Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

20-årig dansker rejste til Italien - nu får han "kæmpe chance"

20-årig dansker rejste til Italien - nu får han "kæmpe chance"

10. juni 2022 07:00Foto: Elisa Nicoletti/Biesse - Carrera

I et stort interview med Feltet.dk fortæller Anders Foldager om sin rejse til Italien, der allerede har budt på karrierens bedste resultater, og som snart sender den 20-årige dansker ud i sit hidtil vigtigste løb i ræset for en professionel kontrakt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Jeg tror, at det er det største løb, som jeg har kørt. Rent personligt. Selvfølgelig er Danmark Rundt et større løb med større navne. Jeg har også kørt Coppi e Bartali og Trofeo Laigueglia med professionelle hold til start, men for mig er det her løb større, fordi jeg ser det som en kæmpe chance for at vise mig internationalt.”

 

Anders Foldager er udmærket klar over det. Hans italienske udlandsrejse er nået til sit foreløbige klimaks. Aldrig har han forberedt sig så minutiøst til et enkeltstående løb.

 

Fra i morgen og syv dage frem vil den 20-årige dansker sidde skulder ved skulder med nogle af verdens absolut bedste U23-ryttere. Alle med samme drøm: At bruge Baby Giroen som et springbræt til den professionelle kontrakt.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

”Det er kæmpe stort. Hernede er det kæmpe stort for alle de hold, der skal køre det. Specielt for de italienske. Så det betyder meget. Det er et stort udstillingsvindue. Det er et løb, som folk holder øje med. Så det vil betyde rigtig meget for mig at gøre det godt der,” lyder det fra Foldager til Feltet.dk.

 

Foldager har dog allerede gjort sit for at vise sig frem, siden han i starten af februar flyttede ind i en lejlighed i en lille by 10 kilometer fra Bergamo i det nordlige Italien. Det er her, at han i selskab med landsmanden, træningsmakkeren og vennen Mattias Nordal har levet de første måneder af sit udenlandseventyr.

 

”Det er meget stille og roligt. Det er bare at træne, sove og spise. Og så ellers fokusere så meget som muligt på at få restitueret og gjort klar til næste træning eller løb. Det er jo egentlig forholdsvis kedeligt, kan man sige,” griner Foldager og uddyber, hvad han kan få tiden til at gå med i hverdagen.

 

”Jeg bruger selvfølgelig meget tid på bare at slappe af med en film eller serie. Eller høre podcast. Jeg kan også gå ned i byen og sætte mig på en cafe. Eller spille Play Station. Det er meget lavpraktisk. Der behøver ikke ske det helt store.”

 

Foto: Elisa Nicoletti/Biesse - Carrera

 

Livet på et italiensk hold

Foldager og Nordal kører begge på det nystartede kontinentalhold Biesse - Carrera. Holdet er italiensk, og det samme er samtlige af mandskabets øvrige ryttere med undtagelse af slovakken Martin Svrček, der fra den 1. juli kører for Quick-Step.

 

Den tidligere Herning-rytter er samlet set rigtig glad for sit nye hold - også selvom, det har haft en tendens til at ændre hans løbsprogram fra den ene dag til den anden.

 

”Det er lidt en anden kultur end et dansk kontihold. Jeg har jo ikke kørt på et dansk kontihold, men jeg forestiller mig, at det er mere flyvsk hernede,” udtaler Foldager og fortsætter:

 

”Men der er styr på det, der skal være styr på, og der er masser af folk omkring holdet. Også flere end jeg tror, at der er på et dansk hold, fordi der er så stor en cykelkultur hernede. Så vi har en helt masse hjælpere, som vil give deres højre arm for, at vi gør det så godt som muligt.”

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

Hvad mener du med, at det er flyvsk?

 

”Jeg tror bare, at det er den sydeuropæiske kultur. Når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Jeg vil gerne indrømme, at jeg, specielt i den første måned, havde det, måske ikke svært, men jeg skulle lige tilpasse mig den måde, som tankegangen er på.”

 

”Det er ikke så struktureret, som jeg er vant til, men jeg synes egentlig, at jeg er kommet godt efter det. Jeg er kommet ind i rytmen. Vi kører mange løb, og så er det ellers bare at fokusere på de vigtige ting,” siger Foldager.

 

Foto: Elisa Nicoletti/Biesse - Carrera.

 

Foldager understreger, at han har lært at leve med den mere ustrukturerede kultur på det italienske mandskab. Det har han i høj grad været nødt til, for i Italien indebærer kulturen også, at ledelsen har den absolutte magt, og at rytterne makker ret.

 

Alligevel har danskeren ikke altid kunnet holde sine tanker for sig selv om, hvordan holdet arbejder.

 

”Jeg tror, at de nogle gange synes, at jeg brokker mig lige lovligt meget. Men jeg tror også, at de har lært mig at kende, og jeg har lært dem at kende. Så vi har fundet et godt niveau, hvor jeg både en gang i mellem kan komme med min mening, men også se det fra deres side og gøre, hvad der bliver sagt.”

 

Det omskiftelige løbsprogram er en af de ting, som Foldager har brokket sig over. Men den del er italienerne ifølge det danske talent blevet ”meget bedre” til, siden han ankom.

