Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Bemærkelsesværdige hold: Euskaltel-Euskadi 2003

Bemærkelsesværdige hold: Euskaltel-Euskadi 2003

24. marts 2020 09:30Foto: Sirotti

Feltet.dk tager et kig tilbage i historiebøgerne og vil i denne artikelserie kigge nærmere på bemærkelsesværdige mandskaber gennem tiderne. Omdrejningspunktet for denne artikel er Euskaltel-Euskadi fra 2003.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Få steder i verden er folk så glade for cykling som i Baskerlandet, hvilket faktisk står i skarp kontrast til resten af Spanien.

 

Baskerlandet er en region i Nordspanien, men områder af Sydfrankrig har også en prominent baskisk kultur.

 

Den spanske region, der er på størrelse med Sjælland, er hjemsted for adskillige fantastiske ryttere, og det kan man i høj grad takke Euskaltel - Euskadi for.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Holdet var oprindeligt et samarbejde med den lokale regering og den fanfinansierede baskiske cykelforening Fundación Euskadi. Senere kom baskiske telekommunikations-selskab Euskaltel til som sponsor, og holdet blev stærkt nok til at modtage wildcards til de største cykelløb.

 

Holdet opnåede mange flotte resultater, men især i 2003 havde baskerne grund til at være stolte af deres lokale helte.

 

Hvorfor er holdet bemærkelsesværdigt?

I sæsonerne før 2003 havde det baskiske hold allerede sikret sig en del gode resultater, men de var næsten mere kendte for deres underholdende kørestil og for deres filosofi bag rekruttering af ryttere.

 

Holdets særlige rekrutteringsstrategi, nemlig at de kun rekrutterede baskiske ryttere, gjorde også at holdet repræsenterede andet end blot kommercielle interesser. Det delvist fanfinansierede mandskab fungerede næsten som en slags uofficielt baskisk landshold.

 

Offensive ryttere har altid haft en særlig status for cykelfans, og det virkede til, at de baskiske ryttere havde fået dette faktum banket ind i hovedet fra barnsben, da man ofte så rytterne i de orange dragter angribe i bjergene.

 

Det var lige så bemærkelsesværdigt, at Baskerlandet tydeligvis var hjemsted for et stort antal af fantastiske ryttere, hvilket man fik at se i Tour de France 2003 og mange år efter.

 

Inden 2003-sæsonen var holdet mest kendt som et interessant hold af etapejagere, men holdets resultater, især det de opnåede i Touren, gjorde dem respekteret som seriøse udfordrere til nogle af de største cykelløb i verden.

 

Hvem gjorde holdet bemærkelsesværdigt

Iban Mayo

Den blot 25-årige Mayo var den største stjerne på holdet. Den tynde bjergrytter havde vundet en bjergetape i Dauphiné i 2001, og havde taget en femteplads i Vuelta a España i 2002, så der var forventninger om, at han gik en god sæson i møde.

 

2003-sæsonen overgik dog alle forventninger og blev den bedste i hans karriere, da Mayo opnåede fantastisk succes i Tour de France og Baskerlandet Rundt

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

Haimar Zubeldia

Mens andre baskiske ryttere var cykelromantikernes favoritter med vilde angreb, så har Haimar Zubeldia altid været en mere afdæmpet type. I stedet for de store solotogter og gentagende angreb, så har Zubeldia ofte sikret sig top ti placeringer ved hjælp af mindre spektakulær kørsel.

 

I 2003 så man dog en 26-årig Zubeldia angribe folk som Jan Ullrich og Lance Armstrong, da han sikrede sig et flot samlet resultat i Tour de France.

 

Samuel Sánchez

De fleste ryttere på Euskaltel-Euskadi var baskere, men der kunne gives dispensation til ryttere, der havde kørt tre år eller mere på et hold i Baskerlandet.

 

Der var derfor blevet plads til Samuel Sánchez, der var holdets eneste rytter, som ikke stammede fra regionen.  

 

Sánchez opnåede en andenplads i Tour de Haut Var, en andenplads i Klasika Primavera og en tredjeplads i Baskerlandet rundt.

 

Det flotteste resultat var måske sjettepladsen i Liège-Bastogne-Liège. 

