Artiklen følger op på gårsdagens artikel om
Alejandro Valverde .
Alexander Vinokourov (*****)
Som med Alejandro Valverde er også Vinokourovs deltagelse i
Tour de France præget af den omstændighed, at mange cykelfans og journalister anser ham for værende en af sportens sorte får, når snakken drejer sig om doping.
Foto: Andreas Klöden og Alexandre Vinokourov (Sirotti)
Selvom Vinokourov aldrig er blevet taget for noget og desuden gang på gang har bedyret sin uskyld, så er det ikke overraskende at man stiller spørgsmålstegn ved Vinokourov. Han indledte sin professionelle karriere på det meget belastede Casino-mandskab i slutningen af 90’erne. Han skiftede derefter til det belastede T-Mobile indtil han inden 2006-sæsonen gik over til stærkt belastede Liberty Seguros, der siden blev til Astana. Han har således kørt for eller sammen med nogle af sportens mest prominente dopingmisbrugere og i øvrigt konstant leveret store resultater.
Der foreligger bare ikke noget konkret, der binder Vinokourov sammen med diverse dopingringe og så er der naturligvis intet til hinder for at han stiller til start i Tour de France, denne gang som løbets helt store favorit.
For det kan ikke være anderledes, når han som en af få favoritter faktisk har prøvet at vinde et af de store etapeløb. Det skete sidste år, da han stod øverst på podiet efter et fremragende Vuelta Espana, hvor han havde udkæmpet en hård kamp mod Alejandro Valverde og til sidst fravristet denne føring primært på baggrund af en glimrende holdindsats.
Det endelige etapeløbsgennembrud kom dermed sent for Vinokourov for undervejs i Vueltaen fyldte han 33 år, og der er næppe mere end 2-3 sæsoner på højeste plan tilbage i Vinokourov, der har været professionel siden 1998, hvor han i øvrigt brød igennem lige med det samme og vandt det store franske etapeløb Quatre Jours de Dunkerque.
I det hele taget har Vinokourov mange flotte og spektakulære resultater bag sig og også i Tour de France har han ved flere lejligheder bevist, at han kan begå sig. I jubelsæsonen 2003 (sejre i Amstel Gold Race,
Paris-Nice og Tour de Suisse) sluttede han på podiet efter et aggressivt kørt løb, hvor han vandt en flot etapesejr, men dog aldrig rigtig var i nærheden af at true vinderen Lance Armstrong. I 2005 sluttede han som nummer fem efter endnu en angrebsivrig præstation, der blandt andet indbragte Vinokourov den prestigefyldte sejr på Champs Elyssés.
Kodeordene bag Vinokourov er aggressivitet og angrebslyst. Derfor har rytteren fra Kasakhstan også mange tilhængere. Som en af de få i feltet er Vinokourov ikke interesseret i sekundære placeringer, hvilket han så omvendt heller ikke kan bruge til noget på nuværende tidspunkt i karrieren. For ham tæller kun sejren, hvilket giver sig udtryk i en yderst kompromisløs kørestil, hvor alt ofte bliver sat på et bræt.
Vinokourov spiller på at konkurrenterne ikke tør følge ham af frygt for at de selv skal gå ned og derfor får han ofte lov til at køre selv i situationer, hvor al fornuft burde tilråde modstandere til at jagte ham med alt hvad de har. Billedet kan være det samme i Tour de France, hvor de andre favoritter som Valverde, Sastre og Menchov på forhånd vil være mere villige til at sælge løbet for en plads på podiet end Vinokourov vil være.
Men det er også en kørestil, der kan og tidligere har givet Vinokourov store problemer og store nederlag på halsen. For det er ikke kun, når han er ovenpå at han angriber, men faktisk også i situationer, hvor konventionel tænkning ville tilråde ham til blot at koncentrere sig om at forsvare sig. Det har betydet forrygende nedture i bjergene, hvor han stort set altid har en dag, hvor han taber op til flere minutter.
I år er han velsignet af de mange enkeltstartskilometer, der gør at han som specialist i denne disciplin kan indhente meget af det han formentlig vil tabe på de første bjergetaper. Herudover er det til Vinokourovs fordel, at der siden Armstrong karrierestop har hersket rådvildhed i feltet med hensyn til hvem der skal tage ansvar. Selv i Vueltaen sidste år var Vinokourov nede i sækken, men Valverde valgte at fokusere mere på de andre favoritter end på at sætte Vinokourov helt ud af spillet, hvilket tillod det senere flotte comeback.
Det taktiske oplæg fra de andre favoritter må således være, at hvis Vinokourov kommer i problemer, så sørg for at køre ham helt ud af klassementet med det samme. Bagefter kan de så koncentrere sig om hinanden. Det sker næppe og så vil Vinokourov være klart til at udnytte enhver fejl.
Se Feltet.dks samlet favoritvurdering.