Optakt: 7. etape af Tour of Britain

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

I årets udgave af Tour of Britain besøger man tre af kongerigets fire lande, og efter fire etaper i England og to i Wales er det Skotland, der får lov at runde festen af med to etaper i weekenden. Ingen af dem er flade, men terrænet er generelt lettere, end det har været i den sydlige del af kongeriget, og det hele åbner med den sværeste af de to etaper, når rytterne lørdag skal besøge hovedstaden Edinburgh. Det sker på en ganske kuperet etape med næsten 2300 højdemeter, men hvor det kun vil være vinden, der kan true klassementet, og hvor der enten er lagt op til udbrudssejr eller massespurt.

Med en distance på 194,8 km er der tale om endnu en relativt lang etape, der fører feltet mellem de skotske byer Hawick og Edinburgh. Starten er ganske hård, da man lægger ud med at køre mod vest op ad en ikke-kategoriseret, der leder op til et plateau, som følges mod vest og nordvest. Herfra fortsætter man mord nordvest op ad kategori 3-stigningen Berrybush (2,6 km, 4,6%), der er en relativt jævn stigning med top efter 27,9 km. En nedkørsel leder nu mod nord, hvorefter det går op og ned af en lille bakke, inden man efter 47,8 km når frem til dagens første spurt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Nu fortsætter man mod nord og nordøst ad et langt, let stigende stykke, inden det falder let mod sydøst. Kort efter drejer man mod øst for at passere kategori 2-stigningen Stow Hill (3,5 km, 4,9%), der starter med 1000 m med 7,7%, men derefter er ganske let frem mod toppen, som rundes efter 86,4 km. En nedkørsel leder mod nordøst ned til dagens anden spurt, som kommer efter 91,7 km, inden det får igennem relativt fladt og let faldende terræn mod nordøst frem til dagens sidste spurt, der er placeret efter 120,7 km i etapens østligste punkt.

Nu vender man rundt og kører ad et let stigende stykke mod nordvest, indtil man drejer mod vest for at passere kategori 2-stigningen Wanside Rig (3,8 km, 4,4%), der starter let, men slutter med 800 m med 7,0% frem mod toppen. Den rundes efter 146,3km, hvorefter en let nedkørsel fører mod nordvest og vest. Herfra snor man sig igennem småkuperet terræn mod vest, inden man med ca. 10 km igen drejer mod nordvest for at køre ind til Edinburgh. Generelt stiger eller falder det let over de sidste 30 km, men kun med én decideret bakke. Over de sidste 5 km stiger det over ca. en kilometer frem mod en top med 2,5 km igen, hvorefter det falder ned mod en flad sidste kilometer. Finalen er en smule kringlet, da man med 4,9 km igen drejer til højre, hvorefter der følger to skarpe sving i træk med 3,1 og 3,8 km igen. Nu venter et højresving med 2,2 km igen, inden man skal igennem to rundkørsler med hhv. 1,8 og 1,7 km, hvorefter man rammer en vej, der bugter sig kraftigt til højre og samtidig byder på rundkørsler med 600 og 400 m igen.

Etapen byder på i alt 2281 højdemeter.

Edinburgh har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, men tilbage i 1999 sluttede Pru Tour, forgængeren til Tour of Britain, med to halvetaper i byen. Om morgenen tog Robert Hayles en udbrudssejr, og om eftermiddagen slog Julian Dean akkurat Nikolaj Bo Larsen i en spurt som afslutning på et 40 km langt gadeløb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Nok er England kendt for regnvejr, men er der et land, der er endnu mere kendt for vådt vejr, er det vel Skotland. Alligevel kan rytterne se frem til en sandsynligvis tør, men også blæsende lørdag. Dagen vil starte helt overskyet, men der ventes en opklaring midt eller sidst på eftermiddagen, så rytterne måske kan slutte i solskin. Temperaturen vil nå 18 grader, og for første gang i år vil det være blæsende med en frisk vind (20-24 km/t) fra vest. Det giver modvind frem til toppen af første stigning og derefter sidevind frem til kort inden dagens anden stigning. Herefter følger et stykke med sidemed- og medvind frem til den sidste spurt, hvorefter der vil være sidemod- og modvind frem mod Edinburgh, idet man dog får mere sidemodvind med 10 km igen. Det varer ved stort set hele vejen, indtil man med 2,2 km igen får sidemedvind og med 1,5 km sidevind, hvilket gradvist bliver til sidemedvind, når vejen herfra buer kraftigt til højre.