 

Bemærkelsesværdige præstationer

Baskerlandet Rundt:

Euskatel - Euskadi dominerede hjemstavnens største løb, selvom de blev presset hårdt af Team CSC, der blev ført an af Tyler Hamilton.

 

Iban Mayo startede med at vinde den første etape, da han var den hurtigste i en større gruppe. På femte etape kørte han væk sammen med Tyler Hamilton og holdkammeraten Samuel Sánchez. Mayo sikrede sig etapessejren foran Hamilton, og han var i en god position inden den afgørende enkeltstart.

 

Hamilton satte en glimrende tid på enkeltstarten, og lignede en sikker vinder. Mayo ville det dog anderledes, og risikerede liv og lemmer med sin dristige kørsel i regnvejret. Det betalte sig, da Mayo sikrede sin tredje etapesejr i løbet og den samlede sejr. 

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Superhjælperen Sánchez formåede at komme på en samlet tredjeplads.

 

Liège-Bastogne-Liège:

Det belgiske monument blev en rematch mellem Iban Mayo og Tyler Hamilton.

 

Inden den sidste stigning sad Samuel Sánchez og Iban Mayo i en frontgruppe med blandt andre Lance Armstrong (US Postal Service). Det meste af Team CSC sad i gruppen bag Mayo, hvor de passede på Tyler Hamilton.  

 

Inden den sidste stigning angreb Armstrong som en gal, det lykkede ham dog ikke at komme af med alle, og CSC skabte samling igen. Lige efter samlingen stigning stak Hamilton af alene, og han sikrede sig sejren. Gruppen bagved gik i småstykker, og her var Mayo god nok til at sikre sig andenpladsen, mens Sánchez måtte nøjes med en sjetteplads.

 

Tour de France

Førnævnte resultater var flotte, men det er holdets kørsel i Tour de France, der var den mest bemærkelsesværdige i denne sæson, dette gælder især for kørslen på løbets ottende etape.

 

Allerede på den indledende prolog gjorde holdet sig bemærket, da Haimar Zubeldia sikrede sig en tredjeplads, men på fjerde etapes holdtidskørsel fik holdet en ordentlig afklapsning, og det lignede, at de måske ikke ville være en faktor i  det samlede klassement.   

 

På syvende etape, der var løbets første bjergetape, havde Richard Verinque (Quick-Step-Davitamon) taget den gule trøje i et udbrud, men på ottende etape slog Euskaltel-Euskadi til med deres to kaptajner.

 

Sejr på Alpe d'Huez:

Ottende etape var en 218 kilometer lang test i det hårdeste terræn. Rytterne skulle blandt andet over Col du Telegraphe og Col du Galibier, inden etapen sluttede på toppen af det legendariske bjerg Alpe d'Huez.

 

I den første del af etapen kontrollerede US Postal Service feltet, og de fik neutraliseret adskillige angreb. Det betød, at en måske overraskende stor gruppe nåede foden af Alpe d'Huez. Gruppen indeholdt de fleste forhåndsfavoritter til etapen og klassementet. Ude foran lå der er dødsdømt udbrud, der hurtigt blev hentet.

 

Læs også
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 

Ved foden af Alpe d'Huez satte US Postal fuld gas på for at bringe Armstrong i position til at angribe. Vuelta-vinderen Roberto Heras (US Postal) satte et drabligt tempo og flere ryttere faldt fra. Der blev dannet en frontgruppe med stærke ryttere som Alexandre Vinokurov (Telekom), Tyler Hamilton, Lance Armstrong og Iban Mayo. Favoritter som Joseba Beloki (ONCE-Eroski) og Jan Ullrich (Bianchi) var ikke kommet med i denne gruppe. Zubeldia var længere bagud, men fik kæmpet sig op i den forreste gruppe sammen med Beloki.

 

Netop som Beloki var kommet tilbage til gruppen, da satte han et stærkt angreb ind og kom væk fra alle. Beloki kørte hurtigt, og forfølgergruppen var sprunget i stykker, men med ni kilometer igen blev han hentet af en mindre gruppe bestående af Armstrong, Hamilton, Iban Mayo, med Zubeldia lige efter.

 

Mayo havde ikke vist et eneste svaghedstegn, og havde siddet bag Armstrongs fra starten af bjerget. Da frontgruppen hentede Beloki, satte Mayo med det samme et angreb ind, som ingen kunne følge. Mayo fik hurtigt opbygget sig et forspring.

 

Zubeldia sluttede sig til Armstrong-gruppen igen, hvor texaneren nu blev skiftevis angrebet af Beloki og Tyler Hamilton. Zubeldia testede også gruppen, men Armstrong fik lukket det ned.

 

Ingen kunne dog stoppe Iban Mayo, der på de sidste meter kørte langsomt op af Alpe d'Huez, og tog sig god tid til at sende luftkys ud til fansene.

 

Selvom Mayo tog sig god tid på opløbsstrækningen, så vandt han etapen med næsten to minutter ned til Vinokurov, der havde kørt fra de øvrige favoritter. Mayo tog derved holdets største sejr på daværende tidspunkt.

 

Mayo sikrede sig også en forløbig tredjeplads i det samlede klassement. Zubeldia kom i mål med de øvrige favoritter, og han kørte sig derved også langt frem i klassementet. 

 

Resten af Touren:

Resten af Touren var en succes for Euskaltel-Euskadi, og selvom de ikke vandt flere etaper, så viste de masser af underholdende og imponerende kørsel.

 

Iban Mayos tredjeplads dagen efter og samme rytters andenplads på 15. etape var blandt højdepunkterne. Lidt overraskende kørte Zubeldia måske endnu bedre end Mayo resten af løbet, og han var blandt de stærkeste flere dage i bjergene. På 13. etape kom han efter flere angreb i mål sammen med en velkørende Jan Ullrich, og Zubeldia vandt derved tid på alle andre favoritter i klassementet.

 

Læs også
Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

 

Euskaltel-Euskadi kunne dog ikke stoppe Armstrong fra at tage endnu en sejr i Tour de France, som han naturligvis senere er blevet frataget.

 

Zubeldias kørsel sikrede ham en femteplads i det samlede klassement, mens Iban Mayo sluttede løbet som nummer seks samlet.

 

I æraen hvor Lance Armstrong dominerede Tour de France, var 2003-udgaven en af de mest seværdige og spændende, dette var i høj grad på grund af det baskiske hold.

 

Succesen i Tour de France ændrede opfattelsen af holdet, da de havde bevist, at de kunne bide skeer med hold som Telekom og US Postal. Før var Euskaltel-Euskadi set som et solidt og spændende hold, der kunne snuppe etapesejre og gå i udbrud, nu var opfattelsen, at de kunne vinde de største etapeløb i verden.

 

Hvad skete der med profilerne

Stjernerne fra 2003 havde meget forskellige karrierer efter den fantastiske sæson.

 

Haimar Zubeldia brugte resten af sin karriere på at snige sig i top ti i Tour de France ved hjælp af bundsolid kørsel, hvilket lykkedes ham fem gange i alt. En fjerdeplads i 2007-udgaven af Touren blev det bedste resultat i karrieren. Symptomatisk for hans solide og afdæmpede kørsel sikrede han sig i 2014 en ottendeplads i Tour de France, et resultat han opnåede uden at komme i top ti på en eneste etape, bortset fra en niendeplads på Hautacam-etapen. Dette var Zubeldias sidste gode resultat i en Grand Tour, og han trak sig tilbage efter 2017-sæsonen.

 

En lidt mindre respektabel karriere havde Iban Mayo, der aldrig nåede højderne fra 2003 igen. Mayo opnåede en samlet sejr i Critérium du Dauphiné i 2004, og han lignede en mand der kunne køre med om Tour-sejren samme år, da han slog Lance Armstrong i det vigtige optaktsløb. Mayo kunne dog ikke følge med de bedste under Touren, og han udgik inden Paris. I 2007 skiftede han til Saunier Duval-Prodir, men under Tour de France samme år blev Mayo testet positiv for EPO, hvilket satte en stopper for hans karriere som cykelrytter, og det ødelagde nok også hans eftermæle for nogle.

