Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mads Würtz Schmidt kan se frem til at blive holdkammerat med Michael Mørkøv i næste sæson, da den 22-årige Virtu Pro-rytter skifter til det russiske World Tour-hold, Katusha.
Annonce
Katusha har tidligt i dag offentliggjort på deres hjemmeside, at de har skrevet to-årig kontrakt med den Mads Würtz Schmidt.
Der har siden sidste måned været forlydninger om, at danskeren skulle til det russiske cykelhold, men nu er det bekræftet, at han i næste sæson er en del af World Touren.
”Jeg har skrevet under med Katusha, så fra næste år ryger jeg på World Touren," fortæller en glad Würtz Schmidt til TV2 Sport.
"Der er stor stolthed og masser af glæde. Det er det, man har drømt om, siden man var en lille dreng, så det er en helt utrolig følelse."
Mads Würtz Schmidt skifter fra Bjarne Riis' Virtu Pro-hold, og U23-verdensmesteren i enkeltstart er sikker på, at det er det rette valg.
"Jeg kunne ligesom mærke på Katusha, at de virkelig gerne ville have mig, og var interesserede i mig som rytter og interesserede i at udvikle mig."
Blot hans unge alder så har den kommende Katusha-rytter vist, at han kan køre i de store cykelløb. Han har flere sejre i indeværende sæson, og senest har han vundet enkeltstartsetapen i PostNord Danmark Rundt, hvor han også blev samlet treer.
Det er heller ikke uden ambitioner, at den 22-årige Würtz Schmidt skifter til Katusha.
"De har Alexander Kristoff, og jeg kommer til at køre en masse af de mindre klassikere - forhåbentlig kommer jeg også til at køre nogle af de store, det vil jeg rigtig gerne allerede næste år."
"Der er bare et pres på hele tiden, ligegyldigt hvad rolle man har på World Touren, og det er det, jeg har skulle vænne mig til."