9 irriterende ting, dine venner spørger om under Tour de France

Det er den tid på året, Tour de France løber over skærmen, og du går måske og overvejer at invitere en god ven over for at introducere ham eller hende for cykelløbets glæder. Men er det altid en god idé?

Selvom du har de bedste hensigter, kræver det tid at få bare en grundlæggende forståelse for cykelsportens taktiske spil, og du risikerer at bruge din eftermiddag på at besvare spørgsmål i stedet for at fokusere på begivenhederne på skærmen.

Betyder det så, at man slet ikke skal invitere sin ven? Ikke nødvendigvis. Med lidt tålmodighed og held kan det være, at du har fundet din nye bedste cykelløbsven.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Vælger du at kaste dig ud i det, får du her ni af de irriterende spørgsmål, du kan forvente under Tour de France, så du er godt klædt på.

1. 1. Er det ikke kedeligt at se på folk, der cykler?

Her har vi at gøre med et af de klassiske spørgsmål fra den ikke-cykelinteresserede ven, og det kommer typisk, fordi din ven typisk ikke har brugt nok tid på at se cykelløb. Det er ikke kedeligt at se på folk, der cykler, og det er vigtigt at følge med fra start til slut, da løbets udvikling kan vende på kort tid. En transportetape kan blive et sidevindsdrama, eller Chris Froome kan styrte i et vådt sving. Samtidig er det også mere end sandsynligt, at vi endelig får en ny dansk etapesejr i Tour de France med Jakob Fuglsangs stærke form fra Dauphiné. Husk at råbe af fjernsynet, så din ven forstår passionen (”Kom nu!!!!!”).

Foto: A.S.O.

2. Hvorfor hedder det Tour de FRANCE, når de også kører i Spanien/Schweiz/etc.?

Hvorfor kører feltet rundt i lande som Spanien og Schweiz, når det nu hedder Tour de France? Det virker som et rimeligt spørgsmål, men det bliver ikke mindre irriterende af den grund. Det handler grundlæggende set om penge, PR og prestige. Der betales mange penge for at blive start- eller målby i verdens største cykelløb, og normalt giver det omtalemæssig pote både for værtsbyen og for løbet. Der er desuden en lang tradition for den slags grænseoverskridende aktiviteter. I år startede Tour de France i den tyske by Düsseldorf, hvilket var 22. gang, at løbet startede uden for Frankrig, og i 2020 eller 2021 kommer Touren måske til Danmark for første gang, hvis ellers Troels Lund Poulsen gør sit lobbyarbejde godt nok.

Foto: A.S.O.

1. 3. Hvorfor giver udbryderne op så kort før mål?

Når et udbrud bliver hentet kort før mållinjen, og de ikke hægter sig på et sprintertog, men i stedet lader sig falde bagud, er det ikke, fordi de ”giver op”. Der er bare ikke mere at give af. På de flade etaper er det hele tilrettelagt af sprinterholdene, der sørger for ikke at give udbryderne mere forspring, end at de kan hente dem igen inden for de sidste par kilometer. Som løbet skrider frem begynder klassementsholdene at overtage kontrollen, men de er dog mere tilbøjelige til at lade et udbrud holde hjem, medmindre der da er tale om direkte konkurrenter. Favoritterne kører nemlig efter det samlede klassement, ikke bare efter etapesejre, noget der ofte misforståes af den ikke-cykelinteressede ven.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Foto: A.S.O.

1. 4. Får de kun ét forsøg på enkeltstarten?

Det kunne selvfølgelig være festligt, at sende rytterne ud på en ekstra gang og se, om de kunne forbedre deres tid med et par sekunder. Men sagen er den, at en enkeltstart er en nøje planlagt præstation og for mange ryttere den hårdeste disciplin i løbet overhovedet. Hvis en rytter på nogen måde er i stand til at køre en ekstra omgangs enkeltstart, har vedkommende ganske enkelt ikke presset sig selv hårdt nok. Enkeltstarterne har desuden utrolig stor betydning for det samlede klassement. Tænk på dengang Andy Schleck tabte Tour de France til Cadel Evans på næstsidste etape af løbet. Og det er bare et enkelt eksempel. Det er Do or Die - det er jo ikke kvalifikationsløbet i Formel 1.

