soto<\/b> og Gotzon Martin<\/b> har for vane også at ende langt fremme, burde Euskaltel have potentiale til mere. Det rækker helt sikkert ikke til sejr, og i sidevind blæser de helt væk, men Lobato burde have en chance for at lave et bedre resultat end hidtil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det vil undre mig, hvis Alex Aranburu<\/b> løber risikoen at deltage i denne flade boulevardspurt, nu hvor han ikke længere skal bruge bonussekunder eller point til pointtrøjen, men måske er det i morgen, at Burgos prøver med Carlos Canal<\/b> som annonceret. Med dagens farvel til Reinardt van Resnburg er Qhubeka uden sprinter, og hverken Movistar, Ineos, Jumbo, Trek eller Bahrain kan ventes at deltage i spurten.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 21:46","date_unformatted":"2021-08-20 21:46:05","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301656","title":"Analyse af 7. etape","text":"
Det hele var ellers lige blevet sat i scene. Efter en fremragende start på løbet var der i den grad lagt op til en storslået Movistar-offensiv, da Vueltaen efter syv hovedsageligt flade dage endelig tog hul på den første ”rigtige” bjergetape. Ikke blot havde det spanske storholds tre kaptajner været flyvende i den første uge, Primoz Roglics Jumbo-hold havde også vist så store svaghedstegn, at det ville være fyringsgrund for enhver sportsdirektør, hvis ikke den sårbarhed blev udforsket lidt mere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde den også. Forarbejdet var i hvert fald gjort, da Nelson Oliveira og Carlos Verona var blevet sendt afsted i dagens udbrud, og derfra vidste alle, hvad der ville ske. Spørgsmålet var bare hvornår, og det er formentlig det spørgsmål, der lurede i Roglics baghoved gennem en lang eftermiddag i den sydspanske bageovn. Og svaret skulle vise sig at komme hurtigere, end sloveneren havde håbet, da Alejandro Valverde allerede på den tredjesidste af dagens seks stigninger kom med en forcering, der kortvarigt må have sendt hele Holland i kollektiv alarmtilstand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Movistar var nemlig ikke de eneste, der ville lege. Modsat i Touren er Ineos denne gang nemlig i en position, hvor de faktisk kan bruge det overtal, der har fået så megen hype i medierne, og det var de helt friske på, da de sendte både Adam Yates og Richard Carapaz med i offensiven. Løbets tredje stærke hold ville også lege med, da Mikel Landa sendte Gino Mäder med rivalerne, og også den formstærke David de la Cruz var med på løjerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Pludselig var der ild i latrinet hos Roglic. Formsvage Koen Bouwman var for længst sendt til tælling, og Robert Gesink og Sam Oomen var for længst blevet slidt ned i et forsøg på at holde styr på et stort 29-mandsudbrud, der var så farligt, at man ikke kunne tillade sig at sende det til månen, og med Sepp Kuss i frontgruppen måtte Roglic pludselig sande, at den åbenbare svaghed fra i mandags ikke var forsvundet i løbet af ugen. På det tidspunkt havde han kun Steven Kruijswijk hos sig, og enhver, der har set den hollandske veterans kørsel i år, vil nok tøve en anelse med at stole alt for meget på, at han kunne redde kastanjerne ud af ilden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På det tidspunkt lignede det slovenske monster kortvarigt en sårbar skikkelse. Selvfølgelig var det bare et spørgsmål om at få Kuss til at trække i håndbremsen, men inden han var tilbage i feltet, kunne der være opstået en ganske kritisk situation. Alle tre storhold var i offensiven med livsfarlige typer, og uanset hvor meget han kiggede sig rundt, måtte Roglic spejde langt efter den gule farve, han også så forgæves har kigget efter i Frankrig i de seneste to sæsoner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men så skete det, der ikke måtte ske. Stakkels Valverde, der ellers i løbets første uge havde leveret endnu en genopstandelse, så selv alverdens gudesønner efterhånden må spørge sig om selv, om de har fået en bror, skred ud i et ellers uskyldigt