Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Andreas Kron - Hvad kan vi forvente i 2022?

Andreas Kron - Hvad kan vi forvente i 2022?

27. januar 2022 16:30Foto: Sirotti

2022-sæsonen banker for alvor på, og det bliver igen med mange danskere på WorldTouren. Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard har vurderet alle danskerne én for én, og denne gang sættes der fokus på Andreas Kron.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Blandt debutanterne på WorldTouren med dansk pas i sidste sæson var den nu 23-årige Andreas Kron. At han var debutant, var dog sjældent set.

 

Lotto-danskeren fortsatte de tendenser, han havde lagt for dagen i sine år på danske Riwal, og det resulterede i det, der af mange tolkes som en flot sæson.

 

Sådan ser Feltet.dk’s ekspert, Emil Axelgaard, ligeledes på sagen, og for eksperten står nøglen til denne succes helt klar.

Det fortæller han i denne vurdering af forventningerne til Andreas Krons 2022-sæson.

 

Læs også
Norsgaard på vej til storhold?

 

”Er man vant til at se Grand Tours, ved man, at et relativt stort antal etaper vindes via udbrud. Helt anderledes forholder det sig i de ugelange etapeløb,” fortæller Axelgaard.

 

”Her er der færre dage at gøre godt med, og derfor er det relativt sjældent, at feltet slipper tøjlerne. Her ser man langt oftere, at forhåndsfavoritterne kører om sejren, og derfor er udbrudssejre ikke hverdagskost,” siger han.

 

At der i sportens fineste løb er ganske få muligheder at gribe som udbryder, er nemlig rammen for fortællingen om netop den succes Kron, til trods for dette, opnåede.

 

”Det perspektiv er vigtigt, når man skal forstå, hvor fornem en første sæson på WorldTouren Andreas Kron havde,” fortæller eksperten.

 

”Når det er sjældent, at der er udbrudssejre i kortere etapeløb på WorldTouren, er det endnu sjældnere, at der tages udbrudssejre af en WorldTour-debutant. Og dermed er det i sagens natur uhyre sjældent, at en WorldTour-debutant i samme sæson tager to udbrudssejre i to forskellige etapeløb,” siger han.

 

Danskeren stemplede ind på WorldTouren med stil.

 

At noget er sjældent var dog ikke noget, der forhindrede Kron i uimponeret at træde direkte ind i det store WorldTour-felt.

 

”Det var ikke desto mindre, hvad Kron gjorde,” pointerer eksperten.

 

”Danskeren viste ganske vist allerede i 2020, at han kunne slå de allerbedste, da han overspurtede Diego Ulissi - som vel at mærke endte netop den sæson i top-10 på verdensranglisten - på en puncheuretape i Luxembourg, men at han skulle gentage det to gange på WorldTouren, var en særdeles positiv overraskelse,” mener han.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Heller ikke sejrene i 2021 var i svagt selskab, tværtimod var det nogle lovende eller erfarne kræfter, der måtte se på røgen fra et dansk Lotto-baghjul.

 

”De to sejre blev endda leveret i skrapt selskab, da han slog Luis Leon Sanchez og Lennard Kämna i Catalonien, og senere - dog under kontroversielle omstændigheder med en portugisisk deklassering - fik ram på Rui Costa i Schweiz, endda på en regulær bjergetape,” siger han.

 

”Resultaterne blev fulgt op af en flot Vuelta, der dog aldrig gav den ønskede etapesejr, inden han rundede året af med et fornemt Tre Valli Varesine, hvor han tog kampen op med blandt andre Tadej Pogacar. Hele året vidnede altså om, at vi kan tillade os at gå ind til 2022 med store forventninger til Kron,” beretter eksperten.

 

2022 bliver med masser af plads
Til trods for Lotto Soudals historik som værende et mandskab med masser af profilerede stjerner, er de ikke blege for at give plads til Kron, og omstændighederne i 2022 vil kun åbne flere døre, mener Feltet.dk’s ekspert.

