Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Amdi stoppede som 26-årig - nu vil han være verdens bedste på Zwift

Amdi stoppede som 26-årig - nu vil han være verdens bedste på Zwift

03. maj 2020 09:00Foto: BHS Almeborg-Bornholm

Nicklas Amdi Pedersen indstillede landevejskarrieren ved udgangen af 2019-sæsonen, men danskeren fandt sig hurtigt en ny niche. Seks måneder efter karrierestoppet er den 26-årige Pedersen nemlig Danmarks førende Zwift-rytter og blandt de ti bedste på den uofficielle verdensrangliste på platformen. På tirsdag fortsætter han rejsen mod ranglistens førsteplads ved 1. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk, som vi livestreamer fra klokken 20.15.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tilbage i oktober besluttede Nicklas Amdi Pedersen at stoppe sin aktive karriere i en alder af bare 26 år.

 

Efter i flere sæsoner at have kæmpet for at blive professionel valgte danskeren at prioritere livet som familiefar hjemme i Danmark over en tilværelse som kontinental-rytter med adskillige timer væk fra sine nærmeste i store perioder af året.

 

Men selvom landevejscyklen er parkeret, så har Pedersen ikke kunnet forlade cykelsporten helt.

 

Læs også
Norsgaard på vej til storhold?

 

”Jeg tænkte egentlig, at jeg nu godt kunne tage nogle kilo på og være en halvbuttet farmand. Men det skulle være anderledes. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne klare at være i dårlig form. Så jeg havde brug for en effektiv træningsmåde, som også kunne opfylde det konkurrencebehov, man har som cykelrytter”, siger Pedersen til Feltet.dk.

 

I et forsøg på at beholde noget af den gamle form begyndte danskeren således umiddelbart efter afslutningen på landevejskarrieren at køre e-cykelløb på Zwift, og det viste den tidligere BHS-rytter sig hurtigt at være ganske hæderlig til.

 

Faktisk så fremragende, at Pedersen, blandt andet takket være den samlede sejr i Feltet.dk Race Series, nu er kravlet op blandt de ti bedste på den uofficielle verdensrangliste for Zwift-ryttere på Zwiftpower.com.

 

Her stopper ambitionerne imidlertid ikke for danskeren.

 

”Jeg vil gerne op i toppen af den rangliste. Det er målet. Jeg skal i hvert fald ikke ud af top ti. Jeg vil gerne kravle højere op. Så det bruger jeg til at motivere mig til at køre de store løb og bide skeer med de store drenge, selvom de kører stærkt”, forklarer Pedersen og bekræfter, at han stiller til start ved tirsdagens indledning på Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk.

 

26-årige Pedersen har kørt hele 106 Zwift-løb siden sin officielle løbsdebut på platformen i november. Han har her kørt stribevis af sejre ind, men skal han op på ranglistens førsteplads, så kræver det, at han slår sine største rivaler i direkte dueller.

 

”Til at starte med kørte jeg bare de løb, som lige passede ind i hverdagen, men nu går jeg målrettet efter at køre de løb, hvor dem, der ligger højt rangeret, kører. Jeg prøver at tilrettelægge min dag, så jeg har tid til at køre de store løb. Det er også lidt sjovere at slå de bedste, fremfor en der er helt grøn på Zwift”.

 

Danskeren arbejder nu som fysioterapeut og har en datter på to år, men det forhindrer ham altså ikke i at jagte topplaceringer i e-cykelløb med stor dedikation.

 

”Jeg går faktisk ret meget op i det. Hvis jeg skal køre løb klokken 19, får jeg en god gang havregryn klokken 16. Jeg lader op til det mentalt og sætter mig ind i ruten. Jeg sætter mig ikke bare ned på tom mave og ikke aner, hvad jeg skal lave. Jeg er godt forberedt”.

Husk, at du kan se eller køre mod Pedersen på tirsdag fra klokken 20.15 ved Uno-X Cup. Løbet passer til alle niveauer, og du kan tilmelde dig her.


Artiklen fortsætter under billedet


Det nye mandskab

Pedersen repræsenterer ligesom mange af sine tidligere holdkammerater på BHS - PL Beton Bornholm Team PO Auto på Zwift, og i denne forbindelse nøjes danskeren ikke med sine personlige ambitioner.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

”Jeg prøver at motivere mit hold til at komme i gang. Det er de tre bedste fra holdet, som tæller på holdranglisten, så jeg prøver at motivere de andre til at køre de store løb. Vi skal længere op på ranglisten, og jeg kan jo ikke trække vores gennemsnit op alene”, udtaler Pedersen og fortsætter:

 

”Det er noget, som jeg synes er fedt - også fordi man skal have et mål med det, som man laver. Det har jeg altid haft med min landevejscykling. Nu kan jeg sætte mig et mål, der hedder top otte, og så går jeg benhårdt efter det. Så det giver mig noget motivation”.

 

Pedersen beskriver Team PO Auto som en flok ”cykelgale tosser”, der vil have et e-sportshold. Holdet var senest stærkt dominerende ved Feltet.dk Race Series, hvor mandskabet i suveræn stil vandt holdkonkurrencen.

 

”Jeg kom ind på PO Auto igennem BHS - PL Beton Bornholm, hvor de er sponsor. Halvdelen af BHS kører for dem, og så tænkte jeg, at så skal jeg da også være med. Det gik jo meget godt, og så har de været rigtig flinke med at hjælpe med noget udstyr til en god pris, så jeg nu har en hometrainer, der er i stand til at måle 1200-1300 watt i spurterne”.

 

På lige fod med mange andre Zwift-mandskaber er Team PO Auto en flittig bruger af appen ”Discord”, som både kan danne grundlag for gennemgang af løbstaktikken fra holdets fælles Facebook-side, vital kommunikation under løbet eller bare hyggelig dagligdagssnak. 

 

Holdaspektet i e-cykling er i hvert fald ikke til at undervurdere ifølge Pedersen.

 

”Noget af det fedeste er faktisk holdløbene om torsdagen, som også bliver streamet. Der kører vi otte mand og er fuldstændig afhængige af hinanden for at køre stærkt. Det er sku fedt, når man ved, at man har brug for hinanden til at køre stærkt”, siger Pedersen og mindes en episode under Feltet.dk Race Series.

 

”Der var en dag, hvor jeg var lidt i knibe og havde nogle dropouts i hometrainerens power. Der kunne jeg lige sige: ”Drenge stop!”. Så fik jeg tre mand ned, som kunne køre mig op. Hvis jeg ikke havde dem, kunne jeg være blevet sat. Så det betyder jo også lidt”.

 

Team PO Auto er endnu ikke blevet inviteret til de mest prestigefyldte internationale Zwift-løb, de såkaldte Pro-Ams, men Pedersen håber, at holdet med dets stærke præstationer i de seneste måneder snart har gjort sig fortjent til en invitation.

 

Læs også
Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

 

”Nu kører der jo 30.000 online hver aften, så der er mange, der presser på for at komme med i Pro-Am-løbene. Men vi ligger nummer 7-8 på holdranglisten, så vi er et af de bedste hold. Vi har helt sikkert en plads, men der er nok nogle processer, som man skal igennem for at blive godkendt til løbene”, forklarer han.

Hvad vil det egentlig sige at drive et elitehold på Zwift?

 

Zwift-løb i en ny hverdag

Karrierestoppet var ikke en nem beslutning for Pedersen. Danskeren frygtede at ramme det velkendte sorte hul, som så mange sportsfolk tidligere har oplevet, når selvidentiteten pludselig skal tages op til revurdering.

 

Men her har kombinationen af en støttende familie og Zwift hurtigt hjulpet Pedersen til at finde sig til rette i en ny hverdag.

 

”Heldigvis har jeg haft nok at se til med familie, venner og så videre. Så jeg kunne se, at der er meget andet end cykling, som er en del af min identitet. Nu nyder jeg weekenden med min kone og datter. Det er lidt mere afslappende end at rejse landet rundt for at køre cykelløb”, fortæller han.

 

Pedersen stiftede for første gang bekendtskab med Zwift i vinteren 2018 op mod danskerens sidste sæson som aktiv landevejsrytter. Dengang brugte han udelukkende hometrainer-træningen til at passe sine intervaller, når den travle hverdag ikke tillod udendørstræning.

 

12 måneder senere har ikke blot danskerens aktivitet på platformen ændret sig. Også e-cyklingens rolle i den nu tidligere kontinental-rytters liv er markant forandret.

 

”Nu kan jeg bruge det som mit træningsredskab, og som noget der motiverer mig til at holde mig i gang. Men Zwift har helt sikkert også givet mig et mål med træningen, så træningen er mere end bare at holde mig i form og være sund”, siger Pedersen, som ikke mindst nyder træningsfriheden som motionist.

 

”Jeg har kørt tilrettelagte intervaller i de seneste otte år. Så nu nyder jeg bare at kunne sætte mig ned i kælderen og køre to løb af 40 minutter, hvor jeg kører mig helt i hegnet. Så er jeg træt, har haft det sjovt og kørt mig helt ud”.

 

Nicklas Amdi Pedersen vandt i sin sidste sæson som landevejsrytter den samlede DEMIN Cup, mens det også blev til andenpladser ved Fyn Rundt og GP Herning.

 

Næste udfordring i Pedersens nye ”karriere” som Zwift-rytter bliver Uno-X Cup powered by Danmarks Cykle Union og Feltet.dk, og i morgen du kan læse om hans forventninger til den kommende serie.

Du kan læse alt om Uno-X Cuppen lige her.

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
Nicklas Amdi Pedersen
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?