Afsløring: Alle Contadors sejre vundet på held

2016-sæsonen er Alberto Contadors muligvis sidste i karrieren, og han vil uden tvivl blive husket som en af historiens største etapeløbsryttere. Med hele ni Grand Tour-sejre (syv, hvis man læser officielle statistikker) er det kun sportens to største ryttere gennem tiden, Eddy Merckx og Bernhard Hinault, der med henholdsvis ti og 11 kan overgå spanieren. Med en sejr i årets Tour kan Contador endda udligne Hinaults grand total - igen, hvis man ikke læser de officielle statistikker alt for nøje.

De seneste år har spanieren dog haft det svært, når han har stillet op mod Chris Froome i Tour de France, og det har givet anledning til en mistanke om, at Contador i virkeligheden slet ikke er så god, som hans resultatliste indikerer. Feltet.dk har derfor nedsat en undersøgelseskommission for at undersøge, om det eftermæle, Contador med sikkerhed kommer til at få, i virkeligheden er fortjent.

Og konklusionen er soleklar: Gennem hele karrieren har et decideret svineheld været forbundet med El Pistolero, der kun i ganske få tilfælde har taget sejren i en Grand Tour uden, at mystiske - ja, nærmest okkulte - omstændigheder har bragt ham sejren i hænde.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Da kyllingen blev smidt ud

Lad os begynde ved begyndelsen: Den første gang, Contador endte øverst på podiet i en Grand Tour, står lysende klart for alle danske cykelfans, da det var i Tour de France i det herrens år, 2007.

Det skulle slet ikke have handlet om Contador dengang. Det skulle have handlet om Michael Rasmussen. Han var ganske vist ankommet til Frankrig under relativt lav mediebevågenhed - i hvert fald internationalt. Den herskende antagelse var, at han nok bare skulle ud på et par togter efter bjergpoint, så han kunne vinde bjergtrøjen for tredje år i træk. Ham var der ingen grund til at rangere alt for højt blandt løbets favoritter, især ikke da Denis Menchov måtte antages at være Rabobanks kaptajn.

Contador var lige så lidt i søgelyset. Bevares, han havde vundet Paris-Nice, men det var jo kun mandens anden Grand Tour. En ungdomstrøje var realistisk, men heller ikke mere end det.

Men som alle formentlig kan huske, udformede løbet sig som en duel mellem de to. Rasmussen havde dog lagt sig i front på etapen til Tignes, og da han satte det på plads på Col d’Aubisque efter også at have kørt en flot første enkeltstart, stod det klart, at Contador måtte nøjes med andenpladsen.

Men ja, I kan jo huske hvad der skete: Rasmussen havde haft lidt bøvl med nogle whereabouts, hvor han havde fået advarsler fra forskellige instanser, der på uforklarligvis akkumuleredes til en inkriminerende mængde. En tilfældig italieners iagttagelser gav endnu mere brænde til bålet, Rabobank kunne ikke stå for presset, Rasmussen blev smidt ud, og Contador fik sejren foræret.

Michael Rasmussen og Alberto Contador, inden førstnævnte uheldigvis blev smidt ud af løbet. Foto: Sirotti

Enkeltstarter og bonussekunder

Kalenderen vendte, og vi befandt os i 2008. Discovery Channel sponsorerede ikke længere noget cykelhold, og Contador skiftede til Astana. Men Astana var i bad standing overalt, og hverken Giro- eller Tour-arrangørerne ønskede at se de særprægede dragter figurere i deres løb.

Så Contador tog på stranden. Der befandt han sig indtil en uge inden Giroen, hvor arrangørerne pludselig ombestemte sig. Astana kunne alligevel få lov til at deltage.

Contadors strandform viste sig dog at være helt okay. Ruten var da også nærmest designet til ham, og da kun Riccardo Riccò og Emanuele Sella havde specielt meget at skyde med i bjergene, og da ingen af de to kunne træde en bule i en blød hat på en enkeltstart i en meget enkeltstartstung Giro, var Contadors sejr aldrig i tvivl trods en kedelig kørsel af spanieren løbet igennem.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Anderledes spræl var der så i ham i Vuelta a España samme år. To etapesejre - heriblandt en på det famøse Alto de l’Anglirú - og alt i alt lignede det et løb, hvor spanieren reelt havde været den bedste. Men sådan var det ikke helt.

