6-dagesløbets fremtid: Jagten på få profiler

Tager man et kig i den store 6-dagesløbs statistikbog (ja, sådan en findes faktisk), så er det kedelig læsning at se på antallet af løb. I 2008 blev der kørt 17, 2009 14, 2010 ni, 2011 otte, 2012 syv og 2013 syv. Retfærdigvis er her kun medregnet med løb, hvor der faktisk bliver kørt i seks dage. Nogle steder kører man 3- og 4-dagesløb, men tendensen er ikke god. I de 20 år fra 1988 til 2007 lå tallet - med få højere undtagelser - mellem ti og 15. Men skal helt tilbage til 1947 for sidst at finde encifrede tal.

Har finanskrisen skubbet 6-dagesløbene endeligt udover afgrunden? Kvæler det større fokus på landevejscykling den gamle disciplin?

Ikke hvis man spørger de 6-dagesfolk, som Feltet.dk har talt med. Udviklingen er en anden, og det hænger på færre profiler at få solgt billetterne. Konceptet 6-dagesløb fungerer stadig i 2014, selvom det selvfølgelig har udviklet sig noget siden det første løb i 1875. Det synes at være den fælles konklusion.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Folket ser jo Touren

”Vi ved, at der sidder halvanden million og ser bjergetaper på en søndag under Tour de France. De skal tage at komme herind og se cykelløb,” fortæller Jesper Mørkøv og henviser til, at hans bror, Michael Mørkøv, netop kan være nøglen til at sælge flere billetter i Danmark.

Så skal publikum naturligvis også underholdes. Konceptet skal hele tiden finpudses, og Mørkøv roser arrangør, Michael Sandstød, for blandt andet et nyt tiltag med lysshow.

”Der skal gerne en mand med i Tour de France til at sælge billetterne til Tour de France-publikummet, og så skal Sandstød fortsætte med at udvikle konceptet, så dem, der kommer tænker: Wow, der skal vi ind igen,” mener Mørkøv.

Ikke kun i Danmark

Det er ikke kun et dansk fænomen at ville have stjernerne ind fra landevejen. I Tyskland kæmper man mod flere løb, der er lukket de seneste år, og nu er kun januar-løbene i Bremen og Berlin tilbage. Det største tyske 6-dagesnavn, Robert Bartko, peger også mod, at stjernerne skal ind fra landevejen for at vende udviklingen.

”Bremen og Berlin skal være stabile løb, og det skal lykkes dem at få nogle af top-landevejsrytterne med, for eksempel André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb. I Danmark har I Michael Mørkøv. Det giver større medieinteresse og flere sponsorerer. Konceptet er godt - der er kørt 103 6-dagesløb i Berlin. Konkurrencerne er gode, men der mangler nogle store navne,” forklarer Bartko.

Udfordringen med at få flere faste 6-dagesryttere er stor, når der kun er få 6-dagesløb. Det er svært at tjene godt med penge på at satse på dette, så rytterne søger mod landevejen.

”Nu er man nødt til at have et landevejs-hold for at sikre en stabil indkomst, og så kan man kun køre to-tre 6-dagesløb. Det gør det naturligvis sværere for 6-dagesarrangørerne,” siger Bartko.

Er top-landevejsrytterne også profiler?

Med 121 6-dagsstarter kender det københavnske 6-dagesløbs sportschef, Jimmi Madsen, også 6-dagesløb indefra og har fulgt udviklingen gennem lang tid. Han peger også på, at profilerne sælger billetter, men er ikke enig i, at det nødvendigvis er de helt store landevejsnavne.

”Den gang, jeg kørte, da var der profiler. Hvem er snart det? Vi vil gerne have landevejsprofiler og har haft antennerne ude. Om det så bidrager til noget i sidste ende, må vi se, hvis vi får fat på en. Jeg tvivler på det,” fortæller sportschefen.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Hans karakteristik af de profiler, han gerne vil have til København, lyder: ”Der er en Iljo Keisse, som er en giga stjerne på banen, men også kan lide på landevejen. For nogle år tilbage var der Erik Zabel. Man søger en, som er noget på landevejen, men som er rigtig god på banen. Dem er der blevet færre af.”

Presset fra landevejen kan også mærkes helt ind i par nummer 7, hvor Michael Mørkøvs succes på landevejen samtidig skaber usikkerhed for, om han kører 6-dagesløbet næste år.

”Hvad sker der til næste år med Michael Mørkøv? Der er en ny holdejer, som måske siger, at han ikke skal køre 6-dagesløb næste år. Det er det, vi arbejder imod,” siger Madsen.

Udviklingen vender naturligt

Men udviklingen skal nok vende. Hvad angår konjunkturer og finanskrise, så er det ude af hænderne på 6-dagesfolket. Til gengæld kan de notere sig flere stærke ryttere på vej frem.

”Lige pludselig vender bøtten, det er jeg sikker på. I Danmark er der nogle opkomlinge, så vi kan være glade og tilfredse. Belgierne var helt nede for nogle år tilbage og havde kun Matthew Gilmore, som deres stjerne, og han var oprindeligt fra Australien. Nu har de ryttere som Iljo Keisse, Kenny De Ketele og Jasper De Buyst,” mener Jimmi Madsen.

Robert Bartko mener ikke, at konceptet fejler noget. ”Jeg tror, at konceptet 6-dagesløb overlever. Det er godt og smukt koncept og en god mulighed til at kombinere sport, show og gastronomi. Først og fremmest er der brug for en stabil kerne af løb. Der skal også være penge at tjene ved det, så er det også en mere attraktivt for at unge ryttere bliver på banen,” vurderer han.

Banecykling hele året igen?

VM i banecykling rykkede sidste år til slutningen af februar i stedet for slutningen af marts. Det truer specielt 6-dagesløbet i København. Banecykling har fået en meget begrænset periode på den internationale cykelkalender.

Robert Bartko kunne godt tænke sig en store cykelfestival til VM, og at baneløbene også lå hen over sommerhalvåret, så 6-dagesløb fik mere plads om vinteren.

”Det ville glæde mig, hvis UCI sammenkoblede bane- og landevejs-VM - måske også med cross og mountainbike. Så kunne man lave et stort 10 dages arrangement, hvor medierne også fik mulighed for at præsentere cykelsportens mangfoldighed,” mener den erfarne tysker.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

”Bane-World Cuppen kunne ligge over sommeren, mens 6-dagesløb var om vinteren som en ekstra mulighed for at tjene penge. Så kan man leve på den måde,” tilføjer han.

Sådan har det været tidligere, hvor ryttere som Eddy Merckx og Patrick Sercu tjente lige så meget på 6-dagesløb og banecykling om vinteren, som de gjorde om sommeren på landevejen. Han erkender dog også, at det bliver svært at lave strukturen om lige med det samme. Pengene i banecykling er ikke til det, men en drøm og en målsætning kan man jo godt have.