Analyse: Majkas nye strategi

Ambitionerne fejlede ikke noget. Ikke nok med, at Bora-hansgrohe forud for deres første sæson på WorldTouren havde hentet Peter Sagan, man havde også via kontrakter med Rafal Majka og Leopold König klart vist, at man drømte om samlet succes i grand tours også. Trods Sagans ikke helt overbevisende resultater i klassikerne var det sidstnævnte planer, der især faldt helt fra hinanden i den forgangne sæson, hvor det slet ikke lykkedes for tyskerne at leve op til de tårnhøje forventninger.

For Königs vedkommende var det en voldsomt genstridig knæskade, der betød, at han praktisk talt ikke kørte ét eneste løb hele året, mens Majka blev ramt af en serie uheld. Først tvang et styrt ham tidligt ud af Touren, og siden satte et maveonde tidligt en stopper for hans drømme om Vuelta-succes, der var blevet lanceret, straks Tour-planerne faldt til gulvet. Ganske vist endte han alligevel med en sejr på en stor bjergetape - på helt klassisk Majka-maner - men generelt var hans grand tour-sæson til glemmebogen.

Majka havde gamblet stort og satset alt på Touren, og det betød, at han var påfaldende usynlig i foråret. Ganske vist vandt han Tour de Slovenie og var tæt på samlet sejr i Tour of California også, men i de traditionelle WorldTour-løb så man ikke meget til Boras klatrer. Heldigvis var han senere meget tæt på samlet sejr i Tour de Pologne og scorede derved en god pulje WorldTour-point, men generelt var det en ganske anonym Majka, vi var vidne til i 2017. Resultatet var, at Bora gik glip af vitale point og endte helt nede på en 8. plads på WorldTour-ranglisten.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter nattens begivenheder i Argentina kunne noget tyde på, at strategien er helt anderledes i år. Majka har ganske vist tidligere startet stærkt ud med topplaceringer i Tour of Oman, men generelt har det været tendensen, at man skal frem til april, før der kommer de første seriøse livstegn fra polakken. Der var heller ikke megen tegn på forandring, da han i december nedspillede forventningerne til sæsondebuten i Vuelta a San Jan Juan - ikke en overraskelse, hvis man tænker på hans begrænsede succes tidligere i Argentina.

I forgårs fik vi imidlertid den første indikation på, at noget kunne være anderledes. I hvert fald så Majka, der endda havde været sat tilbage af en punktering, ud til at være brølstærk, da han med en stærk forcering bidrog væsentligt til, at 2. etape blev langt hårdere end ventet. Derfor skrev vi allerede i går, at han med ét meldte sig ind i kampen om den samlede sejr. Alligevel havde vi forventet, at han på 3. etapes enkeltstart ville tabe tid til flere af sine væsentligste konkurrenter. Naturligvis har han tidligere kørt flotte enkeltstarter, ikke mindst i grand tours og Tour de Romandie, men det er længe siden, og sidste år tabte han eksempelvis stort i Tour of California. Da han samtidig aldrig har gjort sig gældende på flade powerruter, var der ikke udsigt til det helt store i San Juans gader.

Majka gjorde imidlertid alle forventninger til skamme og skrev sig med ét ind som den store favorit til den samlede sejr. En højst overraskende 3. plads sendte ham op på den samlede andenplads, og da løbets nye førstemand, tempospecialisten Filippo Ganna, ikke burde være en rival på længere sigt, er han reelt at regne som løbets førende rytter. Dermed understregede han atter sin fremragende form, og der er al mulig grund til at tro, at han vil vise stor styrke på fredagens kongeetape. Det burde kunne omsættes i en samlet sejr, hvis han altså kan kontrollere begivenhederne på Alto Colorado, der er en temmelig let stigning, og hvor han ikke kan drage fordel af megen holdstøtte på et mandskab, hvor Pawel Poljanski er eneste mand, der burde kunne sidde hos kaptajnen i finalen.

Ikke uventet er det Oscar Sevilla, der står med de bedste kort på hånden, hvis Majka skal detroniseres. På forhånd var det klart, at den aldrende spanier blandt klassementsrytterne var en af de stærkeste, og med en 5. plads som næstbedste klassementskandidat levede han op til forventningerne. Efter sidste års andenplads bekræfter han dermed atter, at han fortsat er konkurrencedygtig på WorldTour-niveau, også selvom hans fortid har gjort ham til lidt af en paria i cykelverdenen. Han har angiveligt forberedt sig, som var det Tour de France, og det vil være en drøm for ham, hvis han kunne sejre i et løb, der får så stor international bevågenhed. Da den ellers temmelig ukendte Omar Mendoza samtidig kørte sig til en næsten chokerende 7. plads, har Sevilla og resten af Medellin-mandskabet nogle taktiske muligheder, der skal bruges til at underminere Majka.

