10 lovende transfers: Kasakkernes redningskrans, der faldt ned fra himlen

Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, og det er derfor helt bevidst, at nogle af de mest profilerede holdskifter ikke er med. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom jeg har begrænset mig selv til udelukkende at se på WorldTouren.

I en artikelserie bringer vi de 10 transfers i vilkårlig rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden og tredje artikel med de 10 bedste transfers forud for 2021-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Miguel Angel Lopez (fra Movistar til Astana)

Når den nyeste erindring om Miguel Angel Lopez er, at han på sjældent kontroversiel og meget lidt professionel maner udvandrede af Vueltaen bare 24 timer inden afslutningen efter det, der mest af alt mindede om et mentalt sammenbrud, kan det undre, at den lille colombianer finder vej til denne liste. Historien viste nemlig i forvejen klart, at Superman ikke altid er let at regne med, og når det nu tilføjes et lag af kontrovers, der gør ham endnu mere utilregnelig, vil der nok fremover altid være mindst én manager, der giver det en ekstra tanke, inden han lægger et kontraktforslag på bordet.

Når Lopez alligevel fortjener en plads, skyldes det derfor også mere Astana end colombianeren selv. Inden der gik grus i det spansk-colombianske maskineri under Vueltaen, tydede meget nemlig på, at det engang så storslåede kasakhiske mandskab havde kurs mod en absolut bundplacering på verdensranglisten. Kontroverserne mellem de kasakhiske bagmænd og de nye medejere fra canadiske PremierTech, der insisterede på at sætte nationalikonet Alexandre Vinokourov, betød nemlig, at holdet igennem det meste af sæsonen lignede et temmelig kaotisk foretagende. Én ting var, at ledelsen tilsyneladende lå i åben krig mellem to stridende parter. Noget andet var, at uklarheden betød, at holdet kom meget sent ud af starthullerne på transfermarkedet.

Derfor stod det længe ret uklart, hvordan fremtiden så ud. Faktisk stod de mange måneder kun klart, at holdets største profiler, Aleksandr Vlasov og Jakob Fuglsang, var på vej væk, og at det samme gjaldt for topryttere som Alex Aranburu, Gorka og Ion Izagirre. Efterhånden som tiden gik blev, kunne man ikke undgå at blive mere og mere bekymret på kasakkernes vegne, og det kunne ikke ændres af det sandsynlige comeback til Vincenzo Nibali, der i 2021 tydeligt viste, at han ikke er en rytter, man længere kan bygge et hold op omkring.

Derfor kom Lopez’ og Movistars skænderi som kaldet, for uden colombianeren, der jo ellers havde forlænget sin spanske kontrakt, havde det mildt sagt set sløjt ud i Kasakhstan - også selvom man senere fik fat i Gianni Moscon. Holdets identitet er nemlig etapeløbene, men uden Vlasov, Fuglsang og Izagirre så det ud til, at holdet i den kommende sæson alene skulle satse på Nibali og Alexey Lutsenko i de tre grand tours, og det var en satsning, der burde kunne få enhver manager til at ligge søvnløs af nervøsitet.

Heldigvis ringede Lopez pludselig på, og med ét ser fremtiden betydeligt lysere ud. Nej, vi kan ikke være sikre på, at Lopez er pengene værd, men han burde være en garanti mod den katastrofe, Vinokourov havde kurs mod. Ganske vist har colombianeren ikke betrådt et grand tour-podium siden 2018, men det faktum kan ingenlunde skjule, at vi taler om en klatrer, som på sine store dage kan noget, der er meget få andre, der kan.

Det var nemlig hverken Primoz Roglic eller Tadej Pogacar, der vandt kongeetapen i sidste års Tour, hvor de to slovenere ellers var i deres helt egen liga. Det var i stedet Lopez, der på Col de la Loze skabte et i nyere cykelhistorie lille mirakel ved på én gang at sætte de to slovenske fænomener til vægs. Det var heller ikke den ellers så overlegne Roglic, der vandt årets kongeetape i Vueltaen. Det var derimod Lopez, der 24 timer efter Roglics vanvidsridt på Lagos de Covadonga satte sloveneren til vægs - præcis som han i øvrigt som den eneste gjorde det under Vueltaen i 2019.

Begge kongeetapesejre vidner om, at Lopez på sine store dage stadig kan noget helt, helt særligt. Det kan godt være, at blandt andet denne sommers Tour nok engang satte en streg under, at han kan have mærkelige udfald, men det er nok en pris, et presset Astana-hold må være villige til at betale. Alene det forhold, at de også i 2022 kan køre grand tours med legitime podieambitioner, må være nok til allerede på forhånd at gøre erhvervelsen af Lopez til i hvert fald en midlertidig succes.

Det bedste er, at vi ved, at det er et ægteskab, der fungerer. Lopez havde som bekendt sin storhedstid i kasakhisk tjeneste, og nu vender han endda hjem med et lønkrav, der i lyset af Vuelta-udfaldet må antages at være betydeligt reduceret i forhold til det, der tvang ham og det økonomisk trængte hold til at afbryde samarbejdet for et år siden. Nok har der været store udskiftninger i truppen, men staben består i vidt omfang af folk, der kender Lopez, og som fik ham til at trives, og det kan de vel gøre igen.

Det kan sagtens gå galt, men det kan også gå rigtigt godt. For kort tid siden afslørede Giro-arrangørerne nemlig en rute for den kommende års udgave af den italienske grand tour, der i uhørt sjælden grad er rettet mod klatrere. Enkeltstarterspensummet er barberet til et minimum og henlagt til kuperet terræn, og dermed kunne det ligne den måske bedste chance for Lopez til nogensinde at vinde en grand tour - og holdet har endda mere end antydet, at vi kan vente at se ham til start. Sidst Lopez gennemførte en grand tour for Astana, var han bare én enkeltstart fra at ende på podiet bag de to slovenske fænomener. De kører i 2022 begge Tour de France, og en Giro renset for irriterende slovenere og nærmest uden enkeltstarter kunne ligne en grand tour, Lopez faktisk kan vinde. Lykkes det, vil 2022-sæsonen pludselig være en gigantisk succes for Astana - og det var der næppe nogen, der havde set, da PremierTech smækkede med døren tidligere på året.