Favoritterne

Klassementsrytterne greb ud efter lykkes på løbets sidste hårde etape, men desværre for særligt Michael Woods, Mikkel Honoré og Julian Alaphilippe var Carlos Rodriguez så stærk, at løbet aldrig gled Ineos af hænde. Uden Rodriguez kunne det ellers være endt i det totale kaos, og spanieren er i den grad medvirkende til, at Ethan Hayter stadig er i blåt.

Til gengæld kan man diskutere, om han blev brugt klogt i en finale, hvor det var til Ineos’ fordel, hvis et par ufarlige mand var kørt væk. Nu endte de i stedet med at køre Wout van Aerts løb, og også Movistar, der ellers sad i den perfekte position med to farlige mand til at angribe på skift, valgte at lege nyttige idioter for den stærke belgier, der med en overlegen spurtsejr kunne tage et vigtigt skridt mod den samlede triumf.

Der er dog stadig et stykke vej at gå. Van Aert mangler fortsat at hente fem sekunder, da han er bagud på placeringspoint, og det betyder, at han er nødt til at score noget bonus på de to skotske etaper. De er nemlig så lette, at der næppe bliver forskel i reel tid, medmindre sidevinden raser.

Det kunne den faktisk godt gøre lørdag, hvor der bydes på den hårdeste af de to etaper. Efter en vindstille uge melder den britiske blæst sig endelig, og hvis det skotske højland opfører sig, som det plejer, er der garanteret pivåbent på store dele af ruten. Det burde kunne skabe grobund for et drama og en sidste chance for at vælte Hayter af pinden og for Deceuninck til at vende løbet på hovedet.

Desværre står den ikke rigtigt. Der er ganske vist et langt sidevindsstykke fra toppen af den sidste stigning, men når man efter 63,2 km drejer til højre, er det slut med sidevinden. Herfra venter ca. 130 km med først hovedsagelig med- og siden hovedsagelig modvind, og det er ikke det ideelle til at skabe drama.

Historisk har udbrud en god chance i dette løb, hvor holdene er små, og dette ligner en af den slags etaper, hvor udbrud før er holdt hjem. Derfor regner jeg med endnu en aktiv start på etapen, og det kan tage tid at få et udbrud etableret. Det er sandsynligt, at vi når over i sidevinden, inden en gruppe etableres, og her vil det næsten undre mig, hvis ikke Deceuninck angriber. Hvis det er åbent, burde der også kunne skabes pæne splittelser, men desværre frygter jeg, at det går i sig selv.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Der er nemlig to problemer. Van Aert er der ingen, der sætter, og Ineos er også for stærke. Hovedparten af feltet består også af små hold, og det betyder, at der er mere plads til de store hold på første vifte. Derfor tvivler jeg på, at Hayter kan presses, og selv hvis det lykkes, vil det formentlig blive samlet igen. Vi taler om 130 km med seksmandshold, og det er svært at se, at der kan skabes en alliance, der kan holde høj fart over så lang en distance, særligt da ikke over de sidste 74 km med modvind. Derfor tror jeg, at etapen kan starte dramatisk, men jeg tror desværre, at den går i stå igen.

Spørgsmålet bliver derfor, om et udbrud holder eller ej. Senest efter sidevinden vil vi få etableret et udbrud, og det vil formentlig være et stærkt et af slagsen. Spørgsmålet er, hvad Deceuninck og Israel SUN vil. Giacomo Nizzolo er ude, og derfor er der ingen hjælp at hente fra Qhubeka. DSM har mistet Nils Eekhoff, og hvis ikke Max Kanter er ovre sine maveproblemer, vil tyskerne næppe heller jagte.

Det er til gengæld klart, at Jumbo er nødt til at arbejde for en spurt. Van Aert har to etaper til at få sin bonus, men de er til start med bare fire mand. Hvis Deceuninck og Israel SUN vælger udbrudsvarianten, bliver det formentlig umuligt at hente. Jumbo skal i hvert fald være knivskarp og ikke lade netop de to hold komme væk. Ineos får de ingen hjælp fra, og derudover er det kun måske det lille Arkea-hold, der ligner en sandsynlig allieret.

Jeg tror, at der er en god chance for, at Israel SUN lader Alex Dowsett forsøge at ramme de udbrud, han ofte har deltaget i på hjemmebane, men misser han gruppen, vil de formentlig arbejde for André Greipel. Jeg er mere usikker på, hvad Deceuninck vil. Er det alle mand for Mark Cavendish, eller får Davide Ballerini, Yves Lampaert og Tim Declercq lov at angribe?

Jeg vælger at tro på en spurt, men det kan gå begge veje. Hvis Deceuninck og Israel SUN rammer udbruddet, virker det umuligt, at de bliver hentet, men hvis Jumbo er opmærksomme, holder de snor i netop de to hold. Lykkes den mission, burde der være manpower til at skabe samling, særligt hvis Arkea også hjælper til. 75 km med modvind er immervæk en del, og derfor får et udbrud det svært, hvis de har særligt Deceuninck imod sig. Jeg vælger derfor at tro på en spurt, men en udbrudssejr er mere end bare en teoretisk mulighed.

Bliver det en spurt, er det igen en lidt tricky sag. Over de sidste 3,1 km er der hele tre sving og fire rundkørsler. De sidste 1700 m er imidlertid mere enkle med bare de to rundkørsler med 600 og 400 m igen, og det er derfor ikke en spurt, hvor positionering er altafgørende, men den er stadig vigtig. Med en rundkørsel bare 400 m fra stregen er der trods alt grænser for, hvor meget plads der er til at vinde position. Til gengæld burde det være muligt at køre en lang spurt med den relativt kraftige medvind, så snart der er fri bane over de sidste 400 m.

Jeg vælger igen at pege på Mark Cavendish. Briten bekræftede i går, at formen ikke er i top, da han modsat Giacomo Nizzolo brændte sig helt op, da det sidste hul skulle lukkes, men han nåede at se, at hans tog var perfekt. Var Davide Ballerini ikke røget ned sammen med Owain Doull, er det sandsynligt, at italieneren havde sat briten perfekt op, og så var han blevet svær at slå. Igen i morgen er toget vigtigt, og her har han en stor fordel med Mikkel Honoré, Julian Alaphilippe, Yves Lampaert og Ballerini, særligt hvis de to førstnævnte nu kan deltage endnu mere aktivt, end de gjorde i går. Jeg er ikke stensikker på, at Cavendish med sin nuværende form er hurtigst, men med så godt et tog burde han have en god chance for at tage sin 11. sejr i løbet.

Hans værste rival må være Wout van Aert. I går havde belgieren planer om at deltage i spurten, og derfor burde der ikke længere være tvivl om, at han deltager i morgen - også fordi han kun har to muligheder for at finde de fem sekunder. Vi så i Touren, at han ikke har Cavendishs fart, men vi så også i Paris, at han med den rette positionering kan slå ham. Van Aert er en konge i positionskampen og vil formentlig gribe Cavendishs hjul, som han gjorde det i går. I det tilfælde er det sandsynligt, at Cavendish afleveres perfekt af Ballerini, og så skal Van Aert vise, at han kan gå forbi. Det kunne han ikke i Touren, men lige nu synes formbilledet at være så meget anderledes, at han har en ganske god chance for at tage sejr nr. 4.

Det var opløftende at se André Greipel spurte i Tyskland, hvor han fik skovlen under blandt andre Pascal Ackermann og Alexander Kristoff på den ene etape, hvor han havde fri bane til at spurte. Han har også virket formstærk med sit utrættelige føringsarbejde i dette løb, men vi så i går atter hans begrænsninger. I positionskampen kommer han til kort, og han er til start med kun Alex Dowsett som en form for lead-out. Det er en ulempe i denne tekniske finale, men heldigvis er de sidste 1700 m mere enkle. Denne gang vil det også være tørt, og chancen for, at Greipel sidder rigtigt, synes bedre. Spurter han som i Tyskland, synes han at have en reel chance for at vinde.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Dette er ikke en spurt for Ethan Hayter, der ikke har samme fart som de bedste. Til gengæld har han noget andet, nemlig et brølstærkt tog med Michal Kwiatkowski og Owain Doull. Faktisk dominerede de i går, indtil Doull styrtede, og det viser, at de kan tage kampen op med Deceuninck. Det vil stadig være stærkt uventet, hvis Hayter vinder en spurt mod de hurtigere folk, hvis ikke de igen sættes tilbage af uheld, men i denne tekniske finale er uheld også en væsentlig faktor, som vi så det så tydeligt i går.

I dag bukkede Nils Eekhoff under for skaderne fra gårsdagens styrt, og det betyder, at DSM utvivlsomt skal spurte med Max Kanter. Han skulle allerede have haft sin chance i går, men maveproblemer ødelagde festen. I dag så det dog meget bedre ud, og det kunne tyde på, at han er frisk. Uden Eekhoff er toget desværre svagt, og da han har problemer i positionskampen, tvivler jeg på, at han ender fremme. Han har imidlertid vist god fart på 2. etape fra en dårlig position og med 4. pladsen i Polen. Skulle det lykkes at sidde rigtigt, burde han have farten til at gøre sig gældende.

Det samme gør Dan McLay. Det så vi i går, hvor han kørte en ganske fin spurt, selvom han i optakten har været skadet og melder sig selv formsvag. Både i dag og i går har han dog vist, at han formmæssigt ikke er helt væk, og han vil igen kunne køre en spurt. Desværre er han positioneringssvag og helt uden hold, og derfor bliver det svært at sidde rigtigt. Vi så dog i går, at det kan lade sig gøre.

Det er gået gevaldigt ned ad bakke for Gabriel Cullaigh, der ikke har fået meget ud af sin tid på Movistar. I dette løb hr han dog før gjort det godt med 4. og 10. pladser i 2018, og han har faktisk også kørt to fine spurter i Spanien i år. Siden 5. pladsen på Mallorca i maj, er det kun blevet til to spurter på Sardinien, og de manglende resultater skyldes således delvist, at chancerne har været få. Man må formode, at Movistar satser alt på ham på hjemmebanen, men desværre er toget svagt, og han har vist store problemer i positionskampen. Til gengæld bør farten kunne føre et stykke i dette felt, og hans enorme arbejde i dag viste, at formen er god

Canyon har både Matthew Bostock og Rory Townsend, men til denne klassiske spurt siger logikken, at der skal satses på Bostock, som de også gjorde i går. Han har i år været i top 10 i Slovenien, Cholet og Vallonien, hvor han var oppe mod WorldTour-sprintere, og han viste god form med den flotte 6. plads i det hårde løb i Heist for en måned siden. Han er hæmmet af et svagt hold i denne finale, men i Townsend har han en god lead-out man.

Med Nizzolo ude skal Qhubeka satse på Carlos Barbero. Spanieren spurter stort set aldrig længere, men han kørte faktisk to gode spurter i Dauphiné tidligere i år. Han har generelt virket uhyre formstærk på det sidste, men nogen klassisk sprinter til en boulevardspurt har han aldrig været. Han har ikke farten til at vinde, og da toget nu også ser tamt ud, bliver det svært at være med helt fremme.

Rally vil satse på Colin Joyce , men en klassisk spurt som denne er ikke just hans kop te. Han gjorde det dog overraskende godt i Poitou-Charentes, hvor Arvid de Kleijn forlod løbet efter styrt, og derfor vil han ikke være helt uden muligheder. Hans hold er ikke helt ringe med nogle stærke folk til at føre ham frem, men farten rækker ikke hele vejen. Det så vi tydeligt i går, hvor han var en af de få, der sad på den rigtige side af styrtet, men slet ikke kunne begå sig i finalen.

Caja Rural har David Gonzalez, men det er ikke meget, han har vist som professionel. Der var dog opløftende takter i juni, hvor han blev nr. 5 i en puncheurspurt i Occitanie, ligesom han lavede fire top 10-placeringer i Alentejo. Det portugisiske løb var dog svagt besat, og på den store scene har han ikke for alvor blandet sig. Hans hold er også svagt, og da han er svag i positionskampen, er det svært at tro, at han kommer frem i denne afslutning. I går var han slet ikke med fremme.