Det samme har Movistar, der ellers kan betegnes som etapens tabere. Med en 6. plads på en helt flad rute kørte Winner Anacona ellers sit livs enkeltstart, og det burde kunne vække masser af glæde på et hold, der om nogen har masser af klatrere til at gøre fredagens etape hård. Desværre betaler man nu prisen for en temmelig besynderlig taktik i mandags. Her angreb netop Anacona med 20 km, men ikke overraskende viste det sig hurtigt at være skønne spildte kræfter. Da han så efterfølgende mistede tid på bakken i finalen, er han reelt allerede nu uden de store muligheder for samlet sejr - en skam, da han for en gangs skyld ser ud til at være i form på denne tid af året. Den lokale helt Eduardo Sepulveda tabte med sin 9. plads også mere tid end ventet, og da Dayer Quintana - holdets tredje rytter, der efter 2. etape fortsat var i spil til et topresultat - som ventet fik en gedigen gang tæsk, står det spanske storhold i alt andet end en ideel position, også selvom Sepulveda fortsat må regnes som en af de største kandidater til den samlede sejr. Desværre har skiftet til Movistar ikke umiddelbart given ham fordums tempoever tilbage.

Kanstantsin Siutsou havde mandag indskrevet sig som stor kandidat til den samlede sejr, men hviderusseren kørte en ganske skuffende enkeltstart - desværre en generel tendens for Siutsou, der synes kun at kunne begå sig i tempodisciplinen i grand tours. Helt efter bogen var det til gengæld, at en stribe klatrere tabte megen tid. Det gælder specielt sidste års nr. 2, Rodolfo Torres, der ikke kunne leve op til sidste års gode præstation, Peter Stetina, som man ellers kunne have håbet på fremgang hos, Darwin Atapuma, der hader tempodisciplinen, samt Tiesj Benoot.

Det var ligeledes efter bogen, at de lokale ryttere led i en disciplin, der altid favoriserer WorldTour-holdene. Tirsdagens vinder Roman Villalobos er nu hele 59 sekunder fra førertrøjen og tabte derfor betydeligt mere, end han havde håbet, ligesom ”Mr. Tour de San Luis”, Daniel Diaz, fortsat ikke synes at være tilbage på det niveau, der tidligere har gjort ham så stærk på den argentinske hjemmebane. Til gengæld gjorde sidste års nr. 3, Ricardo Escuela, det ganske fint, og han er dermed godt på vej til at bekræfte sin status som Argentina førende etapeløbsrytter.

Majkas gode præstation fik desværre Ryan Mullens sejr til at glide lidt i baggrunden, men det er ikke fortjent. Ireren var nemlig i en klasse for sig og leverede et veldisponeret løb, der atter vidner om hans store tempoevner, også selvom denne etape foregik på almindelige cykler. Han var ganske vist slået af sine to værste rivaler, Ganna og Remi Cavagna, ved mellemtiden, men på det efterfølgende stykke var han i særklasse - ikke overraskende, hvis man betænker, at han altid har været bedst over lange distancer. Sejren giver ham et godt afsæt for tiden hos Trek og indikerer, at han så rigtigt ved at skifte fra Cannondale, der ikke har megen fokus på tidskørsler, til de amerikanske rivaler, der omvendt er kendt for deres dedikation til disciplinen og mindst materiellet. Mullen regner selv med, at alene de forbedringer kan give ham ganske ”gratis” watt og regner med, at 2018 bliver året, hvor han endelig viser, hvorfor han har været regnet som sin generations største tempotalent. I går fik han den bedst mulige start.

Det samme gjorde Filippo Ganna, der ganske vist ikke vandt etapen, men alligevel må være yderst tilfreds. Ikke blot er han nu i førertrøjen, han kørte også endelig en god enkeltstart som professionel og levede dermed op til den megen hype om sin person. Hans overraskende 4. plads i mandags gav den første indikation på storformen, og med denne andenplads fik han atter bevist, at han er klar til at lægge den skuffende professionelle debut bag sig. Han nyder nu rampelyset som løbets nye førstemand, og det burde han kunne drage fordel af frem til fredagens kongeetape, der dog vil blive for svær. Han har imidlertid gode chancer for at komme sikkert igennem onsdagens etape, og målet for italieneren må være at kunne tilbringe hviledagen torsdag som løbets helt store figur.