Alexander Kamp starter i år sin anden sæson som rytter på WorldTour-mandskabet Trek - Segafredo. I 2020 kom tingene aldrig til at spille for danskeren, men det har Kamp lagt bag sig. Feltet.dk har snakket med rytteren og bringer interviewet over to dele. Første del omhandler danskerens løbsprogram for foråret og tankerne om Covid-19-pandemien.
Annonce
Det var en slagen Alexander Kamp, der måtte udgå på 14. etape af sidste års Vuelta a España.
Det blev en passende afslutning på en første sæson på WorldTouren, hvor tingene aldrig kom til at spille for den danske rytter, der havde taget skridtet op fra ProTeamet Riwal Readynez. Men sket er sket og nu skriver vi 2021, hvorfor Kamp ser fremad.
”Sidste år er sidste år og jeg har lagt det bag mig. Nu fokuserer jeg på i år og der er kun en vej frem, det er hårdt arbejde,” fortæller danskeren.
Og hvad fokuserer den 27-årige Trek-Segafredo-rytter så på i år. Først og fremmest gælder det Ardennerklassikerne.
”Planen er som sidste år, at jeg skal køre Ardennerklassikerne og jeg håber, at jeg for en gangs skyld kan kom til at køre Amstel Gold Race, som er et løb, som jeg altid har udset mig og godt kunne tænke at prøve mig af i,” lyder det fra Kamp om sæsonplanerne.
Det var også i Ardennerne, at Kamp i Liège-Bastogne-Liège kørte en hæderlig 63. plads hjem i sidste sæson og danskeren bygger da også sin form op med de kuperede løb som mål.
”Det er det som er målet nu og det jeg gerne vil bygge formen op efter,” lyder det og Kamp fortsætter om mulighederne for at få at få rollen som Kaptajn i Ardennerne.
”Bauke Mollema plejer at gøre en god figur og så håber jeg selvfølgelig, at jeg kan være med i finalen. Holdet er indforstået med, at jeg skal have en fri rolle. Det snakkede vi om allerede sidste år, men det kan jo nå at ændre sig,” siger danskeren om sin rolle i løbene.
Ardennerugen starter med Amstel Gold Race den 18. april og slutter en uge senere med monumentet Liège-Bastogne-Liège.
Kamp i aktion i sidste års Tour de la Provence. Foto: Sirotti
Koncentrerer sig om de ting, som han selv er herre over
Farvellet til 2020 kom desværre ikke automatisk også til at betyde et farvel til Covid-19 og pandemien har allerede sat en stopper for en lang række løb i år.
Derfor ved etapevinderen fra Tour de Yorkshire i 2019 da heller ikke med sikkerhed, hvornår hans sæson starter og hvilke løb den kommer til at indeholde. Kamp bruger dog ikke krudt på at bekymre sig om det og forholder sig i stedet til det, som han kan kontrollere.
”Jeg holder fokus på det, som jeg selv er herre over og det er mine forberedelser,” siger danskeren, der også løfter sløret for, at sæsonen skulle være startet den 12. februar i Murcia.
”Lige pt er det jo lidt usikkert pga. Covid-19, men jeg skulle have kørt Vuelta a Murcia, men det ser ud til at blive aflyst. Så det tror jeg ikke, at jeg får kørt,” fortæller Kamp.
Og siden interviewet med danskeren fandt sted er det spanske løb blevet aflyst og organisationen bag håber at rykke løbet til maj. Programmet er altså usikkert i år, men som det ser ud nu, afslutter Kamp forårssæsonen efter Ardennerugen og starter derefter endnu en formopbygning mod nye mål.
”Jeg bygger op igen til de nationale mesterskaber og jeg også har Tour de Suisse på programmet. Her skal jeg gøre mig nogle nye erfaringer, da jeg aldrig har kørt løbet før,” lyder det om de umiddelbare sæsonplaner.
Kamp vinder tredje etape af Tour de Yorkshire i 2019 foran blandt andet den olympiske mester Greg Van Avermaet. Foto: Tour de Yorkshire
Covid-19 kan få betydning i et kontraktår
Alexander Kamp befinder sig i det andet år af den toårige kontrakt han har med Trek - Segafredo. Derfor er det også vigtigt for danskeren at få vist sig frem, men den opgave kan blive svære, hvis Covid-19 får sat en stopper for en lang række løb.
”Det er vigtigt, at der er nogle løb at vise mig frem i. Jeg har en forhåbning om, at vi får kørt de vigtige løb,” lyder det fra Kamp, der fortsætter.
”Jeg har ikke skyklapper på og jeg kan se, at hele Europa stille og roligt lukker ned. Der er flere tilfælde end i foråret og det kan jo godt være en udfordring. Nu må vi se, hvor hurtigt vaccinen bliver spredt ud og jeg håber på, at det bliver normalt til sommer,” udtaler danskeren.
Udover, at Covid-19 kan blive et problem i et kontraktår, så tænker Kamp ikke videre over, at han skal ud at finde en kontrakt til næste år.
”Det tænker jeg ikke så meget på. Jeg er bevidst om det, men det ændrer ikke noget i bund og grund. Jeg ved, hvordan man vinder cykelløb,” lyder det fra Kamp.
Og den viden, der hidtil har kastet tre professionelle sejre af sig, er det, som skal sikre den 27-årige dansker en kontrakt.
”Som rytter er jeg naturligvis en, der skal have nogle sejre eller i hvert fald køre med om dem. Jeg skal spurte om det på stregen og det er det, som er min styrke. Det er det som jeg vil bevise og det er jeg klar over, at jeg skal for at blive på det her niveau,” slutter Kamp
Næste del af interviewet kommer til at handle om danskerens oplevelser i 2020, samt om hvordan det er at være rytter på Trek - Segafredo.
Alexander Kamp blev dansk mester i 2016 foran Michael Valgren og Lasse Norman Hansen. Foto: Henriette Brandt
Annonce
Annonce
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Annonce
Strade Bianche(1.WWT) 06/03
Paris-Nice(2.UWT) 07/03-14/03
Strade Bianche(1.UWT) 06/03
Grote prijs Jean - Pierre...(1.1) 07/03
Afrikanske Mesterskaber(CC) 02/03
Paris-Nice(2.UWT) 07/03-14/03
Grote prijs Jean - Pierre...(1.1) 07/03
Healthy Ageing Tour Junio...(2.NCUPJW) 10/03-12/03
Tirreno-Adriatico(2.UWT) 10/03-16/03
Danilith Nokere Koerse(1.1) 13/03
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana - Premier Tech |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Deceuninck - Quick-Step |
EF Education - Nippo |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel Start-Up Nation |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Qhubeka Assos |
Team BikeExchange |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Britisk etapeløb aflyser 2021-udgave
Kamp går desillusioneret til sæsonpause
Alexander Kamp udgår af Vueltaen
Niklas Eg til Vueltaen med frihed og klassementsambitioner
Eg og Kamp udtaget til Vuelta a España