sving, og med ét var en ellers meget lovende etape – og et for Movistar meget lovende løb – forvandlet. En hel cykelverden måtte sidde med en klump i halsen, da en sønderknust Valverde måtte sætte sig ind i sportsdirektørbilen efter at være blevet trøste af Jose Vicente Garcia Acosta og forlade sit hjemlands største løb for første gang siden 2002 – altså dengang Anders Fogh nærmede sig sit 1-årsjubilæum som Danmarks statsminister, USA stadig var ved at komme sig over 11. september, Angela Merkel var den relativt ukendte politiker, der skulle forsøge at vælte Gerhard Schröder, Lance Armstrong nærmede sig de magiske fem Tour-sejren med triumf nr. 4, og den unge 26-årige Oscar Freire gjorde sig klar til at forsvare sin regnbuetrøje mod en Mario Cipollini, der endte med at overtage regnbuetrøjen. I så mange år har den spanske legende været forskånet for væsentlige uheld i sit yndlingsløb, men i forsøg nr. 15 skulle han sige tidligt farvel for blot anden gang i sin imponerende karriere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis var det ikke det sidste, vi har set til Valverde. Spanieren proklamerede allerede under Touren, at ”2021 helt sikkert ikke er det sidste år”, og derfor kan vi være temmelig sikre på, at vi får lov at nyde en af cykelsportens største gaver i hvert fald i et år endnu. Men når dåbsattesten nærmer sig de 42, bliver frygten for, at næste løbspause blev den, der gjorde det umuligt at komme tilbage på et topniveau, altid større, og selvom de nævnte gudesønner må beundre evnen til at genopstandelse på genopstandelse, er der ingen, der ved, om det var sidste gang, Valverde var i stand til at sætte Roglic under pres så smukt, som han gjorde denne fredag i Valencia-regionen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu endte det hele i stedet i det rene ingenting. Ganske vist forsøgte Miguel Angel Lopez sig med et kontraangreb, men det lignede et halvhjertet forsøg, der hurtigt blev neutraliseret af Kruijswijk, og derefter forsvandt dramaet. Den åbenlyst sårbare situation, Roglic befandt sig i, blev aldrig udnyttet, og i stedet blev der indgået en våbenhvile, der tillod Roglic at genoplive de tropper, der ellers var blevet slagtet på slagmarken få minutter forinden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var på mange måder besynderligt, at handsken ikke blev samlet op. Bahrain så dog ud til at holde sig til planen om en defensiv første uge, hvor Mikel Landa skal have tid til at genopbygge den form, han har savnet i optakten, og med Jack Haig i position til måske at overtage førertrøjen var de ikke interesserede i at fortsætte offensiven. Movistar virkede en smule paralyserede over uheldet og syntes ikke at turde allerede på dette tidlige tidspunkt at tage den store chance med den tidlige offensiv fra en af de to kaptajner. Og Ineos valgte af en helt uforståeligt grund ikke at udnytte, at i hvert fald en formsvag Carapaz måske kunne have bragt sig i position til at komme tilbage i et løb, han ikke synes at have formen til at vinde på klassisk maner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det må Roglic prise sig lykkeligt for. Alarmen blev afblæst, og da først han var sikkert inde på målbjerget Balcon de Alicante, var der ikke længere fare på færde. Her er det nemlig i højere grad benene, der taler, og dem har monsteret i et sådant omfang, at han indtil nu stadig kun har lignet en deltager i et motionistløb i en dansk provinsby. På sidste bjerg skulle han nok kunne klare ærterne selv, og det viste sig da også at gå ganske problemfrit, da våbenhvilen blev udstrakt til at gælde hele vejen til mål, hvis man ser bort fra den lille test, Yates leverede tidligt på den stejle del af stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Faktisk så det ud til at Ineos var initiativtager til at indgå en aftale om at pakke geværerne væk. Yates, der ellers tydeligt beviste, at gårsdagens nedtur ikke var udtryk for noget pludselig formdyk, men derimod udmattelse efter en sidevindskørsel, som ikke er hans kop te, blev højst overraskende sat til