 

Et andet element, som Foldager har forsøgt at sætte fokus på hos italienerne, er ernæring.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

”Jeg har været meget overrasket over den italienske tilgang til, hvordan man spiser før, under og efter løb. I Danmark er det meget struktureret og professionelt helt ned i juniorårene. Med det samme du kommer i mål, er der en, der står klar med en proteinshake og en skål pasta til dig.”

 

”Hernede har jeg kørt løb, hvor der er gået op til tre-fire timer, før jeg har fået noget at spise,” forklarer Foldager og tilføjer, at ernæringsspørgsmålet dog ikke bliver et handicap for holdet under Baby Giroen.

 

Gennembruddet og det isolerede liv

Imidlertid har Foldager også selv været modtager af viden. Han har ”lært at køre cykelløb på UCI-niveau” - og det kan ses i hans resultater.

 

I sine første to seniorsæsoner i Danmark blev det ikke til en eneste top 20-placering, men i Italien har han allerede fire gange været blandt de seks bedste, heriblandt den første podieplads i et UCI-løb.

 

”Hjemme i Danmark er der maks. 100 til start, men hernede har jeg nærmest ikke kørt et løb, hvor der ikke har været 180. Med fuld kortege og en masse udviklingshold fra WorldTour-hold. Alle felterne er sindssygt stærke. Man kan ikke lige miste koncentrationen i fem minutter. Hvis du ikke tænker dig om i Danmark, så kommer du til at sidde som nummer 60. Hernede sidder du som nummer 180. Det er en tilvænning, som jeg har lært meget af.”

 

Anders Foldager (th) på podiet efter sin tredjeplads ved Trofeo Alcide Degasperi (1.2) den 2. juni. Foto: Biesse - Carrera.

 

Fire måneder i Italien har gjort Foldager til en stærkere og mere komplet cykelrytter. Han er bedre i positionskampen, mere udholdende og hurtigere på stigningerne, end da han forlod Herning.

 

Han betegner de fire måneder som ”succesfulde”. Han hungrer fortsat efter en sejr, men ellers har resultaterne været over alle personlige forventninger.

 

Men inden tingene kommer til at lyde alt for rosenrøde, sætter Foldager livet som ung cykelrytter i udlandet i perspektiv.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

”Det har både været helt vildt fedt og helt vildt øv nogle gange. Man tror jo, at det bare er det søde liv hele tiden, og at man kun skal koncentrere sig om at træne, spise rigtigt og sove rigtigt. Men det er også helt vildt hårdt.”

 

”Inden jeg tog herned, snakkede jeg med folk, der har prøvet det før. De sagde, at man skal være forberedt på, at det er ensomt. Men det har primært været positivt for mig. I perioder har det været nogle lange dage, men sådan vil det jo være.”

 

”Det er et isoleret liv. Jeg er blevet sat ind i en lejlighed i en forstadsby, hvor der ikke sker det helt store, og jeg har ikke nogen bil. Mit italienske er stadig ikke på et niveau, hvor jeg bare kan gå ud at snakke med alle mennesker. Heldigvis bor vi to danskere her, så vi kan holde hinanden lidt ved selskab.”

 

”Nu skal det simpelthen være”

I den seneste måned har Foldager trænet med Baby Giroen som sit helt store fokus. 2,5 ugers højdetræningslejr i Livigno og fem endagsløb siden da har gjort ham klar til at jagte den etapesejr, der skal fange de professionelle holds opmærksomhed.

 

”Jeg ser det helt klart som realistisk, at jeg kan gøre det. På de dage, hvor det ikke er deciderede bjerge, men heller ikke en spurt mellem 150 ryttere, så ser jeg mig blandt favoritterne til at kunne tage en etapesejr,” siger Foldager, der ser 2. og 7. etape som de mest oplagte muligheder.

 

”Det er to etaper, som burde passe mig rigtig godt. 2. etape, fordi jeg tror, at vi kommer hjem i en decimeret spurt, fordi klassementet endnu ikke er sat. På sidste etape slutter vi op ad en 500 meter stejl stigning, hvor det bliver halvandet minuts fuld gas.”

 

I dagene og ugerne op til løbet har Foldager bemærket løbets størrelse i forhold til de øvrige italienske U23-løb. Det har et mere internationalt felt og fylder mere i de italienske medier, og så sender danskerens mandskab ”dobbelt så meget staff med” som normalt.

 

Føler du et ekstra pres, fordi løbet er så stort og vigtigt for din fremtid?

 

”Både og. Jeg tror egentlig, at det største pres kommer fra mig selv, fordi jeg føler, at jeg har niveauet til det. Jeg har været så tæt på så mange gange efterhånden. Så det er egentlig mig selv, som har lagt det pres på, at nu skal det simpelthen være, at jeg får den sejr.”

 

”Selvfølgelig er det også vigtigt i forhold til at komme videre. Men det er ikke sådan, at det slet ikke kan lade sig gøre, hvis jeg ikke får en etapesejr. Men det er klart, at en etapesejr i Giroen vil have stor betydning.”

 

Foruden Foldager skal også Magnus Henneberg, Kasper Andersen, Simon Dalby og Marcus Sander Hansen repræsentere Danmark ved det store U23-etapeløb.  

DEL
INFO
Giro d'Italia U23
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?