Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Stor watt-analyse: Van der Poel afslører sine data fra Flandern Rundt

Stor watt-analyse: Van der Poel afslører sine data fra Flandern Rundt

06. april 2021 07:10Foto: Sirotti

Mathieu van der Poel har på Strava offentliggjort samtlige af sine data fra Flandern Rundt. Vi gennemgår her hollænderens fil, som afslører, hvad det krævede at følge Kasper Asgreen til dørs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Mathieu van der Poel har offentliggjort samtlige af sine data fra søndagens Flandern Rundt, hvor hollænderen sluttede som nummer to bag danske Kasper Asgreen.

Vi gennemgår her stjernerytterens data bakke for bakke.

 

Feltet gav morgenudbruddet, heriblandt Mathias Norsgaard 12 minutters forspring, og van der Poels Strava-fil bekræfter da også, at hans indledende 117 kilometer frem til første passage af Oude Kwaremont foregik i et anstændigt tempo.

 

Blot 210 watt i de første 2:51 skulle 75 kilo tunge* van der Poel træde for at holde sig i feltet, hvilket gav hollænderen en gennemsnitspuls på 118 slag i minuttet.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

På de sidste kilometer mod Kwaremont og på selve helligen sluttede arbejdsroen dog brat. Mikkel Bjerg skruede bissen på i front af feltet, og det tvang van der Poel til at pumpe 359 watt i pedalerne i et kvarter, heraf 391 watt i seks minutter på selve Kwaremont.

 

Herfra fulgte de stejle brostensbakker i en lind belgisk strøm, som skilte rytter for rytter fra i et ubarmhjertigt udskilningsløb.

 

Kortekeer (422 W i 2:33), Eikenberg (404 W i 3:35), Wolvenberg (469 W i 1:18), Molenberg (434 W i 3:57), Marlboroughstraat (364 W i 3:24), Berendries (474 W i 2:06), Valkenberg (487 W i 2:11), Berg The Houte (395 W i 2:52) og Kanarieberg (519 W i 2:34) blev alle besejret i en fart, der samlet tog ti minutter af udbruddets forspring over de følgende godt 80 kilometer.

 

Særligt på sidstnævnte eksploderede feltet, da et angreb fra Søren Kragh løftede et allerede opskruet tempo med 40-50 watt. Danskeren fik dog ikke hul, hvorfor et reduceret felt i samlet flok bragede mod anden passage af Oude Kwaremont.

 

I den særdeles selektive sektion mellem første og anden indgang til Kwaremont (79 km og 1:49) kørte van der Poel med et gennemsnit på 305 watt, hvilket hævede hans puls til 151 slag i minuttet i gennemsnit.


Van der Poel og Asgreen presser Van Aert

Van der Poel havde dog fortsat overskud, og det udnyttede han til i selskab med Asgreen at køre væk fra favoritgruppen henover toppen på Kwaremont, som han klatrede med relativt stabile 483 watt (6,44 W/kg) i 5:12.

 

På dette tidspunkt resterede endnu 53 kilometer, men det var Asgreen tilsyneladende ligeglad med.

 

Efter at være blevet lukket af Wout Van Aert umiddelbart efter Kwaremont forcerede danskeren nemlig igen på den stejle Paterberg. Her fulgte Van der Poel som den eneste Asgreens baghjul med massive 690 watt (9,20 W/kg) i 1:03.

 

Næste udfordring var den ligeledes stejle Koppenberg, hvor van der Poel, Van Aert og Anthony Turgis bragte Asgreen i vanskeligheder.

 

I kraft af 608 watt (8,11 W/kg) i 1:51 trak van der Poel en lille gruppe fri henover toppen på den frygtede brostensstigning, som også resulterede i hans højeste puls i hele løbet (189 slag i minuttet).


Asgreen kommer tilbage og angriber igen

Over den næste håndfuld kilometer udspilledes et forfølgelsesløb mellem van der Poel- og Asgreen-gruppen, men selvom Alpecin-Fenix-rytteren tog sin del af slæbet (352 W i 6:37), så genvandt koldingenseren og resten af forfølgergruppen kontakten med 38 kilometer igen.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Dette satte scenen for Asgreens næste angreb, der fandt sted på Quick-Step-legenden Tom Boonens favoritstigning Taaienberg.

 

Van der Poel var dog igen hurtig til at finde danskerens baghjul, og over de næste seks kilometer trak hollænderen, Asgreen, Van Aert, Julian Alaphilippe og Dylan Teuns fra de øvrige favoritter og kørte op til den førende Marco Haller.