at føre i et jævnt tempo, der afholdt alle andre fra at angribe. Og det var måske det helt klare bevis på, at det nu er Egan Bernal, der er den klare kaptajn for briterne. Nu er det nemlig også blevet sagt fra hestens egen mule, at missionen er at køre sig i form undervejs, og da colombianeren har tanket selvtillid med sin kørsel de første dage, kunne noget tyde på, at Ineos er interesserede i at spille ventespillet og afvente, at kaptajnen når den form, der forhåbentlig kan true Roglic i den brutale sidste uge. Det kunne i hvert fald tyde på, at det i stigende grad er briternes ambition at neutralisere den første uge – i hvert fald hvis sidevinden ikke giver problemer – og satse på, at Giro-benene er tilbage, når vi rammer de to vanskeligste dage i de asturiske bjerge om små to uger.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere overraskende var det, at Movistar forblev passive. Var det chokket efter Valverdes exit? Var benene ikke til mere? Eller virkede et defensivt Ineos og en tilsyneladende helt afslappet Roglic så overvældende, at det var åbenbart, at ethvert forsøg var formålsløst? Enric Mas lignede ellers stadig den uhyre overbevisende skikkelse, han har gjort gennem hele den første uge, og med tanke på sidste års formdyk mod slutningen, hvor han betalte prisen for to grand tours, skulle man mene, at det var en god ide at drage fordel af de gode ben, så længe de er med spanieren. Men måske er forklaringen, at Lopez igen i dag syntes at mangle de få procent, han ofte mangler i uge 1, og som ikke helt har været med ham endnu trods en ganske fin start på løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det lys var det måske meget klogt ikke at bringe den ene af to kaptajner i mulige vanskeligheder, men det kan ikke ændre på, at Roglic blev dagens ubestridte vinder. Med enkeltstarten forude kan han gribe løbet defensivt an, og derfor passede det ham ganske glimrende, at endnu en bjergetape blev revet ud af løbsbogen, uden at der blev gjort nævneværdige forskelle. En faretruende situation blev neutraliseret, Kruijswijk så bedre ud, end han har gjort længe, og ikke mindst så Sepp Kuss, hvis primære mission i udbruddet var at mandsopdække de potentielt farlige Haig og Felix Grossschartner, ud til at have genfundet sine gode ben, da han alligevel viste styrke nok til at køre fra de to rivaler på de sidste meter. Samtidig blev amerikaneren sendt så langt frem i klassementet, at Kuss kan bruges på præcis samme offensive måde, som han gjorde i dag – ofte den mest effektive strategi, hvis andenkæden bag Roglic og Kuss er skrøbelig – og nu er det pludselig Jumbo-kollektivet, der er blandt de bedste udrustede i toppen igen. Jo, hvis morgendagens etape tillader det, må der skulle serveres champagne til desserten hos Jumbo i aften.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skal der til gengæld ikke hos Bahrain, der oplevede en mareridtseftermiddag i Valencias bjerge. Araberne, der i mandags havde lignet så formidabel en trussel, måtte nemlig sande, at løbet alligevel kom en tand for tidligt for Landa, som trods sin positive overraskelse på Picon Blanco, de seneste dage har måttet sande, at der er grænser for, hvor langt man kan komme uden optimal forberedelse. Håbet om, at han kunne komme gennem den første uge uden væsentlige tidstab, forblev et håb, og selvom en formentlig til den tid meget bedre Landa stadig vil være i spil til podiet i den brutale tredje uge, begynder tidstabet at være så stort, at han ikke længere er nogen rigtig trussel mod Roglic – slet ikke hvis der venter endnu et nederlag på søndag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bedste for Roglic er dog næsten, at den kollektive trussel nu er næsten helt elimineret. Lottokuponerne Wout Poels og Mark Padun viste effektivt, at der desværre stadig alt for mange nitter i det spil, og selvom han rejste sig lidt efter nederlaget i sidevinden, er Damiano Caruso et stykke fra den form, der bragte ham så langt i Giroen. Gino Mäder er solid, men allerede sat relativt langt tilbage og ikke nogen reel trussel mod klassementets top, og derfor er eneste lyspunkt, at Haig i dag fik bragt sig tilbage i klassementet og igen gav indtryk af, at det kun var en enkelt dårlig dag, der kostede på Picon Blanco. Desværre er det også ret klart, at han efter Tour-styrtet ikke har genfundet den gyldne juniform, og selvom han sammen med Landa sikkert bliver bedre undervejs, ser det lige nu ud til, at truslen mod Roglic kommer fra England og Spanien – ikke fra Bahrain.