Alaphilippe slår Van der Poel og Van Aert i fantastisk finale

Julian Alaphilippe (Deceuninck - Quick-Step) tog sin første sejr i regnbuetrøjen på anden etape af Tirreno-Adriatico.

Den franske verdensmester slog akkurat rivalerne Mathieu van der Poel (Alpecin Fenix) og Wout van Aert (Team Jumbo-Visma) i en meget spændende spurt, hvor Van der Poel kom meget hurtigt til sidst, men akkurat ikke nåede Alaphilippe, fartoverskuddet til trods. 

Van Aert sad godt placeret på hjul af Alaphilippe, men belgieren manglede det afgørende kick, og han måtte derfor nøjes med tredjepladsen. Han forsvarer dog førertrøjen.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Kort før mål lignede det ellers, at Joao Almeida (Deceuninck - Quick-Step) ville snyde favoritterne, men portugiseren blev ovehalet med kun 200 meter til mål. Almeida havde været en del af en stærk kvartet, der kørte væk på en meget aggressiv del af etapen, hvor også Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick-Step) og Egan Bernal (Ineos Grenadiers) var i udbrud, men han kunne lige præcis ikke holde holdkammeraten Alaphilippe bag sig.

Referat

202 kuperede kilometer med afslutning opad i Camaiore ventede rytterne, da det stjernespækkede felt rullede ud på anden etape af årets Tirreno-Adriatico under en skyet himmel, der dog holdt tæt.

I modsætning til i Frnakrig, hvor en dræbende modvind dræbte al angrebslyst, gik der ikke længe, før dagens udbrud blev etableret i Italien. Evigt opportunistiske Simon Pellaud (Androni Giocattoli-Sidermec) begav sig afsted sammen med Marcus Burghardt (Bora-Hansgrohe), Vincenzo Albanese (Eolo-Kometa), Simone Velasco (Gazprom RusVelo), John Archibald (Eolo-Kometa) og Pieter Vansprebrouck (Intermaché - Wanty-Gobert Materiaux), og sammen fik det ganske potente udbrud opbygget et forspring på knap seks minutter.

Seks minutter var smertegrænsen for Team Jumbo-Visma, der med Wout van Aert i førertrøjen påtog sig ansvaret for at holde udbruddet i snor, og det kunne hurtigt ses på forspringet, der var nede på under fire minutter med 100 kilometer til stregen. Stressen havde dog ikke for alvor meldt sig endnu, og i stedet greb Van Aert og Mathieu van der Poel muligheden for en kort sludder mellem to superstjerner bagerst i feltet.

Feltet rammer de første stigninger - Sagan skivet

Med 50 kilometer til mål var udbruddets forspring nede på under halvandet minut, og det skyldtes den meget voldsomme positionskamp frem mod dagens første ukategoriserede stigning. Jumbo-Visma vandt kampen om pole-position, men så snart de ramte stigningen, faldt farten igen. Nervøsiteten var dog væsentligt mere udtalt end tidligere, og dette udmærkede sig i et lille styrt bagerst i feltet, heldigvis uden konsekvenser.

Feltet var stort, da de rundede toppen på den første bakke, men komplet var det ikke. Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) var tydeligvis stadig påvirket af sit Covid-19-sygdomsforløb, og den tidligere så klatrerstærke slovak blev således sat allerede her, 45 kilometer fra Camaiore. Ikke just noget godt tegn for den tidligere tredobbelte verdensmester, de kommende klassikere in mente.

Bernal og Asgreen sætter gang i festfyrværkeri

I bunden af dagens første kategoriserede og ubetinget stejleste stigning blev udbruddet hentet, og det skulle udnyttes. Michal Kwiatkowski (Ineos Grenadiers) var den første til at teste benene, inden Egan Bernal (Ineos Grenadiers) meget overraskende angreb hårdt.

Bernal slog hurtigt et flot hul sammen med Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick-Step) og Jasper De Buyst (Lotto Soudal), og hverken Gianni Vermeersch (Alpecin Fenix) eller Sergio Higuita (EF Education-Nippo) kunne lukke hullet i første omgang. Higuita prøvede dog igen, denne gang sammen med Marc Soler (Movistar Team), Quinn Simmons (Trek-Segafredo), Pello Bilbao (Bahrain-Victorious) og Tim Wellens (Lotto Soudal), og dette satte et sandt festfyrværkeri i gang.

En større gruppe flydt med stjernestøv inklusiv Simon Yates (Team BikeExchange) og Joao Almeida (Deceuninck - Quick-Step) fik lukket hullet til Bernal og Asgreen, men Jumbo-Visma arbejdede hårdt for at lukke hullet for Van Aert, der var tæt på isoleret.

Læs også

Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege

Jumbo-Visma lykkedes med at lukke hullet, men dette dæmpede ikke angrebslysten. Simon Yates kørte væk på ny, denne gang sammen med Pavel Sivakov (Ineos Grenadiers), Joao Almeida og Mikel Landa (Bahrain-Victorious), og kvartetten fik hul.

En meget velkørende Tobias Foss (Team Jumbo-Visma) var den eneste holdkammerat, Van Aert havde tilbage, og selvom nordmanden arbejdede flot, øgedes forspringet til et lille halvt minut med 25 kilometer til mål. Heldigvis for Foss og Van Aert kom Timo Roosen (Team Jumbo-Visma) op til feltet igen, hvorfor hollænderen kunne give en hånd med i jagten.

Stjernekrig til målstregen i Camaiore

Den stærke firemandsgruppe holdt farten høj i front, og de øgede således til mere end 30 sekunder med kun ti kilometer igen. Jumbo-Visma var ved at miste kontrollen over løbet, men alle andre forholdt sig ikke desto mindre helt roligt bag de gule og sorte trøjer. Helt uforståeligt var det dog ikke, da Roosen og Foss fortsatte deres stærke arbejde, og således var forspringet igen nede på tyve sekunder, da rytterne tog hul på dagens målstigning med syv kilometer til mål.

UAE Team Emirates overtog styringen af feltet i det sekund, stigningen begyndte, og AG2R Citroen Team viste sig også frem med Greg Van Avermaet og to holdkammerater nær fronten. De friske kræfter hjalp dog ikke noget, og faktisk øgede udbruddet igen til 25 sekunder.

I sidste ende kunne de fire trods alt ikke holde feltet bag sig, og i stedet var der lagt op til den helt store favoritfinale, mens Simon Yates blev sat fra både udbruddet og feltet. Almeida havde dog ikke i sinde at give op, og med kun én kilometer igen, var portugiseren alene i front, stadig med ti sekunder ned til feltet.

Det lignede længe, at Almeida kunne sikre sig sin første etapesejr i et WorldTour-løb, men på de sidste hundrede meter åbnede Geraint Thomas (Ineos Grenadiers) op for et langt lead-out, der fik krammet på Almeida. I stedet blæste Alaphilippe forbi med sin fantastiske acceleration, som ikke engang Wout van Aert kunne matche, og selvom Mathieu van der Poel var hurtigst af alle tre, sad han for dårligt placeret til at nå Alaphilippe, der, vanen tro, jublede tidligt. Denne gang gik det dog ikke galt.