Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Nyprofessionel dansker er efterhånden et flittigt brugt udtryk her på siden, og det gør sig også gældende for Louis Bendixen, selvom han er en erfaren herre. Debuten venter nemlig onsdag.
Annonce
Selvom Louis Bendixen er en garvet herre i et cykelfelt, bliver det alligevel lidt anderledes for den 27-årige dansker på onsdag. Her starter han nemlig sin professionelle karriere i Volta a la Comunitat Valenciana, et fem dage langt etapeløb.
I et interview til Feltet.dk fortæller danskeren mere om tilværelsen på det nye hold.
Bendixen og holdet er klar til at sætte gang i sæsonen.
”Selvfølgelig kører vi alle løb for at vinde dem, og det kunne være fedt at begynde godt, men det er ikke verdens vigtigste løb for holdet. Vi stiller et ret stærkt hold, og planen er, at få Alexander (Kristoff, red.) til at vinde et par etaper. Der er også et par drenge, der kommer til at køre efter et par etaper og den samlede stilling,” siger Bendixen.
Det kan muligvis også se godt ud for Kristoff. Særligt 5. etape ser nemlig attraktiv ud for nordmanden. Det kræver dog, at Bendixen kan få ham med over de indledende stigninger.
Den nye rolle
Bendixen er hoppet i en ny trikot efter fem sæsoner på norske Team Coop (Kontinental). Nu hedder arbejdsgiveren Uno-X (ProTeam), der også er norske, og her bliver det i en rolle, han ikke har været så meget vant til fra før.
”Jeg kommer til at hjælpe de andre drenge. Det bliver min rolle i år. De har formentligt brug for lidt positionering ind på stigningerne, og så må vi se, hvor langt ind i finalen jeg kan hjælpe dem med det. Det bliver 100% hjælperollen fra min side,” pointerer han.
Med 27 år er Bendixen en erfaren herre på kontinentalniveau. Her fik han ofte lov at køre for et resultat selv, men sådan bliver det ikke nu. Det bekymrer ham dog ikke det store.
”Det har jeg det godt med, det er super stærke folk, man skal hjælpe, så det giver god mening, at det er det, jeg gør. Sådan bliver det også meget for mig i år. Man skal køre sig ind på holdet og hjælpe de andre,” fortæller han og fortsætter:
”Det er noget jeg altid har drømt om. Det med at have den rolle, hvor man kan gøre forskellen for en kaptajn. Det er nogle stærke drenge, man skal hjælpe, så det motiverer også en, at man skal køre for en, der er så stærk som Alexander (Kristoff, red). Hvis man gør et godt stykke arbejde, ved man, at han nok skal levere også.”
Kristoff tog skiftet fra Intermarché - Wanty - Gobert Matériaux efter en sucessfuld sæson. Nu skal han køres i stilling af udelukkende danske og norske ryttere. En af dem er Bendixen, og det passer ham fint.
”Jeg kender Alexander fra før, vi har kørt sammen på nogle træningspas i Stavanger, så det er bare hyggeligt,” forklarer Bendixen.
I 2022 vandt Bendixen Tour of Rhodes (2.2) samlet. Han vandt også to etaper undervejs.Foto: Gilbert De Weerdt/Team Coop
Et nyt hold
På Uno-X er det som nævnt udelukkende danske og norske ryttere. Et ægte skandinavisk projekt. Noget, der har været med til at gøre det nemt for Bendixen at falde til på holdet, når han i forvejen kom fra et nordisk hold.
”Det har ikke været så slemt. Det er jo et kæmpe setup de har. Der er en masse mennesker omkring en til at hjælpe. Det føles som en stor familie, og det er rigtigt rart at mærke at jeg har følt mig velkommen fra dag et,” siger han og uddyber:
”Jeg kender en del af dem. Nogle af dem har jeg kørt med, andre kender jeg fra feltet. Der er også en masse nye ansigter, som har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er heldigvis en social person, så der har ikke været nogen problemer med at komme ind på holdet.”
Hvordan er det så at gå fra et lavere rangeret hold til et setup, hvor man får løn for at køre på cykel? Bendixen er ikke i tvivl.
”Det er en helt anden verden. Alt er en tand mere highend. Er man enkeltstartsrytter, er der mere fokus på aerotest og for mit vedkommende som leadout-mand, kører man en del flere leadouts. Så man kan slet ikke sammenligne de to verdener. Her er det et hold, der forsøger at blive det bedste, og de bruger pengene på det,” siger han.
Tour de France?
Uno-X fik for kort tid siden et wildcard til sommerens Tour de France. Bendixen regner dog ikke med at komme i spil, selvom han får en vigtig rolle for Kristoff i foråret, der unægteligt må være et kort i spil til Touren qua hans historik i løbet.
”Det tænker jeg slet ikke på endnu. Jeg har stadig en masse cykelløb på kalenderen, som er større, end hvad jeg har kørt nogensinde før, så der starter jeg. Det kan da godt være, der en dag bliver snak om Touren, men det er slet ikke noget, jeg går og tænker på,” forklarer han.
”Hvis muligheden kommer, skal jeg nok prøve at være så klar som mulig, men det er slet ikke noget, jeg har regnet ind i min sæson,” fastslår han.
Hvilke løb han skal køre, vil han ikke rigtigt løfte sløret for, men én bemærkning indikerer, at der er store løb på vej.
”Jeg kunne godt tænke mig at køre klassikerne, det kommer jeg også til. Det er løb, der passer min ryttertype rigtig godt,” slutter han.
Annonce
Annonce
Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10
Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10
Tour of Guangxi(1.WWT) 20/10
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Uno-X-dansker klar til sæsonstart: Hvem vil ikke gerne køre Touren?
Ung dansker skal i mesterlære hos Kristoff
Uno-X med ny kæmpe løbsinvitation
Uno-X modtager wildcard til monument