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den kommer næppe heller fra Rusland. Det var svært at undgå i dag at få et deja-vu til Giroen, hvor Aleksandr Vlasov havde utroligt travlt med at lege med yoyo og vekslede den ene gode dag med den næste dårlige. Dengang betød en god dag ofte, at hans hold efterfølgende satte ham i scene, men desværre ramte det ham ofte i nakken, når den næste dårlige dag ventede. Sådan var det også i dag, hvor det var Astana, der åbnede ballet fra bunden af Balcon de Alicante, men hvor russeren endte som en af taberne. En god 1. etape, en skidt 3. etape, en god 6. etape og en skidt 7. etape… Man aner igen et mønster, der burde betyde, at han er flyvende på søndag, men som ikke rigtigt er gangbart, hvis man vil vinde en grand tour.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den ambition havde Giulio Ciccone næppe, men han havde helt sikkert håbet ikke at komme til mål sammen med folk som Guillaume Martin og Fabio Aru. I dag stod det imidlertid klart, at det næppe bare var dårlig position, der var årsagen til gårsdagens tidstab. Nok gik det fint på Picon Blanco, men det skuffende indtryk i optakten synes nu vitterligt at have været et varsel om, at han ikke har genfundet den samme gyldne form, som han havde i Giroen. Det kan han heldigvis nå endnu, men målet op top 5 begynder at se sværere og sværere ud, når man også husker, at der venter en gigantisk lussing om 14 dage i Santiago de Compostela.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, så er det langt mere opløftende for David de la Cruz. Spanieren har været løbets positive overraskelse med en hel række af overbevisende præstationer, som han fortsatte i dag, og som bringer ham på kurs mod endnu en top 10. Så god har han ikke været siden det svære ophold hos Ineos, og dermed bliver han blot et endnu skarpere våben på det UAE-hold, der i 2022 tegner sig mere og mere fremragende. Mere overraskende var det, at Louis Meintjes leverede sit absolut flotteste ridt siden sit kollaps ved sin hjemvenden til Dimension Data – og det endda i en finale, der ikke passede ham. Det vil være en fornøjelse, hvis han endelig kan nærme sig det tårnhøje niveau, der gjorde ham så lovende i karrierens første år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endnu højere var niveauet dengang hos Aru, og selvom han naturligvis ikke er nærheden af at have genfundet det, er det alligevel en fornøjelse at se, at han synes at forlade feltet på en værdig måde i sit sidste løb. Desværre lurer den konstante frygt for, at den manglende restitution, der har martret ham siden operationen i en arterie vil sætte en stopper for det, der lige nu er et flot comeback. En stor mester som Aru fortjener i hvert fald at forlade sportens gennem fordøren, og det er der i hvert fald et håb om, at vi vil se i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed kan der også være lidt succes til et af sportens mindst succesrige mandskaber. I den forstand følger de en trend, som er blevet startet af et DSM, der ellers med blot én sejr i løbet af næsten syv måneder åbnede sæsonen på katastrofal vis, men som i den grad er kommet tilbage på sporet. Michael Storer startede festen med sin magtdemonstration i Ain, og siden er Romain Bardet og Nikias Arndt fulgt op med store og flotte sejre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag blev genfødslen total. Løbet så ellers ud til at ligge i ruiner, da Bardet styrtede forleden, men i dag lignede tyskerne igen det hold, der kørte udbrudsetaperne så fabelagtigt i sidste års Tour. Det var i hvert fald svært ikke