 

”Det bedste af det hele er næsten, at han får masser af plads. Lottos trup er temmelig svagt besat - og faktisk er det en overlevelseskamp, hvis deres WorldTour-licens skal fornys - og Kron har derfor allerede kørt sig ind som en af de sandsynlige kaptajner,” siger eksperten.

 

”Allerede nu er han holdets 6. bedst placerede på verdensranglisten, og holdet viste i Vueltaen, at de allerede er klar til at gøre ham til en af de beskyttede ryttere,” siger han.

 

Den første anledning til for alvor at kigge nærmere på Andreas Krons evner bliver dog i uprøvet terræn. Danskerens rit i Ardennerne blev i sidste sæson forstyrret af sygdom.

 

Det bliver således det første store fokuspunkt for Kron, og her bliver det særdeles interessant at se, hvad han kan, målt op mod de store profiler i feltet.

 

”På papiret er det Ardennerne, der passer ham bedst, og det er da også de løb, han satser på i foråret,” siger Axelgaard.

 

Læs også
Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

 

”Desværre missede ham dem i 2021 grundet sygdom, og derfor har vi stadig til gode at se, hvor han står, men baseret blandt andet på hans kørsel i Tre Valli Varesine, der har visse ligheder, kan vi allerede tillade os at have forventninger.”

 

Foto: Photogomezsport

 

Det bliver dog lige netop i disse løb ikke helt uden konkurrence, da to belgiere traditionelt set har været kaptajner i denne del af sæsonen. Hvis de skal have hjælp af danskeren, skal de dog oppe sig, mener Axelgaard.

 

”På papiret er Tim Wellens og Philippe Gilbert nok over ham i det interne hierarki, men hvis ikke de hæver deres niveau i forhold til det, vi så i 2021, vil Kron formentlig ende som deres bedste mand,” siger han.

 

Og ender danskeren med rollen som bedste mand og styrmand på Lotto-skibet, er der god grund til at forestille sig, at han kan nå særdeles langt.

 

”Vi skal nok ikke regne med at se ham vinde et af de største løb, men han kan i hvert stræbe efter top-10.”

 

”Af de tre ardennerklassikere synes det at være Amstel Gold Race, der lige nu giver ham den største chance - også fordi han er så pokkers hurtig - men en plads i anden gruppe i Liege er for en hurtig mand som Kron også en vej til en top-10 i det største af de tre løb.”

 

”Om han kan køre i top-10 i det meget specialiserede Fleche Wallonne er nok det mest tvivlsomme, men det bliver vi formentlig klogere på i 2022.”

 

Derudover har eksperten et håb om en deltagelse i et andet profileret løb, der er at finde i forbindelse med de føromtalte Ardenner-løb.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

”Man må også håbe, at Kron også finder plads til Brabantse Pijl i sit program. Her er konkurrencen knap så skarp, og ruten passer ham som fod i hose. Meget tyder på, at flere af de største navne vil skippe løbet, og det kunne være en gylden chance for at jagte en podieplads i en ganske stor semiklassiker,” mener eksperten.

 

Dertil kommer også, at Kron naturligvis ikke vil komme til Ardennerne uden løbskilometer i benene, og det er ikke utænkeligt, at danske cykelfans kommer til at se ham i flere store etapeløb op til netop disse klassikere.

 

”Som optakt til Ardennerne vil Kron formentlig køre nogle af WorldTourens etapeløb, og vi så i 2021, at han også er klar på at køre klassement.”

 

”Det kan bestemt heller ikke afvises, at det kan lade sig gøre, men lige nu mangler han nok lidt for meget i bjergene, ligesom hans enkeltstart er for svag. Et mål for 2022 kunne dog være at forbedre sig på længere stigninger og dermed åbne den mulighed i kommende sæsoner,” siger han.

 

Der er dog allerede plads til lidt klassement allerede i 2022, hvis det skulle være en prioritet for danskeren.

 

”Skulle han få plads til mindre etapeløb, så vi i Tour de l’Ain, at han sagtens kan køre klassement i lidt mindre begivenheder. Og som minimum ved vi jo, at han i hvert fald kan vinde etaper i WorldTour-løbene,” mener eksperten.

 

Stort bud på etapevinder i Touren
Ligeledes er der god grund til at se nærmere på Krons chancer for udtagelse til La Grande Boucle, som Tour de France også kendes som.

 

”Det er klart, at Touren med start i Danmark må være et stort mål, og han burde han en ganske storartet chance for at få en plads,” mener Axelgaard.

 

”Lotto er som sagt temmelig profilfattige, og lige nu ligner Kron faktisk måske holdets næstbedste bud på en etapevinder, naturligvis bag Caleb Ewan, der vil være den helt store kaptajn i det franske løb.”

 

Læs også
Kron mindes uheldig episode før Liège: Før eller siden må heldet vende

 

Det er dog ikke nødvendigvis den Grand Tour, hvor etaperne samlet set er bedst for danskerens rytterprofil. Udvikling kan dog have bragt ham langt.

 

”Ved siden af australierens spurtambitioner vil holdet dog jagte etapesejre på de kuperede dage, og her vil Kron kunne få al den frihed, han vil ønske sig.”

 

”I Touren er der færre Kron-etaper, end der er i Vueltaen, men han skal ikke have udviklet sig meget siden Vueltaen, før det virker helt plausibelt, at han allerede næste år kan vinde en etape i verdens største løb.”

 

Undervejs i sæsonen var der ros til Kron fra ekspertene i Radio Tour.

 

WorldTour-kalenderen fortsætter således også efter Touren, og igen er der her taknemmelige perspektiver set med danskerens øjne.

 

”I efteråret burde der også være spændende muligheder for Kron. Hvis han kører Tour de France, og fortsat er frisk, ligner San Sebastian et løb, der passer ham ganske fint.”

 

”Han har hurtigheden til at gøre det færdigt, og den sidste mur er ikke så svær, at den er helt uden for hans rækkevidde. Senere kunne løbet i Bretagne måske også være en option, men særligt løbene i Canada burde nærmest være skabt til en eksplosiv puncheurtype som den danske udbryderkonge,” fortæller han.

 

Danmarks nye store Ardennerrytter
Efteråret byder ligeledes på et VM, og konkurrencen om de danske pladser på den tilsyneladende hårdere rute end først beregnet, er stor.

Alligevel er Kron relativt sikker på en plads, og han er sågar også i spil til endnu mere.

 

”VM burde også være et mål. Han var allerede på holdet i 2021, og med udsigt til en ganske hård ardenneragtig rute ligner Kron faktisk et af de bedre danske kort.”

 

Læs også
Jakobsen må sætte større lid til dansker - vigtig hjælper misser Giroen

 

”Han kan måske ikke stræbe efter en kaptajnrolle på et stærkt dansk hold, men har han det forår, vi kan håbe på, burde han kunne få en eller anden form for beskyttelse og også stræbe efter et resultat,” fortæller Axelgaard.

 

”Slutteligt vil han sikkert gerne køre de italienske efterårsløb, men her er de fleste nok en anelse for hårde. Han viste dog sidste år, at han i hvert fald kan køre med om sejren i Tre Valli Varesine.”

 

Foto: Sirotti

 

Et spændende 2022 venter for Kron, hvor det afgørende parameter altså bliver, hvilke og hvor store skridt han tager frem i feltet.

 

”Det er klart, at man ikke kan forvente, at en så grøn rytter som Kron igen kan vinde to gange på WorldTouren, men man skal bestemt ikke blive overrasket, hvis det sker.”

 

”Hidtil er det først og fremmest som etapejæger, han har vist sig frem, og derfor ville det være stort, hvis han allerede i år kan være med i kampen om etapesejre i Touren, men det er først og fremmest i Ardennerne, at hans virkelige potentiale synes at ligge.”

 

”Sygdom snød ham for muligheden i 2021, men forhåbentlig bliver det i år, at Kron beviser, at Danmark har en ny stor ardennerrytter på vej.”

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?