Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Axelgaard-analyse: Har eksperten forbedret sig?

Axelgaard-analyse: Har eksperten forbedret sig?

25. december 2022 11:15Foto: Sirotti

Sidste år samlede vi op på Emil Axelgaards mange analyser for at se, hvordan han egentlig klarede sig, når alt kommer til alt. I år gentager vi succesen og finder ud af, om Emil endda også er blevet bedre til sit arbejde.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Yes! Andet år i træk, så har vi os allerede en tradition. Ligesom for et år siden vil jeg bruge juledagene med hovedet begravet i Google Sheets for at analysere, hvordan Feltet.dks ekspert og liveopdateringsskribent Emil Axelgaard har gjort det i sine optakter. Har han ramt rigtigt? Hvor har han ramt forkert? Hvilke ryttere har han favoriseret, og hvor er hans blinde punkter? Mange brugere benytter hans forudsigelser til at sætte managerhold eller oddse på cykelløbene, så nu kan vi igen finde ud af, om vi egentlig kan bruge hans optakter til vores eget monetære formål

 

Jeg har gennem sæsonen til hvert eneste af herrernes WorldTour-løb noteret Emils vinderbud, vinderen og Emils rangering af vinderen inden løbet. Det giver os data fra 157 cykelløb, og denne gang har vi endda mulighed for at sammenligne med 2021, så vi faktisk kan vurdere, om Emil er blevet bedre eller dårligere til sine forudsigelser.

 

Statistikkerne dækker som sagt kun WorldTour-løb, ingen ProSeries, VM eller andet. Det er for at isolere det til de professionelle hold, fordi det forventes, at dynamikken i cykelløbene er nogenlunde ens på tværs af WorldTour-løb, mens de ændres betydeligt, når der er kontinentalhold eller landshold med.

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

I den første artikel her tager vi en overflyvning af resultaterne, mens vi i morgen dykker lidt mere ned i de forskellige aspekter af statistikkerne. Det er måske lidt ananas i egen juice, men ærligt talt er cykelverdenen lidt på juleferie disse dage alligevel - så hvornår ellers?

 

Let's go!

 

De overordnede tal

Som sagt var der 157 WorldTour-løb i cykelsæsonen 2022. Blandt disse var der 12 etapeløb, 18 klassikere og 127 etaper, og 89 forskellige ryttere tog sig af sejrene.

 

Til hvert eneste løb har Emil lavet optakt, hvor han har gradueret favoritterne til enten fem, fire, tre, to eller én stjerne. I hver optakt har Emils favorit fået fem stjerner, to ryttere har fået fire stjerner, fem ryttere har fået tre stjerner, 6-15 ryttere har fået to stjerner, og et varierende antal ryttere har fået én stjerne afhængigt af, hvilken type løb det drejer sig om.

 

Det magiske tal er naturligvis, hvor mange gang Emils femstjernede favorit rent faktisk løb med sejren, og allerede her er der en forbedring at spore sammenlignet med sidste år. I 50 løb eller 31,9 % havde Emil ret, mens han sidste år lå på 24,1 %. Rytterne, der fik tildelt fire stjerner i optakten, vandt 19,1 % af løbene, hvilket betyder, at i 51 % af alle WorldTour-løb var vinderen at finde blandt de tre ryttere, som fik fem eller fire stjerner i Emils optakt. Det er næsten præcis samme niveau som sidste år, hvor tallet var 51,9 %.

 

 

En simpel oversigt over Emil Axelgaards træf i løbet af sæsonen. Tryk på skemaet for at se det i stor udgave.

 

De forskellige løb

For at analysere Emils forudsigelser lidt nærmere har jeg opdelt de 157 løb i seks kategorier:

 

- Samlet: Det endelige klassement i etapeløb, både ugelange og Grand Tours

- Flad: Flade etaper, der har potentiale til at ende i en massespurt

- ITT: Enkeltstarter

- Bjerg: Etaper med mindst ét stort eller flere mellemstore bjerge, der gør løbet meget selektivt

- Puncheur: Etaper med ét eller flere mindre bjerge eller en stejl afslutning, der gør løbet mere selektivt end flade etaper

- Klassiker: Endagsløb

 

Ligesom sidste år er det  værd at bemærke, at der er en del etaper, som kan falde lidt mellem to stole. Småkuperede etaper, som ikke er flade nok til at være Flad, men heller ikke kuperede nok til at være Puncheur, eller svært kuperede etaper, som måske er for meget til Puncheur-kategorien, men i underkanten til Bjerg. Her har jeg også kigget på, hvordan løbet er blevet kørt. Hvis det på forhånd lignede en Puncheur-etape med flad afslutning, men endte med at være 130 ryttere, der spurtede om sejren, så har jeg smidt den tilbage i Flad-kategorien. Det er derfor min helt egen opdeling, som er subjektiv og til diskussion.

 

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

 

Der har været én holdtidskørsel, nemlig den, der indledte Vuelta a España, men jeg har af dovenskab smidt den i ITT-kategorien.

 

Ligesom sidste år brillerer Emil, når han skal forudsige etapeløbsvindere, da han ramte rigtigt i 50 % af alle etapeløb. Der er dog en vis forskel mellem dem, da han ramte lige præcis 0 af de tre Grand Tours og 66,7 % af de ugelange etapeløb. Sidste år hed den 61,5 % af alle etapeløb og 70 % af de ugelange, så han holder næsten niveauet, men ikke helt.

 

Til gengæld har han oppet sig, når det kommer til enkeltstarter. Sidste år var det kun hver tredje enkeltstart, der blev vundet af den femstjernede favorit, men i år er tallet hele 53,3 %, og yderligere en tredjedel blev vundet af én af de to firestjernede. Således gik sejren på 83,7 % af enkeltstarterne til én af Emils tre forhåndsfavoritter. Det er ikke så overraskende, i og med at taktik og tilfældigheder sjældnere spiller en rolle, når det kommer til den rå styrkeudmåling på tempocyklerne.

 

Generelt holder Emil dog højere niveau i alle kategorier. I 2021 ramte han kun 8 % rigtige på Puncheur-etaperne, mens han i år holder sig over 22 % i alle kategorier. Emil formåede også at nævne flere af vinderne end sidste år, da 14,8 % af vinderne i 2021 slet ikke havde fået en stjerne i optakterne, mens det kun gælder 10,8 % af vinderne i år. Det ses dog stadig, at de kuperede etaper er en udfordring for vores ekspert, da hele 25 % af sejrherrerne til Puncheur-etaperne ikke var blevet nævnt på forhånd.

 

Foto: A.S.O. / Pauline Ballet

 

Danskerne

Okay, nu går vi lidt mere nørdet til værks.

 

Emil er ofte blevet beskyldt af brugerne for at tale danske ryttere og deres chancer ned, og sidste år bekræftede data faktisk den hypotese, for kun 9,1 % af de danske sejre i 2021 havde Emil forudset. Til gengæld har han i den grad lyttet efter, for i år blev hele 40 % af de danske sejre forudgået af fem stjerner i optakten. For alle andre nationaliteter hedder det tal 31,3 %. Det var Jonas Vingegaard på 8. etape af Critérium du Dauphiné og 18. etape af Tour de France samt Mads Pedersen på 13. og 16. etape af Vuelta a España, der gav de fire fuldtræffere.

 

Over en bred palette blev danskerne vist mere tillid, for hvor 27,3 % af sejrene sidste år blev taget uden forudgående stjerner i Emils optakt, var alle danske WorldTour-vindere i 2022 blevet nævnt et eller andet sted i optakten, og 90 % havde fået mindst to stjerner.

 

Sandsynligheden for, at buddet var rigtigt, hvis Emil havde gættet på en dansker, var altså 40 %, mens det for alle andre nationaliteter var 31,3 %. Igen i år har jeg udregnet odds ratio og lavet Fisher Exact test på det, og resultaterne er ikke statistisk signifikante. Det betyder i menneskesprog, at forskellen på de to tal formentlig er ren tilfældighed.

 

Læs også
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

 

I morgen dykker vi ned i de enkelte løb, og ikke mindst skal vi se nærmere på de to slovenere, som igen i år stikker ud i Emils statistik.

 

Du kan finde mit Google Sheets-ark med alle data her. Hvis du finder fejl (og jeg ved, der er nogen, jeg kan bare ikke finde dem), så tøv ikke med at skrive til mig på lasse@feltet.dk. Du kan finde den tilsvarende artikel fra sidste år her.

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
WorldTour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?