Levi Leipheimer havde taget skiftet med Contador til Astana, og han havde rollen som hjælperytter i Vueltaen, da Contador i kraft af sin noget heldige status som dobbelt Grand Tour-vinder var ubestridt kaptajn. Så Leipheimer ofrede sig i bjergene og kunne kun køre for sig selv på enkeltstarterne. Dem vandt han dog også begge to, men i klassementet endte han 46 sekunder efter spanieren.

En granskning af resultaterne viser dog, at Contador havde indkørt 48 flere bonussekunder under Vueltaen end Leipheimer, der jo i kraft af sin hjælperolle netop sørgede for, at spanieren kunne få disse! Og i Touren 2007 havde han minsandten også vundet, hvis der ikke havde været bonussekunder, og hvis han ikke havde fået en 20 sekunders tidsstraf for at holde fast i en bil.

Men nu vil Leipheimer for evigt blot huskes som en parentes i cykelsporten og som en instrumental hjælp for Contador i dennes tidlige stormløb mod toppen af all time-Grand Tour-winner-ranglisten.

Den tabte kæde

Året efter fik Contador atter lov til at køre Tour de France. Det var den eneste Grand Tour i 2009, som spanieren begav sig i kast med, og på trods af forsøg på et internt mytteri ført an af cykelsportens nuværende persona non grata, Lance Armstrong, formåede han at lade benene tale og for første gang vise sig som en overlegen og værdig vinder.

2010-udgaven er til gengæld en helt, helt anden historie. Andy Schleck havde entreret scenen i 2007, og i 2009 var han nærmeste konkurrent til Contador. I 2010 skulle det vise sig, at niveauforskellen fra året før var blevet udlignet. På sekundet udlignet.

De to kombattanter havde meget svært ved at slippe af med hinanden. Andy Schleck lykkedes med at sætte sin rival og vinde i Morzine-Avoriaz, men ellers var der intet, der kunne skille dem ad i bjergene.

På 15. etape, der gik over Port de Balès, lancerede Schleck et angreb på trods af at være iklædt løbets førertrøje. En enkeltstart på næstsidste etape lurede, og luxembourgeren havde brug for mere tid. Men ak. Hans kæde hoppede af midt i forceringen. Contador havde ikke til sinds at vente, og han strøg mod toppen og ned i mål. Differencen mellem de to i mål var 39 sekunder.

Tourmalet kunne heller ikke skille dem ad, og på den sidste enkeltstart skuffede spanieren, men øgede alligevel sit forspring til…. Nåh ja, 39 sekunder! Uden Schlecks uheld havde de to altså været lige - marginalerne var endnu engang med den nu femdobbelte Grand Tour-vinder.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Andy Schleck og Alberto Contador, inden førstnævnte var uheldig med kæden. Foto: Sirotti

Bøfsag overskygger Giro-Tour-doubleforsøg

Kort efter det løb annonceredes det, at Contador ville skifte til Team Saxo Bank, som Schleck-brødrene ville skifte væk fra forud for 2011-sæsonen. Det skifte blev dog hurtigt overskygget af den famøse clenbuterol-sag, som i første omgang - og meget heldigt - blev afvist af de spanske antidoping-myndigheder.

Dermed kunne Contador give sig i kast med Giroen, hvor han uden konkurrence vandt nemt, men i Touren måtte han sande, at heldet slap op, og trætheden meldte sig. En femteplads blev det til - blandt andet efter en så upåagtet rytter som Thomas Vockler - men sammen med sejren i Giroen og Touren året forinden blev den slettet fra historiebøgerne, da der endelig faldt dom i clenbuterol-sagen i starten af 2012.

Gammel ven betaler tilbage

I Vuelta a España samme år vendte Contador atter tilbage, men sammen med Alejandro Valverde måtte han nøjes med at spille andenviolin, da Joaquim Rodríguez var et nummer for stærk. Men på den berømte 17. etape til Fuente Dé havde Contador udtænkt et helt stort nummer.