Foto: A.S.O.

1. 5. Kan de ikke få en tolk til Peter Sagans interviews?

Din ven er ikke klar over, at engelsk ikke er Peter Sagans første fremmedsprog. Sagan kørte de første år af sin professionelle karriere for Liquigas-Cannondale (under skiftende sponsorer), hvor han lærte italiensk, og det var først, da han skiftede til Tinkoff-Saxo i 2015, at engelsk blev den slovakiske rytters daglige cykelsprog. Set i det lys er de sproglige kundskaber kun endnu en ting at være imponeret over ved Peter Sagan, som desværre er ude af løbet for i år. Generelt set er cykelryttere gode til sprog, og i gamle dage var det decideret nødvendigt med enten fransk, italiensk eller spansk for at kunne begå sig i feltet. Derfor er der heller ingen grund til at blive overrasket, hvis du hører Bjarne Riis eller Rolf ”Il Biondo” Sørensen tale italiensk.

Foto: A.S.O.

6. Det er da ikke fair, hvis det regner?

Her er igen et spørgsmål, der relaterer til enkeltstarten. Af og til kan vejret nå at skifte så meget i løbet af en enkeltstart, så de, der er først ude på ruten, har helt andre forhold at køre under, end de, der kommer sidst ud på ruten - eller omvendt. Er det retfærdigt? Nej, og ved du, hvad der heller ikke er retfærdigt? - Livet. Så suck it up, buttercup. Det er i cykelsporten, som det er i tilværelsen generelt.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Foto: A.S.O.

7. Er der ikke snart en dansker, der vinder?

Som dansk cykel-fan kan være langt mellem snapsene, men det gør det kun så meget større, når der endelig er en dansk sejr. Heldigvis har vi været gode til at adoptere tidligere Bjarne Riis-ryttere som blandt andre Alberto Contador, og det har hjulpet lidt i de år, hvor det har stået allersløjest til. I år burde vi dog for alvor kunne regne med Jakob Fuglsang, som med sin sejr i Critérium du Dauphiné ser ud til at have knækket koden, og som ægte cykelfan gør det ikke noget at vente mange år på det rigtige øjeblik. Du kan eventuelt fortælle din ven historien om, hvor du befandt dig, da Nicki Sørensen vandt i 2009.

Foto: A.S.O.

1. 8. Hvorfor angriber favoritterne ikke på Champs-Élysées?

Det er en besnærende tanke, at nummer to i klassementet skulle kunne indhente en lille tidsforskel med et angreb på allersidste etape. Det er dog ikke noget, man skal sætte sine penge på. Det var selvfølgelig 1989 med Greg Lemond og Laurent Fignon, men der sluttede løbet med en enkeltstart, og det er man holdt op med sidenhen måske af samme grund. Afslutningen på Champs-Élysées er en festdag på flad vej og er som sådan reserveret til sprinterholdene. Den samlede stilling bliver afgjort i bjergene dagen før. Alt andet ville være en rævestreg.

Foto: A.S.O.

1. 9. Er de ikke alligevel alle sammen dopede?
2. Dette spørgsmål er en undskyldning, som den ikke-cykelinteresserede ven bruger for ikke at ville se Tour de France. Spørgsmålet vil komme igen og igen fra dine venner, dine kolleger og din familie i denne tid, og du vil få brug for al din pacifistiske mindfuldness for ikke at hoppe i fælden. Gå ikke ind i debatten. Tour de France er årets højdepunkt, hvor man kan få lov at se fuldt dækket cykelløb i hele tre uger. Det er cykelsportens svar på julen, og det skal de ikke få lov til at ødelægge for dig.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Foto: A.S.O.

Feltet.dk ønsker alle et fortsat godt Tour de France! 

* Dette er en opdateret version af en artikel oprindeligt bragt på Feltet.dk den 2. juli 2016.