Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Hernings juniorhold skal forsøge at forbedre sidste års andenplads i E3 Harelbeke på lørdag, og holdet sportsdirektør er optimistisk for holdets chancer forud for løbet.
Annonce
Det var lige ved og næsten for Hernings juniorer i 2022. Alfred Grenaae var kørt væk i den afgørende gruppe ved E3 Harelbeke, men måtte i sidste ende tage til takke med en andenplads bag AG2R’s juniorprofil, Oscar Chamberlain.
På lørdag får de unge ryttere så et nyt forsøg i den belgiske brostenskamp, når årets udgave af klassikeren løber af stablen.
Sportsdirektør for Ceramicspeed Herning CK Junior, Jannik Nielsen, håber og tror på, at sidste års andenplads kan blive skiftet ud med en placering af højeste kaliber i årets løb.
”Vi forventer, at vi kan køre med om sejren. Vi prøver at se, om vi kan få skiftet andenpladsen ud med sejren i år.”
”Vi drømmer selvfølgelig om at blive bedre end sidste år, men vi ved også godt, at det bliver svært. Tingene skal flaske sig for os, men vi har et megastærkt hold, og de kører alle stærkt, så jeg tror på det,” fortæller han.
"De har været ekstremt godt kørende"
Grenaae, der nu er U23-rytter, skiftede forud for denne sæson til Uno-X’s udviklingshold, så Herning-holdet kan ikke regne med den 18-årige dansker til årets udgave af E3.
I stedet har sportsdirektøren store forhåbninger til særligt to af rytterne i sin seks mand store trup.
”Vi har især Tore Troelsen og Daniel Weis. De har været ekstremt godt kørende, og så passer terrænet rigtig godt til dem.”
Weis, der i november 2022 kørte sig til en sølvmedalje ved juniorernes cross-EM, har også vist sig flot frem på den internationale landevejsscene i 2023.
I Ster van Zuid-Limburg formåede den 17-årige dansker at køre sig til top-20-placeringer på alle fire etaper, mens den samlede sejr også længe var inden for rækkevidde.
”Han er rigtig godt kørende. Det var lidt ærgerligt, for han var rigtig tæt på at løbe med det hele dernede. Han rammer ikke lige hugget den sidste dag, og så kører de væk.”
Udover Weis og Troelsen kommer Herning-truppen til at bestå af Mathias Hedevang Christensen, Karl-Aksel Tilly, Frederik Dupont Hougaard og Carl Emil Just Pedersen til lørdagens E3.
Dansk rivalisering
Klassementssejren i Ster van Zuid-Limburg endte med at gå til et andet dansk hold, nemlig NPV-Carl Ras Roskilde Junior og deres rytter Patrick Boje Frydkjær.
Netop Roskilde-holdet har Hernings anden sportsdirektør, Rasmus Byriel Iversem, i sin podcast ’Gruppettoen på Forhjulslir’ omtalt som et hold, man rigtig gerne vil slå.
Nielsen medgiver også, at det altid er fedt at slå Roskildes drenge, men at det ikke er det, som er hovedfokusset ved lørdagens klassiker.
”De kører jo rigtig stærkt, så det er også primært dem, vi konkurrerer mod herhjemme. Så vi ønsker jo altid at slå dem, men vi kører for at vinde og ikke kun for at slå Roskilde. Vi vil slå alle.”
Artiklen fortsætter under billedet
Et syn, der muligvis også kommer til at udspille sig i E3: Herning og Roskildes juniorer side om side.Foto: CeramicSpeed Herning CK Junior
Med Grenaaes andenplads i 2022-udgaven af E3 lykkedes det at slå Roskilde, der måtte tage til takke med en 22. plads til Frydkjær som bedste placering.
Det var dog ikke meget af cykelløbet, som Nielsen fik set nede fra sportsdirektørbilen.
”Sidste år var det simpelthen bare ragnarok, da vi først begyndte at ramme bakkerne. Så stod døren bare åben bagfra. Så det er om at være der, når de rigtig åbner op efter små 50 kilometer,” fortæller Nielsen med henvisning til Knokteberg, der er den første af i alt ni kategoriserede stigninger på ruten.
”Vi var jo sindssygt glade. De kørte bare et skidegodt løb. Det er et meget, meget hektisk løb nede fra sportsdirektørbilen. Det er begrænset, hvad vi ser. Der var kørt to grupper, og vi sad der begge gange.”
Selvom glæden var stor over det flotte resultat fra den nuværende Uno-X-rytter, var der også en smule ærgrelse at spore over, at det ikke blev til en placering et trin højere oppe ad podiet.
”Det var ærgerligt med andenpladsen. Vi ville jo gerne have vundet, men når vi så også ser på det, så var vi utroligt stolte over det. Det er jo et sindssygt stærkt felt, der er der.”
Om Herning-mandskabet lykkes med at forbedre andenpladsen til en førsteplads, må lørdagens 120 kilometer lange løb vise.
Følg med på Feltet.dk for at blive opdateret om løbets udfald efter dets afslutning.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tilskuer fik brud efter motorcykelstyrt: I bakspejlet var det et hit and run
Jumbo-stjerne frygtede brud: Altid lidt et chok
Minut for minut: Stor cykelsøndag
Nordmand brækker benet i uhyggeligt styrt
Van Aert råbte ind i kameraet - nu fortæller han hvorfor