at føle sig hensat til 12. etape af Touren, hvor kometen Marc Hirschi udnyttede et Sunweb\/DSM-overtal til at køre hjem til en solosejr, da en anden komet, Storer, gjorde det samme efter en dag, hvor holdet havde haft fem af otte mand med i dagens udbrud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For et år siden var der ingen tvivl om, at Hirschi var dagens stærkeste mand, og i dag var der lige så lidt tvivl om, at Storer var det samme. Ganske vist blev han hjulpet af den interne kamp mellem Kuss, Haig og Grossschartner, der markerede hinanden, men efter at han havde startet udbruddet i den tidlige seksmandsgruppe og siden angrebet resten af gruppen fra distancen, var det dybt imponerende at se ham give Pavel Sivakov, Carlos Verona og Andreas Kron klø på samme overlegne måde, som han havde gjort det med hele feltet i Ain for et par uger siden. Hvad der er sket i løbet af sommeren, aner jeg ikke, men sandt er det i hvert fald, at Storer, der ellers lignede et tabt talent, med ét er begyndt at levere på de løfter, han gav som ung. Så kan DSM bare desværre ærgre sig over, at han bliver et af de mange talenter, der forlader skuden, når resultaterne begynder at komme, mens FDJ kan glæde sig over, at de nok har fået fat i en større guldfugl, end de anede, da de underskrev kontrakten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld blev det endnu en skuffelse for et ellers endnu større talent, Sivakov, der slet ikke har genfundet melodien, siden han styrtede i Touren sidste år, og som missede det, der kan være hans eneste chance i et løb, hvor Bernal tager fokus i den anden halvdel. Verona fandt også formen helt ud af det blå og kunne have reddet dagen for Movistar, men desværre sov han i timen, da Storer-toget kørte og brugte måske de nødvendige kræfter på sin ellers ganske imponerende opkørsel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Samme form for opkørsel kostede nok også for Andreas Kron, men han har al mulig grund til at være tilfreds. Det var nemlig ikke helt indlysende, at han kunne køre med om sejren på så svær en bjergetape, og selvom det var forventet, at de mere udprægede klatrer slog ham til sidst, fik han bevist, at der er al mulig grund til at tro, at tredje udbrudssejr på WorldTouren kan vente senere i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er i hvert fald betydeligt mere ærgerligt at være Grossschartner. Østrigeren, der ellers ikke synes at have fundet sin bedste form, greb smukt ud efter lykken på den måde end lidt tung klassementsrytter som ham skal gøre, hvis de har ambitioner om et stort resultat, og det kunne endda være endt med en førertrøje. Desværre manglede der 8 sekunder, som Roglic utvivlsomt gerne havde givet ham, hvis han derved kunne have fået lov at ændre på et udfald, som hverken han eller Grossschartner syntes at være tilfredse med. Men østrigeren kan i det mindste glæde sig over, at han tog det første skridt mod på samme måde som Guillaume Martin i Touren at køre sig i top 10 med den offensive tilgang, der også sidste år sendte De la Cruz og David Gaudu op blandt de bedste<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den offensive tilgang skulle også have bragt Valverde langt i dag. Det var i hvert fald det, der var lagt op til, da veteranen blæste ud af feltet med 43 km igen og iværksatte en offensiv, der satte Roglic så meget under pres, at man kortvarigt fornemmede optakten til et sandt drama. Drama fik vi skam også, men desværre på den måde, ingen ønskede sig. I stedet for at blive husket som dagen, hvor Roglic og Jumbo kom under pres, vil vi nu altid tænke tilbage på 7. etape som dagen, hvor ét drama med ét slag aflyste et andet.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 19:55","date_unformatted":"2021-08-20 19:55:47","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301468","title":"Vejret","text":"
