Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

7'erne tilbage i front i Ballerup
03. februar 2019 18:32 af Christian Frese og Nikolaj Corfitz JensenFoto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Efter en overgang at have været to omgange efter det førende par havde Michael Mørkøv og Oliver Wulff en stor søndag, da par nummer 7 for første gang siden 6-dagesløbets førstedag overtog den samlede føring. Hele fem par ligger dog på omgangshøjde med kun to dage tilbage i Ballerup. 

Par nummer 7 fører det københavnske 6-dagesløb efter søndagens fjerdedag. Det står klart, efter at rytterne var i aktion søndag. 7´erne har som det eneste par over 200 point, men hele fire hold ligger på omgangshøjde med 7´erne.

Blandt søndagens højdepunkter var en makkerløs men flyvende Matias Malmberg og en Jesper Mørkøv, der både besejrede storebror, Michael, i dernyet og senere var med til at sikre par nummer 14 sejren i jagten.

De seks spurtserier

Søndagens første disciplin for eliten var de seks spurter á seks omgange hver, og her var der fem point til vinderen af hver spurt, tre point til andenpladsen, mens tredje- og fjerdepladsen fik henholdsvis to og ét point.

 

Det skulle hurtigt vise sig, at topparrene var klar fra start, da pointene hovedsageligt blev fordelt mellem de førende par i den samlede stilling. Marc Hester lagde ud med at vinde første spurt for par nummer 9, mens Oliver Wulff tog en klar sejr foran Jesper Mørkøv seks omgange senere.

 

Matias Malmberg måtte som eneste mand køre disciplinen på egen hånd, da den unge danskers makker, Achim Burkart, var blevet syg. Det forhindrede dog ikke den 18-årige rytter i at vinde den tredje spurt efter en tæt afgørelse med Hester og Wulff.

 

Herefter valgte de fleste par at skifte rytter, men selv ikke friskere ben blandt modstanderne holdt Malmberg tilbage, da han sikrede par nummer 8 fem point yderligere i den fjerde spurt. Malmbergs anden spurtsejr blev efterfulgt af dagens tætteste afgørelse, da Yoeri Havik akkurat besejrede Michael Mørkøv i spurt nummer fem.

 

Malmberg var dog ikke færdig, og selvom Moreno de Pauw forsøgte sit bedste, formåede danskeren at gå forbi belgieren på langsiden og vinde seriens sidste spurt.

 

Malmberg sikrede med hele 17 point par nummer 8 flest point af alle par i spurtserien. 9´erne og 7´erne var næstbedst med ti, mens det førende par nummer 16 måtte nøjes syv point.

 

Derny - gruppe B

Herefter var det blevet tid til det første derny, hvor de lavest placerede par skulle dyste om point.

 

Fra start var særligt par nummer 13 med Michel Kreder og par nummer 6 med Hans Pireus særligt aggressive, men det var først, da Sebastian Lander fra par nummer 4 angreb med otte omgange igen, at der for alvor kom udskilning.

 

Danskeren fik fronten med seks omgange tilbage og tog en klar føring. Konkurrenterne kom dog stille og roligt tættere på, da sidste omgang nærmede sig, men selvom Andreas Graf fra nummer tre kom helt op til Lander, var danskeren i stand til at afvise tyskeren og tage sejren.

 

Udskilning

Modsat spurtserien var topparrene ikke specielt oplagte til udskilningsløbet, hvor Michael og Jesper Mørkøv, Yoeri Havik, Moreno De Pauw og Marc Hester alle var blandt de første til at blive udskilt.

 

Matias Malmberg virkede omvendt frisk og var, præcis som i spurtserien, ivrig efter at få publikums opbakning. Ballerups nye yndling kvitterede da også med imponerende kørsel, da han tog begge de sidste to spurter fra spidsen - og vandt begge. Dermed tog danskeren endnu en disciplinsejr til publikums store jubel.

 

Derny -  gruppe A

I makkerens fravær var Malmberg igen på cyklen til det efterfølgende derny grand prix. Igen var han aktiv fra starten, da han som den første kørte op til Theo Reinhardt, der skabte et hul til konkurrenterne på de indledende omgange.

 

Malmberg kom endda forbi tyskeren, men det blev med tiden tydeligt, at han havde åbnet for tidligt. Med 18 omgange igen blev han passeret af Kenny De Ketele, som selv måtte afgive føringen til Andreas Stokbro få omgange efter.

 

Også han måtte dog se sig overhalet, fordi Michael Mørkøv havde, som sædvanligt, timet sit angreb til perfektion. Med få omgange igen tog han teten, og det plejer at betyde, at sejren er hjemme - men så dukkede en anden Mørkøv op. Lillebror Jesper trak på den sidste omgang op ved siden af Michael, og med en flot spurt tog han en sejr, der formentligt handler ligeså meget om håneret, som den gør om point.

 

Omgang på tid

Tidligere aftener har 13 sekunder været pejlemærket for de fleste par i omgang på tid, og igen i dag skulle der gå længe, inden et par var tæt på at ramme det. 13,180 lød Andreas Stokbros ganske kvalificerede forsøg på, men barrieren blev først brudt af lynhurtige Szymon Krawczyk med tiden 12,965.

 

Ikke engang Marc Hester eller Matias Malmberg, som blev kørt op i fart af Adrian Teklinski i Achim Burkarts fravær, kunne udfordre polakkens tid, og så var det op til par nummer 7 at slå ham af tronen - og det gjorde de. 12,859 lød Oliver Wulffs tid på, hvormed han kørte omgangen med næsten præcist 70 kilometer i timen.

 

Sejren og de ti point var nok til at sende 7´erne over 200 point, som dermed gav parret en bonusomgang. Således var 7´erne på dette tidspunkt tilbage i front i den samlede stilling.