I går var det en overraskelse at se Luke Lamperti så langt fremme. Ganske vist har han tidligere i år vundet en reduceret spurt i Frankrig, men ellers er det ikke meget, han har vist. I går klarede han dog positionskampen godt, og han afsluttede tillige ganske fint. Det skal blive spændende at se, om det blot var udtryk for lidt held i den styrtprægede finale, eller om potentialet er større end som så.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

En spændende kandidat er Tom Mazzone. Forud for i år var han nærmest resultatløst, men han chokerede for en uge siden med sejren i GP de la Somme, hvor han endda slog Jason Tesson, der choksejrede i Poitou-Charentes. Også tidligere i år blev han nr. 7 i Perenchies, og det viser, at han har et vist potentiale. Spørgsmålet er bare, om han kan begå sig i positionskampen i et løb som dette, når han er så ubeskrevet og uerfaren, som han er.

Ribble har Matthew Gibson, der trak overskrifter med sin sejr i Tour de l’Aveir i 2018, men siden er han gået i stå. Opholdet hos Burgos var stort set resultatløst, og heller ikke i år har han vist meget. Han fik dog en 7. plads på sidste etape i Slovenien, og det vidner om, at han med det rette held i positionskampen kan lave et resultat.

Endelig er der Alpecin. De kan køre spurten for formstærke Kristian Sbaragli¸ og det vil de formentlig gøre, som de gjorde det i går, men det står vist klart, at han ikke har farten til denne form for spurt. Derfor kunne det være ganske interessant, hvis de prøvede med Alexander Richardson. Briten bragede ind på scenen i 2019, hvor han vandt en etape i Mirabelle og ikke mindst det hollandske sprinterløb Arno Wallaard Memorial. Siden har han været helt - som i helt - væk og nærmest ude af stand til at gennemføre sine løb. Nu synes han dog pludselig at være i form igen, og derfor kunne det være interessant at se, om lidt af farten er intakt to år efter det uventede gennembrud.

Hos Global 6 er det sandsynligt, at Michal Paluta spurter, men han har ikke farten til denne form for spurt. Selvom han overraskede med sin spurt i mandags, er det usandsynligt, at Alex Peters kan være med fremme her, og deres tidligere sprinter Christopher Latham har ikke spurtet i flere år. Derfor ser det igen ud til, at der vil blive kørt for Ollie Peckover, der styrtede i går. Efter tabet af Ethan Vernon synes landsholdet at være ude af billedet.

Som sagt er en udbrudssejr sandsynlig, og et udbrud står særligt stærkt, hvis Deceuninck og Israel SUN er med. Det gør det nærliggende at pege på Davide Ballerini og Yves Lampaert, der begge kan gøre det færdigt i en spurt, og brølstærke Alex Dowsett og Tim Declercq, der dog skal alene hjem. Med så megen modvind til sidst vil en god spurt formentlig være et vigtigt våben, og det betyder, at det blandt de ryttere, der har tabt tid, er værd også at fremhæve Pascal Eenkhoorn, hvis Jumbo har en anden taktik end ventet, Michal Paluta, Michal Kwiatkowski og Owain Doull, hvis Ineos giver plads, Matteo Jorgenson, Silvan Dillier, Colin Joyce, Carlos Barbero, Michal Paluta, Alexander Richardson, Rory Townsend, Sean Bennett og David Gonzalez

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, André Greipel

Outsidere: Ethan Hayter, Max Kanter, Dan McLay, Gabriel Cullaigh

Jokers: Matthew Bostock, Carlos Barbero, Colin Joyce, David Gonzalez, Luke Lamperti, Tom Mazzone, Matthew Gibson, Alexander Richardson, Kristian Sbaragli

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Yves Lampaert, Davide Ballerini, Carlos Barbero, Owain Doull, Michal Kwiatkowski, Alex Dowsett, Pascal Eenkhoorn, Tim Declercq, Silvan Dillierm Michal Paluta, Matteo Jorgenson, Colin Joyce, Rory Townsend

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-