Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Sam Bennett (Bora-Argon 18) vandt i dag Paris-Bourges for andet år i træk, og viste dermed, at formen er på plads inden VM.
Annonce
Sam Bennett har rigtig godt styr på Paris-Bourges. I 2015 vandt han løbet for første gang, og i dag formåede han så at vinde det for andet år i træk, da han var hurtigst i den massespurt, som afgjorde løbet. Undervejs var det et udbrud med dansk islæt og nogle kilometers sidevindskørsel, der holdt spændingen i live.
Efter nogle få af løbets 190,3 kilometer stak dagens morgenudbrud af, og der var løbets eneste danske hold repræsenteret. Rasmus Byriel Iversen (Giant Scatto U23) var nemlig blandt de fem mand i front, hvor også Quentin Jauregui (AG2R), Ivan Centrone (Differdange-Losch), Sander Helven (Topsport Vlaanderen-Baloise) og Elie Gesbert (Fortuneo-Vital Concept) sad.
Efter 25 kilometer havde de lidt over tre minutter, men det forspring fik de ikke rigtigt lov til at bygge videre på. Nærmest samtlige hold havde en sprinter med til løbet, og derfor var der bred enighed i feltet om, at der skulle samling på tingene inden mål.
Med omkring 100 kilometer i benene og dermed 90 kilometer til mål kunne Iversen, Centrone og Helven ikke mere, og dermed måtte Jauregui og Gesbert kæmpe endnu hårdere mod et jagtende felt, som aldrig havde givet dem mere end fire minutters forspring.
Ingen chance for udbruddet
På det tidspunkt havde den franske duo kun to minutter ned, og dermed var faren, de udgjorde, nærmest umulig at få øje på. Med 45 kilometer til mål havde de kun ét minut, og da feltet på dette tidspunkt stadig havde et ekstra gear at give den gas med, så det sort ud for udbryderne.
Jauregui og Gesbert var dog også tydeligt godt kørende, og anstrengelserne nede bagved gjorde, at feltet knækkede på en åben strækning. Cofidis satte tempoet for Nacer Bouhanni, og nu havde franskmanden lige pludselig en del færre konkurrenter, da kun 70 mand sad tilbage.
Med omkring 15 kilometer til mål var det så slut for udbruddet, og så skulle der spurtes om sejren. Bouhannis Cofidis-tog koksede dog i den afsluttende kilometer, og da spurten blev åbnet var det, lidt overraskende, Sam Bennett (Bora-Argon 18), der var hurtigst.
Ireren tog en flot sejr i det franske 1.1-løb foran Alexander Porsev (Katusha) og Rudy Barbier (Roubaix Lille Metropole), og forsvarede dermed den titel, han for første gang vandt i 2015.
Annonce
Annonce
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce