Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mikel Landa (Movistar Team) kunne i dag tage sin første sejr siden det omtalte skifte til Movistar Team, da han med en stærk spurt tog en smal sejr på årets Tirreno-Adriatico-kongeetape, hvor Geraint Thomas (Team Sky) måtte aflevere førertrøjen efter en defekt kort før mål.
Annonce
Med cirka to kilometer til mål lukkede Landa hullet til en stærk tremandsgruppe, bestående af Rafal Majka (Bora-Hansgrohe), Ben Hermans (Israel Cycling Academy) og Fabio Aru (UAE Team Emirates). Den stærke basker prøvede flere gange at komme af med sine konkurrenter, men fik først bugt med dem i den afsluttende spurt, hvor også George Bennett (Team LottoNL-Jumbo) spillede en rolle. Newzealænderen kørte op til frontgruppen midt i kaosset omkring Geraint Thomas uheldige defekt, blot en kilometer fra mål.
Mens Landa kunne løfte armene i triumf, ofrede Chris Froome (Team Sky) sig fuldstændig for sin uheldige holdkammerat Geraint Thomas, men det var altså ikke nok, og Thomas måtte aflevere føretrøjen til Damiano Caruso (BMC Racing Team), som nu fører løbet med et sekund ned til Thomas' holdkammerat, Michal Kwiatkowski (Team Sky).
En større gruppe med favoritter, heriblandt Romain Bardet (AG2R La Mondiale) og Rigoberto Uran (Team EF Education First-Drapac), kom i mål seks sekunder efter Landa.
Løbsreferat
Fjerde etape af årets Tirreno-Adriatico var på forhånd udset til at være nøgleetapen, hvis de helt store forskelle skulle gøres. En benhård stigning op til mål var tippet til at skabe store forskelle, men dette blev altså ingenlunde tilfældet.
Begyndelsen af etapen var præget af mange angreb, og den danske mester, Mads Pedersen (Trek-Segafredo), var en del af festfyrværkeriet. Han udgjorde sammen med Nicola Bagioli (Nippo-Vini Fantini-Europa Ovini), Jacopo Mosca (Willier Triestina-Selle Italia), Alexander Vlasov (Gazprom-Rusvelo), Antoine Duchesne (Groupama-FDJ) og Krists Neilands (Israel Cycling Academy) det seks-mands-udbrud, der skulle præge den 219-kilometer lange kongeetape.
Rytterne kørte hele dagen i hårdt terræn med flere stigninger, og udbruddet fik også opbygget et ganske stort forspring, dog uden at det nogensinde blev farligt for feltet. Forspringet lå kun på et minut, da der blev taget hul på den afsluttende 13-kilometer lange stigning, og Neilands og Vlasov blev hentet kort inde på stigningen.
Her tog Astana Pro Team kontrol med feltet, som var præget af en række defensivt indstillede favoritter, og kun få reagerede, da Miguel Angel Lopez (Astana Pro Team) med fem kilometer til mål begav sig ud på et solotogt.
Lopez fik kun slået et lille hul, indtil først Aru og Majka, og senere Hermans besluttede sig for at gå med ham. Kvartetten øgede afstanden til feltet, men en knastør Vasil Kiryienka holdt dem stadig inden for rækkevidde. Majka lignede stærkeste mand, og var flere gange tæt på at knække hans udbrudskumpaner, men firemandsgruppen holdt sammen.
Noget der til gengæld ikke holdt sammen, var Froome og feltet. Førstnævnte måtte sande, at formen endnu ikke var til en sejr, og den kenyansk-fødte brite slap feltet.
Da Landa så for første gang viste livstegn, kørte han ganske ubesværet op til gruppen, der nu kun bestod af tre mand efter at Lopez gik ned, med noget der lignede krampe, og prøvede med det samme at gå solo. Dette foretagende lykkedes dog ikke, og de fire ryttere kørte sammen under den røde flamme. Her fik de selskab af George Bennett, og det stod klart at etapen skulle afgøres mellem de fem mand.
I morgen køres femte etape af årets Tirreno-Adriatico. En etape, du kan følge her på Feltet.dk.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce