Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Bemærkelsesværdige hold: Team Europcar 2011

Bemærkelsesværdige hold: Team Europcar 2011

22. marts 2020 09:30Foto: Sirotti

Feltet.dk tager et kig tilbage i historiebøgerne og vil i denne artikelserie kigge nærmere på bemærkelsesværdige mandskaber gennem tiderne. Omdrejningspunktet for denne artikel er Team Europcars mandskab fra 2011.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Når man skal et smut i historiebøgerne i cykelverdenen, kan det være svært at komme udenom Frankrig som cykelnation. Siden cykelsporten for alvor fik sin opblomstring for et århundrede siden, har landet sammen med Belgien, Holland og Italien været epicenter for europæisk og international cykelsucces.

 

De mest hardcore eksperter vil dog påpege, at Frankrig ikke længere er en stor nation på klassementskvalitet, men nærmere på rytterkvantitet og i løbsregi. Bernard Hinault er eksempelvis den seneste franske Tour de France-vinder, og det er vel og mærke 35 år siden.

 

Derfor er Team Europcar fra 2011 et glimrende eksempel på, hvad der er kendetegnende for moderne, fransk cykelkultur. Både mandskabets profiler og resultater er altså på det kraftigste domineret af dette, hvilket artiklen afspejler.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

Hvorfor er holdet bemærkelsesværdigt?
Franske ryttere kan stadig mange gode ting, og de dominerer i mange løb. Når det kommer til de store klassementsløb, har lykkeridderne dog en helt speciel plads i den moderne cykelhistorie. Indvarslet med Jacky Durands lidelsesfulde og lange angreb i starten af 1990’erne er specielt perioden efter årtusindskiftet domineret af denne type rytter.

 

Og netop den malende, lidende og kæmpende ryttertype var, hvad cykelfans fik rigeligt af i 2011. Cykelfans fik hele sommeren igennem Thomas Voecklers Tour de France-mirakler at se, men de store angreb og iveren efter at vise holdets sponsorer frem i bedste sendetid fik mandskabet ud på flere store togter det år.

 

At angribe er i sig selv ikke bemærkelsesværdigt på et fransk mandskab, men succesen fra 2011 fortjener at blive fremhævet. Selvom man ikke kan stille til start i Tour de France med en klassementsfavorit, kan man stadig vinde folkeånden.

 

Hvem gjorde det bemærkelsesværdigt?
Thomas Voeckler
Den altoverskyggende profil på 2011-udgaven af Jean-René Bernaudeaus mandskab var den dengang 32-årige Thomas Voeckler. Den loyale franske kriger var i sin bedste alder og viste storform gennem hele forårssæsonen med blandt andet to etapesejre i Paris-Nice, topresultater i Giro del Trentino, sejre i Fire dage ved Dunkerque og ikke mindst sommerens Tour de France-succes.

 

Den sommer startede Tour de France som et hvilket som helst andet løb for Team Europcar. Holdet var ikke levnet de store chancer udover i kampen om enkelte etapesejre og måske med et solidt bud på en bjergtrøje-vinder.

 

Foto: Sirotti

 

Voeckler fik dog en andenplads på niende etape i et udbrud, og det førte til mange dage i gult, som senere skulle resultere i en mirakuløs fjerdeplads. Mange franske håb var tændt af Voeckler, som havde en grimasse, der kunne passe til en hvilken som helst film på festivalen i Cannes. Hans statur på cyklen var dog langtfra blandt feltets kønneste.

 

Med en klassisk fransk charme og sin vanlige lune måtte han dog strække våben på 19. etape, som i øvrigt blev vundet af holdkammeraten Pierre Rolland, og overlade førertrøjen til Andy Schleck. Men kampen om cykelromantikernes hjerte havde han vundet for længst - også selvom hans heroiske bedrift ikke var i nærheden af at være lige så dominerende som Bernard Hinault anno 1985.

 

Pierre Rolland:
Hvor Thomas Voeckler på mange måder var en stilistisk upoleret profil, var Pierre Rolland en vaskeægte elegantier på en cykel. Med en statur på cyklen, hvis lige er sjældent set og hyppigt sammenlignet med Andy Schleck dengang, så det sjældent hårdt ud, når de mytiske franske tinder skulle erobres.

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Foto: Sirotti

 

Rolland blev aldrig den næste franske Tour de France-vinder, som enkelte franskmænd have håbet på, men det håb levede i den grad i 2011. På Alpernes kongebjerg Alpe d’Huez erobrede han både en etapesejr, som vil gå over i moderne TV-historie og også den hvide ungdomstrøje.

