Den tidligere VM-bronzevinder i omnium Daria Pikulik udnyttede sin erfaring på banen til at vinde den vindblæste 1. etape af Tour Down Under.
Sikke en debut på WorldTouren, som Daria Pikulik fik.
På 1. etape af Tour Down Under overspurtede den 26-årige polak samtlige konkurrenter, da et reduceret felt nåede Aldinga efter 110 vindblæste kilometer.
I flere omgange var feltet splittet, før det i sidste ende blev relativt samlet til en større spurt, hvor Human Powered Health-rytteren skød op i mellem Clara Copponi og Georgia Baker til en ganske klar sejr.
”Jeg er virkelig glad for at vinde. Jeg kan lide betingelser som disse, fordi jeg er en banerytter. Jeg kan lide, når det er farligt,” sagde vinderen med et grin i det officielle sejrsinterview.
”Jeg kan stadig ikke tro, at jeg vandt i dag. Det er mit første WorldTour-løb. Så jeg er virkelig glad. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater. De blev ved med at tro på mig, og vi klarede den sammen.”
Pikulik havde en særlig tak til Lily Williams, som var stærkt medvirkende til, at polakken kunne løfte venstre arm over målstregen og skrige sin jubel ind i holdets radio.
”Lily gjorde et rigtig godt stykke arbejde med at holde mig fremme på den sidste kilometer. Da jeg krydsede stregen, tænkte jeg: ”Åh, min gud. Jeg vandt”. En virkelig rar følelse.”
Med otte top 10-placeringer i 2022 har sidste års EM-femmer vist, at hun også på landevejen kan spurte. Ikke desto mindre var hun usikker på egen styrke forud for dagens ræs.
”Jeg vidste ikke, hvordan jeg havde det. Vi kom til Australien fire dage før løbet, så der var en del jetlag. Jeg kom her fra vinteren i Polen, hvor der er virkelig koldt. Så varmen her er meget hård for mig. Men jeg følte ikke, at der var noget galt i løbet.”
Foran polakken og resten af holdet ligger nu Human Powered Healths første forsvar af en førertrøje på WorldTouren, når morgendagens etape blandt andet byder på Mount Lofty (6,1 km á 3,2 %) godt 20 kilometer fra mål.
”Vi fokuserer på i morgen. Måske kan vi stadig have førertrøjen. Mine holdkammerater er virkelig stærke på stigningerne. Men vi må se i morgen,” sluttede Pikulik.
Pikulik fører løbet i kraft af de 10 bonussekunder, som hun fik for førstepladsen. Hun har fire sekunder ned til Copponi på andenpladsen. Polakkens sejr var Human Powered Healths første internationale af slagsen siden den 20. september 2020.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 23/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 20/03-26/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 22/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 21/03-25/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 23/03
E3 Saxo Bank Classic(1.UWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 26/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 26/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 26/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 29/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
Volta Limburg Classic(1.1) 01/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Spilstart rykket til Tour Down Under-managerspillet
Optakt: Tour Down Under
Tre ryttere ude af Down Under
Kæmpe overraskelse åbnede WorldTouren-sæsonen 2023
Thomas sat tilbage før årets første World Tour-start