 

390 watt i 8:47, heraf 629 watt i 1:07 på Taaienbergs stejle indledning, skabte det afgørende udbrud.

 

Van der Poel svarer igen
Herfra resterede kun 30 kilometer og tre stigninger, hvoraf den første af disse var Kruisberg (441 W i 3:48 for van der Poel).

 

På toppen af Kruisberg angreb Asgreen så igen, og denne gang var det kun van der Poel og Van Aert, som kunne følge trop.

 

Med en hurtig og voldsom kraftudladning på 1006 watt i seks sekunder satte hollænderen en krog i Van Aerts baghjul, da belgieren spurtede op til Asgreen.

 

Van Aert distanceres
Med 27 kilometer igen var løbets tre stærkeste ryttere samlet, og otte let faldende kilometer senere (329 watt i 9:45 for van der Poel) drejede trioen til højre og ind på tredje og sidste passage af Oude Kwaremont.

 

Her deltes de tre om føringsarbejdet, indtil van der Poel 4:47 inde på stigningen accelererede, som var målstregen placeret på toppen.

 

Indtil da havde den forsvarende vinder kørt helligen med 404 watt, men nu trykkede han pludselig 779 watt (10,40 W/kg) ud i pedalerne over en periode på 22 sekunder, hvilket satte Asgreen og i særdeleshed Van Aert til vægs.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Ikke desto mindre kunne van der Poel ”blot” holde 376 watt i de følgende 2:20 efter angrebet, og det udnyttede Asgreen til at køre op til den hollandske favorit, mens Van Aert sakkede yderligere bagud.


Paterberg og monument-spurten

Afgørelsen måtte således vente til Paterberg, men også her viste Asgreen og van der Poel sig at være fuldstændig jævnbyrdige. 551 watt (7,35 W/kg) og 1:18 senere rundede Alpecin Fenix-kaptajnen toppen med Asgreen lige foran sig.

 

Herfra manglede 13 flade kilometer mod målet i Oudenaarde, hvor Asgreen og van der Poel (342 W i 14:56) skarpt jaget af en forfølgergruppe holdt kæden stram hele vejen til 1,5 kilometer fra stregen.

 

Her kunne TV-seere over hele verden se Asgreen forblive bag van der Poel, der taktisk sænkede poweren til omkring 300 watt og farten fra 50 til godt 43 kilometer i timen.

 

Det gav begge ryttere en kortvarig mulighed for at få syren ud af benene, inden Asgreen med lidt over 200 meter igen åbnede spurten.

 

Van der Poel reagerede øjeblikkeligt med enorme 1470 watt, men efter at have pint pedalerne med gennemsnitligt 1267 watt i ti sekunder og accelereret fra 45 til 58 kilometer i timen havde hollænderen også udpint sine egne ben.

 

Den forsvarende mester måtte sætte sig i sadlen, stoppe med at træde og overvære overdragelsen af tronen fra første parket.


 

Du kan her se Mathieu van der Poels Strava-fil fra Flandern Rundt. 


Du kan her se Kasper Asgreens Strava-fil fra Flandern Rundt - danskeren har dog ikke offentliggjort sine watt-tal fra løbet. 

 

Stats fra Mathieu van der Poels Flandern Rundt 2021

- Officiel sluttid: 6:02:12

- Gennemsnitswatt: 274/3,65 W/kg (eksklusiv neutral zone).


- Normalized Power i watt**: 344/4,59 W/kg (inklusiv neutral zone)
 

- Gennemsnitspuls: 139 BPM (eksklusiv neutral zone)


- Gennemsnitskadence: 89 RPM (eksklusiv neutral zone)

Heraf de sidste 136 kilometer fra foden af Oude Kwaremont:
- Uofficiel tid: 3:10:54

- Gennemsnitswatt: 330/4,40 W/kg

- Gennemsnitspuls: 158 BPM

- Gennemsnitskadence: 91 RPM
 

 

*Vægtdata i artiklen er hentet fra ProCyclingStats.com.

 

**Tallet er hentet via Strava-udvidelsen ”Elevate”. Tallet inkluderer kørslen i den neutrale zone og kan derfor forventes at være marginalt højere for selve løbet.

DEL
INFO
Mathieu Van der Poel
Nyheder Profil Resultater Statistik
Ronde van Vlaanderen
Nyheder Profil Resultater
Lister
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?