 

Alberto Contadors angreb på den samlede sejr blev ikke kun neutraliseret men også lagt endegyldigt i graven af Rolland, som længe sad i hjulet på Samuel Sanchez fra Euskaltel. Rollands 2011-sæson hørte dog ikke blandt karrierens bedste, da den havde sit største og sågar næsten eneste højdepunkt over de tre uger i Frankrig. Det gør ham dog ikke til en mindre profil.

 

Bemærkelsesværdige præstationer

Criterium du Dauphine:
Selvom Tour de France 2011 er det store højdepunkt for mandskabet anno samme år, kigges der i dette afsnit mod andre resultater fra samme år. I Criterium du Dauphine mødtes de store Tour de France-favoritter i opvarmningsduellen.

 

På den 210 kilometer lange femte etape var det dog netop Chris Anker Sørensen og Christophe Kern, som endte med at duellere om etapesejren. Et angreb tre kilometer fra mål af netop Kern på baggrund af en god Tour-form endte med at være for meget for danskeren. Kern skabte derfor en stor sommer-eufori på Team Europcar.

 

Paris-Nice:
På samme bemærkelsesværdige vis fik den franske mester Voeckler taget sin etapemødom i Paris-Nice, hvor han vandt sin første etapesejr i løbet efter at have kørt det siden 2003. Hele to gange deltog han i udbrud, som snød de etablerede klassementsryttere og hele to gange, var det tricolore-trøjen, som havde strakte hænder.

 

Løbet mod Solen var domineret af spanske og tyske ryttere i klassementet, men på den legendariske Promenade des Anglais i Nice, sluttede det historiske ASO-løb altså også med en Voeckler-sejr. Selvom Paris-Nice i mange år har været domineret af udenlandske ryttere, fik de franske cykelfans deres opre jsning med Voeckler.

 

Foto: Sirotti

 

Tro-Bro Leon:
Vincent Jerome ville dog ikke lade sine holdkammerater løbe af med alt opmærksomheden, og det beviste han med en fin udbrudssejr i Tro-Bro Leon. Efter 206 kilometer sad han sammen med Arnold Jeannesson og Steve Chainel fra FDJ samt Will Routley fra det mindre SpiderTech-mandskab.

 

Læs også
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

 

Jerome ville ikke lade de to FDJ-ryttere snyde ham i en spurt og med gentagne angreb fik han rystet sine konkurrenter af én efter én. Fordelen var et stort kendskab til området, som han fik fra en anden holdkammerat Perrig Quemeneur, og det viste sig at være den afgørende fordel.

 

Hvad skete der med holdet siden?
Træerne vokser ikke ind i himlen på mindre cykelmandskaber, men Jean-René Bernaudeaus mandskab består stadig under navnet Direct Energie. Thomas Voeckler er pensioneret, Pierre Rolland kører for B&B Hotels, men med unge og i særdeleshed franske profiler, er det ikke sidste gang, at vi har set et angreb fra en Bernaudeau-rytter.

 

Dog er den historiske fjerdeplads til Thomas Voeckler i 2011 ikke overgået af holdet siden da. Dermed står 2011-året tilbage som det absolut bedste for mandskabet i nyere tid. Det betyder ikke, at vi ikke ser lignende igen i fremtiden, men Groupama-FDJ og Cofidis har ikke samme fokus som det daværende Europcar-mandskab, mens ingen af de andre mindre, franske mandskaber har samme succes som Europcars 20 sejre og bemærkelsesværdige resultater fra 2011.

 

Team Europcar-ryttere fra 2011:
Yukiya Arashiro
Giovanni Bernaudeau
Franck Bouyer
Anthony Charteau
Sebastien Chavanel
Mathieu Claude
Jerome Cousin
Damien Gaudin
Cyril Gautier
Yohann Gene
Said Haddou
Tony Hurel
Vincent Jerome
Christophe Kern
Guillaume Le Floch
Bryan Naulaeu
Alexandre Pichot
Perrig Quemeneur
Kevin Reza
Pierre Rolland
Sebastien Turgot
David Pilot
Thomas Voeckler

 

Har du et særligt bemærkelsesværdigt mandskab i tankerne? Så har du mulighed for at komme med et bidrag, som vil blive bragt på Feltet.dk. Læs mere om det her

DEL
INFO
Team TotalEnergies
Nyheder
Tema: Bemærkelsesværdige hold
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?