Akademiske Udbrud: Team Saxo Banks semantiske felt, eller, Bjarne Riis som Freddie Prince Jr.

Slutningen af 2011 og starten af 2012 markerede en usædvanlig farlig periode i Riis Cyclings historie. Alberto Contadors dopingsag var endnu ikke afgjort, UCI søgte om at fravriste holdet deres WorldTour-licens, og SunGard trak sig som navnesponsor. Det danske hold var sportsligt, finansielt og institutionelt i frit fald.

Som bekendt landede Bjarne Riis og holdet på alle fire poter. Som altid. Alberto Contador vender tilbage om nogle uger, og holdet har tiltrukket en spændende sponsor i form af Tinkoff Bank. Og så fik holdet som bekendt lov til at beholde deres licens af UCIs licenskommission. Efter et veloverstået Tour de France, hvor holdet var særdeles synlige, og med en ganske sandsynlig Vuelta-sejr til Contador forude, synes det danske hold atter at gå en lys tid i møde.

Men ak: 2012 har været en forudsigelig katastrofe, og der lurer endnu flere farer forude. Uden Contador har holdet været ganske ynkeligt, og det er kun blevet til tre sejre i små, relativt ubetydelige løb. Som vi her på siden har diskuteret og redegjort for, så er det essentielt for holdet, at det styrkes forud for næste sæson, da det langt fra er sikkert, at Contadors ’value points’ vil tælle med, når WorldTour-licenserne tildeles for 2013.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Riis var uden tvivl bevidst om, at i det tilfælde, at Contador blev dømt, ville hans hold stå meget dårligt til 2012-sæsonen. Derfor kunne man have formodet, at Riis ville skrive kontrakter derefter; altså med nogle alternative profiler, som kunne løfte arven i afsavn af Contador. Som vi vil vise her – på en lidt bagvendt og pudsig måde – var det slet ikke tilfældet.

Begrebshistorie, semantiske felter og metode

Vi arbejder her, meget løst og sløset i øvrigt, ud fra den akademiske disciplin, der går under navnet ’konceptuel historie’. Den foregår i krydsfeltet mellem historie, idéhistorie, lingvistik og diskursanalyse - så er I advaret! Som altid i denne klumme kan man, hvis man lyster, springe direkte frem til ’det spændende’ ved næste rubrik.

'Conceptual history' eller begrebshistorie går grundlæggende ud på at undersøge og beskrive, hvordan begreber – såsom ’revolution’, ’krig’, og ’stat’ – ændrer betydning gennem tiden. Det, man fx associerer, når man hører udtrykket ’revolution’, har ændret sig utrolig meget siden fortidens bonderevolutioner til den moderne Twitter og Facebook-drevne variant, som vi sidste forår så blusse op i store dele af den arabiske verden. På samme måde kan ’Team Saxo Bank’ eller ’Riis Cycling’ betragtes som et begreb, der ændrer betydning over tid.

Begrebshistoriens fader, tyskeren Reinhart Koselleck, arbejder med et udtryk, som han kalder ’semantisk felt’, som henviser til det betydningsfelt, et begreb indgår i, og som altså siger noget om det begreb, der undersøges. Man kan sige, at ’semantisk felt’ karakteriserer et begrebs kontekst – et begreb som ’revolution’ får kun betydning ved at blive sat i association til nogle andre ord.

Som den danske historiker Jan Ifversen har påpeget, så er Koselleck ikke særlig god til at komme med teoretiske eller metodiske anvisninger til, hvordan man skal anvende ’semantiske felt’, hvilket jeg tolker som en fribillet til at bruge det, som jeg vil.

Vi undersøger altså et begreb – Team Saxo Bank 2012. Vi vil undersøge hvordan dette begreb tillægges betydning eller mening via dets semantiske felt. Vi arbejder med et særligt datakorpus: Pressemeddelelser fra 2011, hvor Team Saxo Bank annoncerer kontrakter med nye ryttere eller forlængelser med nuværende. Disse pressemeddelelser har en form, hvor der typisk er en kort intro til rytteren samt fakta (længde af kontrakten, alder osv.) efterfulgt af et citat af Bjarne Riis, hvor han forklarer og forsvarer, hvorfor lige netop denne rytter er interessant for holdet. Dernæst kommer der måske en udtalelse fra rytteren, der forklarer hvorfor han har valgt at skrive kontrakt med holdet.

Vi kigger dog ikke på hele pressemeddelelser. Vi har udelukkende analyseret, kvantificeret og illustreret ud fra Bjarne Riis-citaterne. Vi har meget uvidenskabeligt kigget efter ’beskrivende’ ord og sætninger, hvormed Riis, via de nye ryttere, sætter ord på, hvad der skal karakterisere Team Saxo Bank i 2012 – det som udgør holdets semantiske felt i denne analyse. (Er I stadig med? Så går det løs.)

