Alaphilippe ser tilbage på Sanremo-sejr

Den 23. marts 2019 kom den endelig. Monumentsejren.

Den sejr, der siden det store gennembrud i Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege helt tilbage i 2015 havde virket uundgåelig. Den sejr, der, måske lidt overraskende, havde ladet vente på sig i næsten fire år. Julian Alaphilippes første sejr i et af cykelsportens fem største éndagsløb.

Den 23. marts var nemlig dagen, hvor Julian Alaphilippe spurtede først over målstregen på den ikoniske Via Roma langs Sanremos smukke kyst, og derfor kunne fejre, at han endelig var blevet en del af det fornemme selskab af monumentvindere i cykelsportens lange historie.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det er nu næsten et år siden, den sprælske superstjerne tog sin hidtil største skalp, og det har fået ham til at kaste et blik tilbage på den dag, en lille franskmand var Norditaliens lykkeligste mand.

”Hvis jeg skal være ærlig, var jeg ret afslappet (morgenen før Milano-Sanremo, red.). Okay, der var lidt stress, men det var den slags stress, der er før hvert løb. Derudover var jeg selvsikker og motiveret, da jeg vidste, at jeg gik ind til løbet i topform og omringet af et hold, der var dedikeret til at hjælpe mig med at opnå mit mål,” fortæller Alapilippe til Deceuninck - Quick-Steps hjemmeside.

Alaphilippe havde da også al grund i verden til at tro på, at han kunne vinde Milano-Sanremo netop den dag. Sæsonen var naturligvis stadig blot få måneder gammel, men Alaphilippe havde allerede kørt imponerende seks sejre i hus, heriblandt Strade Bianche og to etaper i Tirreno-Adriatico. Den forsvarende vinder af bjergtrøjen i Tour de France var formentligt verdens bedste cykelrytter på dette tidspunkt, og det afspejledes også i hans kørsel.

Alle vidste, at han ville angribe på Poggio, og da det endelig kom til stykket, var hans rivaler også klar. Alaphilippe accelererede voldsomt på den ikoniske stigning, men selvom det kortvarigt lignede, at han ville køre alene væk, lod Peter Sagan ham ikke få en meter. En 11-mandsgruppe blev samlet på den tekniske nedkørsel, og på trods af Matteo Trentins forsøg på at snige sig væk, stod det klart, at årets første monument, som så mange gange før, skulle afgøres i en spurt i en mindre gruppe. Det havde Alaphilippe dog ingen problemer med, for tidligere på selv samme uge havde han overrasket alle Tirreno-Adriaticos sprintere ved at vinde massespurt i Jesi.

”Den sejr (spurtsejren i Tirreno-Adriatico, red.) var en god varsel. Da jeg gik ind til Milano-Sanremo, vidste jeg, at jeg var i god form, og jeg havde tre italienske sejre under bæltet, så jeg må sige, at jeg havde en skudsikker selvtillid, da det blev klart, vinderen skulle findes i en spurt.”

Resten er, som man siger, historie. Julian Alaphilippe reagerede lynhurtigt på Matej Mohoric’s åbning, og derfra kunne ingen nå forbi ham, hvorfor han kunne krydse stregen først, skarpt forfulgt af navne som Oliver Naesen, Michal Kwiatkowski, Peter Sagan og Wout van Aert.

”På dén dag, med hjælp fra et perfekt og enestående hold, som jeg er meget stolt af, gjorde jeg min drøm til virkelighed, så jeg må sige, at det er min smukkeste sejr til dato,” afrunder Julian Alaphilippe.

Milano-Sanremo er som bekendt udskudt på grund af Covid-19, men det skulle oprindeligt have været afviklet i morgen, lørdag.