 

Da Zubeldia udviklede sig til en solid, men ikke spektakulær rytter, og Mayo tog EPO og stoppede helt, så var det op til Samuel Sánchez at udfylde rollen som stjernen på holdet. Sánchez klarede opgaven bedre, end nogen kunne have forudset. Den spanske rytter blev i løbet af karrieren olympisk mester og opnåede bjergtrøje, podie og en etapesejr i Tour de France. Sánchez sikrede sig desuden adskillige andre Grand Tour-etapesejre, top ti placeringer i Grand Tours og sejre i mindre etapeløb. Karrieren fik en kedelig slutning, da Sánchez blev testet positiv for det forbudte stof GHRP-2 under Vuelta a Espana i 2017, hvilket fik hans daværende hold BMC Racing Team til at fyre ham. To år efter prøven anerkendte UCI i en udtalelse, at det var sandsynligt, at fremkomsten af stoffet kunne skyldes et forurenet kosttilskud, som Sánchez havde påstået.

 

Hvad skete der med holdet siden?

Efter 2003-sæsonen blev Euskaltel-Euskadi set som seriøse udfordrede i Grand Tour sammenhæng, og de fik da også en plads på ProTouren (senere WorldTouren), da den blev oprettet.

 

Læs også
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget

 

Euskaltel-Euskadi virkeliggjorde drømmen om et baskisk hold som var med i de største cykelløb i verden, og helt indtil år 2008 var Samuel Sánchez den eneste på holdet uden baskisk baggrund.

 

Holdet opnåede adskillige flotte resultater efter 2003. Særligt i 2010 havde holdet en fantastisk sæson, da Samuel Sánchez kom på podiet i Tour de France, og Igor Anton var tæt på at vinde Vueltaen, inden et styrt tvang en grædefærdig Anton til at udgå.

 

Senere blev holdet hårdt ramt af den økonomiske krise i Spanien, og Euskaltel-Euskadi drejede nøglen om efter en elendig 2013-sæson, da både sponsorstøtten og regionens økonomiske støtte forsvandt fra projektet.

 

De engagerede, orangeklædte fans langs vejen var i mange år et kendetegn for cykelsporten i en sådan grad, at selv folk uden interesse for landevejscykling kunne identificere Euskaltel-trøjen.

 

Adskillige af de aktive, bedste spanske ryttere har en fortid på Euskaltel-Euskadi, da f.eks. Mikel Landa, Izagirre-brødrene, Pello Bilbao og Mikel Nieve fik deres start på holdet.

 

De cykelglade baskere har flere gange forsøgt at starte nye store hold op i Baskerlandet. Flere af disse mandskaber opnåede flotte resultater i Vueltaen, men de nåede aldrig Euskatel-Euskadis højder.

 

Det sidste skud på stammen er Fundación-Orbea, der ligesom Euskatel-Euskadi er støttet af Fundación Euskadi, en organisation der nu har Mikel Landa som præsident. Det ligner at historien er ved at gentage sig selv, da holdet sidste måned offentliggjorde, at ingen ringere end Euskaltel bliver navnesponsor fra april måned.

 

Holdet har ambitioner om at nå WorldTouren, og nostalgiske cykelfans vil sikkert håbe på, at det lykkedes dem at nå sportens højeste niveau endnu en gang. 

 

Euskaltel-Euskadi-ryttere fra 2003:

Gorka Arrizabalaga

Mikel Artetxe

Rubén Díaz de Cerio

Unai Etxebarria

David Etxebarria

Lander Euba

Julen Fernandez

Iker Flores

Dionisio Galparsoro

Gorka Gerrikagoitta

Gorka Gonzalez

David Herrero

Iñaki Isasi

Roberto Laisaka

Iñigo Landaluze

Alberto López de Munain

José Alberto Martinez

Egoi Martínez

Iban Mayo

Samuel Sánchez

Josu Sillonix

Aitor Silloniz

Haimar Zubeldia

 

Har du et særligt bemærkelsesværdigt mandskab i tankerne? Så har du mulighed for at komme med et bidrag, som vil blive bragt på Feltet.dk. Læs mere om det her.

DEL
INFO
Euskaltel-Euskadi
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Fundación Euskadi
Nyheder
Tema: Bemærkelsesværdige hold
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?