Op til 2012 skrev Team Saxo Bank kontrakt med følgende ryttere: Manuele Boaro (forlængelse), Jonathan Cantwell, Christopher Juul Jensen, Jonas Aaen (forlængelse), Jaroslaw Marycz (forlængelse), Ran Margaliot, Bruno Pires, Troels Vinther, Sergio Paulinho, Takashi Miyazawa og Karsten Kroon. I alt 11 ryttere. Eller det vil sige, at det var de pressemeddeleler, jeg kunne lokalisere. Ingen af disse ryttere havde noget nævneværdigt af WorldTour-point med sig.     

Hver pressemeddelelse er blevet analyseret, rytter for rytter, og plottet ind i et Excel-ark, hvorved vi fandt gennemgående strukturer og tendenser. Dette har vi så illustreret via opensource-programment yEd, et meget sprødt og let anvendeligt program til at lave grafer.

Resultatet kan ses her (klik for større billede)

Resultater

Som man kan se, er begrebet, der undersøges – Team Saxo Bank – rødt og placeret i midten. Dette omkranses eller ’beskrives’ af en række ord og sætninger, der søger at definere og fastsætte begrebet – dets semantiske felt. Jo tættere på begrebet boblen er, jo flere fremkomster er der: Grårød har flest forekomster, dernæst grå, og yderst har vi dem, som kun har én forekomst, som er gule. Som man kan se, er de ikke vilkårligt placeret, men er et resultat af en tematisk-analytisk fordeling.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Øverst til højre har vi en kategori af ord, der typisk beskriver rytterne, nemlig de ord der lægger sig opad ”solid”. Det er de kvaliteter, som Riis har set i rytteren, og som beskriver både rytterens specialstyrker (klatrer, enkeltstart), men beskriver også rytterens attitude og sociale potentiale til at indgå harmonisk i holdets filosofi: ”God fyr”, ”leder”, ”ydmyg”, ”offervilje”, ”taktiske kvaliteter” osv. Denne gruppe af ord er primært brugt i henvisning til ældre ryttere som Karsten Kroon, Sergio Paulinho og Bruno Pires, men visse knytter sig også til andre ryttere.

Til venstre har vi de ord, som knytter sig til ”talent” og altså er de ord, Riis bruger til at beskrive kontrakterne med yngre ryttere på holdet: Boaro, Aaen, Juel Jensen osv. Riis lægger bestemt nogle gange mærke til rytterens åbenlyse talent, men det som han især værd- og italesætter, er rytterens ”attitude” og muligheden, for at han ”kan løfte sit niveau”, eller, som han udtalte det, at han potentielt kan ”udvikle sig til en god cykelrytter”. Meget beskedne ord, altså.

Nederst har vi den sidste kategori, som primært henviser til det, som man kan kalde Riis’ ’satsninger’: rytter som Miyazawa, Cantwell, Margaliot. Her handler det om at udforske potentiale, og om at rytteren på diverse måder – via resultater i små løb (Cantwell, Miyazawa) eller andet - har gjort sig fortjent til en chance for at forsøge sig på det højeste niveau. De kendetegnes ved deres evne til at både at vinde og hjælpe, men typiske formuleringer som ”seriøs tilgang til sporten” er også til stede.     

Analyse og vurdering

Som det burde være åbenlyst, så var underskrifterne til indeværende sæson hverken faktuelt eller i Riis’ ord med stjerner eller sublime talenter; de var mestendels med solide hjælperyttere eller yngre talenter med potentiale for at blive det samme, krydret med lidt typiske Riis-satsninger.

Det, som Riis søgte at opbygge, fortæller analysen os, var et solidt og anstændigt hold – et hold i stand til at støtte Alberto Contadors ambitioner. Om holdet har evnerne dertil, finder vi først ud af om nogle få uger, når Vueltaen skydes i gang. Med Riis’ egne ord in mente, er det derfor ikke så underligt, at holdet stod dårligt rustet til en sæson uden Contador – forstærkningerne blev introduceret med relativt beskedne ambitioner.

Af ’satsningerne’ har Cantwell til dels levet op til forventningerne: Han har kørt sejre hjem og kørt Touren som leadout-mand for J.J. Haedo. Miyazawa har endnu sin første sejr for holdet til gode, og spørgsmålet er, om han overhovedet har formatet til WorldTouren. Ran Margaliot er en gedigen fiasko, og var man lidt hård, kunne man kalde det en skændsel, at han i det hele taget kører på et hold på WorldTouren. Men sådan er det med satsninger: De er hit-or-miss.    

Kigger vi på talenterne, så vil vi starte med at få lidt realitetssans på banen. Team Saxo Bank 2012 råder ikke over en eneste af feltets mest talentfulde unge ryttere. Riis' transferfilosofi blandt de unge ryttere har været nærmest den samme som på resten af holdet: Man har taget dem, som ikke kunne få en kontrakt andetsteds. Christopher Juul-Jensen er velsagtens den eneste af de yngre ryttere, Riis har skrevet kontrakt med de seneste to år (Vinther, Ran Margaliot, Boaro, Marycz, Rafal Majka, Ran Margaliot), der potentielt kunne have fået en kontrakt hos andre hold. De andre var bare heldige. De vandt i lotteriet. Når ingen andre hold er interesserede, er det ikke en god ting. Det er ikke et sundhedstegn.

