Kasper Asgreen og Soudal Quick-Step er klar til at gå i offensiven i søndangens Flandern Rundt.
Det er ikke mere end to år siden at Kasper Asgreen som eneste mand kunne matche Mathieu van der Poel og viste sig stærkere end Wout van Aert i Flandern Rundt.
Men tiderne skifter.
På dagens pressemøde forud for søndagens udgave var danskeren ikke bange for at italesætte, at Quick-Step nu må påtage sig en anden rolle, end de engang gjorde.
"Vi skal acceptere, at vi ikke har styrken til at diktere løbet. Når man accepterer det, kan man køre løbet på en anden måde, hvor man stadig er konkurrencedygtig og kan vinde løbet," sagde danskeren.
For ganske få år siden var det belgiske hold den dominerende faktor i brostensløbene. Men de er blevet overhalet indenom af særligt Jumbo-Visma, og de har i det hele taget haft problemer med at følge med i år.
I flere af løbene har de næsten set rådvilde ud og formøblet egne chancer med træk, der spillede dem selv skakmat.
Men selvom Quick-Step-rytterne ikke har levet op til forventningerne mener danskeren, at de fortsat har grund til at tro på dem selv.
"Det er vigtigt, at vi tror på det, og at vi ikke lader det komme ind i hovedet på os, at vi ikke har samme styrke. Mister vi troen, får vi helt sikkert ingen resultater. VI prøver at holde moralen høj, og der er stadig en tro på den her gruppe af ryttere. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne gøre det."
Blæser til angreb
Hvor Quick-Step i foregående år har påtaget sig rollen som dem, der styrer tempoet og løbets gang, er virkeligheden nu en anden.
Når Wout van Aert, Mathieu van der Poel og Tadej Pogacar åbner op på brostenene, kan de andre bare ikke sidde med.
Derfor må holdet se på alternative måder, hvorpå de kan nå finalen. Og ikke overraskende er en del af opskriften, at de skal på forkant.
"For de fleste gælder det, at man skal ud foran de store accellerationer fra de tre. De er på et andet niveau, når de kører, og vi skal handle derefter. Men hvornår vi kører, det siger jeg ikke her," nævnte danskeren med et smil.
At Asgreen heller ikke kan følge de store kanoner i år, har været tydeligt i de første brostensløb. Danskeren fortæller da også åbent, at han ikke er der, hvor han havde håbet på, men at han ser fremskridt.
"Det er tydeligt at se, at der er en forskel på der, hvor jeg er nu, og hvor jeg har været de sidste par år. Det går fremad hver eneste uge, men det har været en længere vej tilbage, end jeg havde forestillet mig. Det bliver bedre og bedre, så lad os håbe, at benene er der på søndag."
Du kan læse vores optakt til løbet her.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Kragh ramt af forkølelse - har særlig forventning til Pogacar
Oversigt: Disse 12 danskere kører Flandern Rundt
Optakt: Flandern Rundt
Minut for minut: Flandern Rundt 2023
Den ultimative danskeroptakt til Flandern Rundt 2023