 

Gigant Spurt

Den sidste disciplin inden dagens afsluttende parløb var gigant spurt, hvor rytterne skulle køre ti omgange, inden pointene skulle fordeles i en spurt.

 

Her tilføjede Malmberg endnu et kapitel til en personlig yderst begivenhedsrig dag, da den 18-årige dansker ikke bare nøjes med at føre feltet rundt til publikums hyldest, men også gøre det iført en lyserød cowboyhat.

 

Da løbet så reelt blev skudt i gang med bare få omgange til spurten, var det par nummer 4, som tog føringen med Anders Oddli. Nordmanden fik kun en enkelt mand med på hjul, og denne rytter var selvfølgelig Malmberg.

 

Det blev en tæt duel mellem de to, men det var danskeren, der kom først over stregen til endnu en disciplinsejr.

 

Jagt over 60 minutter

Ved 17-tiden var så blevet tid til søndagens sidste disciplin i form af jagten over 60 minutter. Kenny de Ketele og Moreno de Pauw var efter at have mistet føringen til par nummer 7 opsatte på at genvinde føringen, og belgierne i par nummer 16 tog som det første par en omgang.

 

De andre toppar var dog ikke længe om at få udlignet belgiernes vundne omgang, og efter 20 minutter var alt stadig uændret i toppen. Det forsøgte 9´erne og 1´erne at ændre på, og sammen med par nummer 14 vandt de en omgang, hvilket bragte de to førstnævnte en omgang foran par nummer 7 og 16.

 

Igen gik der dog ikke mange minutter, før det henholdsvis danske og belgiske par fik skabt balance i regnskabet i jagten og dermed også i antallet af omgange blandt de fire bedste par samlet.

 

Herefter gik løbet i stå i en længere periode, indtil de Ketele angreb solo med 25 minutter igen. Ingen svarede igen på belgierens angreb, og i løbet af få minutter havde par nummer 16 således på ny bragt sig i front.

 

1´erne var de første til at reagere på dette, da de fem minutter senere angreb. 7´erne svarede ikke med det samme, men måtte jagte efterfulgt af 9´erne. Par nummer 1 og 7 fik begge kontakt til feltet, mens par nummer 9 måtte kæmpe noget hårdere, men til sidst også fik vundet en omgang.

 

Med et kvarter resterende i jagten var det således igen status quo i toppen af stillingen. Efter at have været på bagkant i det meste af jagten forsøgte 1´erne som de næste et angreb. Hollænderne blev dog hentet, og i stedet kørte 16´erne og 7´erne kontra.

 

Det angreb blev dog også annulleret, netop som rytterne kørte ind på de sidste 30 omgange. Feltet gik her i stå i et kort øjeblik, og det var alt, hvad Theo Reinhardt skulle bruge. Tyskeren kørte væk, og par nummer 9 fik et godt hul.

 

De andre toppar satte dog tempoet op, og efter at have ligget foran feltet i et par omgange blev 9´erne hentet. Det åbnede muligheden for en jagtsejr til par nummer 14, der lå på omgangshøjde med de førende par. Jesper Mørkøv satte et kraftigt angreb ind, og danskeren slog hullet.

 

Den 30-årige dansker var flyvende, og med syv omgange tilbage kom han sammen med Christian Grasmann rundt, og parret lignede pludselig vinderen af jagten.

 

Herfra gik positionskampen mod den afsluttende spurt i gang. Yoeri Havik åbnede op med to omgange igen, men Michael Mørkøv var lige i hollænderens baghjul. Begge par skiftede kort før sidste omgang, og på denne viste Wim Stroetinga sig stærkest foran Wulff.

 

1´ernes spurtsejr kunne dog ikke forhindre 14´erne i at vinde jagten, mens topparrene forblev på omgangshøjde med par nummer 7 i spidsen i den samlede stilling med 62 point ned til par nummer 16 på andenpladsen. Par nummer 14 passerede 100 point og er nu også på omgangshøjde med de førende.

 

Samlet stilling efter 6-dagesløbets 4. dag:

Position:

Par:

 

Nation:

Omgange:

Point:

1

7

Oliver Wulff & Michael Mørkøv

Dan/Dan

0

213

2

16

Kenny de Ketele & Moreno de Pauw

Bel/Bel

0

151

3

1

Yoeri Havik & Wim Stroetinga

Hol/Hol

0

149

4

9

Theo Reinhardt & Marc Hester

Tys/Dan

0

145

5

14

Christian Grasmann & Jesper Mørkøv

Tysk/Dan

0

124

6

15

Andreas Kron & Andreas Stokbro

Dan/Dan

-6

99

7

8

Sebastian Schmiedel & Matias Malmberg

Tys/Dan

-15

128

8

3

Daniel Staniszewski & Andreas Graf

Pol/Øst

-15

61

9

10

Bartosz Rudyk & Szymon Krawczyk

Pol/Pol

-19

62

10

2

Melvin van Zijl & Roy Pieters

Hol/Hol

-20

64

11

6

Hans Pirius & Moritz Augenstein

Tys/Tys

-24

32

12

4

Anders Oddli & Sebastian Lander

Nor/Dan

-26

56

13

13

Raymond Kreder & Michel Kreder

Hol/Hol

-29

39

14

11

Adrian Teklinski & Lucas Liss

Pol/Tys

-32

25

DEL
INFO
Ballerup 6-dagesløb
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Volta ao Algarve em Bicic...(2.HC) 20/02-24/02

Vuelta a Andalucia Ruta C...(2.HC) 20/02-24/02

51ème tour cycliste inte...(2.1) 22/02-24/02

UAE Tour(2.UWT) 24/02-02/03

Tour du Rwanda(2.1) 24/02-03/03

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger