Selvom der ikke var de store internationale favoritter til start, så var der lagt op til et meget åbent løb i dagens GP Herning - også kaldet ”En forårsdag på heden”. Med mange udenlandske hold til start og topmotiverede danske hold, som bare skulle vise noget på hjemmebane, så det ud til at blive en ganske god dag.
Allerede kort efter starten prøvede flere ryttere at komme afsted fra feltet, men ingen fik rigtig lov at komme væk, før efter godt 35 kilometer, hvor feltet skulle over de frygtede stigning ”Tre høje”. Her blev feltet splittet godt og grundigt, og den uorden det udløste de næste kilometer, benyttede 4 ryttere sig af. Joost Van Leijen (Van Vliet),
Niki Terpstra (Ubbink), Michael Johansen (Team Vision Bikes) og Jacob Nielsen (Glud og Marstrand) stak af fra front og fik hurtigt opbygget et solidt forspring, som på et tidspunkt var oppe over 9 minutter før feltet tog sig sammen til at sætte jagten ind. Jacob Nielsen måtte dog efter et stykke tid kapitulere, da han blev sat tilbage med en defekt. Forspringet voksede dog til næsten 10 minutter fra de tre øvrige ryttere ned til feltet.
Efter knap 105 km nåede feltet til den berygtede grusvejsstykke ”Den Gyldne Mellemvej”, som må være GP Hernings svar på Arenberg skoven i Paris-Roubaix. Her vågnede feltet for alvor op, da Team CSC og Skil-Shimano for alvor satte fart i feltet og splittede det hele.
Der kom dog samling igen, men det havde virkeligt kostet dyrt for de 3 i front, hvis forspring bare faldt og faldt. Forfølgergruppen havde nu kontrol over udbryderne og kunne nu igen slappe af. Alligevel gik der ikke lang tid, før udbryderne var hentet hjem. Et feltet på cirka 50 ryttere blev samlet, men uden at nogle særligt tog ansvar.
Med ca. 40 kilometer til mål ville Team CSC igen til at sætte gang i sagerne, idet de ramte et stykke med sidevind, hvor feltet let kunne splittes. Skil-Shimano holdet kom dem dog i forkøbet, og satte et storstilet angreb ind, som skabte det afgørende udbrud på 16 ryttere. Heriblandt alle fra Skil-Shimano Sebastian Langevel, Rik Reinerink, Piet Rooyakkers, Maarten Tjallingii og Aart Vierhouten samt Marcus Ljungqvist, Allan Johansen og Brian Vandborg (Team CSC), Jeremy Hunt (Unibet), Morten Christiansen (Glud & Marstrand Horsens), Gabriel Rasch (Team Maxbo), Ivailo Gabrovski (Flanders), Rene Jørgensen og Michael Reihs (Team Designa Køkken), Alex Rasmussen (Post Danmark Landsholdet og Martijn Maaskant (Rabobank).
Allan Johansen og Team CSC vidste at de skulle prøve noget udefra, men med 5 Skil-Shimano-ryttere i gruppen, var det også nødvendigt at have en af dem med i et eventuelt udbrud. Derfor lavede Johansen en aftale med Rik Reinerink og kort efter stak de to af fra 17-mands-gruppen. De to indledte et godt samarbejde og fik hurtigt etableret et forspring på godt 2 minutter.
Reinerink er imidlertid kendt som værende en hurtig afslutter og ville formentlig kunne slå Johansen i en 2-mandsspurt. Så med 5 kilometer igen sætter Johansen et sidste ryk ind, og Reineink har ikke noget at svare igen med. Johansen var klart den stærkeste og kører alene i mål 46 sekunder foran Reinerink. 2 minutter efter Johansen kommer resterne af udbrydergruppen, og her viser unge Alex Rasmussen, at han også kan begå sig uden for banen, idet han slår Jeremy Hunt i spurten om 3. pladsen.
Grusvejs- og sprintkonkurrencen blev vundet af Niki Terpstra (Ubbink).
Resultat af GP Herning1 Allan JOHANSEN CSC 5.00,58
2 Rik REINERINK SKS 0.46
3 Alex RASMUSSEN Dan 2.01
4 Jeremy HUNT UNI s.t.
5 Marcus LJUNGQVIST CSC s.t.
6 Michael REIHS DES s.t.
7 Sebastian LANGEVELD SKS s.t.
8 Ivaïlo GABROVSKI FLA s.t.
9 Gabriel RASCH TMB s.t.
10 Martijn MAASKANT RB3 s.t.
11 Aart VIERHOUTEN SKS s.t.
12 Piet ROOIYAKKERS SKS s.t.
13 Rene JOERGENSEN DES s.t.
14 Maarten TJALLINGII SKS s.t.
15 Morten Voss CHRISTIANSEN GLU s.t.
16 Zdenek MLYNAR ASP 2.51
17 Juha-Matti ALALUUSUA PCH s.t.
18 Glenn BAK Dan s.t.
19 Wolfram WIESE TRS s.t.
20 David BOUCHER UNI s.t.
21 Jimmy HANSEN TPH s.t.
22 Edvald BOASSON HAGEN TMB s.t.
23 Brian VANDBORG CSC s.t.
24 Allan Bo ANDRESEN DES s.t.
25 Tom VEELERS RB3 s.t.
26 Jacob NIELSEN GLU s.t.
27 Matheus PRONK UNI s.t.
28
Jakob FUGLSANG DES 2.57
29 Rui Filipe Felgueiras PINTO BHL s.t.
30 Kasper KLOSTERGAARD LARSEN CSC s.t.
31 Claus Michael MÖLLER BHL s.t.
32 Stuart O'Grady CSC 4.34
33
Rick FLENS RB3 5.37
34
Malaya VAN RUITENBEEK VVE s.t.
35 Roy HEGREBERG GLU s.t.
36
Are Hunsager ANDRESEN SPA s.t.
37 Folkert DE HAAN UBB s.t.
38 Mart VAN ZANDBEEK FLA s.t.
39 Laurent DIDIER TRS s.t.
40 Evgeny POPOV RB3 s.t.
41 Jos VAN EMDEN RB3 s.t.
42 Huub DUYN RB3 s.t.
43 Lukasz BODNAR INT s.t.
44 Lars Petter NORDHAUG TMB s.t.
45 Krzysztof MIARA INT s.t.
46 Marco WESSELING VVE s.t.
47 Ondrej LUKES ASP s.t.
48 Ruud AERTS PCH 5.44
49 Joost VAN LEIJEN VVE 5.52
50 Michael JOHANSEN VBT 6.58