Et angreb langt udefra gav succes, Rodríguez var helt bag om dansen, og sammen med et par hjælperyttere kørte Contador et godt stykke væk. Men den faktor, der virkelig gjorde forskellen på etapen, var ikke i spanierens hænder.

Paolo Tiralongo havde tidligere kørt på hold med Contador, og da denne i Giroen 2011 forærede Tiralongo sin første professionelle sejr, selvom de ikke længere kørte på hold sammen, var der sat i banken.

Det blev indløst på denne 17. etape, da Tiralongo befandt sig i det tidlige udbrud. Italieneren udførte et gedigent hestearbejde for Contador, og uden hans hjælp er der ingen tvivl om, at etapens udkomme havde været et andet. Men Contador endte med at vinde etapen og siden løbet, og nu var han syvdobbelt Grand Tour-vinder (eller femdobbelt, om I vil). Og igen var et sandt lykketræf med til at gøre udslaget.

Styrtet Quintana og skør Astana-taktik

2013-sæsonen var uden held for Contador og endte som en eklatant fiasko, så lad os springe frem til 2014. Her var Contador for første gang decideret uheldig. Efter at have været heldig med, at Chris Froome styrtede og måtte udgå tidligt i årets Tour de France, led spanieren selv samme skæbne tre dage senere.

Det betød, at han måtte omlægge sin sæson og køre Vueltaen, hvor han jo lige kunne se, om han kunne vinde en enkelt etape eller sådan noget. Men selvfølgelig endte han med at vinde løbet - endnu engang på rent held.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Nairo Quintana havde dedikeret sin anden sæsonhalvdel til Vueltaen, men et styrt på en enkeltstart efterfulgt af endnu et styrt dagen derpå endte hans fortsatte tilstedeværelse i løbet, og Froome var ikke nået at blive klar nok til at være på sit vanlige niveau, så endnu engang kunne Contador tage en Grand Tour-sejr. Otte var han nu på.

Den niende kom sidste år efter en Giro, hvor han ikke var den stærkeste i bjergene. Det var Mikel Landa, men han mistede fire minutter på en enkeltstart, og da han endelig så ud til at kunne overliste Contador på 20. etape, der gik over Colle delle Finestre til Sestrière, blev han beordret til at vente på sin holdkammerat, Fabio Aru.

Dermed mistede Astana enhver chance for at få skovlen under Contador, der kunne ånde lettet op og tage sin niende Grand Tour-sejr.

Oversigt over Grand Tour-sejrene:

Tour de France 2007 (Rasmussen bliver smidt ud + Leipheimer taber på bonussekunder og tidsstraf)

Giro d’Italia 2008 (Største konkurrenter kan ikke køre enkeltstart + et lykketræf, at han overhovedet kom med)

Vuelta a España 2008 (Leipheimer taber på bonussekunder)

Tour de France 2009 (Ingen indvendinger)

Tour de France 2010 (Schleck knækker kæden og taber derfor Touren)

Giro d’Italia 2011 (Antidoping-myndigheder frikendte ham)

Vuelta a España 2012 (Tiralongos tilstedeværelse i udbruddet på etapen til Fuente Dé)

Vuelta a España 2014 (Quintana styrter ud af løbet + Froome er ikke på vanligt niveau)

Giro d’Italia 2015 (Astana forhindrer Landa i at tage chancen for at slå Contador)

Konklusion: Én sejr uden held

Sammenfattende må det altså siges, at Contador kun to gange i karrieren (tre, hvis man tæller Giroen 2008 med) har været den ubestridt bedste i en Grand Tour, han har vundet. Seks gange har rent held således spillet ind.

Derfor bliver undersøgelseskommissionens konklusion unægteligt, at det er med et meget stort element af held, at Contador har skrabet så mange sejre sammen. Havde han kun vundet de et eller to løb, som man med ret og rimelighed kunne have forventet, så ville han jo ikke nævnes i samme åndedrag som historiens største. Derfor kommer hans eftermæle til at være uforholdsmæssigt godt.

OPDATERET: Feltet.dk kan se, at mange læsere hoppede på vores årlige aprilsnar, og det er naturligvis herligt, når den slags spas lykkes! Alberto Contador er og bliver - uanset hvad man ellers måtte mene og tro om ham - en fremragende atlet, der har givet os skøn underholdning det sidste årti.