Illustrativ er Troels Vinther, der er født i 1987 og altså skal sammenlignes med ryttere som Edvald Boasson Hagen, Simone Ponzi, Rigoberto Uran, Anthony Roux, Wout Poels og Rein Taramae, for ikke at nævne Marcel Kittel (1988), Thibaut Pinot (1990), Peter Sagan (1990) eller John Degenkolb (1989). Det skal ikke tages som en kritik af Vinther, som jeg synes var en glimrende kontrakt, og som jeg håber får en 1-årig forlængelse. Men han og resten af holdets "talenter" halter gevaldigt efter dem, man finder rundt omkring på feltets stærkeste hold.

Team Saxo Bank er ikke ’all that’… endnu

Hvilket leder os til analogien i overskriften. Bjarne Riis’ transferstrategi kan siges at være ligesom filmen "She's All That" (1999). Filmen omhandler den sejeste fyr på en amerikansk high school, spillet af Freddie Prince Jr., der i et væddemål med en ven sværger, at han kan gøre en hvilken som helst pige på skolen til ’prom queen’. Valget falder på den asociale, konfrontative og artistiske Rachael Leigh Cook, som i filmens univers lader sig afseksualisere blot ved iførelsen af nogle store briller og lidt løstsiddende tøj (døm selv her). Fodboldstjernen og nørden forelsker sig naturligvis undervejs og lever lykkeligt til deres dages ende. Det er en herlig film.    

I sin kontraktstrategi forsøger Bjarne Riis lidt det samme. I uslebne juveler som Margaliot og Miyazawa antager Riis at han, efter den genretypiske ’makeover’, kan fremelske en gudeskøn pige/rytter såsom Fränk Schleck eller Richie Porte (Rachael Leigh Cook).

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Men det er altså mest i film, at den nørdede pige kan blive prom queen. Eller meget sjældent. Som regel har den hårde sociale udskilningskamp vist, hvem der er stærkest og mest populær. U23-løbene svarer her til popularitetskonkurrencen i kantinen. Derfor er det lidt svært at tro, at der gemmer sig en Leigh Cook/Sagan blandt Riis' talenter.  

Mest lovende i denne henseende er Rafal Majka. Hvis nogen kan vise sig at være som Leigh Cook, uden brillerne og med lidt makeup, er det ham – og det uden at have samlet resultater af nævneværdig grad. Men han har vist nogle ting, der indikerer et vist potentiale. Og så er han af en støbning og ryttertype (ren bjergrytter) som er de, moderne cykelsport handler om: specialisterne. Så kan man bygge oven på bagefter. Det samme gælder i øvrigt for Boaro, som har vist sig meget konkurrencedygtig i – og kun i – tidskørslerne, selvom ungdomsresultaterne vidner om et bredere arsenal af våben.

Men Riis har altså ikke formået at skrive under med et stort, lysende talent i rigtig, rigtig lang tid, ja faktisk siden Matthew Goss. Riis tager primært dem i næstbedste eller tredjebedste række og håber på det bedste. Eller nogen med en underlig baggrund – satsninger som Porte, Didier, Tanner, Margaliot. Hit or miss, men mest miss.

Konklusion

Et står klart: Kan Riis ikke stole på Contadors point til næste sæson, hvilket er sandsynligt, bliver det nødvendigt at gentænke transferstrategien, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en WorldTour-licens. Riis er ikke længere Freddie Prince Jr.: De sejeste fyre i skolegården er Team Sky, og Riis kan ikke længere prale af at have feltets mest innovative og attraktive hold. Andre pengetunge hold er også mere fristende af helt åbenlyse, finansielle årsager.

Men Riis må og skal ud og satse på noget mere sikkert, noget mere håndgribeligt, nemlig ryttere med point. Uslebne diamanter har ingen point per definition. Riis, hvis overhovedet muligt, skal frem med pengepungen og gøre det, han er bedst til: At tage ryttere lidt oppe i årene, som måske er stagneret lidt, og gøre dem bedre. Ryttere som Nicolas Roche og især Roman Kreuziger passer denne beskrivelse.

Vi siger ikke, at Riis skal stoppe med eksperimenterne fuldstændig. Fränk Schleck, Linus Gerdeman og Richie Porte står stadig som smukke kontrakter, som ligegyldig det endelig udfald var smukke i deres fremsyn, intuition og brug af netværk. Men næste sæson mangler holdet noget meget håndgribeligt, point, og de kommer ikke fra potentielle uslebne diamenter, men i hvert fald semislebne diamanter. Det skal være måleligt her og nu.

Heldigvis lader rygterne til, at holdet og Riis godt ved, hvad de står og mangler, og jeg glæder mig til at lave en ny analyse til januar. Jeg håber og forventer, at Riis’ plusord vil være meget mindre beskedne end ”solid” og grænse sig opad superlativerne og det næsten hyperbolske. Jeg gætter på, at Team Saxo Bank-Tinkoff Banks semantiske felt vil være helt anderledes til næste sæson. Forhåbentlig.

Læs tidligere Akademiske Udbrud.