På en etape som denne frygter alle vinden, og vejrudsigten bliver derfor studeret nøje. Der er lagt op til en lidt skyet start på etapen, men senere vil der kun være få skyer og en temperatur, der vil toppe på 30 grader. Det vil være relativt blæsende med en jævn vind (17-19 km\/t) fra først øst, men hovedsageligt østnordøst og nordøst. Vinden vil dog lægge sig en anelse i finalen til en styrke på 16-17 km\/t. Det bør give en kombination af sidevind og sidemedvind, indtil man med 80,7 km igen får sidevind frem til spurten. Herefter vil følge et stykke primært med sidemod- og modvind frem til rundstrækningen, hvor der hovedsageligt burde være sidevind. Der vil være sidemodvind ud til tangen og sidemodvind på den lange 10,6 km tur ud langs denne, herunder på opløbsstrækningen.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 14:33","date_unformatted":"2021-08-20 14:33:05","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301467","title":"Ruten","text":"
Normalt skal man i Vueltaen have luppen frem for at finde sprinteretaper eller dage med færre end 1000 højdemeter, men sådan er det ikke i årets meget sprintervenlige udgave. På en i moderne sammenhæng helt uhørt maner venter der således for anden gang i løbet af de første otte dage en etape, der har begge dele, nemlig både få højdemeter og en oplagt sprinterfinale. På løbets anden lørdag gælder det således en næsten helt flad tur ned langs den spanske østkyst, hvor der ikke er en eneste kategoriseret stigning på programmet, men hvor vinden vil være en latent og eneste trussel mod løbets forventeligt fjerde massespurt – måske endda i den fulde finale, hvor afslutningen er placeret på en tange midt ude i Middelhavet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 173,7 km, der fører feltet fra Santa Pola til La Manga del Mar Menor. Begge er kystbyer ved den spanske østkyst, og der er tale om en ret enkel tur, der mest af alt går ned langs vandet. Det er i hvert fald tilfældet fra start, når man kører mod syd og sydvest ad den næsten hel flade kystvej, hvor eneste højdepunkt er passagen af feriebyen Torrevieja efter 27,0 km. Efter 64,0 km når man frem til byen Los Alcazares, hvor man kortvarigt forlader vandet ved at dreje mod vest, men det betyder kun, at det begynder at stige ganske let. Senere kører man mod syd og nordvest, inden man drejer mod sydøst, og derefter falder det svagt ned mod den relativt store kystby Cartagena, hvor dagens spurt kommer efter 104,5 meget flade kilometer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter spurten drejer man mod øst for at skære ind gennem landet via et ret kuperet område. Det stiger let, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad dagens vanskeligste bakke (2,9 km, 4,6%), der har top efter 117 km. En nedkørsel leder videre mod sydøst ned til kysten, hvor man med det samme kører mod nordøst ind i landet via endnu en bakke (2,0 km, 5,9%) med top efter 126 km. Herfra falder det let ned mod byen Los Belones.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu tager man hul på en omgang på en helt flad rundstrækning. Først går det mod nord ud til kysten, hvorefter man kører mod nordvest op ad den flade kystvej. Kort inden byen Los Alcazares, som allerede én gang er passeret, drejer man mod syd ind i landet for siden at køre mod sydøst frem til rundstrækningens udgangspunkt. Herefter går det ad en flad og lige vej mod øst ud til den tange, hvor målet ligger. Her drejer man med 10,6 km igen mod nordøst via en helt blød kurve, og derefter er det en lige og helt flad vej, der fører mod nordvest ud langs tangen frem til målet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 923 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
La Manga del Mar Menor har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 14:32","date_unformatted":"2021-08-20 14:32:58","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"301465","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Vuelta a Espana (8. etape). Dagens løb køres fra Santa Pola til La Manga del Mar Menor over 173.7 kilometer. Vi starter kl. 14.50.<\/p>","date":"20\/8-2021 kl. 14:32","date_unformatted":"2021-08-20 14:32:50","km_driven":"173,7","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}